Be’ om en gin/tonic og nogle parabener, tak!

avMin mand har helt alene og uden hjælp fabrikeret denne billedcollage, som han kalder ‘Min Kone Har Det Hårdt’. Jeg synes, den er ret grineren! Især mit ansigtsudtryk på venstre, næstnederste billede. Hæhæ …
Men hey, se lige babserne!? De bringer da også gode ting med sig, de aliens!

Jeg er faktisk et par gange under min graviditet blevet spurgt, om jeg har fået lavet læber … (Mest af folk, der kender mig dårligt nok til at tro, at det var noget, jeg kunne finde på).
Jeg har så megen væske i min bette krop, at jeg har fået Linse Kessler-trutter! Meeeeen det kan jeg nu godt leve med. Det er da i det mindste lidt sexy – modsat det med fødderne!

Desuden er jeg nu, efter at have afprøvet stort set alle modeller på markedet, ganske kyndig udi læbepomader, og jeg kan varmest anbefale ‘eos’.
I ved, de dér, der ligner små æg i forskellige farver. De koster 75 kr. Yes, pebret for en læbepomade, men de er sgu pengene værd.
Jeg købte én med vandmelon-smag i Illum. Et oui, der er ganske givet parabener i, men alt med måde. Jeg kan altså ikke være øko hele tiden, og jeg har ikke brugt cremer, shampoo eller neglelak med andet end urter og olier i snart ni måneder.
JEG SAVNER TILSÆTNINGSSTOFFER!

Mine hobbitfødder har nået nye højder (og bredder).
Jeg blev svært begejstret, da Stine Goya i fredags sendte mig et eksemplar af sine nye klipklappere lavet i samarbejde med H2O, men også en kende ærgerlig, da jeg modtog dem i størrelse 40, og jeg vanligt er en bette 37 …
Men de passer satme! Om natten, når jeg vandrer på toilettet, er de sågar for små!
Jeg har hørt mange historier om kvinder, der har fået kronisk større fødder af at være gravide, og den frygt er ganske lammende for mig.
Jeg har så mange fine stiletter, som står så tålmodigt i skabet og blinker til mig, hver gang, jeg går forbi.
Jeg kan slet ikke overskue deres fremadrettede skæbne, hvis jeg ikke kan komme i dem igen!

klip

Push present!
Jeg hørte første gang om fænomenet for et par år siden, da en veninde var skuffet over, at det tog hendes mand lidt for langt tid at få købt et smykke, som kunne gøre det ud som tak for, at hun havde født ham en velskabt arving.
Siden har jeg hørt horrible historier fra mangen ungersvend, som har drønet rundt i gaderne i familiens Berlingo for at støve noget guld op i en acceptabel karat, mens konen ligger med udvidelsesveer.
Derfor er jeg gået kontra på projektet! Jeg har forkyndt til Jon, at jeg satme ikke vil have nogen barselsgave.

Jeg har siden trukket lidt i land og sagt, at jeg ønsker mig en kimono, som jeg kan tøffe rundt i på hospitalet og barselshotellet, da vi skal være indlagt nogle dage efter fødslen (og tilsat mine nye guld-badetøfler bliver jeg da et sight for sore eyes! Den moderlige Hugh Heffner!) og en flaske Hendrick’s Gin!
MAND, jeg glæder mig til sommer, hvor jeg skal sidde på nogens terrasse med et glas, fyldt til randen med isklumper, tilsat Hendrick’s Gin, en skive agurk og tonic!

I øvrigt vil jeg anbefale alle, der pusler med en tvillingegraviditet, at sørge for, at én af ens veninder har gang i samme projekt simultant.nina
Jeg havde en god bekendt, som viste sig at være en måned længere henne end jeg med enæggede drenge, da vi opdagede, at min kiddy-container havde dobbelt-last.
Vores fælles skæbne (og hendes vindende personlighed) gjorde, at vi meget hurtigt blev rigtigt gode veninder. Heldigvis er hendes kæreste også et hit, så i går spiste Jon og jeg pulled pork hos dem på Vesterbro og fik lov at dikke-dikke deres smukke, enæggede boys.
De blev født lidt for tidligt, så hvis jeg går tiden ud, kommer der til at være 8 uger imellem vores unger.
Og det er ganske genialt at have hendes lækre lads at øve sig lidt på, inden min dreng og pige titter ud.

30 comments

  1. Du bliver den bedst klædte nybagte mor i kimono og guld tøfler, ha ha. Arbejder på neonatal, og aldrig har jeg set så fancy en mor – fantastisk;) tilgengæld er det smart! For når der skal ammes for fuld udblæsning med to små, så er fri adgang et must! Og så bliver brysterne altså bare endnu større meget snart:)
    Rigtig fin blog by the way.

  2. Åh Mette Marie, din blog er altså guds gave til sygdomsramte individer. Jons ‘min kone har det hårdt”-collage og din fabelagtige humor har reddet en ellers småtræls morgen. Generelt er din blog på kort tid strøget ind på min liste over favoritter.

  3. Jeg havde også de vildeste elefantfødder da jeg var højgravid i hedebølgen i sommers, end ikke et par Birkenstock købt for at give fødderne mere plads kunne rumme dem:( Det var ikke kønt! Jeg gruede også for, om jeg måtte sælge mine elskede fine og dyre sko, da jeg også havde hørt om kvinder, hvis fødder var vokset efter graviditet. Men til alt held da alt vandet havde forladt kroppen, kunne jeg igen klemme mig ned i alle mine fine sko:) At jeg så ikke tør vandre rundt i 12cm stilletter med baby på armen er en anden sag:D

  4. Først og fremmest tak for en dejlig humoristisk blog. Du skriver så sjovt og med en fantastisk selvironi 🙂

    Bare rolig med fødderne, mine faldt tilbage i vante rammer efter et stykke tid så de igen kunne presses ned i alle stiletterne. Så tro på det😃 ellers har jeg læst et sted at man vist kan lave nogle øvelser for at hjælpe dem på vej efter man har født.

    Held og lykke med de sidste uger, det er jo næsten lige om lidt.

      1. Bare rolig søde DobbeltM – jeg skal nok hooke dig op med nogle effektive Yoga øvelser, der gør, du kan squisse dine futter ned i 37 (ish) igen ❤
        Som Yogalærer ved man et og andet 😉 høhø

        Glæder mig til at se de færdigbagte Trøfler, når de melder ankomst!

        Keep being you!

        Milla

  5. Åh jeg kan følge din angst for blivende fodforstørrelse! Da jeg for præcis et år siden var meget højgravid og ikke kunne passe nogen af mine sko overhovedet (selvom jeg ikke havde vand i kroppen) der fik jeg nærmest et panikanfald. Det tog faktisk også ca. 7 måneder før jeg igen passede alle mine (højt elskede) stiletter. Så hvis du nu drister dig til at prøve dine stiletter nogle måneder efter fødslen og de stadig ikke passer, så vil jeg bare sige: fat mod! Der er håb for skosamlingen i lang tid – det tager åbenbart månedsvis (for nogles) fødder at finde tilbage til str. 37 🙂 Pøj, pøj med den sidste tid inden du skal møde dine børn.

  6. Jeg har tre drenge født i 2009, 2011 og 2013, og jeg tog hhv. 25, 32 og 22 kilo på… og meget af det var vand! Det var SÅ ulideligt til sidst. I feel your pain 😉 De første 14 dage efter fødslen hver gang blev det faktisk værre 😦 Bare så du er forberedt 😉 Men jeg drak oceaner af vand, og de kom hver gang ned i almindelig størrelse igen (gudskelov, da jeg i forvejen brugte str. 40 :D)

  7. Jeg er i skrivende stund lige blevet færdig med at læse hele din blog igennem. 1000 tak for god underholdning 🙂 Jeg ser frem til flere indlæg. Du skriver fantastisk levende og humoristisk!

    Da jeg i sin tid, (min søn er 8 år), var gravid blev mine fødder så hævede, at jeg måtte hoppe i min (ex)kærestes sneakers i str. 41 et par gange (-til jeg fik købt nogle andre). Jeg er normalt en str. 37-38, men jeg var højgravid om sommeren og var vokset ud af mine Birkenstocks, så havde ikke andre valgmuligheder. Det var ikke kønt! Heldigvis kan jeg fortælle, at mine fødder er normale igen;-) Saa der er håb for din skosamling!

    PS: Mine læber hævede også… Hvorfor gør de det? Det er da en mærkeligt sted “at samle vand”!

  8. Kære Mette Marie,
    Tusind tak for en fantastisk blog, som er strøget lige ind på førstepladsen hos mig.
    Jeg er helt tosset med at læse din indlæg, og det er måske særligt fordi jeg selv er ret så højgravid(dog kun med en alien) med termin om under 2 uger og derfor selv tilbringer de fleste dage med at spekulere over, hvad der mon sker i morgendagens afsnit af The Kardashians indtager Miami. Når jeg også selv er vågen den halve nat, så det er hyggeligt med en opdatering på Instagram fra dig, der minder mig om, at jeg ikke er den eneste der lider af søvnløshed her sidst i graviditeten.
    Jeg kan ikke lade vær med at smile over dit Hugh Heffner ‘kostume’, og pludselig kommer jeg til at tænke på, at jeg jo kan være så heldig, at se dig skøjte gennem barselshotellet i din fine mundering, for jeg skal også føde på Rigshospitalet, og hvem ved om vi lige rammer samme periode.
    Jeg glæder mig til at følge dig her på bloggen, særligt når vi kommer til at have børn i næsten samme alder.
    Mange hilsner
    Kristine

  9. ha ha ha .. husk nu at ta billeder, så du “sejler” ned af gangen i dit “Hugh Heffner” dress …
    Jeg kan huske den sidste md, af min 2. graviditet, fødder så store, at et par h2o klipklappere med velco, knap kunne lukkes, så prøvede mere end gang, at ta dem af og gå i strømpefødder – i januar måned .. men de “kogte” lige så meget som de var store, så ingen frosne tæer (gik ikke i timesvis i sneen 😉 ) … de blev også normal str igen 😀 😀

  10. Det kan være vi mødes i elevatoren ved Barselshotellet. Jeg arbejder i firmaet ovenover, på 4. sal 😉

    Såeehhh… Jeg forventer at kimonoen også bæres udenfor barselshotellet, så jeg kan opleve den moderlige Hugh Heffner. 😀

  11. Godt holdt ud, Mette Marie! Jeg var vild med at være gravid, men bag den ydre hygge er det også hårdt! Jeg havde mega bækkenløsning og den sidste 1,5 måned kunne ikke trække vejret når jeg lå ned. High five for at du deler det så hudløst ærligt med os andre – og ikke mindst for at du holder ud! Har altid synes, at tvillingemødre må være lavet af noget særligt, og efter selv at have været gravid, har jeg kun klapsalver tilovers. Man kunne tænke, at der ikke er så meget at gøre ved det og “sådan er det bare”, men f*** hvor er I seje! I burde få fodmassage hver dag, gratis! Det synes jeg bare lige du skulle vide 😉

  12. Da jeg vandrede rund om natten på barselsgangen med gigantiske fødder (og ben btw) fik ret flink sygeplejerske fortalt mig at det var tegn på at mælken løb til, når str 36 blev til noget der kun kunne være i flipflops. Det gik ok hurtigt over igen. Og jeg passer igen alle mine bedste stilletter. Krydser fingre for dine fødder. Alt andet er ikke fair efter 9 måneder i sneakers.

  13. Skøn blog! Normalt læser jeg ikke så meget blogs (er det blog i flertal?), men din blog læser jeg enten, som morgenlæsning eller godnat læsning. Den er forfriskende og virker meget ærlig og oprigtig.
    Er godt nok ikke med rogn, men kunne stadig godt tænke mig en lækker kimono. – Hvor er den på billedet fra?

    1. Hvor fedt, tak! 🙂
      Lige den på billedet var bare én, jeg googlede mig til, men når jeg finder den, jeg vil have, skal jeg nok sige til, hvor den kan købes.
      Så kan du jo se, om det er noget. 🙂

  14. Hvor jeg dog elsker din blog! Har ellers aldrig fulgt nogle blog(s) før i mit liv, men den her bliver altså lige tjekket en gang om dagen. Perfekt som godnatlæsning, eller til at få et smil på mine ellers morgensure læber 🙂
    Efter der er så mange, der snakker om disse læbepomader er jeg blevet fristet, og har nu allerede bestilt et par stykker hjem fra amazon. Kan klart anbefales, da man kan få dem til ca. halv pris af, hvad man kan herhjemme.

    Håber der kommer mange flere indlæg fra dig i fremtiden – du er for skøn!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s