London, snotnæse og Ryan Gosling i underbukser

Jon er i dag, som en meget glad mand, rejst til London for at besøge venner, se sit yndlingshold, Manchester United, spille kamp og drikke en masse pints (hedder det ikke det derovre?).
Fordi han har været så god ved mig, og flybilletterne til London var ustyrligt billige i januar, foreslog jeg, at han tog på herre-tur til London på fælleskassens regning. 😉
Jon er den sygeste fodbold-nørd. Han kunne se fodbold 24 timer i døgnet – og så bruge halvlegene til at spille FIFA på sin PS3.

Men han har aldrig set sit yndlingshold spille!
Og da han jo også gerne skulle have lidt overskud og god energi, når de dér aliens, jeg brygger på, kommer ud på den anden side, og jeg personligt ikke kan bidrage med så meget nyt til samtalerne, da det meste af mit liv foregår liggende (ikke på den frække måde), fik jeg sammen med en gammel ven fra Sønderborg arrangeret, at Jon skal med i deres “loge-box”, hvor der inden kampen serveres tre-retters menu, og det flyder med gratis fadøl.
Og fordi, jeg har mødt den danske målmand, Anders Lindegaards, fantastisk smukke kæreste et par gange, har hun været så sej at arrangere, at de skal mødes med ham efter kampen.

Jeg har prøvet at finde den feminine ekvivalent til den oplevelse, men det falder mig ikke helt let.
Jeg er lidt ude i noget med Ryan Gosling i underbukser med gratis flybilletter til New York og lommepenge i favnen …

Art Rebels IKEAJeg er desværre blevet drivende forkølet efter mit Jyllands-ophold.
Jeg vågnede kl. 1.30 i nat, og modsat andre nætter havde jeg ikke held til at falde i søvn igen, så jeg føler det som om,  jeg har tømmermænd. Efter en ond druktur, som involverede et ordentligt lag tæsk. Not funny!

En ting, jeg ikke kunne lade være med at fundere lidt over i min togtur fra Als til København i går:
Hvorfor tager det så langt tid for IC3s toiletdøre at lukke, når man er gået ind og har trykket på knappen …?
Seriøst, det tager 4-6 sekunder, og man står jo bare dér. Det er jo ikke sådan, at man sætter sig ned, inden døren lukker, og der er ikke rigtigt andet at give sig til.
Det har resulteret i nogle akavede øjenkontakter med andre tissetrængende, som er kommet et par sekunder senere til fasciliteterne end mig. Nærmest sådan en “Ha, jeg nåede det først, and I’m gonna take my damn time”-agtig stemning …

Jeg tilbringer dagen på denne, vores næsten nye sofa.
Puderne er i hvert fald nye – vi skyndte os i IKEA i lørdags, da Art Rebels samarbejde med dem blev sat til salg, og jeg er helt tosset med de dér harlequin-tern.
Til underholdning har jeg det nyeste ELLE, og jeg KAN ikke komme mig over, hvor labert, det er!

Tusind tak til alle jer, der har sendt mails og skrevet kommentarer med gode idéer til, hvordan jeg løser mine natlige vende-vanskeligheder! Jeg vil prøve dem fra enb ende af og siger til, når jeg finder én, der virker. 🙂

Hov! Husk også at deltage i  min allerførste KONKURRENCE!

5 comments

  1. Wow en fantastisk kæreste du er! Og tænk at du har overskud til at arrangere alt det. Jeg må vist oppe mig lidt på det punkt 😉 Og shit hvor jeg grinede, da du beskrev toiletsituationen. Jeg har stået i præcis det samme, og det ER bare akavet!
    Tak for en fin og sjov blog

  2. Ej, hvor skriver du fantastisk, så fantastisk at jeg allerede nærmest er blevet afhængig af din blog. Jeg er normalt ikke den store blog-læser, men din skrivestil fangede mig med det samme.
    Jeg sad i S-toget i går, og var totalt opslugt af et blog-indlæg. Jeg ænsede ikke de andre passagerer. Nogle af dem lagde dog mærke til mig, da jeg åbenbart grinte højlydt… Lidt akavet, når man får løsrevet sig fra skærmen, og kigger op på ens medpassagerer… 😉
    Tak fordi, du startede denne blog 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s