Fredag, fred og fine fødder (forhåbentlig)

Åh, Herre, Gud i himlen!
Jeg synes ellers, jeg plejer at være ret hardcore, og jeg har normalt en ret høj smertetæskel.
Jeg griner altid lidt (skjult) af min mand, når han er døden nær af en forkølelse og han liggende på sofaen med hundehvalpeøjne og dirrende stemme forkynder, at det er for tidligt at sige, om han klarer den denne gang …

Mig, da det så sortest ud i går ...

Mig, da det så sortest ud i går …

KÆFT, hvor var jeg glad for, at han ikke var hjemme i går!
At være højgravid med tvillinger og have scoret stort set alle symptomer i den kategori og så være forkølet samtidig, får mig lidt til at savne dengang, jeg blev kørt over af en cementblander. Eller da jeg faldt ned af trappen i vores opgang iført et par bukser kun lavet af knive …
Alright, det er så aldrig sket, men jeg er stensikker på, at det ville være mere behageligt!

I går gik jeg i seng kl. 21. Jeg vågnede en gang i timen og måtte have gang i min ‘nose buddy’ (Én eller anden: Please lav en næsespray til gravide, den der saltvands-satan virker jo ikke), men efter sammenlagt 12 timer på madrassen har jeg det marginalt bedre, og min taknemmelighed når højder, som når deltagerne i X-factor går videre til bootcampen.

Derfor har jeg besluttet, at dagens eneste opgave (udover at købe takeout til aftensmad) skal være at få en pedicure! Åh, at lade én massere mine fødder uden at skulle sidde og tænke på, om hun om lidt beder mig gengælde tjenesten.
THAT’s what I need! Også selvom det så åbenbart ikke kan gøres for under 500-700 kr. (Christ, er det bare mig, eller er det ikke pebret?)

Jeg håber, I alle får en god weekend!
Da jeg havde allermest ondt af mig selv i går, læste jeg nogle af kommentarerne på mine tidligere indlæg igen, og jeg kan ikke sige, det ikke var det, der gjorde, at vi stadig er så heldige, at jeg trækker vejret i dag. 😉

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

19 comments

  1. Haha, jeg håber du har fået det bedre og snart kan nyde lækker sushi eller en god Big Mac – its the best! kunne jeg så godt spise nu. Oh pedicure – det er jo psyko dyrt – der savner man altså USA. Få hele baduljen et lækkert sted for under 300 bobs. Bare så irriterende hvis man er typen, der skriger hvinende når foddame skrubber under fødderne og dernæst fniser som en hysterisk fordi det kilder heeeeelt vildt 🙂

  2. Husk at sige du er gravid når du booker tiden – det er ikke alle steder de vil når man er gravid. Taler af bitter erfaring – havde booket hos Helle Thorup Spa men de ville ikke da jeg fortalte at jeg er gravid i 8. Måned😔

  3. Grinede højlydt – udover hele frisørsalonen – og glemte kortvarigt at frisøren havde farvet min hår jordbærblond i stedet for lyst!!! Tak for det MM. Det var sgu et sjawt indlæg. Keep ‘em coming – er blevet afhængig.

  4. Åh hvor er jeg glad for at jeg helt tilfældigt fandt dig på Instagram og derfor også fandt din blog! Bliv ved please, fantastisk underholdende og velskrevet. I love it!
    Og fordi jeg skriver det til det her indlæg virker det lidt som om jeg er glad for at du er syg. Det er jeg ikke! God bedring og fortsat god babybagning, håber at kunne læse med i mange år!

  5. Fantastisk blog, er vild med din skrive stil! Til den der næse, nu når du ikke må bruge andet en saltvandsspray, har du overvejet at skylle næsen. Det renser ud og hjælper rent faktisk lidt på ens manglende luftindtag.

  6. Jeg er fuldstændig VILD med din blog!
    Så personlig, så fuld af liv. Bliv endelig ved, det er en fornøjelse at følge med (-:
    – Og så rigtig god bedring!!

  7. Åhh elsker dig allerede!! Tak til ‘Lortemor’ for link:) Glæder mig til at følge med når du inden længe “popper”! -hvis der da bliver tid!?! ;o)

  8. Du kan få mirvana (tror jeg det hedder) næsespray med kun saltvand i – den må du vil godt bruge?:) Matas har den 🙂

  9. Skøn blog og håber snart de små spunk kommer. Men hold nu kæft hvor kan jeg også huske, at jeg var helt tilstoppet som gravid, og den L…. Saltvandsspray hjalp ikke en skid! Åh hvor jeg føler med dig!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s