Fra Lysabild til Berlin

20140503-080406.jpg

Jeg er et par gange her på bloggen blevet spurgt til min uddannelsesmæssige baggrund.
Altså, jeg startede min indlæring i Lysabild Skole på Als. Vi var 28 elever i min klasse, og på den første skoledag i børnehaveklassen fortalte Allan Thessen mig, at Julemanden ikke findes.

Lysabild Skole var en bette landsbyskole, hvor alle lærerne nærmest boede i en halvmåne rundt om skolen. Nogle gange virkede det som om, lærerne trak lod, når fagene skulle fordeles. I 5. klasse havde jeg for eksempel kun to forskellige undervisere.
Vi havde Kristian til dansk, historie, kristendom og naturfag, mens Eva underviste os i både matematik, tysk, engelsk og musik, og så deltes de om gymnastiktimerne, hvor vi som oftest spillede høvdingebold.

Jeg var ret glad for at gå i skole, selvom jeg ikke lå særligt højt i det sociale hierarki. Jeg ville helt vildt gerne være skolepatrulje, for det var de seje unger i min klasse, og hvert år belønnedes det (udover den belønning, de neonfarvede refleks-veste i sig selv udgjorde) med en tur i Legoland. Men det måtte jeg ikke blive. Jeg ønskede mig også togskinner på tænderne som flere af de smarte havde, da det automatisk udløste en køretur med stor taxa til Hørup, hvor bøjletandlægen holdt til, et par gange om året, men det måtte jeg heller ikke få.
Jeg var gladest for dansk og engelsk, og så var der et år, hvor jeg to dage om ugen i to timer havde ‘Bordtennis’ som valgfag ved skolens bibliotekar. Det var nu også ret ustressende, og så gav det mig lidt pondus at kunne banke drengene i frikvarteret.
Lysabild Skole gik kun til 7. klasse, og herefter blev vi forenet med oplandets øvrige skoler og samlet i én stor i 8. og 9. klasse. Her blev jeg dødforelsket i Kim, men han blev forelsket i Christel, så jeg begyndte i stedet at spille tværfløjte.

Efter folkeskolen gik jeg i gymnasiet på Sønderborg Statsskole. Her var jeg den første måned kærester med Michael. Han var 15 centimeter lavere end jeg, havde det dejligste smil og var vildt god til jazzballet. Han vandt i øvrigt programmet ‘Gay Army’ på Kanal 5 for nogle år siden.
Herefter opdagede jeg mascara og Blue Bolls, begyndte at gå i byen og glemte at lave lektier.
Men i 3. g., da jeg mødte min far på gågaden i en pjæktime, som jeg kaldte en ‘fritime’, hvorefter han ringede rektor op, spurgte til mit skema og således afslørede mig som den løgner, jeg var, strammede jeg op og fik en ganske middelmådig eksamen.

Et halvt år efter min studentereksamen tog jeg fire-toget til København, hvor jeg dimsede rundt og havde diverse lavbetalte jobs, oftest som bartender eller telefonsælger. En overgang levede jeg af at sælge rengøringsmidler til jyske bondemænd, men den må I få en anden gang.
Jeg tog en 1-årig HH, og her blev det bevist, at jeg kan tale mig fra alt, da jeg sluttede året med endnu et middelmådig gennemsnit, hvilket jeg absolut ikke havde fortjent. Men jeg gjorde mig selv kendt ved at medvirke i skolens julerevy, hvor jeg og en veninde twerkede til et Christina Aguilera-nummer.

I 2004 startede jeg på RUC. Jeg tog først en humanistisk basisuddannelse med psykologi som bachelorgrad. Her lærte jeg at samarbejde – hvilket for mig betyder at holde min kæft af og til og acceptere, at andres løsninger KAN være så gode som mine. Af og til.
På overbygningen valgte jeg psykologi og kommunikation, og jeg startede ud med at tilbringe det første semester i Berlin. Jeg har den daværende udlandskoordinator på psykologi mistænkt for at være en kende drikfældig, for kravene til det, jeg skulle levere under mit ophold, var nærmest ikke-eksisterende. Jeg fik en forhåndsgodkendelse, imod at jeg ugentligt deltog i 3 fag på universitetet i Berlin. Jeg skulle bare sidde på min flade og glo på en tavle, mens nogen talte tysk, i 3×2 timer hver uge.
Resten af min tid brugte jeg på at danse techno, kysse med DJs, spise bratwurst og lave mojitos af den billigste slaverom, supermarkedet Reeve kunne formaste. Det var en af de bedste tider i mit liv!

Efter mine otte måneder i Tyskland, rejste jeg hjem, læste kommunikation og skrev slutteligt mit integrerede speciale, som stillede spørgsmålet hvorfor (nogle) kvinder bruger så fandens mange penge på mærkevarer, og blev det, man dengang, man måtte få begge sine titler med, ville kalde cand.scient.soc.et.com. Men i dag hedder det vist bare cand.kom.
Jeg har læst psykologi, fordi jeg synes, det er fedt og kommunikation fordi, det er det, jeg gerne vil have som mit fag. Mine skuldre er ikke brede nok til at blive psykolog, men jeg kan godt lide at forstå sammenhænge imellem ting og mennesker.
Jeg vil til alle tider anbefale at tage en uddannelse, uanset hvor mange gode kontakter, man eller ens forældre har. Og hvis man som jeg kan tendensere til at lide af situationsbestemt koncentrationsbesvær er RUC en god løsning. Her har man virkelig ansvar for egen læring, og man kan stort set designe sit studie, som man vil.

Ja, det var så lidt om det! 🙂
God lørdag!

15 comments

  1. Fantastisk, intet mindre. Det giver lidt stof til eftertanke til en 21-årig på 4. semester (mig) og underlagt statens krav, er jeg færdig som 24-årig, suk. Jeg vil også danse techno og kysse med DJ’s og sælge rengøringsprodukter til bondemænd, men i stedet er jeg blevet voksen på rekordtid. Satans senmoderne samfund.

    1. Men jeg var også færdig på normeret tid. Faktisk skrev jeg mit speciale på 9 mdr. 😊 Du skal vel kun være færdig som 24-årig, fordi du startede dit studie tidligt?

  2. Fedt at du gik på Statsskolen og ikke AGS, haha! Er selv 1.G’er på SSS, og min fraværsprocent er måske også liiidt for høj!

  3. spændende læsning 🙂 Kan du ikke også fortælle lidt om dine efterfølgende job/jobs da du blev færdiguddannet og hvordan du ente med jobbet på Elle?

    Btw. jeg elsker at læse din blog, selvom jeg er 23 og uden børn og mand 😉 så blev endelig ved med dine gode indlæg 😀

  4. Jeg har også selv gået med RUC i tankerne, men det sted er stort set umuligt for mig, der højst sandsynlig ikke kommer til at score mere end middelmådige karakterer… et snit på over 10 kommer jeg i hvert fald ikke til at få, så de uddannelser der tiltaler mig dér, kommer jeg nok ikke til at smide en chance efter.

  5. Jamen, hvorfor køber nogle kvinder (mig selv inkl.) så dyre sager? Sikke en cliffhanger…. Kan man slet ikke undskylde det med bæredygtighed og god kvalitet? Helt usandsynlig god æstetisk sans???

  6. Dejligt billedeligt fortalt 😉

    Kh Camille Milk….hende der havde nakkebøjle, hvilket ikke gav så mange point, selv om den kun var til at sove med 😉

  7. Fantastisk god læsning!

    Årh glæden ved at bo i de små landbysamfund ikke? Jeg gik på den samme skole fra 0.-7. klasse med et gennemsnit på de der 17-19 elever pr årgang(!). Vi havde den samme klasselærer alle år – det tror jeg virkelig ikke, der er er særlig mange der har mere. Det var nu ellers ikke dårligt! Hun hed Lene og var vanvittig sød. Vi havde hallen OG bordtennisbordet i kælderen et frikvarter om ugen – og var det da bare lige det fedeste!? I think yes.
    Meen ok da man så småt blev teen med G-star og breezers og what not – så var det nu fedt at rykke ind på en større skole, få drengevenner og hænge lidt ud på “storby” Maccen efter skole.

    Fortsæt den gode stemning! 🙂 God lørdag herfra

  8. Altså, nu gik jeg jo i gymnasiet med dig, og jeg har bare ét spørgsmål; var du virkelig kærester med Michael?? Sejt! Kan godt huske ham:-) faldt ret tilfældigt over din blog, men er nu fast læser. Hold nu ferie hvor skriver du bare fedt! Thumbs up herfra…

  9. Vildt så lille verden er… Jeg gik til Jazzballet med Michael og han var sygt god til det.
    Han stoppede desværre, da han skulle flytte.
    Genså ham, tilfældigvis i fjernsynet i det der gay army. Gad vide hvad han laver i dag og hvor i verden han er…

    1. Hahaha, det er simpelthen løgn!! 😂 Lille verden! Jeg mødte ham forleden – med orange hår og sammen-tapede briller! Han bor i KBH. 😊

  10. Lad os få det formelle af vejen først; tak for en dejlig blog!

    Nu til det seriøse nemlig din karrierevej..
    Er du endt i den stilling du har nu, udelukkende via din uddannelse?
    Sagen er den, at jeg drømmer om, at kumme arbejde på et magasin some day – det sker sikkert aldrig.
    Men min uddannelse er noget så fjernt fra det, jeg er sygeplejerske.

    Så fortæl mig, hvad skal jeg dog uddanne mig som for, at få en chance i den verden?
    Hvis du da kan svare mig på det, så vil jeg vlive mægtig glad!

    Tak, og mange Alsiske (høhø) hilsner fra Sønderborg 🙂

    Ps. Tastefejl kan forekomme, autocorrect og jeg er ikke et godt match..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s