Fru Lange – nu som tyk klummeskribent!

20140221-170204.jpgJeg er gravid i GRAVID! Jeg er den bulede udgave af Carrie Bradshaw!
I starten af januar blev jeg bedt om at skrive en klumme til magasinet GRAVID. Jeg skrev tre forskellige udgaver, som jeg sendte til redaktionen, så de selv kunne vælge den, de bedst kunne lide. Deres valg er altså at finde på side 98 i det blad, som udkom d. 20. februar.
Det var egentlig sådan, jeg begyndte at overveje det her med at starte en blog. For ih, hvor jeg dog får optur over at skrive med “min egen stemme”.
Nu har jeg været digitalredaktør på ELLE i 4 år, hvilket jeg også elsker, men der skriver jeg jo ELLE-ish. Og det er altså en del mere pænt og en del mindre proletar-agtigt end MM-ish … 😉

I dag har jeg tilbragt hele dagen på Riget. Sidste scanning!
Vores aliens vejer begge lige over 2.500 gram hver, så de er egentlig bagt færdigt. I det tilfælde at de ikke titter ud af sig selv, har vi nu fået fastsat en dato og et klokkeslæt for, hvornår fødslen vil blive sat i gang (Den præcise dato vil jeg gerne holde for mig selv, men hvis der går mere end én dag imellem to indlæg, lugter I sgu nok lunten!)
Det er den allermest håndgribelige uhåndgribelige aftale, jeg nogensinde har skrevet ind i min iPhones kalender.
“Kl. 9.00: Have 2 børn”! Scheiße!!
Det kan altså godt gøre en ganske almindelig, jordbunden dame en smule let i hovedet.

Så i aften skipper jeg min aftale med mig selv om at skære ned på mit sukkerindtag og har fået Jon til at investere i Pingvin-blanding og Marabou, og så er tanken at gå 100% op i aftenens afsnit af X-faktor og lade alle de mange myldrende modertanker få en breather.

I skrivende stund vejer jeg 25 kilo mere, end jeg gjorde, da jeg blev gravid. Faktisk var jeg i 18. uge, før nålen på vægten overhovedet rykkede sig, men så fik den lille lort satme fart på, og det næste runde tal er altså 90!
Kroppen er eddermug’me en imponerende maskine!

Og så er der lidt nyt i ‘Klædeskabet‘ til de, det kunne interessere. 🙂

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

11 comments

  1. Virkelig virkelig fed, sjov, ærlig, skarp og vanedannende blog du har sat gang i. Er fan. Selv om jeg overhovedt ikke kender andet end din skarpe pen, vil jeg alligevel ønske dig held og lykke når dagen kommer.

  2. Hvor er det spændende! Rigtig meget held og lykke, hvadenten det går i gang af sig selv, eller de skal have lidt starthjælp 😉 Vi er vist MANGE, der glæder os til at følge med, (også) når the twins er kommet til verden 😀

    For at få dig til at få det lidt bedre, så er her et kort resume over mine tre graviditeter:

    Barn 1, 2009, født i uge 33+4, vejede 2840 gram – og jeg havde taget 25 kilo på! Tør slet ikke tænke på, hvor meget det ville have endt med, hvis jeg ikke havde født for tidligt 😦

    Barn 2, 2011, født i uge 39+3, vejede 5480 gram – mere end dine to tilsammen, og jeg havde taget 32 (!!!) kilo på!

    Barn 3, 2013, født i uge 39+1, vejede 4440 gram – og jeg havde “kun” taget 22 kilo denne gang 😉

    Som den opmærksomme læser vil opdage, gik der ikke så lang tid mellem mine tre børn (2 år og 2 måneder mellem nummer et og to, og 18 måneder mellem nummer to og tre), så jeg havde ikke nået at smide alle kiloene mellem hvert barn. Den kamp er jeg i gang med nu – men det var selvfølgelig det hele værd, og MEGET mere til ❤

    (I øvrigt burde du virkelig følge amerikanske @kassibacquet på Instagram – hun har også tvillinger, en dreng og en pige, som er på vej mod halvandet år – et kig ind i din fremtid 😉 ) Hun er virkelig et fascinerende bekendtskab – se evt. under billedcollagen, Jon havde lavet af dig; der har jeg skrevet meget mere 😉 )

  3. Jeg er lynhurtigt blevet helt afhængig af din fine og sjove blog og glæder mig hver dag til at høre hvordan det går i tvillingeland:) du er utrolig dygtig til at skrive og jeg nyder at få lov til at følge med. Held og lykke med det hele og håber at kunne blive ved at følge lidt med når de to fine unger er ude 🙂

  4. Hov er der kommet nyt gravid, kigger ellers altid efter nyt, og kan stadig ik finde ud af hvor ofte de udgiver. Må straks ha det imorgen, til tog turen retur til Kbh 👍👍👍

  5. Åhhh hvor er du altså en skøn “kommende-mor”. Jeg tjekker dagligt ind her og håber på nyt fra din verden. Du skriver jo fantastisk og jeg får altid et smil på læben. Nu venter jeg selv tvillinger til maj og fik helt en klump i halsen, da jeg læste dine tanker om at afslører datoen. Uha hvor er var det på en måde vildt skræmmende, at det jo er lige om lidt for dig men også så glædeligt og vil faktisk give min højre arm for at være der hvor du er – 2 færdigbagte stjerner som du får lov at se lige om lidt. (Elsker at være gravid med to tøser i maven men er ved at dø af nysgerrighed for at møde dem 🙂 )
    Du er allerede den sejeste – så er sikker på du roligt kan læne dig tilbage med en skål fyldt med sukker uden alle de mor-tanker – for du bliver en fantastisk mor.
    Mange hilsner Tanja

    PS. Følger dig selvfølgelig også på instagram – kan åbenbart ikke få nok. 🙂

  6. Hej Mette Marie
    Elsker din blog og din måde at skrive på 🙂 kan se så meget af den MM jeg lærte at kende tilbage i gymnasiet og i bylivet 🙂 At blive mor er det største og mest fantastiske. jeg ønsker dig alt det bedste! Kram

  7. Hej MM!
    Jeg er simpelthen så glad for at du besluttede dig for at kaste dig ud i det der blogging – for det er altså en stor fornøjelse at følge med :). Jeg har fulgt med fra første indlæg (følger dig også på Instagram, så det var der jeg opdagede at du overvejede at starte bloggen) og jeg har været fanget lige siden! Du skriver virkelig godt, og jeg elsker at selvironien er i højsædet ;). Nå, men ellers er jeg normalt ikke en af dem der, der kommenterer særlig tit, men tænkte at når nu din blog giver mig så megen glæde, så skulle du da også vide det. Så TAK for en skøn blog MM! Jeg glæder mig til fortsat at følge dig, og snart de små twins (som jeg har på fornemmeren måske allerede har meldt deres ankomst? 😉 Nu er det da i hvert fald et par dage siden du har blogger sidst, så med mindre du bare tager dig en velfortjent puster inden det rigtigt går løs, så glæder jeg mig til at du vil præsentere os for dem).
    De bedste hilsner, Stine 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s