Rund, sund og stolt af det!

Booom! Så er der satme mavse!

Booom! Så er der satme mavse!

Jeg har altid brystet mig af at være umulig at surprise!
Jeg har det vildeste fest-planlægger-gen, og lige meget, hvad andre har tænkt eller planlagt, så har jeg tænkt det først …

De ord måtte jeg første gang guffe i mig (og det med velbehag), da jeg i maj måned sidste år blev taget totalt med bukserne nede af alle mine veninder, da jeg skulle på polterabend. Jeg fik en akut migræne-hovedpine af lutter overraskelse, da de pludselig stod og skreg inde i vores stue (den gik gudskelov hurtigt over) en lørdag, hvor jeg var sikker på, at Jon og jeg skulle til møde med præsten.
14 dage efter stod de der satme igen, mine allerbedste veninder. Da skulle vi drikke cava, spise chokolade og se billeder fra min polterabend. If that ain’t love …

I dag tog de så røveren på mig igen! Jon skulle i formiddags have taget nye portrætbilleder hos Hein Photography (ham, der også andershar taget billeder til vores bryllup), og vi var blevet enige om, at jeg skulle tage med, så vi kunne få taget et snap shot af mavsen.
Fordi jeg er vinter-gravid, får vi ikke taget helt så mange billeder, som jeg godt gad, da jeg i privaten oftest ses i joggingtøj og ude i offentligheden mest ligner Anders And i vinterjakke. I ved, som han ser ud i Disney’s Juleshow …
Hvis det nu havde været sommer, og jeg løb rundt udenfor i kjoler hele tiden, ville vi nok være lidt bedre til at forevige den.

Anders Heinrichsen fra Hein Photography er ikke “gravid-fotograf”, men han er knaldgod til portrætter, så vi spurgte, om han ikke bare ville tage et sassy billede af mig – som så tilfældigvis har mave. Det tog max 10 minutter, og jeg er ret glad for resultatet, som ses øverst i indlægget.
(Nu er det, der ses her, bare et snapshot taget med mobiltelefonen af hans computer, men den ser sgu da sej ud, den der store mave!!)

Da vi kom hjem, skyndte jeg mig at spise en rullepølsemad, for Jons ven, Janus, som er en killer kok, ville komme forbi med noget kage – løj Jon …

surMen det ringede på døren, jeg åbnede, og udenfor stod alle mine bedste girls med flødeboller, alkoholfri champagne, M&Ms, chokolade, Kinder Riegel og hjemmebagte kanelsnegle.
Jeg er ganske på enden over, hvor meget, jeg bliver fejret i disse år!
Helt ærligt, man burde egentlig dele de fejringer ud på nogle af singleårene også, right?
“Har du mødt verdens bedste mand og skal giftes? Jamen, så får du da også liiiige en polterabend”!
“Er du gravid med to ønskeunger? Jamen, så får du da også liiiige et babyshower med gaver og forkælelse”!

Når jeg er færdig med at være gravid, og sådan, vil jeg indføre en “Har du ikke haft en date i et halvt år? Jamen, SÅ skal du  da liiiige på spa-ophold med alle dine yndlingsdamer inklusive mandlig stripper og obligatorisk body-tequilla på Jonatan Rhys Meyers-agtige typer”-tradition for singler! (Og dine gifte veninder må godt komme med, også …)

På torsdag er der 3 uger til, at jeg helt sikkert har to børn – as fucked up as that sounds! I en tvillingegraviditet bliver fødslen nemlig sat i gang i uge 38, og det er altså torsdag d. 13. for mit vedkommende, hvis jeg ikke selv har poppet dem ud inden  da. Jeg har en anelse om, at jeg kommer til at gå heeele vejen! De dér kids er fast besluttet på at se, hvor meget de kan presse min krop, og nu har jeg givet efter.

Dr. Phil, sofaen og mine hobbit-fødder er blevet mine bedste venner – og så jer, der læser med her på bloggen! Åh, hvor giver I mig dog mange daglige og dejlige opture med jeres fuldstændigt absurd venlige og sjove kommentarer hér og på Instagram. I love you!

Pssst …: Der er nu trukket en vinder af Valentine’s Day-konkurrencen! Se her, hvem den heldige blev! :-D

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

44 comments

  1. Hold da op,hvor har du dog ret… Stof til eftertanke IGEN – du er simpelthen bare så “Spot on”, tankevækkende & livsbekræftende at følge 😉 Jeg indfører hermed også diverse fejringer af andre af mere “uofficielle” grunde 😉

  2. Helt fantastisk smuk er du! 🙂 jeg tror ikke helt din blog arbejder sammen med bloglovin, da der kun er noget at indlægget der bliver vist der. Fra hvor du skriver “hvis det havde været sommer” Så derfor er det smukke billede af dig heller ikke vist derinde, men kun billedet af Anders And. Ved ikke om det bare er en midlertidig fejl. 🙂 men når man klikker ind på bloggen, kan man læse det hele og se alle billeder.

  3. Må sige at jeg er blown away over din blog og din helt fantastisk måde at skrive på….. Tak for alle de gode grin… By the Way du er da for lækker på det billed….. Ja og i virkeligheden på alle de billede du er så sød at ligge på.

    Glæder mig til at følge dig og dit liv med the twins 🙂

  4. Hvor er du bare så smuk gravid – det er du helt sikkert også, som ikke gravid 😀 .. OG tak for din humoristiske måde at skrive på… Kram til dig/jer

  5. Wauw et flot billede!!! Og sikke da nogle skønne veninder du er udstyret med. 3 uger er jo lige om hjørnet. Nyd den sidste periode til kaos bryder ud (altså på den gode måde). Hvor store er de skønnet til at være nu?

  6. Super billede af dig med flot flot mave!! Jeg har selv tvillinger. Enæggede drenge på 2 år. Du kan godt glæde dig. Det er så skønt og skægt at have tvillinger😉 Held og lykke med fødslen!

  7. Fantastisk billede! Der er ikke mange der ser så godt så langt henne i en (tvillinge)graviditet. Og tak for endnu et godt indlæg – din blog er virkelig et fantastisk nyt indslag i det danske blogland. Ærlig uden at være pessimistisk, glad og positiv uden at male glansbilleder og virkelig sjov og velskrevet. Og (indtil videre) helt fri for lucky boy sunday puder og soft Gallery tøj 😉

    1. Åh, en dejlig start på min dag, tusind tak, Mette!!! ❤ 🙂
      Jeg er også vildt glad for billedet – omend når sandheden skal frem, ser jeg jo ikke sådan ud 99,9 % af tiden. Kvinde – kend dine vinkler, yes? 😉
      God mandag!

    2. Jeg ser sgu heller ikke sådan ud særligt tit, er jeg nødt til at sige… Lys og kamera kan gøre meget! 😉
      Mange tak for din søde kommentar om bloggen, det gør mig rigtigt glad, at det er sådan, du opfatter min måde at skrive på! ❤

  8. Du ser fantastisk ud Mette, hvordan filan gør du? Ville også spørge til hvor man måske kunne finde en DIY guide til at lave de fine bannere med flag på?

  9. Din blog er bare fantastisk på ellers lidt kedelig mandag morgen! Jeg sidder og tænker om jeg måske kunne logge dig til at skrive et indlæg om mad! Jeg har læst dit indlæg omkring sundhed, men jeg mener mere specifik mad under din graviditet. Om du har haft lyst til specifikke madvarer som du ikke tidligere spiste eller om du har haft madvarer som du fra den ene dag til anden lige pludselig ikke kunne spise. Jeg er lige startet på et speciale omkring gravides smagspræferencer og det kunne være fedt at høre dine erfaringer (og alle dine læseres erfaringer)
    Blot en lille idé til et indlæg mens du går og venter på de der bebser 🙂

    1. Tusind tak!!
      Jeg er måske lidt kedelig, for jeg har ikke spist særligt meget anderledes under min graviditet. Jeg har ikke haft lyst til andre ting, end jeg plejer. Men jeg har nok tilladt mig selv mere hvidt brød og nutella, end jeg plejer… 😉

  10. Oh yes – I get it, det ser også rimelig simpelt ud 🙂 – jeg blev mere i tvivl om hvad størrelse ca man skulle klippe ud – og jeg ved at det er op til en selv, men husker du, hvad I var ude i bare sådan ca?

  11. KÆFT HVOR SKRIVER DU DA BARE HELT FANTASTISK:-) Har netop kværnet samtlige af dine indlæg i en blanding af gråd og grin……Fantastisk beretning og video af jeres bryllup (gråd) og super sjove linjer om tvillingemave, Hanuta-pelikan og dobbelthager (grin). Jeg er hermed FAST følger:-) Kan kun, som alle andre tvillingemødre, sige glæd dig – Har en dreng og en pige på 10 år og at se dem sammen igennem årene er en fornøjelse. Selvom de har hvert deres fine store værelse insisterer de på at sove sammen – det er SÅ hyggeligt……
    Go`solskins-mandag til dig 🙂

  12. Gud, hvor er du smuk gravid! Og så elskeeeeer jeg din blog. For min skyld måtte du da gerne skrive 3 indlæg dagligt altså 😉

  13. Hej MM. Hvor er du smuk gravid. Må jeg spørge hvor meget du har taget på? Og hvor høj er du? Glæder mig til at følge dig på bloggen.

    1. Hej Mia.
      Tusind tak! 🙂
      Jeg har taet 23 kilo på – indtil videre…
      Meget af det er væskeophobninger i kroppen, ganske vist, meeeen en del af det er nok også Nutella. 😉
      Jeg er 1,70 cm og vejede 61 kilo, da jeg blev gravid.

  14. Jeg ved ikke hvor meget du læser disse kommentarer, men her kommer et lille råd fra en jordemoderstuderende: prøv noget modnende akupunktur eller lign. FØR du bliver sat i gang den 13.3 🙂
    Det vil højest sandsynligt gøre forløbet nemmere og hurtigere for dig, da din livmoderhals vil være godt moden, og du derfor ikke skal starte helt ‘fra bunden’ hvis du forstår mig ret 🙂
    Jo mere moden kroppen er for fødslen, jo mindre indgreb, og jo færre komplikationer i sidste ende. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s