Måned: februar 2014

Så skete det!!

Hugo og Berta valgte årets første forårsdag, d. 23. februar, som deres ankomstdato – lige lidt tidligere, end deres arme forældre havde regnet med.
Tip til gravide: Pak den skide hospitalstaske i tide, selvom det virker overflødigt…. Cause suddently it ain’t! 🙂

Ungerne er selvfølgelig helt fantastiske (som et jysk ordsprog lyder: Hver so synes nu bedst om sine grise), og vi napper lige en rum tid til at finde ud af, hvordan man lige håndterer sådan en familie-forøgelse.
Derefter glæder jeg mig åndssvagt til at vise ungerne frem og blogge meget mere!

Tusind x 1.000 tak for de mange sindssygt søde tanker og hilsner, jeg har læst dem alle og bliver så glad!

Stay tuned for TWINPEAKS starring Hugo & Berta Lei Lange! ❤️

Karma, karma daun dubidu daun daaaaaun ….

susEr karma det samme som venlig deltagelse eller medmenneskelighed? Måske.
Når jeg kommer ud for det, jeg opfatter som ‘god karma’, giver det mig øjeblikkeligt lyst til at gå ud og rejse nogle væltede cykler eller købe en øl til en hjemløs.
Den første oplevelse, jeg kan huske at have haft med god karma (som måske også i stedet kan tilskrives venlighed eller god service), var, da jeg var omkring 9 år og min søster var 5.
Det var december, og det var det første år, hvor vi skrottede frittens option på hjemmelavede askebægere eller nøgleringe og besluttede os for at tage aaaalle de 100 kr., vi havde i vores spare-sæl fra banken, og kaste dem efter en julegave til hver af vores forældre.
Vi følte, vi havde røven fuld af penge og spankulerede derfor sporenstrengs ind i Sønderborgs største smykkeforretning, Susannes Guld og Sølv, og bad om en slipsenål til vort faderlige ophav! Og den måtte koste hele HALVTREDS kroner!
Indehaveren (you guessed it: Susanne) smilede sødt og sagde, at de desværre ikke havde nogen slipsenåle i den prisklasse. Men at vi gerne måtte vælge én af dem til 100 kr. og blot betale 50.
Som de små jyder, vi var, kunne vi jo nok genkende en god handel, når den sådan prikkede os på skulderen, så vi slog prompte til!
Juleaften, da vores far åbnede sin gave, kunne vi ikke lade være at fortælle historien, da han jo havde fortjent at vide, hvor kostbar hans nye slipsenål faktisk var.
Siden da har mine forældre købt alle deres smykker i netop Susannes Guld og Sølv. Og hvis de ikke har, hvad de skal bruge, vælger de noget andet!
Susanne har god karma.

Forleden var der en kvinde i bussen, hun var et par år ældre end mig og havde en to-årig med i en klapvogn, der spurgte til udløbsdatoen på min unge-dunk. Vi sludrede (jeg ELSKER at sludre i busser. Man kan nå at have ret dybe samtaler med fremmede, når begge parter ved, at der kommer et naturligt ophør inden længe), og jeg fortalte om tvillingerne. Hun lykønskede mig, og da vores veje skiltes på Rådhuspladsen, hilste hun mig adieu med et ‘Gud bevare jer’.
Nuvel, jeg er meget hormonpåvirket, og det er ikke fordi, jeg sådan er synderligt bibelsk mindet, men jeg blev helt rørt og måtte tage mig i at vande lidt høns på vejen hjem.
Så fik man lige en velsignelse på en tirsdag der klokken lidt i frokost!
Det var god karma.

Når jeg poster billeder af min kæmpemave, mine gigant-fødder eller fra mit bryllup her på bloggen og på Instagram, og fremmede mennesker tager et par minutter ud af deres gøren og laden for at give mig et thumbs up, en sjov kommentar eller en venlig hilsen, så er det denondenlyneme også god karma!

Så nu vil jeg begive mig på gaden efter noget takeout, og på vejen vil jeg komplimentere mindst én fremmed kvindes hår/støvler/jakke/smil! For som Kevin Spacey vist engang har sagt i en film, der fik psykotisk dårlige anmeldelser: ‘Pay it forward’!

Måske et lidt små-frelst indlæg fra min sofa på denne dejlige, lade lørdag, men det har presset sig på nogle dage.
Drik nogle sjusser for mig i aften, de der kan og hav en opturs-agtig weekend!

Og så er der i øvrigt koralfarvet silke-kimono i ‘Klædeskabet‘ nu!

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

Fru Lange – nu som tyk klummeskribent!

20140221-170204.jpgJeg er gravid i GRAVID! Jeg er den bulede udgave af Carrie Bradshaw!
I starten af januar blev jeg bedt om at skrive en klumme til magasinet GRAVID. Jeg skrev tre forskellige udgaver, som jeg sendte til redaktionen, så de selv kunne vælge den, de bedst kunne lide. Deres valg er altså at finde på side 98 i det blad, som udkom d. 20. februar.
Det var egentlig sådan, jeg begyndte at overveje det her med at starte en blog. For ih, hvor jeg dog får optur over at skrive med “min egen stemme”.
Nu har jeg været digitalredaktør på ELLE i 4 år, hvilket jeg også elsker, men der skriver jeg jo ELLE-ish. Og det er altså en del mere pænt og en del mindre proletar-agtigt end MM-ish … 😉

I dag har jeg tilbragt hele dagen på Riget. Sidste scanning!
Vores aliens vejer begge lige over 2.500 gram hver, så de er egentlig bagt færdigt. I det tilfælde at de ikke titter ud af sig selv, har vi nu fået fastsat en dato og et klokkeslæt for, hvornår fødslen vil blive sat i gang (Den præcise dato vil jeg gerne holde for mig selv, men hvis der går mere end én dag imellem to indlæg, lugter I sgu nok lunten!)
Det er den allermest håndgribelige uhåndgribelige aftale, jeg nogensinde har skrevet ind i min iPhones kalender.
“Kl. 9.00: Have 2 børn”! Scheiße!!
Det kan altså godt gøre en ganske almindelig, jordbunden dame en smule let i hovedet.

Så i aften skipper jeg min aftale med mig selv om at skære ned på mit sukkerindtag og har fået Jon til at investere i Pingvin-blanding og Marabou, og så er tanken at gå 100% op i aftenens afsnit af X-faktor og lade alle de mange myldrende modertanker få en breather.

I skrivende stund vejer jeg 25 kilo mere, end jeg gjorde, da jeg blev gravid. Faktisk var jeg i 18. uge, før nålen på vægten overhovedet rykkede sig, men så fik den lille lort satme fart på, og det næste runde tal er altså 90!
Kroppen er eddermug’me en imponerende maskine!

Og så er der lidt nyt i ‘Klædeskabet‘ til de, det kunne interessere. 🙂

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

MM, Miami og Magic Mike

I dag har én af mine allerbedste veninder, Tine, fødselsdag.
Tine og jeg har umiddelbart ikke mange ting til fælles, hvis man ser os udefra.
Lad os sige det på denne måde:
Hun er langbenet, lyshåret, dannet og velklædt, træner i et fitness-center HVER dag, spiser sund mad (og 80% chokolade, når hun “synder”) og taler altid pænt til folk. Jep, jeg har meget at lære fra hende.

1

For præcis et år siden tog vi en uge til Miami, og kompromisset, vi indgik var, at hvis jeg var frisk på en power-walk hver morgen, var hun klar på at tage med på mandestripbar. (Tror bare, det var den dannede side af hende, der havde brug for at få det til at lyde som et kompromis…)
Vi havde nemlig lige set filmen ‘Magic Mike’ (to gange. Okay, måske tre …), og jeg KUNNE ikke tage til USA uden at se noget mandestrip. Bevares, jeg har både før og siden været offer for det, vi herhjemme kalder ‘mandestrip’ med elefantsnabel-“huer”, kokosolie og kønsdele, som masseres ublidt i ansigtet på den pige, der (uheldigvis) står tættest på. Men efter filmen om den romantiske stripper med de orn’li’ syge moves, var jeg fast besluttet på en empirisk undersøgelse af, om amerikanerne nu ikke var bedre til den slags.

3

Vi havde verdens bedste ferie, og jeg var helt stakåndet i flyveturen på vej hjem over, hvor mange penge, vi havde formået at spendere på bare otte dage. Vi spiste på de vildeste restauranter, dansede på de flotteste natklubber, lå på stranden, besøgte Dexters hus (ej, okay, næsten, men vi havde lejet cykler, og der er virkelig langt derud!), shoppede i malls og yes, var på stripbar!
Det bør alle kvinder unde sig selv mindst én gang i livet!
Det var så sjovt, underholdende og faktisk også på en måde lidt sexet på én gang. Men det, der optog os mest, var at iagttage de stamæster, som frekventerede stedet. En solid samling af solide damer med solide bundter af pengesedler, som de tog med sig op til scenen og i en lind strøm lod “regne” ud over de mandlige “sports”-udøvere.
Tine og jeg havde hver vekslet omkring 16 dollars i ‘singles’, så når én af disse mammas rejste sig fra sædet, kunne vi godt læne os tilbage, for så havde de handyrets udelte opmærksomhed i den tid, det tog at lade omkring 200 dollars forsvinde ned i hans bukser eller udover hans brystkasse. Men vi fik da en lapdance af hver vores hårløse herre iført henholdsvis blå og rød g-streng formedelst 35 dollars pr. gnubbetur.

2

Der går nok en rum tid, før vi tager sådan en teenage-tur igen, omend jeg ikke kan anbefale det nok.
Man føler sig så dejligt uartig, når man, to døgn efter at have skrævet over autoværnet på en 4-sporet, amerikansk motorvej og i ublide ryk sagt farvel til sin aftensmad og 4-5 velvoksne mareritas iført en stram, hvid lårkort og nye stilletter, høfligt og velklædt nikker ‘Go’morgen!’ til sin chef og sætter sig til rette ved sit skrivebord på jobbet.

Alt dette kom jeg til at tænke på, fordi der altså efter sigende skulle komme en ‘Magic Mike 2’-film.
Om den så skal handle om eks-stripperens nye liv som tømrer, vides ikke … Men jeg er nu ret sikker på, at jeg skal se den sammen med Tine, når de kommende unger er lagt i seng!

Skabstørt…? Really?

The man I love ... ;-)

The man I love … 😉

Efter at have haft halvanden måneds hjemlig hygge sammen med sin kæmpe-hustru, er Jon nu startet på arbejde igen. Han skal spille en meget, MEGET homoseksuel Ludvig d. 13. på Odense Teater i en rock-musical-version af De Tre Musketerer. Det kan måske lyde en kende rodet, men det er ganske enkelt genialt. Han spillede den også i 2011, og jeg så forestillingen ikke mindre end 6 gange. (Den kommer på Gasværket til efteråret – jeg skal nok give lyd). 😉

Faktisk er det ret fedt bare at ligge og flyde herhjemme i nattøj dagen lang uden publikum.
Ikke fordi, Jon ikke udmærket er vidende om, hvor rærligt, det står til med mig, men på denne måde kan jeg slappe af hele dagen og så opsamle al den energi, mit korpus ikke skal bruge til at lave unger, og bruge den på at finde på noget interessant at bidrage til samtalen med, når han kommer hjem om aftenen. Og MÅSKE et bad inden da. Hvis jeg orker.

Vi har netop købt 20 af de 50 stofbleer, alle bøger, blogs og baby-mammas siger, vi ikke kan leve uden, og da tørrestativet ikke kan rumme SÅ meget tekstil på én gang, har vi indviet vores tørretumbler (som jeg ellers af miljømæssige årsager har henlagt til et liv i stilhed indtil nu).
Og så er det, jeg spørger: Hvad betyder indstillingen ‘Skabstørt’? Er det, når tøjet helst ikke rigtigt vil indrømme, at det er tørt…?
(Sorry, det kan blive stramt for selv den bedste, når man lever sit liv med Dr. Phil og Kardashians som primære inspirationskilder).

Jeg har i øvrigt oprettet nogle nye kateorier her på bloggen, nemlig ‘Klædeskabet’, ‘Badeværelset’ og ‘Twins’.
Nogle af bloggens lækre læserinder har nemlig spurgt lidt til, hvilke ting, vi har købt til vores aliens, hvilken shampoo, jeg anbefaler og noget med tøj, men jeg ved OGSÅ godt, at det ikke er alle, der gider høre min mening om den slags.
svJeg er IKKE modeekspert, og det er ikke alle bloggens læsere, der har unger, så derfor kan mini-sokker og tremmesenge være seriØS kedelig læsning (Og, yes, I remember!) .
Derfor har jeg lagt de kategorier øverst på bloggen – og så kan eventuelt interesserede klikke dér. Très smart, oui?

Jeg slutter lige af med en blanding af at prale og at tusind-takke for opbakningen. Min bette blog her er nu 3½ uge gammel, og i går rundede den 100.000 sidevisninger. Pardon my French, men det er saftsusme sejt!
Jeg er sindssygt stolt her fra min plads på puden og vil gøre mit ypperste for at kunne leve op til jer!
Og igen – TAK for de søde og sjove kommentarer. Dem sidder jeg tit og klukker over om natten, når drenge-dyret i min bug endnu engang har vækket mig ved at øve hiphop på mine ribben, og TV3 skuffer med et afsnit af ‘Bones’, jeg allerede har set.

Be’ om en gin/tonic og nogle parabener, tak!

avMin mand har helt alene og uden hjælp fabrikeret denne billedcollage, som han kalder ‘Min Kone Har Det Hårdt’. Jeg synes, den er ret grineren! Især mit ansigtsudtryk på venstre, næstnederste billede. Hæhæ …
Men hey, se lige babserne!? De bringer da også gode ting med sig, de aliens!

Jeg er faktisk et par gange under min graviditet blevet spurgt, om jeg har fået lavet læber … (Mest af folk, der kender mig dårligt nok til at tro, at det var noget, jeg kunne finde på).
Jeg har så megen væske i min bette krop, at jeg har fået Linse Kessler-trutter! Meeeeen det kan jeg nu godt leve med. Det er da i det mindste lidt sexy – modsat det med fødderne!

Desuden er jeg nu, efter at have afprøvet stort set alle modeller på markedet, ganske kyndig udi læbepomader, og jeg kan varmest anbefale ‘eos’.
I ved, de dér, der ligner små æg i forskellige farver. De koster 75 kr. Yes, pebret for en læbepomade, men de er sgu pengene værd.
Jeg købte én med vandmelon-smag i Illum. Et oui, der er ganske givet parabener i, men alt med måde. Jeg kan altså ikke være øko hele tiden, og jeg har ikke brugt cremer, shampoo eller neglelak med andet end urter og olier i snart ni måneder.
JEG SAVNER TILSÆTNINGSSTOFFER!

Mine hobbitfødder har nået nye højder (og bredder).
Jeg blev svært begejstret, da Stine Goya i fredags sendte mig et eksemplar af sine nye klipklappere lavet i samarbejde med H2O, men også en kende ærgerlig, da jeg modtog dem i størrelse 40, og jeg vanligt er en bette 37 …
Men de passer satme! Om natten, når jeg vandrer på toilettet, er de sågar for små!
Jeg har hørt mange historier om kvinder, der har fået kronisk større fødder af at være gravide, og den frygt er ganske lammende for mig.
Jeg har så mange fine stiletter, som står så tålmodigt i skabet og blinker til mig, hver gang, jeg går forbi.
Jeg kan slet ikke overskue deres fremadrettede skæbne, hvis jeg ikke kan komme i dem igen!

klip

Push present!
Jeg hørte første gang om fænomenet for et par år siden, da en veninde var skuffet over, at det tog hendes mand lidt for langt tid at få købt et smykke, som kunne gøre det ud som tak for, at hun havde født ham en velskabt arving.
Siden har jeg hørt horrible historier fra mangen ungersvend, som har drønet rundt i gaderne i familiens Berlingo for at støve noget guld op i en acceptabel karat, mens konen ligger med udvidelsesveer.
Derfor er jeg gået kontra på projektet! Jeg har forkyndt til Jon, at jeg satme ikke vil have nogen barselsgave.

Jeg har siden trukket lidt i land og sagt, at jeg ønsker mig en kimono, som jeg kan tøffe rundt i på hospitalet og barselshotellet, da vi skal være indlagt nogle dage efter fødslen (og tilsat mine nye guld-badetøfler bliver jeg da et sight for sore eyes! Den moderlige Hugh Heffner!) og en flaske Hendrick’s Gin!
MAND, jeg glæder mig til sommer, hvor jeg skal sidde på nogens terrasse med et glas, fyldt til randen med isklumper, tilsat Hendrick’s Gin, en skive agurk og tonic!

I øvrigt vil jeg anbefale alle, der pusler med en tvillingegraviditet, at sørge for, at én af ens veninder har gang i samme projekt simultant.nina
Jeg havde en god bekendt, som viste sig at være en måned længere henne end jeg med enæggede drenge, da vi opdagede, at min kiddy-container havde dobbelt-last.
Vores fælles skæbne (og hendes vindende personlighed) gjorde, at vi meget hurtigt blev rigtigt gode veninder. Heldigvis er hendes kæreste også et hit, så i går spiste Jon og jeg pulled pork hos dem på Vesterbro og fik lov at dikke-dikke deres smukke, enæggede boys.
De blev født lidt for tidligt, så hvis jeg går tiden ud, kommer der til at være 8 uger imellem vores unger.
Og det er ganske genialt at have hendes lækre lads at øve sig lidt på, inden min dreng og pige titter ud.

Rund, sund og stolt af det!

Booom! Så er der satme mavse!

Booom! Så er der satme mavse!

Jeg har altid brystet mig af at være umulig at surprise!
Jeg har det vildeste fest-planlægger-gen, og lige meget, hvad andre har tænkt eller planlagt, så har jeg tænkt det først …

De ord måtte jeg første gang guffe i mig (og det med velbehag), da jeg i maj måned sidste år blev taget totalt med bukserne nede af alle mine veninder, da jeg skulle på polterabend. Jeg fik en akut migræne-hovedpine af lutter overraskelse, da de pludselig stod og skreg inde i vores stue (den gik gudskelov hurtigt over) en lørdag, hvor jeg var sikker på, at Jon og jeg skulle til møde med præsten.
14 dage efter stod de der satme igen, mine allerbedste veninder. Da skulle vi drikke cava, spise chokolade og se billeder fra min polterabend. If that ain’t love …

I dag tog de så røveren på mig igen! Jon skulle i formiddags have taget nye portrætbilleder hos Hein Photography (ham, der også andershar taget billeder til vores bryllup), og vi var blevet enige om, at jeg skulle tage med, så vi kunne få taget et snap shot af mavsen.
Fordi jeg er vinter-gravid, får vi ikke taget helt så mange billeder, som jeg godt gad, da jeg i privaten oftest ses i joggingtøj og ude i offentligheden mest ligner Anders And i vinterjakke. I ved, som han ser ud i Disney’s Juleshow …
Hvis det nu havde været sommer, og jeg løb rundt udenfor i kjoler hele tiden, ville vi nok være lidt bedre til at forevige den.

Anders Heinrichsen fra Hein Photography er ikke “gravid-fotograf”, men han er knaldgod til portrætter, så vi spurgte, om han ikke bare ville tage et sassy billede af mig – som så tilfældigvis har mave. Det tog max 10 minutter, og jeg er ret glad for resultatet, som ses øverst i indlægget.
(Nu er det, der ses her, bare et snapshot taget med mobiltelefonen af hans computer, men den ser sgu da sej ud, den der store mave!!)

Da vi kom hjem, skyndte jeg mig at spise en rullepølsemad, for Jons ven, Janus, som er en killer kok, ville komme forbi med noget kage – løj Jon …

surMen det ringede på døren, jeg åbnede, og udenfor stod alle mine bedste girls med flødeboller, alkoholfri champagne, M&Ms, chokolade, Kinder Riegel og hjemmebagte kanelsnegle.
Jeg er ganske på enden over, hvor meget, jeg bliver fejret i disse år!
Helt ærligt, man burde egentlig dele de fejringer ud på nogle af singleårene også, right?
“Har du mødt verdens bedste mand og skal giftes? Jamen, så får du da også liiiige en polterabend”!
“Er du gravid med to ønskeunger? Jamen, så får du da også liiiige et babyshower med gaver og forkælelse”!

Når jeg er færdig med at være gravid, og sådan, vil jeg indføre en “Har du ikke haft en date i et halvt år? Jamen, SÅ skal du  da liiiige på spa-ophold med alle dine yndlingsdamer inklusive mandlig stripper og obligatorisk body-tequilla på Jonatan Rhys Meyers-agtige typer”-tradition for singler! (Og dine gifte veninder må godt komme med, også …)

På torsdag er der 3 uger til, at jeg helt sikkert har to børn – as fucked up as that sounds! I en tvillingegraviditet bliver fødslen nemlig sat i gang i uge 38, og det er altså torsdag d. 13. for mit vedkommende, hvis jeg ikke selv har poppet dem ud inden  da. Jeg har en anelse om, at jeg kommer til at gå heeele vejen! De dér kids er fast besluttet på at se, hvor meget de kan presse min krop, og nu har jeg givet efter.

Dr. Phil, sofaen og mine hobbit-fødder er blevet mine bedste venner – og så jer, der læser med her på bloggen! Åh, hvor giver I mig dog mange daglige og dejlige opture med jeres fuldstændigt absurd venlige og sjove kommentarer hér og på Instagram. I love you!

Pssst …: Der er nu trukket en vinder af Valentine’s Day-konkurrencen! Se her, hvem den heldige blev! :-D

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

I anledning af Valentine’s Day kommer her lidt MM+JON-bryllup

Baby, be mine ...

Baby, be mine …

Jon og jeg blev gift d. 15. juni 2013, og da der er flere, der her på bloggen har spurgt til vores bryllup, bestemte jeg mig for at lave et Valentine’s Day-indlæg om netop det!
Åh, det var altså en god dag …
Solen både skinnede, det pissede ned, og på grund af en joke, jeg lavede til vores møde med præsten før brylluppet om, at nu fik jeg ENDELIG en ordentlig rock på min finger, holdt hun en lang og ret tåkrummende tale i kirken om, at vi jo skal elske hinanden for dem, vi er, og ikke for diamanter og jordisk gods.
Well, jeg tror, hun var den eneste i kirken (og på jorden), der var eller er blot det mindste i tvivl om, hvor forelsket, jeg er i Jon. Jeg tudede allerede med lyd på, før døren til kirken gik op, og min far fulgte mig op ad kirkegulvet.

Jeg har altid ønsket mig at blive gift i en kirke og holde fest i en have.
Jeg havde egentlig troet, det skulle foregå i en knæ-kort sommerkjole og flade sko, men jeg endte i den smukkeste kjole, jeg nogensinde har set (hvis man må sige det om sin egen brudekjole).
Den er fra Jenny Packham og er købt hos Vintage Bride på Frederiksberg, og mine sko var fra Christian Louboutin, helt enkle i nude, 10 cm. høje.
Jon var i Hugo Boss-jakkesæt, slips fra H&M og knold i nakken. Jeps!
bill
Bryllupsfesten blev holdt i Jons fars have i Gilleleje.
Det første, vi blev enige om, da vi begyndte at planlægge brylluppet, var, at vi ville have hjemmelavede burgere til hovedret. Med remoulade fra Gråsten Salater. Det skulle være med dén på!
Jons fætter, Mads, ejer SMAG-restauranterne, og han og hans makker var så søde at hjælpe os med det hele! Vi fik den lækreste mad, som stadig var totalt low key, og bøfferne blev tilberedt på et monster af en grill i haven.
Og der var remou til.

Al pynten til brylluppet lavede vi selv. Louise (Lois), som er AD’er på ELLE (og heldigvis også min veninde) lod sig overtale til at stå for alt det visuelle, så hun lagde planerne, og så røvede vi en Panduro Hobby og gik amok med saks og lim ved køkkenbordet.
Se lige, hvor fint, det blev, her.

Jeg bagte selv bryllupskagerne sammen med min svigermor dagen før, og vi havde dampet etiketterne af nogle gamle vinflasker og limet nye på, som matchede resten af pynten i teltet.

Jeg bagte selv bryllupskagerne sammen med min svigermor dagen før, og vi havde dampet etiketterne af nogle gamle vinflasker og limet nye på, som matchede resten af pynten i teltet.

Mens vi spiste middag, øsregnede det udenfor. Havde det ikke været for frisuren, havde jeg banket hovedet ned i bordet, men pludselig kom solen, og om natten fik jeg opfyldt to af mine andre bryllups-drømme: Vi sad rundt om et bål i haven og grillede skumfiduser på pinde, mens en af Jons venner spillede guitar, og lige inden, solen stod op, sendte vi thailandske papirlanterner til vejrs og ønskede os alt muligt godt.
Det var superromantisk!

Efter festen sov vi i Jons families sommerhus 200 meter væk sammen med alle vores venner. Nogle i telte i haven, andre på luftmadrasser eller bag i biler. Og næste morgen spiste vi morgenmad sammen allesammen, mens Jon og jeg pakkede gaver op.
Det hele var så dejligt uhøjtidligt og sjovt og hyggeligt, og forleden spurgte Jon, om vi ikke skulle forny vores løfter hver femte år.
Den er jeg satme med på!

Min herreseje svigerinde, Camille Lange, gav os verdens nok bedste bryllupsgave: En bryllupsvideo!
Det føles næsten lidt for privat at poste den hér midt på internettet.
Det kan være, jeg hiver den af igen på et senere tidspunkt, men den er altså bare så fin, så nu deler jeg i Skt. Valentins navn! 🙂

Alle billederne i denne post er i øvrigt taget af Hein Photography.
Ham er jeg NØDT til at anbefale, han var helt usynlig på dagen, men tog nogle vildt fine billeder, synes jeg.

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

Jeg er en Hanuta-pelikan!

Jeg har indtil nu været ret anti på alt, der hedder ‘graviditets-tøj’.
Jeg har ikke rigtigt kunne overskue det dér med bælter og sløjfer over maven eller rynker i taljen…
Egentlig havde jeg tænkt mig at klare mig igennem de ni måneder med lange undertrøjer tilsat cardigans. Også mere økonomisk, idet begge dele kan bruges igen efter fødslen, yes?

Men i går gav jeg op.
Jeg var så træt af at føle mig som en hårdt stoppet forårsrulle og at høre alle syningerne på mine undertrøjer skrige om hjælp, når jeg hev dem ud af skabet.
Derfor foretog jeg i går min første tur til Mama-afdelingen i H&M.
Jeg støvede et par t-shirts og nogle trøjer op, som jeg synes var i den mindre åbenlyse afdeling, og jeg kan glad konstatere, at mit humør er steget gevaldigt, efter at jeg er blevet skruet i noget tøj, jeg rent faktisk kan passe!
Jeg føler mig ikke helt så sprængfarlig mere. Bevares, jeg går stadig som Pavarotti med tegnestifter trådt op i fodsålerne, men når jeg sidder helt stille i det rette lys med knæene samlet og ser lige ud (eller rettere: ser lidt OP. For at udglatte hagerne, forstås. Som min veninde sagde: “Du er en Hanuta-pelikan!”), ser jeg vel næsten anstændig ud!

I dag er jeg det, de kalder 34+0, hvilket min jordemoder forleden fortalte mig er lidt af en milepæl, idet man ikke længere ville give “lungemodner” til mine aliens, hvis de skulle beslutte sig for at berige os med deres selskab tidligere end beregnet.
Basserne er så godt som færdigtbagt og kan bare komme an.
mave
På den ene side ønsker jeg, at fødslen går i gang, hvis børnene alligevel er klar. Let’s get this show on the road! Vi har købt seng, barnevogn og stofbleer, og nu er jeg snart træt af at have seks ben, tre hoveder og så videre …

På den anden side vil det jo betyde, at vi så har to børn…! CRAAAAP!! Kan vi finde ud af det? Er mine babser store nok og mit ego lille nok til, at vi kan få det projekt til at fungere?
Og hvordan elsker man to mennesker lige højt på én gang?
De fleste, som har to børn,  har jo to graviditeter og to barsler til at nyde, hygge med og lære deres afkom at kende – men det skal jeg ligesom have effektiviseret og kørt af på én gang.

jonHeldigvis har jeg et strikingly handsome (og helt nyklippet!) emotionelt muskelbundt af en mand at læne mig op ad, når tankerne bliver mange og tålmodigheden sat på prøve.
Til den sidste scanning for to uger siden fik vi at vide, at ungerne allerede har enormt meget hår.
Hvor er det vildt, at man kan gå rundt og tage til møde i banken, se ‘De Unge Mødre’, spise spaghetti og lægge vasketøj sammen, alt imens ens krop er i gang med at lave folk. Med HÅR!

Selvom det er enormt bøvlet og til tider ucharmerende at være gravid, så er jeg latterligt godt tilfreds med, at den opgave tilfalder os damer og ikke herrerne. Det er jo den vildeste skill!
Så kan det godt være, at hannerne kan slå søm i og parallel-parkere og måske er bedre til at installere TV-kanaler og skifte pæren i emhætten, men hey, fremstil lige to børn! MED hår!
Nej, vel? Tænkte jeg nok … 😉

Husk også at deltage i Twinpeaks.dks Valentine-KONKURRENCE! Vinderen trækkes I MORGEN med Jon som lykkens pamfilius! ;-)

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

Da vi fandt ud af, der var TO …

Vi blev gift i juni, og jeg blev gravid mindre end to uger senere.
Jeg synes, det var for godt til at være sandt på den dér fairytale-måde, så efter at have tisset på 2-3 pinde hver dag en uge, overtalte jeg min mand til at tage med på en privat scanningsklinik for at få syn for sagen.

Sådan så jeg ud en uge efter, at vi fandt ud af, jeg var gravid. Men da vidste vi stadig ikke, der var to ...

Sådan så jeg ud en uge efter, at vi fandt ud af, jeg var gravid.
Men da vidste vi stadig ikke, der var to …

Ved ankomst undskyldte jeg min kedeligt flade mave overfor jordemoderen og sagde, at det sikkert var ALT for tidligt til, at hun kunne se noget som helst.
Jeg kom op på briksen og fik angstens sved på min mave blandet godt op med noget klistersnask, som krævede, at jeg hev længere ned i bukserne, end jeg er blevet bedt om siden en ”dannelsesrejse” til Calella i 1997.
Derefter satte jordemoderen en scanner mod min mave, og så var der hul igennem! Hun har nok kunne mærke spændingen i lokalet, så meget hurtigt gjorde hun mig helt rolig ved at sige ”Det ser superfint ud, og nu skal jeg lige orientere mig”.

Jeg lagde mig tilbage på puden, tog min mands hånd og begge stirrede vi op på skærmen, som jo så viste resultatet af vores anstrengelser på honeymoonen.
Sorthvide figurer dansede rundt på skærmen i en meget ringe opløsning.
Jeg synes godt, jeg kunne se, der ligesom var to runde former derinde i kassen, men jeg tænkte, at den ene nok var min blære.Efter et minuts tid så jordemoderen på os og sagde: ”Jeg vil gerne sige tillykke, for du er gravid”. Efter en kunstpause tilføjede hun: ”Og I kan godt være EKSTRA-glade …” Vi glædede os over den gode nyhed, men da tilføjelsen kom, må man have kunne se forvirringen i vores ansigtsudtryk med al mulig tydelighed. Hvordan er man ekstra-glad, når det, man ønsker, er at være gravid med et barn…?
Erkendelsen ramte os cirka samtidig, og min mand røg frem i sædet hurtigere, end når Manchester United scorer mål på TV og udbrød ”Tager du pis på mig!?”
”I skal have tvillinger!”, svarede hun med et stort smil.
Og så begyndte jeg at grine. Helt hysterisk. I 10-15 minutter.
Jeg var så glad og lettet og overvældet og forvirret og stolt over, at min krop havde givet bittesmå liv til TO bittesmå hjerter på én gang!
Min mand og jeg så på hinanden og småråbte i kor:
”Hvordan har du det med det?” ”Er du okay?” ”What th f***??”, mens vi grinede og tudede og svedte og grinede noget mere.
10 minutter senere stod vi i sommersolen på Vester Farimagsgade med en lille DVD-film og en række billeder, som mest af alt lignede en dårlig tegning af to jordnødder i hver sin kridtcirkel.

Dagen efter købte jeg bogen ”Du skal være far, og du har 40 uger til at fatte det!” til Jon, og jeg spurgte febrilsk ekspedienten twinsi boghandlen, om de ikke også havde sådan én til kvinder?
Hun smilede overbærende og foreslog mig en uge-for-uge-kalender, som også røg ned i posen, mens hun sagde, at kvinder jo bliver mødre, når de ser de to streger på graviditetstesten, mens det først går op for mænd, når de står med deres offspring i armene.
Det var så den største løgn, jeg endnu var blevet fortalt i mit liv som kommende mor.
Da jeg i skrivende stund er 4 uger fra min termin med vores kommende søn og datter og har tindrende ondt i mine voksende bryster, må man jo formode, at jeg er as woman as they get.
Og jeg fatter stadig ikke en krone.  Selvom vi har købt bittesmå sparkedragter, Bugaboo Donkey-kombivogn, tremmeseng og sokker så små, at man tror, det er løgn, har jeg stadig uendelig svært ved at forstå, at der altså kommer to små børn, som vi må tage med hjem fra Riget – helt uden voksenopsyn – engang i marts.
Men jeg glæder mig på en måde, jeg aldrig har glædet mig før. Fra et sted nede i maven, som jeg ikke vidste fandtes.

Nogle af jer har spurgt, om vi har fundet navne til væsnerne, og jeps, det tror jeg faktisk, vi har.
Og nej, jeg kommer ikke til at omtale dem som ‘Blib og Blob’ eller ved forbogstaver her på bloggen – I må meget gerne kende deres navne!
Jeg er blot en keeeende overtroisk med nogle ting, så jeg vil gerne vente med præsentere dem for verden, til de rent faktisk ér kommet til verden. 🙂

Husk også at deltage i Twinpeaks.dks Valentine’-KONKURRENCE!
Vinderen trækkes på fredag med Jon som lykkens pamfilius! 😉

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.