Påske, Toblerone og animalt voldtægtsforsøg i Vestergade

20140421-182430.jpg

Hvorfor er det, at selvom man har fri hele ugen og ikke skal noget som helst, så føles det alligevel mere okay at være længe oppe i weekenden end til hverdag?
Og at drikke en ekstra dåse-cola til maden og spise en Daim mere til filmen. Dermed absolut ikke sagt, at jeg ikke tager mig selvsamme friheder fra mandag til fredag. Bevares! I weekenden føles det bare noget nær obligatorisk!
Denne påske-weekend havde min husbond og jeg aftalt ikke at lave nogen aftaler. Omend det forekommer som lidt af en selvmodsigelse, var det overordentligt hyggeligt. Vi lavede ikke en skid. Daldrede blot hvileløst rundt i Københavns gader og skiftedes til at sige ‘Det’ da lige meget!’ som ham ejendomsmægleren i Danish Dynamite, når vi ved et gadehjørne skulle beslutte, om vi skulle til venstre eller højre.
I dag kom min søster så forbi for at lufte mig og ungerne.
Netop som gadedøren smækkede bag os og barnevognen, fandt mit blik en due, som sad og så meget mellemfornøjet ud helt inde ved muren. Det bette skind må have haft næbbet for langt fremme, for den havde cement på brystet og halsen og havde sågar været så uheldig at få cementen, som nu var størknet og stenhårdt, rundt om næbbet, som den altså ikke kunne åbne. Vægten af cementen tyngede duens overkrop mod jorden i en ublid stilling, og alt imens den sad der med sin duemås i vejret uden mulighed for at kunne hverken stikke af eller forsvare sig, var der ikke bare én, men TO smækfede handuer, som kom listende på deres klumpede duetæer og lagde an til et vaskeægte ufrivilligt due-gangbang!
Det blev min jyske søster for meget, så hun ringede til dyreværnet, mens vi forargede råbte skældsord af de to voldtægtsduer og gennede dem bort.

Resten af gåturen forløb aldeles uophidsende. Jeg skiftede den efterhånden vanlige gåturs-milkshake ud med en Champagnebrus, og vi fik skældud af en garder ved Amalienborg, da vi betrådte en trappe foran et af palæerne i et forårskådt selfie-øjeblik.

I dette nu begræder jeg det faktum, at vi lever et altanløst liv, og at vores eneste udeområde i tilknytning til lejligheden er en gård med cykler og affaldscontainere og absolut ingen sol. Sidste sommer købte jeg er klapbord i IKEA, som står nede i vores kælderrum sammen med vores kuglegrill, og når jeg ikke kan klare det mere, liner jeg op med grillpølser og skumfiduser, og så er der grill i gården med affaldet som bagtæppe.
Men i aften tror jeg, vi nøjes med en sammenkogt ret i køkkenet! Og så er min bedste Tine-veninde kommet hjem fra Rom med en Toblerone på størrelse med en velvoksen mands underarm. Den vil jeg fordærve, mens vi ser ‘Dirty Dancing’!

Følg i øvrigt gerne med på Instagram for flere billeder end dem, der er her på bloggen: @mmleilange 💛
Og deltag i min kick-ass konkurrence ved at klikke på fanen ‘Konkurrencer’ herover!

8 comments

  1. Der sker altså ting og sager derovre i Københavnstrup 😉 😀 SHIT, det lyder hyggeligt med Toblerone og Dirty Dancing! Din barsel lyder som den bedste nogensinde ❤ Hvor lang tid har du egentlig barsel?

  2. Haha griner så meget af hele due-episoden. Godt I gjorde noget! Hils din søster mange gange fra mig (kan lige se hende for mig, stå der og råbe og skrige af handuerne – de bavianer:-) )

  3. Måtte læse den højt for min mand. Nu sidder vi begge med et smil på læberne, og forestiller os hvordan et due gang-bang ser ud…..Hold kæft du er sjov!! Tak for letheden, komikken, dit visuelle sprog og ikke mindst fordi du gider at dele jeres historie med alle os andre. Af hjertet tak!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s