Med far på job!

20140329-090800.jpg

Okay, det var satme en god idé!!
Vi er i Odense, og i går var awesome.
Vi indlogerede os i lejligheden overfor teatret, spændte Hugo og Berta i bæreselen på mig (den er i øvrigt en hel del mere behagelig at bære rundt på, end min gravide mega-mave var), og så smuttede vi over på teatret.
Nu ved jeg ikke, om I kender til kostumerne i 80’er-musicalen ‘De Tre Musketerer’, som er den, min hjertenskær for tiden bøsser totalt ud i, men hvor ser det dog skægt ud, når mænd i taft og pailletter bliver misty-eyed og går både på knæ og i spåner over småbørn. Jeg har egentlig altid forsvoret at gifte mig med bartendere, kokke eller skuespillere grundet de skæve arbejdstider, men det her var det hele værd.
Vi gik med Jon i garderoben og så til, alt imens han transformeredes til, hvad der for lægmand nok bedst kan beskrives som Pjerrot i drag.
Jeg fik ammet nogle krapyler, og så røg de igen i bæreselen, og vi gik ned på bagscenen bag kulisserne for at sige farvel til folk. Jeg havde forberedt mig på at drible hjem med arvingerne, da de jo har for vane at vågne om aftenen efter en fodring, som var de Gremlins. Men at ligge dér i bæreselen, som i øvrigt er ergodynamisk korrekt indrettet, således at ungerne transporteres i anbefalet fosterstilling med sammenkrøllede frøben, er åbenbart det, de forstår ved ægte fredagshygge, for de sov sødeligt som Justin Bieber efter et udsalg i Build-a-Bear (Ej, sorry…).

Så jeg blev stående omme hos lysmanden med vores kærlighedskuld på maven og så til, imens Jon dansede rundt på scenen.
Det kan måske have set lidt aparte ud, at jeg kneb en tåre i den givne situation, men omend min husbond skabte sig overordentligt tosset, som han sprang rundt derinde smurt ind i glimmer og rullet i fjer, så fik jeg en følelse af familie og ‘We got this!’ med en basgang dybere, end jeg har prøvet endnu.
Det fungerede! Vi kan ting, gør ting og er i gang fuld med at have oplevelser med ungerne, som vi vil huske og fortælle dem om i fremtiden.
Det er nice! Og sindssygt!

Nu vil vi finde noget brunch her i O’ense, og jeg håber, I får en spektakulær lørdag.
Drik en Hendrick’s/tonic for mig.

6 comments

  1. Brunchen er bedst på Olivia’s (i Vintapperstræde), Gertrud’s eller Druen og Bønnen. Themsen i Overgade er også ret fornuftigt.

    God fornøjelse her i det odensianske :*

  2. Sikke en skøn oplevelse for jer! Kneb li en lille tåre… 🙂 I er bar topseje… Håber i fandt lækker brunch og ja, Eydes er meget anbefalelsesværdig 🙂

  3. Hold nu op hvor lyder det som en oplevelse! Hvor er det fedt at høre at det hele kunne lade sig gøre. Elsker i øvrigt din måde at skrive på! – og det her stykke tekst var virkelig underholdende (det er måske også svært at undgå det, når størstedelen omhandler mænd i fjer og glimmer). Nyd Odense 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s