Måned: maj 2014

Om Victor, hvidt brød, revet ost og regnvejr

20140513-080521.jpgJeg var i går på Café Victor, hvor jeg spiste en i øvrigt udmærket skinke/ost-sandwich i selskab med den vanvittigt charmerende og talentfulde smykkedesigner Julie Wettergren.
Nu kommer jeg ikke ofte så fine steder på eget initiativ. Jeg ligger nok inde med en lille fordom om, at man skal sparke sig frem mellem Jan Fog’er og Torkild Thyrring’er og kun kan få laks på rugbrød med brøndkarse sådanne steder.
Min sandwich blev serveret på hvidt brød (toastbrød, faktisk! Overhovedet ikke ulig den fra Netto, jeg bruger til parisere herhjemme…), men ved bordet ved siden os sad sørme Mads Dinesen. Champagnedrengen fra TV3s ‘De Kræsne Købere’, I ved! Han drak desværre ikke Moët, men han nåede da at kaste 3-4 store Classic fadøl i svælget på den tid, det tog mig at befri min frokost for de største af salatbladene.

Eftermiddagens regnvåde selskab gjorde jeg mig, da jeg efter et arrangement på D’Angleterre måtte løbe hjem i vandmasserne, så jeg blev våd helt ind til amme-BH’en, fordi en eller anden stjal den fantastiske paraply, jeg netop i sidste uge fik forærede til et Moroccanoil-event!
Hvem stjæler en turkis paraply fra en anden dame i øsende regnvejr på D’Angleterre!? Jeg ønsker hende parkeringsbøder og tykke ankler.
Jeg stillede mig et øjeblik i ly i indgangen til Louis Vuitton-butikken på Amagertorv, men jeg blev gennet væk af dørmanden. Han kunne godt se morsomheden i, da jeg søgte at argumentere for, at man altså ér fashionabel nok til at stå i ly i Louis Vuitton, når grunden er, at man er paraply-bestjålet på selveste D’Angleterre, OG man har spist frokost på Victor, men lige lidt hjalp det, jeg måtte atter ud i vandmasserne. Måske talte det ikke til min fordel, at der stak en pose revet ost op af lommen på min Patrizia Pepe-jakke til den lasagne, Jon i samme øjeblik var i færd med at lave derhjemme.

Men hjem kom jeg! Til mine små kærligheds-krapyler, som nu for tredje gang har prøvet at undvære mig et par timer imellem to amninger. Jeg er stensikker på, at jeg savner dem mere, end de savner mig, og hvor er det dog en ny følelse at savne dem.
For tre måneder siden var alt, der skulle til for, at min dag blev god, at Jon lå på puden til højre for mig, når jeg vågnede om morgenen.
Nu er min lykke med ét blevet sammensat af så mange flere mennesker på én gang. Jeg er ikke længere min egen lykkes smed – min lykke afhænger nu af i hvert fald tre andre menneskers lykke, før jeg selv kan opnå min.
Men når de tre så ér det. Lykkelige, altså. Og det er de, når den store har lasagne i munden og de to små er færdige med at babbe på mine babser, og vi alle fire fylder sofaen ud, og der er zombier i fjernsynet.
Så er loftet for min lykkefølelse blevet potentielt mange-mange-doblet.
Jeg har ikke helt endnu gennemskuet, hvor højt, jeg kan komme op nu, men jeg fornemmer, at det er aldeles overvældende. På den helt og aldeles gode måde.
Således dyb og dybt taknemmelig på en tirsdag morgen. Men det må man godt engang imellem, ikke? 😊

Jeg håber sådan, vi alle sammen ses i Magasin på torsdag kl. 17-19 til “mit” lille Elizabeth Arden-event!
Læs mere her.

Twist, russisk roulette og en lettet hat

Hugo charmer fra sin formiddagslur.

Hugo charmer fra sin formiddagslur.

Her forleden gik jeg fra Valby og hjem til Rådhuspladsen, og da jeg passerede SuperBrugsen på Vesterbrogade, hvor de havde tilbud på Twist (I ved, blandede chokolader i forskellig smagfuld indpakning), besluttede jeg at spille russisk roulette.
Nu er det nemlig sådan, at jeg holder af alle varianterne i den slikpose – på nær to! Jeg elsker Japp, Daim, dem med en nød i karamel indeni og dem med fransk nougat. Men dem med marcipan og dem med lakrids, kan jeg slet ikke med.
Jeg tømte alle 145 gram chokolade-bonbons ned i min højre jakkelomme, og herefter brugte jeg to kilometer på at sætte karamellerne til livs, én efter én.
Tricket er så ikke at se på karamellen og ej heller mærke for meget på formen af den, før man åbner den, og så krydse fingre for, at det er én af de gode, der rammer tungen.
Og det var en god dag! Jeg nåede op på en hel lille mavepine og en sukkerbetinget hovedpine, før jeg fik en af dem med marcipan! Score!

Den forgangne uge har Jon været ret meget væk. Han har været et smut i England, og så har han haft mange gøremål udenfor hjemmet siden sin hjemkomst.
Efter at have været en del alene med mine små favoritpersonligheder i en uges tid, føler jeg en ubændig trang til at kippe med hatten til mine fellow tvillingemødre, hvis mænd går på arbejde hver dag. Jeg er altså ikke helt så sej i det daglige, som jeg nogle gange får kredit for – jeg får bare meget hjælp. Vi er to mod to herhjemme, idet Jon ikke skal arbejde igen før sidst på sommeren, og det gør satme en forskel.
Jeg synes bare lige, jeg skylder den udmelding i solidaritet med de tvillingemødre, der følger med her på bloggen, som måske nogle gange kan synes, jeg glorificerer hverdagen med dobbeltop på baby.
Det er sgu jer, der er de seje! 😊

Berta i et roligt øjeblik.

Berta i et (uvant) roligt øjeblik.

I morgen fylder Hugo og Berta 11 uger, og Jon og jeg har efterhånden vænnet os til at tale babysprog foran hinanden. Der går altså lige en rum tid, før man ikke føler sig som en evnesvag spade, når man står og småråber “Agryyyyyyy!!” ned i masken på en lille klump hjemmelavet kød. Men når de begynder at smile, er all bets off, skulle jeg hilse og sige.
Jeg bider mig selv hårdt i knoerne over, at jeg kom til at love Jon ikke at publicere den video, jeg optog, mens han skiftevis twerkede og lavede booty-drops (med stor overbevisning, i øvrigt) til tonerne af Pharrels nummer ‘Happy’ med formålet at få krapylernes mundviger til at krølle, hvilket på ingen måde lykkedes.

Lige nu betaler mit livs kærlighed tilbage på sit fravær ved at stege fiskefiletter og pille nye kartofler. Jeg rev mig og købte danske kartofler med jord og det hele i Mad & Vin i eftermiddag. 60 kr. kostede de sgu! Det er optrækkeri ved højlys dag, men således optrukket glæder jeg mig alligevel usigeligt til aftenens middag!

Hav en skøn lørdag!
Og lad mig sige det allerede nu: Jeg sætter mine penge på den skæggede dame som vinder af aftenens Eurovision!

 

 

Kalder alle beauty-junkies!

 

Billedet her er fra Elizabeth Ardens fødselsdag.

Billedet her er fra Elizabeth Ardens fødselsdag.

Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Jeg er beauty-junkie!
Jeg har været tæt på at smage på min ansigtscreme, jeg har for tiden gang i fire forskellige hårshampoo’er, og hvis det ikke var bevist, at det gjorde folk sindssyge (seriøst, har I set den video med en mand, der har revet ansigtet af en hjemløs?), ville jeg sniffe badesalt og highlighter!
Lige nu har jeg en ekstra øjencreme liggende i en skuffe, til når jeg er færdig med den, jeg bruger nu, og det får mig til at føle mig rig.

Jeg holdt mig helt fra parabener og parfumer under min graviditet, hvilket også var meget fedt, da det gav mig indblik i en ny verden af produkter. Jeg har nu altid været superglad for Rudolph Care, men jeg opdagede også, at mandelolie er verdens billigste multi-produkt, at Nilens Jord har en lækker ansigtscreme, og at apoteket faktisk laver en god og billig shampoo og balsam.
Nu, da jeg har født frugten af mine anstrengelser på bryllupsnatten, har jeg atter taget gamle og nye favoritter i brug, og for at være ærlig: FUCK, hvor har jeg savnet parabener!!!
Jeg har brugt 1.015 kr. på en Rodial Tummy Tuck-creme til mavsen, har taget min julegave, Diors natcreme, i brug med største iver og ikke mindst er jeg så vild med min ‘Boosting 5 Minute Facial’- fra Elizabeth Arden, som er en ansigtsbehandling i to trin, der virkelig giver din hud den vildeste glød, og som du kan lave derhjemme på dig selv på under 5 minutter, at jeg hver aften må stoppe mig selv i at dry-humpe den.

Flere af jer har her på bloggen spurgt til LADY-LOGEN. Som man kan læse på ‘Om Mette Marie’ er logen et netværk, jeg startede for seks år siden. Her igennem har jeg arrangeret middage, fester, cocktailparties og andre events for mine lækre lady-medlemmer.
Jeg har igennem LADY-LOGEN mødt en masse sygt seje damer. Logen består af en skøn blanding af advokater, PR-piger, pædagoger, selvstændigt erhvervsdrivende, skolelærere og alt andet, man kan finde på at lave imellem kl. 8 og 17.
En af de seje tøser, jeg har lavet en del ballade med på loge-niveau, er Eva-Marie Sihm Carl, som er Nordic Key Account Manager hos Elizabeth Arden, og det har satme været skægt.
Så da hun forleden ringede og spurgte, om jeg havde lyst til at lave noget sammen igen, sagde jeg da ja!

_DSC1499aaDerfor vil jeg gerne invitere alle de, der skulle have lyst, til et bette event på torsdag d. 15. maj kl. 17-19 ved Elizabeth Ardens stand i Magasin ved Kgs. Nytorv her i hovedstaden.
Der kommer til at være små gaver til dem der kommer først, og man kan i deres kabine ved standen få lavet min favoritbehandling, ‘Boosting 5 Minute Facial’, ganske gratis, og selvfølgelig også købe den med hjem bagefter. Derudover vil der være 20% rabat på alle produkter fra Elizabeth Arden (med undtagelse af Prevage serien) – men kun fra kl. 17-19.
Sidst, men ikke mindst, får man en ornli’ krammer af mig (eller en highfive, hvis man mere er den type), for jeg hænger ud derinde under hele eventet og spiller smart.
Jeg glæder mig vildt meget til et par timer i beauty-himlen hos Elizabeth Arden, og kombineret med muligheden for at hilse på nogle af jer OG kunne shoppe Ardens lækre luksus-produkter til en god pris, får jeg helt kriller i maven. 😁

Hvis I kommer, så send en mail til mmleilange@twinpeaks.dk, så får I en bekræftelse tilbage. Man må gerne tage en veninde med. Eller en søster. Eller en kusine. You get the picture!

_DSC1593aPS: Bliv klogere på alle Elizabeth Ardens lækre produkter – og selvfølgelig den lækre 5-Minute-Facial på Magasins hjemmeside og læg eventuelt en slagplan for, hvad du skal købe på torsdag – med 20% rabat! 🙂
Læs mere her!
And you guessed it: Dette indlæg er lavet i samarbejde med Elizabeth Arden. 😊

En historisk dag

Først sover de nærmest igennem, og så ser de satme sådan her ud, når de vågner! #win

Først sover de nærmest igennem, og så ser de satme sådan her ud, når de vågner! #win

Okay, okay, okay! Jeg er nødt til at prale.
Jeg ved godt, mange af jer andre stod op til en våd og klam onsdag morgen, hvor luften var grå af tunge regndråber. Men herhjemme i mit køkken-alrum struttede solen med brystkassen, mens den spændte overarmene og Colgate-smilede som en sindssyg!
Der skete nemlig det, at Hugo og Berta blev lagt i seng kl. 21 i går aftes, og så sov de satme helt til kl. 9 i morges! Jeg var oppe en enkelt gang på halvvejen, hvor de gik i bar(m)en, og derefter gik Berta direkte i dørken, mens jeg lige tog et par runder med en meget smilende Hugo, før jeg fik slået ham ud. Og så sov vi sgu til klokken motherf***ing NI!
Helt glad stod jeg op og ristede müsliboller, som jeg påførte Nutella og i dagens anledning gav selskab af en kanelsnegl og et glas friskpresset appelsinjuice, mens de to kærligheds-krapyler gladelig sad i hver sin stol og smilede om kap med mig og hinanden.

Hello, beauties! Mommy's back!

Hello, beauties! Mommy’s back!

Midt i al denne morgen-moro greb jeg chancen. Hvis ikke nu, så aldrig: Jeg satte resolut kursen mod mit skoskab med lutter optimisme i blodet, og her indtraf det virkelige mirakel:
Mine elefantfødder har endelig taget sig helt sammen i bogstaveligste forstand! Det, der var et par klumpfødder i størrelse først 39, siden 41 (og da mælken løb til sågar en størrelse 43 i nogle dage), var omsider skrumpet ind til den størrelse 37, der matcher alle de stiletter, som bor i mit skab! Hvilken lykke! Selv de lidt for små Louboutins, jeg blev gift i, gled på min fus, som var jeg Askepot herself!  Og der skulle hverken hugges, stikkes eller klippes noget som helst!

Onsdag d. 7. maj 2014 går over i historien som lidt af en frækkert! Nu vil jeg spise resten af de M&M’s, der er til overs fra mit Melodi Grand Prix-orgie i går aftes og håbe på, at i nat arter sig omtrent som sin forgænger.

Deltag meget gerne i mit mini-spørgeskema (to spørgsmål, det tager jo ikke alverden) her!
Og jeg har nogle accessories til salg i KLÆDESKABET lige nu!

Høvring, hygge og home alone

20140506-190501.jpg

Så blev det sørme tirsdag, og for første gang i 100 år har jeg børstet tænder før kl. 12!
Vi plejer her i familien at bruge formiddagene på at spise store morgenmade og sove ud fra de natlige, vågne timer, men skønt krapylerne var meget mere i humør til at larme end at sove i nat, skulle mor tidligt op! Jeg havde nemlig en vigtig aftale, en af den slags, man ikke kommer for sent til: Jeg skulle til kjole-fitting hos ingen ringere end Jesper Høvring!
ELLE Style Awards er lige om hjørnet, og jeg er pavestolt over atter at have fået lov at låne én af hans sygt svedige styles! De, der siger, man ikke kan købe lykke, har ikke ser Høvrings SS14-kollektion.
Sidste år var jeg i en sort sag, jeg havde forelsket mig i på catwalken den sæson, og i år bliver jeg endnu mere festlig! Tro mig, der er lige så meget tyl, som der var i min konfirmationskjole, og det var en Lilly-model! (Det er så også det eneste, de to kjoler og brands har til fælles). Jeg føler mig altid som Askepot i sit walkin-closet, når jeg besøger denne gudsbenådede dressmaker. Efter prinse-scoringen, that is… Da må hendes shoppingbudget alligevel tænkes at være blevet sat lidt op.
ELLE Style Awards bliver mit første store event siden de to aliens lod sig føde, og det skal satme ikke hedde sig, at fru Lange er faldet af på den, selvom hun er på barsel, så jeg går all in på strut og stiletter den aften!

Jon rejste i dag med rutefly til Manchester for at drikke sig fuld og se unge mænd sparke fodbold. Den udflugt, jeg opfordrede ham til inden podernes exit af mit korpus, som var tænkt som et ‘tak for fodmassage’ er nu i stedet blevet til en kvartals-tradition! Oh, well, det kan jeg nu godt unde ham. Indtil videre har jeg modtaget SMS om, at hans hotelværelse minder om en gay fuckpad (denne tur blev ikke sponseret af fælleskassen), men at der er fri fadøl i logen på stadion.

Eftermiddagen har jeg og ungerne tilbragt i selskab med Nina og Kopierne i deres sofa på Vesterbro.
Da Nina og jeg gjorde hinandens bekendtskab for efterhånden 5-6 år siden i LADY-LOGE-regi, sås vi altid i stiletter og stram-op-trusser i selskab med damer og drinks. Kontrasten til denne vesterbro’ske sofas overflødighedshorn af mini-mennesker var nærmest larmende – omend ekstremt hyggelig!
Jeg har aldrig været bange for at berøre livets mere tunge emner uanset omstændighederne, men man når nu alligevel tit et spadestik dybere, når barstolene er skiftet ud med en chaiselong og tonerne af Nik & Jay (don’t judge me!) med lyden af baby-prutter. Så bliver en ret ny veninde hurtigt en ret god veninde har jeg erfaret.

Aftenen skal tilbringes i selskab med Prop og Berta og TV3! Jeg har indkøbt vandmelon, M&M’s, Pingvin-mix og cola, der er rester fra gårsdagens spagetti/kødsovs i køleren, og jeg har netop fundet en dåse cocktailpølser i bunden af viktualie-skuffen. Himlen er nær! 😍

Følg gerne med på Instagram (@mmleilange), hvor der er flere billeder end her på bloggen, hvis det var noget. Og besvar meget gerne verdens måske mindste spørgeskema i indlægget lige under dette. 😊

Weekend-nysgerrighed …

Det er lørdag aften, mit afkom sover, og min mand er i gang med at drikke sig stiv. Vi var i dag inviteret til børnefødselsdag hos hans bedste vens 4-årige datter. Det viste sig at være et skalkeskjul for en surprise-bryllup på Rådhuset!
Meget lækkert, chillet og bohemet. De skal giftes igen til sommer på deres egen måde, men nu er papirerne på plads.

På vej til Rådhuset! Berta og Hugo har fået nyt pynt fra Småfolk i vognen, så for dem er hver dag en fest!

På vej til Rådhuset! Berta og Hugo har fået nyt pynt fra Småfolk i vognen, så for dem er hver dag en fest! Berta har for ganske nyligt opdaget sin egen næse …

Nygift par med yndige brudepiger af egen avl.

Nygift par med yndige brudepiger af egen avl.

Prinsesser, grillpølser og baggårdskærlighed på en lørdag!

Prinsesser, grillpølser og baggårdskærlighed på en lørdag!

Nu ved I efterhånden så meget om mig, så nu er jeg blevet nysgerrig efter at vide, hvem I er.
Jeg er tit ude for, at der er nogen, der skriver i kommentarfeltet, at de ikke er min målgruppe, da de ikke har unger.
Jeg har først lige selv fået unger, så jeg er slet ikke vant til at se mig selv som en ‘mommy’ og har af samme grund ikke set denne blog som en “mommy blog”. Men når jeg kigger indholdet igennem, er jeg heldigvis ikke så dum, at jeg ikke kan regne ud, hvorfor man kunne ty til den fortolkning.
Men hvor om alting er: Som jeg sidder her i mit nattøj og piller mig selv i navlen, er jeg nysgerrig efter at vide, hvor mange af jer læsere, der egentlig er mommies, soon-to-be mommies eller måske slet ikke.
Så HVIS I gider, må I meget gerne afsløre det herunder. 🙂

Og så er der i øvrigt lidt nyt i BADEVÆRELSET.

Fra Lysabild til Berlin

20140503-080406.jpg

Jeg er et par gange her på bloggen blevet spurgt til min uddannelsesmæssige baggrund.
Altså, jeg startede min indlæring i Lysabild Skole på Als. Vi var 28 elever i min klasse, og på den første skoledag i børnehaveklassen fortalte Allan Thessen mig, at Julemanden ikke findes.

Lysabild Skole var en bette landsbyskole, hvor alle lærerne nærmest boede i en halvmåne rundt om skolen. Nogle gange virkede det som om, lærerne trak lod, når fagene skulle fordeles. I 5. klasse havde jeg for eksempel kun to forskellige undervisere.
Vi havde Kristian til dansk, historie, kristendom og naturfag, mens Eva underviste os i både matematik, tysk, engelsk og musik, og så deltes de om gymnastiktimerne, hvor vi som oftest spillede høvdingebold.

Jeg var ret glad for at gå i skole, selvom jeg ikke lå særligt højt i det sociale hierarki. Jeg ville helt vildt gerne være skolepatrulje, for det var de seje unger i min klasse, og hvert år belønnedes det (udover den belønning, de neonfarvede refleks-veste i sig selv udgjorde) med en tur i Legoland. Men det måtte jeg ikke blive. Jeg ønskede mig også togskinner på tænderne som flere af de smarte havde, da det automatisk udløste en køretur med stor taxa til Hørup, hvor bøjletandlægen holdt til, et par gange om året, men det måtte jeg heller ikke få.
Jeg var gladest for dansk og engelsk, og så var der et år, hvor jeg to dage om ugen i to timer havde ‘Bordtennis’ som valgfag ved skolens bibliotekar. Det var nu også ret ustressende, og så gav det mig lidt pondus at kunne banke drengene i frikvarteret.
Lysabild Skole gik kun til 7. klasse, og herefter blev vi forenet med oplandets øvrige skoler og samlet i én stor i 8. og 9. klasse. Her blev jeg dødforelsket i Kim, men han blev forelsket i Christel, så jeg begyndte i stedet at spille tværfløjte.

Efter folkeskolen gik jeg i gymnasiet på Sønderborg Statsskole. Her var jeg den første måned kærester med Michael. Han var 15 centimeter lavere end jeg, havde det dejligste smil og var vildt god til jazzballet. Han vandt i øvrigt programmet ‘Gay Army’ på Kanal 5 for nogle år siden.
Herefter opdagede jeg mascara og Blue Bolls, begyndte at gå i byen og glemte at lave lektier.
Men i 3. g., da jeg mødte min far på gågaden i en pjæktime, som jeg kaldte en ‘fritime’, hvorefter han ringede rektor op, spurgte til mit skema og således afslørede mig som den løgner, jeg var, strammede jeg op og fik en ganske middelmådig eksamen.

Et halvt år efter min studentereksamen tog jeg fire-toget til København, hvor jeg dimsede rundt og havde diverse lavbetalte jobs, oftest som bartender eller telefonsælger. En overgang levede jeg af at sælge rengøringsmidler til jyske bondemænd, men den må I få en anden gang.
Jeg tog en 1-årig HH, og her blev det bevist, at jeg kan tale mig fra alt, da jeg sluttede året med endnu et middelmådig gennemsnit, hvilket jeg absolut ikke havde fortjent. Men jeg gjorde mig selv kendt ved at medvirke i skolens julerevy, hvor jeg og en veninde twerkede til et Christina Aguilera-nummer.

I 2004 startede jeg på RUC. Jeg tog først en humanistisk basisuddannelse med psykologi som bachelorgrad. Her lærte jeg at samarbejde – hvilket for mig betyder at holde min kæft af og til og acceptere, at andres løsninger KAN være så gode som mine. Af og til.
På overbygningen valgte jeg psykologi og kommunikation, og jeg startede ud med at tilbringe det første semester i Berlin. Jeg har den daværende udlandskoordinator på psykologi mistænkt for at være en kende drikfældig, for kravene til det, jeg skulle levere under mit ophold, var nærmest ikke-eksisterende. Jeg fik en forhåndsgodkendelse, imod at jeg ugentligt deltog i 3 fag på universitetet i Berlin. Jeg skulle bare sidde på min flade og glo på en tavle, mens nogen talte tysk, i 3×2 timer hver uge.
Resten af min tid brugte jeg på at danse techno, kysse med DJs, spise bratwurst og lave mojitos af den billigste slaverom, supermarkedet Reeve kunne formaste. Det var en af de bedste tider i mit liv!

Efter mine otte måneder i Tyskland, rejste jeg hjem, læste kommunikation og skrev slutteligt mit integrerede speciale, som stillede spørgsmålet hvorfor (nogle) kvinder bruger så fandens mange penge på mærkevarer, og blev det, man dengang, man måtte få begge sine titler med, ville kalde cand.scient.soc.et.com. Men i dag hedder det vist bare cand.kom.
Jeg har læst psykologi, fordi jeg synes, det er fedt og kommunikation fordi, det er det, jeg gerne vil have som mit fag. Mine skuldre er ikke brede nok til at blive psykolog, men jeg kan godt lide at forstå sammenhænge imellem ting og mennesker.
Jeg vil til alle tider anbefale at tage en uddannelse, uanset hvor mange gode kontakter, man eller ens forældre har. Og hvis man som jeg kan tendensere til at lide af situationsbestemt koncentrationsbesvær er RUC en god løsning. Her har man virkelig ansvar for egen læring, og man kan stort set designe sit studie, som man vil.

Ja, det var så lidt om det! 🙂
God lørdag!

Kærestedag, babes og kolde burgere …

D. 1. maj er den dag, Jon og jeg blev kærester tilbage i 2011.
Altså, nu er jeg den syge kærligheds-autist, så jeg kan alle datoer for alt, vi nogensinde har foretaget os sammen. Jeg ynder at komme dem alle i hu, om end det kan forekomme noget pubertært. Ikke med gaver og dyre middage, dog, men bare at fylde dagen med “Kan du huske, da jeg så sagde… Og du gjorde…” og så videre.
D. 17. april er datoen for vor første face-mail-udveksling, d. 24. april er den dato, vi havde vores første date, d. 1. maj er første gang, vi kyssede, og d. 10. juni var den dag, Jon spurgte mig, om vi skulle være kærester. 6aaa41b2cfab11e390ee0002c9df1698_8
Vi flyttede sammen d. 1. september året efter, og året efter igen friede han til mig d. 1. januar.
And I tell you this uden overhovedet at skæve til en kalender.
Til gengæld kan han mit telefonnummer, personnummer og mine bankoplysninger (Waaaait a minute …!) i hovedet, og det fatter jeg ikke. Vi brillerer alle på hver vor måde.

Anyway! Vi fejrer d. 1. maj hvert år som kærestedag, da det var den dag, vi lige så stille blev verliebte, og siden da har det været forbudt at snave med andre, med mindre man får penge for det! (O, romantikken i at være gift med en kunstner).

Ungerne startede dagen ud med at være venligt stillede. De vågnede kun to gange imellem midnat og kl. 9.30, så idet vi stod for én madning hver, fik vi begge ret mange timer med snuden i puden og vågnede overraskende udhvilede, da pakkeposten ringede på døren med den Bottega Veneta-pung, jeg har købt på Anywear.dk. Jeg har ikke råd til en splinterny én, men tiden var altså inde til en mor-pung, da jeg nu spæner rundt med tre sygesikringskort grundet ungerne og tre kontokort til fællesøkonomien grundet en barsel med for mange afsnit af Luksusfælden.

Efter en sen morgenmad besøgte vi babes’ne hos Noise PR. Seriøst! Der ligger en baggård på Strøget, som rummer det flotteste og mest stilede lokale fuld af de lækreste og mest tjekkede damer, jeg længe har set. Det er en ren snack-buffet!
Så kan den dér nye bar ‘Hot Buns’ godt gå hjem og trække torsk i land – hvis Noise PR ville, kunne de tage penge for deres fredagsbar og tjene boksen på byens bachelorer.

Da sulten meldte sig, satte vi os på Cock’s & Cows for at få (endnu en) burger og (endnu mere) milkshake.
Solen stod lige på, så selvom iPhonen spåede 12 grader i skyggen, må der have været mindst 27 grader i solen. Ungerne var iklædt hver deres (utroligt nuttede, men ditto uhensigtsmæssige) lille ulddragt og svedte som små forbrydere i en retssag.
Vi kunne ikke få vognen med indenfor, så til sidst måtte vi bede om lov til at sætte os om i gården, som ikke var åbnet for servering endnu, fordi dér altså var skygge og dermed kun 12 grader. Desuden var Berta vågnet og var skrupsulten, så jeg sad og småfrøs og smug-ammede i en uskøn forening, og Jon måtte skære min burger ud i små bidder, så jeg kunne spise med den hånd, der ikke agerede hovedpude for frøken Lange.
Ikke specielt romantisk – og så alligevel …
Jeg fik min milkshake to go, og den var så tyk, at jeg næsten ikke kunne få den op gennem sugerøret og så kold, at jeg nær havde sprunget et blodkar i mit højre øje ved første forsøg herpå. PERFECTION!
Til aftensmad har vi spist rugbrødsmadder, og her til aften har jeg sågar haft tid til at besvare mails, lægge neglelak, stalke venner på facebook og se ‘The Dictator’ på Zulu med det ene øje, alt imens jeg skriver dette her.

Desuden har vi nu fået booket vores trip til Samsø! D. 23. maj rykker vi ind på Hotel Strandlyst i en suite med havudsigt! Det lyder da som noget fra en film! Dagene skal bruges i selskab med Jons (og jo egentlig også min nu) familie, som bor på øen, og så har de nogle ret mean isvafler hos Café Underground i Nordby.
Barsel er sgu bomben, særligt når sommeren sådan rammer landet i april.
Nye sko i KLÆDESKABET!