Måned: juni 2014

Weekend med all inclusive!

20140629-121959-44399125.jpgAltså umiddelbart har Jon og jeg haft et par yderst børnevenlige dage denne weekend. Fredag aften var vi i Tivoli, og lørdag eftermiddag tilbragte vi i Zoologisk Have.
Nu forholder det sig jo bare sådan, at vores krapyler stadig øer så forholdsvis tæt på fosterstadiet, at de endnu ikke kender forskel på deres egen og min hånd – let alone en softice, en tur i baljebådene og Christopher.
Men det sked vi højt og flot på og gjorde det alligevel for vores egen skyld.
Efter ungernes aftensmad faldt de straks i søvn, og så smed vi dem i barnevognen og styrede denne imod Tivoli! Den Gamle Have var smækfyldt med småliderlige (ja, undskyld!) teenagepiger! Der var komplet umuligt at svinge med håret uden at ramme en vatteret pushup-BH med ekstra fyld.
Men efter lidt tålmod fandt vi et bord på restaurant Påfuglens terrasse, hvor vi havde udsigt til pigerne på Plænen og ungerne i vognen, og restauranten havde gu’dødeme bøf/bernaise på kortet, så lykken var nær. Det føles virkeligt overskudsagtigt at sidde dér på en sommeraften og høre musik og spise mør ko, som var verden den samme som altid – men der i en barnevogn lå min kæmpestore fremtid og udgjorde den lillebitte forskel fra fortid til nutid. 💕
Vi nåede kun at høre de første to linier af Christophers intronummer, for så havde vi tømt tallerknen, så vi skyndte os at smutte hjem, før alle Berlingoerne fra forstæderne kørte ind for at samle deres døtre op. 😊

20140629-121447-44087102.jpgLørdag havde Ribena inviteret os i Zoo.
Ja, sgu! På date med en saftevand! Og Ribena er jo af den gamle skole, så den stod på megalækker frokost med alt, hvad dertil hører, pakket i den fineste madkurv. Vores naboer ved bordet så noget misundelige ud henover deres klemmer i staniol, da vi pakkede frugt, snacks, nutella, Ribena og små paptallerkner og matchende krus ud. Jeg kan blive helt barnligt entusiastisk over den slags. Jyden i mig flipper skråt over ziplock-poser med gulerødder og jordbær og noget så fint og overflødigt som sugerør!
Under hashtagget #skabgodeminder arbejder Ribena for at minde os om de gode ting i verden, og hvis man vil, kan man deltage i konkurrencen om månedlige præmier ved at bruge hashtagget på sine egne billeder og tagge @ribenadk. 👍

Lørdag aften havde jeg atter allieret mig med Kopiernes mor, Nina! Vores plan var snedig, velgennemtænkt og i sidste ende ligeså vel udført!
I går aftes var er ottendedelsfinaler i VM, så Ninas kæreste og hendes lækre unger blev hældt af på Jon og vores krapyler, og da vi havde fået madet alle fire unger af, lod vi mændene om at sidde vagt, og så strøg vi ind på restaurant Llama! Det sted har jeg drømt om at besøge, lige siden Instagram begyndte at flyde over med billeder af deres smukke fliser i alle mulige mønstre og farver.
Og stedet er ganske enkelt fantastisk! Med farvede mønstre, smuk belysning og hyggelige afkroge overalt. Vi sad i baren og kunne se det hele!
Personalet var supervenligt og cocktails’ene gode. Maden sagde mig desværre ingenting.. Jeg bestilte perlehøne og modtog et stykke kød ikke større end en kvart RitterSport (Og hvornår har nogen nogensinde spist en kvart af anything?!) med en eller anden form for mayonnaise-sauce udover det hele.
Nu er jeg givetvis kendt som en kræsenpind, så I skal nok ikke tage mine ord for pålydende, men når jeg kommer igen, bliver det altså ikke for maden. Men jeg kommer stensikkert igen! Det var totalt New York møder Barcelona, og alle folk var skidevelklædte. Jeg elsker, når man kan få lov at dulle igennem på en lørdag! Der skal satme være forskel på hverdag og fest, lys og mørke og varme og kulde, eller kan man jo ikke mærke noget mere til sidst. 😊
Efter Llama tog vi en halv drink på Balthazar. Bartenderen foreslog en cocktail, og inden han shakede den, spurgte han, om vi kunne lide basilikum. Jeg svarede, at jeg nok godt kunne finde på at gå hjem med basilikum for en aften, men at jeg ikke sådan havde lyst til et bindende forhold.
Han synes vist ikke, jeg var morsom, men vi fik vores grønne cocktail, drak halvdelen, og så satte vi kurs mod Vestergade og vores 5 gutter og bette jente. Vejen synes for lang, da mine fusser lavede en Askepot og ved midnatstid hævede op som små græskar, så vi hoppede i en cykeltaxa.
Vores mænd havde sagt, at vi ikke måtte komme ind ad døren derhjemme uden en bette skid på, og mens vi sad på cyklen, fik Nina heldigvis hikke, så vi fik lov at komme hjem.
Alle mini’erne sov som konfirmander under en højmesse, og efter at vi havde bøvset vores mænd af, sendte jeg Nina og Lasse mod Frederiksberg, kyssede de sovende mirakler og skyndte mig at finde dem derude i Sovstrup.

20140629-122906-44946106.jpg

Arbejd’, arbejd’ …

20140627-102203-37323612.jpgJeg blev færdiguddannet på RUC i september 2009. Da var jeg 27 år, og der skete sygt meget indenfor 14 dage: Jeg blev kandidat, da jeg forsvarede mit integrerede speciale på både psykologi og kommunikation, jeg gik fra min kæreste, som jeg boede sammen med, sådan at jeg blev hjemløs, og idet jeg var færdiguddannet, skiftede jeg nu også status fra ‘studerende’ til ‘arbejdsløs’.
Jeg flyttede ind i en fremlejet lejlighed, som lugtede af lort, på Vesterbro Torv med en veninde, og jeg kan huske, at jeg følte, at bunden var nået, da jeg så mig nødsaget til at købe en Palmolive-håndsæbe til badeværelset. Fra Netto! Ikke engang Irmas øko kunne det blive til.
Jeg nægtede at gå på dagpenge, så jeg klarede mig ved at skrive lidt freelance-artikler for blandet andet Magasinet Q og tekster for et reklamebureau i Odense og så at suge på lappen. Man kan få en ret god lørdag ud af at drikke cola til middagen og så lige bunde fire Små Kolde ved midnat. Og det er billigere end Mojitos! 😊

Jeg søgte en maaaasse jobs i alle brancher, blandt andet på PR-bureauer, som tekstforfatter og også et enkelt som webredaktør hos undertøjsfirmaet Change, og weekenderne henslæbte sig med massive drukture i LADY-LOGEN-regi sideløbende med, at min roomie, Tine, og jeg indførte Optimistisk Onsdag en gang om ugen.
Her lejede vi en røvfuld film i BlockBuster, som allesammen havde en lækker hovedperson og en kvælende sukkersød happy ending, vi poppede popcorn og købte cola (den billige toliters nede fra grønthandleren), og så inviterede vi alle de singler, vi kendte. Eller i hvert fald dem, vi gad hænge ud med. Adgangskravene var, at man medbragte noget, der feder, og at man dén aften skulle tro på kærligheden helt til kl. 23 og ikke måtte hvæsse af skærmen eller tale om det urealistiske i, at eksempelvis Matthew McCognahey og Kate Hudson forelsker sig i hinanden efter 10 dage i et kollektivt helvede.
Det var røvhyggeligt og kan varmt anbefales!

D. 23. december 2009 ringede ELLEs chefredaktør til mig klokken ni om morgenen. Jeg kan så tydeligt huske, at jeg lå der under dynen og var fattig, nederen og arbejdsløs, og pludselig havde jeg landets mest velklædte kvinde i røret. Hun havde modtaget mit CV fra en pige, jeg kender, som arbejdede i Aller, og inviterede mig til en samtale omhandlende jobbet som digitalredaktør. Jeg jublede og glemte alt om at spille kostbar og småskreg ind i røret, at jeg ville kunne starte dagen efter! Cecilie sagde, at da var det juleaften, så det ville ikke blive nødvendigt. Hun bad mig komme kl. 12 til en snak, og jeg var så forfjamsket, så jeg kom en time for tidligt (ret godt klaret min tøjkrise taget i betragtning). Det var min mest behagelige jobsamtale ever, Cecilie var præcis ligeså venlig, som hun var velklædt, og efter endnu en samtale i det spæde, nye år, fik jeg jobbet, og jeg tudbrølede i røret, da hun ringede for at fortælle mig det.

Og lad mig lige sige det med det samme: Modebranchen er altså ikke så snobbet, som den har ry for.
I bund og grund er det en masse folk, som er pissegode til det, de laver. Der er så mange, der gerne vil have de jobs, der er i den branche, så de, der klarer den, er som oftest dem, som brænder mest for det OG er dygtigst. I min erfaring har det ofte betydet, at de folk, jeg har mødt, godt er klar over deres eget værd og derfor ikke har brug for at hævde sig i kraft af andre, og dét er en behagelig kvalitet at finde i mennesker.
I starten skræmte det mig nok lidt, at folk var så satans velklædte. Men så erkendte jeg langsomt, at hvis jeg dømmer folk på deres tøj, så må det jo siges at være en kæmpe projicering af det, jeg frygter. Altså er det mig, der er snobben!
Når alt det er sagt, så er jeg nødt til at nævne modeugerne for sig. All bets are off here, og jeg er lige så slem som alle andre. Faktisk kan jeg jo med rimelighed kun tale for mig selv.
I første omgang var jeg død-taknemmelig for at få en baglomme sammen med mine kolleger og bare få lov at gnide skuldre og sippe gratis drinks med alle de mange tjekkede mennesker med Céline-tasker og store solbriller. Året efter blev jeg lidt fornærmet, hvis mit navn ikke stod kaligraferet på min egen invitation… (Ved de ikke, hvem jeg er by now?!) Eller hvis der (O, gru!) havde sneget sig en vildfaren bindestreg ind i mit navn!
Året efter blev det værre. Da ville jeg seates! (Altså have en stol …)
Og når først man starter på dét kapløb, så handler det jo om, hvor tæt på catwalken, man kan komme.
Det smitter ad helvede til, det lort! 😊
Da dette forårs modeuge løb af stablen, havde jeg hvalfri (andre kalder det barsel), da det var en måned før ungernes arrival, så jeg var kun med til to shows og kun for hyggens skyld. Da var jeg blevet gemt lidt væk på anden række. Fair nok, egentlig. Jeg fyldte betydeligt mere end dem på første række. Hvor jeg sad, kunne der givetvis sidde 2-3 af dem, så det forekom vel egentlig rimeligt.

Jeg elsker, at jeg nåede at have to-tre år, hvor jeg tjente mine egne penge og kunne bruge dem på alle de stiletter, caféburgere, store bøffer og charterrejser med veninderne, jeg overhovedet havde lyst til, før jeg fik fællesøkonomi og sammenskuds-sofa. Det er ikke helt så hårdt at spare op til dagpleje, fordi det næsten føles rart at vide, at i det mindste nogle af ens penge går til noget ordentligt.
Måske lidt samme princip som mit forhold til Årstidernes low carb-kasse: Når jeg ved, jeg får ét sundt måltid om dagen, så er det da okay, at jeg spiser Nutella til morgenmad og vingummi foran fjerneren.

Jeg kan ikke svare på, hvordan man kommer ind i modebranchen, desværre. For mit vedkommende var det et sammenfald af timing og tilfældigheder og ikke noget, jeg aspirerede efter. Men ih, hvor kan jeg godt lide den branche! Så mange kreative kræfter, pæne mennesker, sjove events og farver og ballade.
Jeg ved ikke, om jeg kommer til at være i den samme branche resten af livet, men det må tiden jo vise.
Dette indlæg er skrevet i den ene ende af sofaen med en sovende Hugo på maven og udsigt til hans far og søster, der tager formiddagslur i den anden ende. Det er mit job lige nu. I have no complains! 😍

Regn og slud + lækker hud

20140626-133327-48807511.jpgSå sidder jeg såmænd her på trappen i en opgang med glødende, lækker ansigtshud og velpedicurerede tånegle (altså mig, ikke opgangen) efter små tre timer i himlen på anden sal hos Sahar, som er spa-meister hos Palma Salon & Spa. Og det høvler seriøst ned udenfor med hagl så store som møllehjul!
Jeg er stor fortaler for charmen ved det skiftende temperament i den danske sommer, men SKAL det lige foregå den dag, jeg har glemt min paraply og skal hjem til mine mini-me’er, inden faren skal til møde ude i verden? 😊

Det lyder som om, der er diskofest deroppe, og det lyner og tordner, som var selveste Gud igang med at samle IKEA-møbler.
Men jeg er ganske i zen (næsten). Sahar har masseret mit ansigt og mine arme og skuldre (en ansigtsbehandling er åbenbart ikke bare en ansigtsbehandling) med varme sten og olier, og så gav hun mine øjnområder ekstra kærlighed med særlige massager og skiftevis kolde og varme omslag. Det var for vildt! Jeg har aldrig før prøvet en ansigtsbehandling, der varede længere end 55 minutter. Og bagefter var der selvfølgelig is til dessert.
Jeg er så fan! 😋
Jeg ønsker jer alle tørre kælderrum og varme fussetæer derude.
Klem fra konen på trappen!

20140626-133417-48857966.jpg
Og nope, dette er ikke en sponsoreret indlæg. 😉

Ret kedeligt for ikke-forældre …

20140625-204627-74787714.jpgKollektiv formiddagslur i dobbeltsengen!

Så er I advaret. For et år siden ville dette indlæg have kedet mig mere end en guidet tour på naturhistorisk lokalarkiv i Smørum Nedre. Men der er jo unægteligt sket lidt siden da … 😊

Mange har spurgt ind til det der med, at vores unger sover igennem om natten. For det gør de, gu’dødeme. Fra kl. 21-ish til kl. 8-ish hver nat, og det har de gjort i omkring en måned – uden natmad.
Vi har fulgt principperne fra bogen ’12 Hours Sleep by 12 Weeks Old’, og indtil videre virker det for os.
Derudover skal siges, at vi har været heldige, at ingen af ungerne har kolik eller i det hele taget græder særligt meget, og så lader de til at være født med en døgnrytme, begge to.
Og det skyldes altså ikke, at Jon og jeg er specielt zen- eller overskudsagtige. Vi er begge to nogle ret gennemsnitlige mennesker, egentlig. Vi er hverken specielt rolige eller urolige, vi gætter en del og googler en masse (og fortryder det halvdelen af gangene, for på Google rimer alt på kræft). For fire måneder siden anede vi ikke en skid om at være forældre, men efter de fire måneder, hvor ungerne endnu trækker vejret og ydermere smiler og skider en masse, vokser selvtilliden liiiige så stille i takt med dem.
Og så vil jeg lige gentage, at jeg absolut ikke mener, at jeg sidder med de vises sten her. Hell no! Der findes sikkert lige så mange gode metoder til alting, som der findes folk, og jeg er ikke ekspert for en skid. Det her virker bare for os – lige nu. Og nogle har spurgt, derfor kommer der lidt detaljer her. 😊
Bogens princip er, at de voksne styrer ungernes spisetider – ikke omvendt. Vi var lidt hjulpet på vej, om man vil, af tiden på neonatalafdelingen, for vores baryler kom jo lidt for tidligt og skulle derfor have sondemad, og den blev givet hver tredje time på slaget. Det holdt vi så bare fast i, da vi kom hjem og babserne tog over for slangerne.
Da ungerne vejede 4.500 gram hver, befalede bogen, at vi øgede tiden imellem hver madning til fire timer. Pointen skulle være, at ungerne derved ville vænne sig til at spise større portioner, når de “sidder ved bordet” i stedet for bare at gå og kaste kiks og vindruer i sig hele dagen, hvis I forstår. Madningen tager så altid imellem tre kvarter og halvanden time, men mine kids er ikke de hurtigste ved buffeten, og når vi nu tillader os at bestemme over deres spisetider, vil jeg satme også sikre mig, at de bliver mætte.
Der er i bogen en masse tips til, hvordan man kan strække tiden imellem måltiderne, hvis ungerne skriger i vilden sky af sult, men det er vi heldigvis næsten aldrig nødt til. Og de enkelte gange, hvor en af dem bliver sultne i utide, giver jeg dem et mellemmåltid. Bare lige hvad der svarer til en leverståhejmad. Kan sgu ikke klare, at de skal være sultne, når det ikke er nødvendigt.
Desuden sover de cirka en time (nogle gange lidt mere) om formiddagen og et par timer om eftermiddagen, men de må helst ikke sove (for meget) imellem de sidste to madninger. Så er de godt trætte efter sidste feeding og klar til at ryge i gryden.
Nat-amningerne skal så udfases over 14 dage. Det er lidt krævende for moren, but it worked like a charm herhjemme og tog faktisk kun 10 dage.
Nu vil jeg ikke sige mere, for jeg synes sgu, forfatteren har fortjent de dollars, bogen koster, så jeg vil anbefale, at interessenter dribler en tur på eBay og svinger kortet. 😊

Dette indlæg er skrevet i sofaen foran ‘Bones’ på TV3 (I love that shit!) med to snorkende arvtagere i soveværelset og en svedig mand på en fodboldbane et sted på Amager.
Jeg overvejer at hjælpe mig selv til endnu en Kæmpe Eskimo fra fryseren, men da Jon lagde dem der, så han på mig igennem sine øjenbryn og sagde med alvorlig ryst, at han altså ville nå at have mindst to af de seks is, pakken indeholder, så måske jeg skulle spare den op til i morgen. Jeg har også Digestive og Marabou, men ikke flere skumfiduser, så S’mores er desværre også ude at billedet. Måske man skulle drøne i kælderen efter en fitness-Cola …

Hav en dejlig aften, derude!
Hvis nogle af jer har forslag til, hvad I gerne vil høre om i et fremtidigt indlæg, vær da ikke nærig i kommentarfeltet herunder!
Hvis det har interesse. 😊

Gratis softice på en tirsdag and then some

Dette billede af Berta har som sådan ingen relation til indlægget her, men prøv lige at SE hende! :-D

Dette billede af Berta har som sådan ingen relation til indlægget her, men prøv lige at SE hende! 😀

Jeg kan ikke anbefale S’mores nok!
Jeg ved ikke, hvorfor det staves med apostrof, og jeg ved heller ikke, hvorfor jeg aldrig har smagt dem før, men nu kan jeg aldrig igen gå tilbage til bare at spidde en skumfidus og spise den direkte fra pinden. Det forekommer jo ligegyldigt i sammenligning!
Næh, nej, venner! Digestive-kiks, Marabou-chokolade (at den skal være lys, er vel selvsagt) og så skumfiduser, som i koldt udevejr snildt lader sig grille på en brødrister.
Donnerwetter, det er knas! 😜

Jeg nåede aldrig i Tivoli i går, til gengæld ræveså jeg lidt fodbold med Jon, og derefter diskuterede vi, hvem af hinandens venner og deres kærester, vi hver især ville passe henholdsvis bedst og dårligst sammen med. Det kan godt tage et par timer, men det er god underholdning!

I dag har vi været til reception på Aller, hvor vi fik vist ungerne frem igen, hvorefter vi gik en tur på Fisketorvet, og her fik Jon lejlighed til at lufte sin indre jyde. På et opslag annonceredes det nemlig, at Fiskeren donerer gratis softice til de, der downloader deres app. Nu har Hr. Lange altid været mere til salt end sødt, men dén kunne han alligevel ikke sidde overhørig, så vi fik hentet app og spist softice og bagefter megashoppet babytøj i Føtex! Vidste I godt, de sælger de fineste baby-body’er i økologisk bomuld for blot 20 kroner?! Tip hermed videregivet!

På torsdag har jeg booket mig ind hos Sahar hos Palma Salon & Spa til nogle timers forkælelse af yours truely! Nu skal karosseriet sgu have en ordentlig omgang. I sidste uge var det massage, så nu er det tid til ansigts- og fodbehandling!
Vi er i gang med at nedtrappe amningen herhjemme. Nu da krapylerne lige napper den der 10-12 timers lur hver (evig, eneste!) nat, er mine babser blevet dovne, og det passer mig sådan set glimragende, for jeg er sgu aldrig rigtigt blevet bon-buddies med det syrenfarvede foderbræt.
Så nu skal jeg prøve at lade faren stå for min masseproduktions ernæring i ny og næ og dermed udnytte hans arbejdskraft, inden han starter på rigtigt job i august! Derfor står den også lørdag aften på endnu en middag med Kopiernes mor, Nina! Da når jeg dog den sidste aftenamning, hvorefter vi installerer fire unger og to mænd foran dummekassen, og så drøner vi på Restaurant Llama og glor på flotte folk og kulørte fliser! Jeg glæder mig!

Bortset fra det er planerne for tiden få og små herhjemme. De der unger, vi har lavet, bliver mere og mere grineren, så jeg nænner ikke, at de skal tilbringe alle deres vågne timer i en barnevogn. De vejer nu begge i hver sin udkant af seks kilo, og da de blev født, gik de kun deres nuværende jeg’er til knæene!
Hugo har smidt sit mørke hår og har anlagt en hårpragt så blond, at jeg ærligt talt et øjeblik var i tvivl, om Jon havde været mig utro.
Det er den vildeste sommer nogensinde, og aldrig har jeg tilbragt flere solskinstimer i skyggen – og det med glæde. At være mor til tvillinger tager al min tid. Mere tid, end jeg vidste, jeg havde. Men det er altså ikke hårdt. Der fik de sgu’tte ret!

Tillad mig at slutte af med en lille anbefaling! Da jeg i lørdags skrev et indlæg om, hvilke blogs, jeg følger, fik jeg til gengæld anbefalet Ditte K. Og hvor var det dog dejligt! Hun er en hel pre-teen yngre end mig, hun er mor til en 4-årig, og så skriver hun formidable!
Find hendes blog her!

Og så er der lidt nyt i KLÆDESKABET.

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

Helstegt pattegris og bryllup på græs

20140623-193017-70217458.jpgSå blev det atter mandag, og sommeren synes at være forsvundet for en stund.
Men hvad betyder det, når man har tilbragt weekenden på en vikingeplads lidt udenfor Asnæs med at fejre indianerbryllup?
Det forekom mig en kende alternativt, da vi modtog invitationen. De to kærlighedskække indianere er nemlig to meget lyse, nordiske typer, begge af dansk afstamning og allerede borgerligt viet på Købenshavns Rådhus.
Og jeg kunne så få lov at æde min egen mistro sammen med den fantastisk lækre helstegte pattegris, der blev serveret ved frokosten efter den rituelle vielse. Jeg tudede af bevægelse cirka fem minutter efter ankomsten, og det blev jeg sådan set ved med resten af eftermiddagen. Det hele var så smukt og fuldt af blomster og kærlighed. Parret havde overnattet i hver deres lille hytte af pil, som deres bedste venner byggede til dem dagen før, og da de stod op og kom ud af hver deres lille blomsterbo, stod vi, venner og familie i hobetal, i en kæmpe cirkel rundt om dem, sang indianersange, klappede og ugh-ugh’ede. Jeg ville aldrig have været mit eget kirkebryllup foruden, men hvor er det dog røvligemeget, hvad man tror på, og hvordan man gør noget som helst, så længe kærligheden er i det, og man i øvrigt opfører sig ordentligt.
I stedet for gaver havde parret ønsket sig mad til festen, og jeg havde (selvfølgelig) sat mig på desserten, så jeg havde lavet petit fours. Alle mulige andre kom med alt muligt andet, så vi smovsede til den store guldmedalje i græsset rundt om den sydende pattegris hele eftermiddagen, mens solen skinnede. En af gommens venner havde taget sin hipstercykel med – en ladcykel med et påmonteret musikanlæg, der kørte på kraft fra påmonterede solceller – så folk kunne holde taler med mikrofonstyrke. En indianerforstærker, om man vil.
Det var så smukt og perfekt og helt i parrets ånd, og Jon og jeg blev revet med og lovede atter hinanden at forny vores egne bryllupsønsker hver tredje år. Eller i det mindste bare gentage festen!

I dag er det Sankt Hans aften. Jeg plejer aldrig at modstå muligheden for at fejre noget som helst, og da slet ikke en sommerfejring, men i år er der VM i fodbold, som Jon skidegerne vil se, og ungerne er trætte. Og når solen ikke engang selv gider komme til sin midsommerfest, så er der vel heller ingen skam i, at vi bliver hjemme.
For lidt siden ringede det på døren, og på den anden side af den stod en mand, som på vegne af glasfirmaet Riedel overrakte mig en kurv med speciallavede Coca Cola-glas af det pureste krystal ledsaget af alle ingredienser til S’mores i anledning af Sankt Hans: En lille bord-grill, kiks, chokolade og skumfiduser.
Så nu har jeg startet brødristeren, for det skal sgu ikke hedde sig, at jeg sidder sådan én over!
Når ungerne er lagt, og manden er hypnotiseret af aftenens anden fodboldkamp, har jeg en plan om at snige mig over i Tivoli, som traditionen tro byder på bål og lysshow. Så vil jeg spankulere mig en tur, måske spise en softice, holde mig selv i hånden og nyde ensomheden dér midt i vrimlen. Det kan nu også noget!

20140623-193107-70267556.jpg

Update kl. 22.10. Jeg nåede ikke Tivoli, men jeg nåede det her! Og det er kraftedme i orden!! 😜👊

20140623-221050-79850473.jpg

Serviceinfo!

20140621-185855-68335831.jpgMin løbske affære med eBay kan jo lige så godt komme nogen til gode. 😊
Ret mange har spurgt, hvor jeg har købt jakke, som ses herover.
Og den er altså købt på eBay for en slik! Jeg kan se, de har flere tilbage.
Jeg oplevede en kende ventetid, men jakken er så fin, at det var det værd.
Find den her!
Og nej, jeg tjener ikke en skid, om I køber den eller ej. Jeg er bare selv så træt af folk, som har købt ting, jeg gerne vil have, for ingen penge, men uden mulighed for, at jeg kan få nallerne i det, så nu vil jeg sende lidt shoppekarma ud i universet. 😉
God aften!

Lidt om andre bloggere …

20140621-122116-44476653.jpg

Lige lidt lørdags-løjer. Flere har spurgt, hvilke andre bloggere, jeg følger, og det vil jeg sådan set hjertens gerne svare på.
For de, der er skideligeglade, kan dette indlæg være lidt kedeligt, det beklages hermed på forhånd. 😉

De kommer her i alfabetisk rækkefølge, da jeg egentlig kun følger folk via Bloglovin’.

Bastabum.dk – En blog skrevet af Michala Bastian, som jeg kender gennem LADY-LOGEN. Hun er en mega-sej lady, som blogger mest om livet som mor.

Beautyspace.dk – En blog af skønhedsorakel Anette Kirstine Poulsen, som jeg blandt andet kender som skønhedsskribent i ELLE.
Hendes tone er uhøjtidelig på den jyske måde, og så tror jeg, hun ved alt om sit fag.

By Funda – Funda er en modeblogger,  jeg er på kindkys med, mere kender vi sådan set ikke til hinanden sådan personligt, men hun er så gudesmuk, at jeg bare elsker at kigge på billeder af hende. Derfor. 🙂

Cute Carbs – En blog af søde Tora, som er lige så vild med søde sager som jeg selv og skiiide-dygtig til at tage billeder af dem! Vi kender hinanden igennem vores jobs som digitalredaktører i Aller, og hun er en dødcharmerende pige, som i øvrigt lige er blevet mor også.

Delance Fashion – Jeg kender Emilie Delance på kindkys-måden fra diverse modeuger og events og hygger mig med at følge med i alle de events, hun går til. Jeg er imponeret over, at hun kan nå så mange! 🙂

EmiliBlog – Jeg faldt over Emilies blog, da vi begge blev nomineret til Børn i Byens ‘Bedste Blog’ for en måneds tid siden. Hyggelig blog om livet som småbørnsmor.

Emily Salomon – Supersød PR-pige, som jeg har mødt oppe på NoisePR. Hun blogger uhøjtidligt om sit fashionable liv og smiler altid på sine billeder. I like!

Heiddisa – Jeg kender Heiddisa meget overfladisk fra vores vilde singledage, men jeg husker hende med meget stor sympati. Derfor er det sjovt at følge med fra sidelinien, nu hvor hun selv har fået (lækker) kæreste og smuk datter.

Into The Shades – Jeg kender Cindy, fordi hun tidligere arbejdede på ELLE som stylingredaktør. Hun er præcis ligeså grineren, som hun er tjekket, og så har hun en lækker stil og er smuk som en djævel.

It’s Fashion Baby – Også en blog, jeg faldt over, da vi blev nomineret til samme pris af Børn i Byen. Hyggelig blog om livet som mor og en interesse for mode.

Jackie Navarro – Det er god sofa-lir at følge med i Jackies liv med hurtige biler og smukke drengebørn, og hun er en af dem, der opdaterer flere gange om dagen. Der er flere billedindlæg end egentlige blogindlæg.

Look De Pernille – Jeg kender Pernille en lille smule fra modebranchen, og hun ér jo bare det tætteste, Danmark kommer på modeblogger-royalisme. Hun er skidepæn, trendy og så cutting edge, at det næsten er utroligt! Jeg er dybt benovet!

Lortemor – To dage efter, at jeg havde startet min blog, anbefalede Trine fra Lortemor den på sin egen. Det er så skidegod karma, og jeg hygger mig med at følge med i hendes ærlige fortællinger om livet som mor, kæreste, arbejdende og alt muligt andet -lady.

Mascha Vang – Maschas blog er også en af dem med mange daglige updates og flest billeder, og den er et hyggeligt afbræk, når man lige sidder der og ammer.

Nouvelle – Maikens blog er en rigtig modeblog fuld af det sidste nye fra Paris, Milano, Gucci, YSL og alle de andre store spillere. Godt, der er nogen, der holder fingeren på pulsen for én, når man er på barsel. 🙂

Pudderdåserne.dk – Fed skønhedsblog med masser af forbruger-loyalitet. De har en sjov skrivestil og taler lige ud af posen. Og så har jeg opdaget, at den ene af damerne også er gravid med tvillinger! Heldige asen!

Rockpaperdresses – Jeg mødte Cathrine, da vi for to år siden var på en pressetur sammen til Tanzania, men det er først nu, hvor jeg er kommet på Bloglovin’, at jeg er begyndt at følge hendes blog. Jeg elsker hendes SATC-agtige stil med masser af humor og farver i stedet for alle de ens sort/hvide modemadammer, der ellers er alt for mange af. Og så skriver hun skidegodt!

Sarah Louise – En blog om Sarahs hverdagsliv fyldt med børn, tanker, nye forretningstiltag og så videre. Også en af dem med flere daglige indlæg, mange billeder og masser af selfies.

Sneglcille – Verdens sejeste snegl startede på ELLE lige inden, jeg gik på barsel. Ærgerligste timing ever! Hun er så skæg, sød og dejlig, og så elsker hun måske dårlig chokolade lige så højt som jeg. Hun blogger om livet som mor til Otto, gin/tonics og masser af tanketorsk. I love it all!

Tankeskrald.dk – Carolines blog hed Estilo, da hun skrev og spurgte, om hun måtte interviewe mig til den, og siden har den så fået navneforandring, men siden da har jeg fulgt med. Hun er nu gået over til at skrive mindre om mode og mere om tanker.

YouBlush – Dejlig, personlig skønhedsblog fra Eurowomans skønhedsredaktør, som lige nu også dyrker barselslivet. Hun er snuk og fashionabel og almindelig og hyggelig på én gang. God kombi.

Det er altså dem, jeg har i min Bloglovin’-stream.
Kom meget gerne med idéer til flere blogs, man bør følge, i kommentarfeltet herunder.

Med ønsket om en velsignet weekend til alle som én! 🙂

Bryllupsdagsspa, russerlir og indianerbryllup i Fårevejle

Der har været sådan lidt post-Roskilde-stemning her i hytten i den forgangne uge. Efter en dåbsweekend med både bedsteforældre, farforældre, mostre, faster og onkel, som alle var klar med en svingtur, så snart ungerne slog øjnene op, erklærede mor her efter hjemkomsten Boring Week! Krapylerne er sådan set ganske socialt kapable, men jeg vil jo nødigt, at de glemmer, hvilket et af de mange ansigter, der er mit, eller bliver rundtossede over al den action.
Så nu har vi tilbragt en uge på at chille – dog afbrudt af svigerfars 60 års fødselsdag, som blev enormt blæret fejret i onsdags ved, at Jons søster kastede ham et surpriseparty. Ved selvsamme opførte Jon og jeg “Russertalen”, en klassiker i min familie. Jon skulle forestille at være sin egen hengemte tvillingebror, som efter et liv i glemsel som bortadopteret til Rusland vender hjem og holder en tale for sin far på hjemmelavet russisk med sin kiksede kone som tolk. Man skulle nok have været der, men folk grinede og bedyrede efterfølgende, at de var rigeligt underholdt.

20140620-170356-61436237.jpgEt andet intermezzo i operation Kedelig Uge var, da Jon og jeg for første gang på samme tid forlod hjemmet uden ungerne.
For at fejre vores bryllupsdag, smuttede vi imellem to amninger de 400 meter ned til Samadhi Spa, mens svigermor holdt vagt over vores efterkommere.
Samadhi har i mange år været min yndlings-treat nummer to efter chokolade. Der er så mega-pænt og lækkert, og Jon og jeg blev enige om, at man må blive enormt afstresset af at arbejde der, uanset hvor travlt, man har.
Vi fik en parmassage, altså en massage hver på samme tid ved siden af hinanden. Bomben! Jon blev krøllet helt sammen, rystet og hængt til tørre af en gut, der hed Antoni. Kender I det, når man møder en, man kan huske, man engang har været stiv med, men at man overhovedet ikke kan huske hvor eller hvornår? Sådan havde jeg det med Antoni. Det må have været en sjov brandert!
Min massør var svensk og blid og masserede mig i takt til klavermusik, og jeg var så lykkelig, at jeg kunne flæbe. Jeg elsker mine krapyler, men hold nu bøtte, hvor har de smadret mit kadaver! Hvis jeg var et hus, ville min tilstandsrapport være fuld af anmærkninger og K3-kommentarer.

Efter massagen fik vi vores eget rum med boblebad, frugt og flydende chokolade at dyppe den i (det er jo den eneste ordentlige måde at indtage frugt på) smoothies og champagne, og så sad vi der og gloede på hinanden i en times tid, mens vi blev runkne på tæerne. Helt genialt!
Vi lavede det samme nummer engang lige efter, vi havde mødt hinanden, og det er så luksusagtigt. Anbefaling hermed videregivet!

I aften skal vi have gæster, så Jon har lovet at støvsuge, og i morgen skal vi til to-dages indianerbryllup i Fårevejle, og jeg har lovet at lave petit fours.

20140620-165030-60630923.jpg
Således går hverdagen slag i slag, mens ungerne bliver bedre og bedre til at ligge på maven, sige lyde og bruge hænderne, og Jon og jeg er holdt op med at vente på, at 10-øren falder. Vi er blevet forældre, og det er vildt, voldsomt og enormt hverdagsagtigt samtidigt.
På et eller andet tidspunkt i løbet af de sidste snart fire måneder blev jeg pludselig dødforelsket i to mennesker på én gang, og det viser sig, at hjertet er stort nok, egoet lille nok og duften af nyvasket baby præcis så uimodståelig, som jeg nogensinde havde turdet håbe på.
Hverdagen er pludselig det vildeste ever, og festerne ligner hinanden.
Når man bliver forelsket, giver alle sangtekster pludselig ny mening, og sådan er det også med moderskabet og klichéer. Og hvor kan jeg dog grave det!

Korte lunter og lange bryster

20140617-202020-73220814.jpg

Der er noget, der sådan har gået og ekko’et i mit bette hoved de sidste par dage. Ikke sådan med dyb bas, bare sådan som baggrunds-musakken i et supermarked.
Jeg lagde et billede fra vores dejlige dåbsweekend op på facebook, hvortil en af mine perifære venner kommenterede, at hun håber jeg er lige så lykkelig, som det ser ud.
Jeg svarede det eneste, jeg kunne komme i tanke om, nemlig “Det er der da ingen, der er! Men jeg synes, jeg er ret tæt på”. 😊

Jeg synes, mit gennemsnithumør er over gennemsnittet. Jeg er ret tit ret glad. Engang var jeg i en periode meget ked af det, fordi der skete noget i mit liv, som jeg ikke kunne forhindre. Det har mange af os nok desværre oplevet.
Jeg vil vove den påstand, at når man har været så ked af det, vil man gå rigtigt langt for ikke at blive det igen, hvis man kan undgå det.
Når man står i en hverdagssituation, som er pisse-irriterende, kan man måske have lettere ved at vælge ikke at tage det så tungt. Det er jeg ret god til. Ikke hver gang, bevares, men ret tit.
Samtidig kan jeg også have dage, hvor jeg lader det dårlige humør komme ind og fylde hele dagen ud. Fra væg til væg og gulv til loft. Næsten. For på de dage bliver jeg hjemme, slukker telefonen, køber usundt ind og ser Kanal 4 eller film med happy endings (Og helst også med Ryan Gosling eller Jonathan Rhys Meyers).
For solen skinner jo for pokker ikke hele tiden. De steder, den gør det, tørrer alting ud, og drikkevandet slipper op, og det skal vi jo helst ikke ud i, vel?

Men hvis man kan lade være med at blive pissed over at blive våd på en cykeltur på vej hjem fra arbejde og i stedet glæde sig over at have en undskyldning for at tage nattøj på mega-tidligt den dag. Eller give den skidesure so af en Netto-ekspedient, der overhovedet ikke fortjener det, et kompliment for sine fine øreringe (man må godt lyve). Eller bruge sin tidlige barsel grundet smerter i hele kroppen, vand, skintags og alle andre bivirkninger på at starte en blog, som giver en verdens mest optursagtige følgere, som kommer med dejlige tilråb fra sidelinien på én af de ovenstående dage, så er der sgu lidt kortere mellem snapsene, og det tror jeg, jeg er god til. I al beskedenhed.

Men selvfølgelig er jeg ikke så lykkelig, som jeg virker på Instagram.
Jeg poster jo ikke billeder af de gange, hvor jeg råber af folk i trafikken, hvor jeg tuder over noget så ligegyldigt som et par ødelagte bukser efter en cykeltur eller det faktum, at mine brystvorter efter krapylernes exit ligner to nylonstrømper trukket op over bunden af to slappe kornsække.
Og for de fleste selfies er der en 4-5 stykker, der blev kasseret.

Jeg følger en del blogs med meget seje, modige og ærlige blogskribenter. Tøser, der giver den op direkte fra posen, skriver om manglende tro på sig selv, frygt om parforholdet, dårlige dage, skrantende økonomi og alt muligt andet. Det har jeg stor respekt for, og det kan være enormt rart at genkende sig selv i nogle gange, når det hele sejler lidt for en selv.
Sådan en blog er min blog ikke. Jeg ved ikke, om det er en mommy-blog, en livsstils-blog eller det, den forleden blev kaldt: En voksen-blog. (Fedt udtryk, egentlig).
Men jeg kan vildt godt lide at være i godt humør og arbejder på at være det oftest muligt. Det kan man heldigvis sagtens være med vand i benene og uglet hår, så det må I gerne se.
Jeg forsøger ikke at tegne et glansbillede af min lille verden, men jeg vælger alligevel lidt ud i, hvilke detaljer, jeg inkluderer i indlæggene.
Jeg er ikke den ærligste af alle, men jeg lyver heller ikke.

Det ville jeg bare lige sige! 😊
Og så håber jeg, at I med altan eller have nyder solstrålerne!
Knus fra en MM, som her til aften for eksempel har svært ved at finde up-siden ved at bo et sted, som solen aldrig har hørt om.

Her nedenfor et eksempel på nogle af de billeder, som jeg ikke har bedt om forstørrelse af, da jeg blev foreviget med ungerne indenbords præcis en uge før deres udmarch …

Dette billede blev sorteret fra ...

Dette billede blev sorteret fra …

Dette billede klarede den sgu heller ikke ...

Dette billede klarede den sgu heller ikke …

Således klogere: En hånd i siden til at skjule den flade mås og op med hagen og frem med håret til at skjule hagerne. ;-)

Således klogere: En hånd i siden for at skjule den flade mås, op med hovedet og frem med håret for at skjule hagerne. Et voila! 😉

Og så er der lidt nyt i KLÆDESKABET. Ikke meget, bare lidt! 😉

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.