Lidt om andre bloggere …

20140621-122116-44476653.jpg

Lige lidt lørdags-løjer. Flere har spurgt, hvilke andre bloggere, jeg følger, og det vil jeg sådan set hjertens gerne svare på.
For de, der er skideligeglade, kan dette indlæg være lidt kedeligt, det beklages hermed på forhånd. 😉

De kommer her i alfabetisk rækkefølge, da jeg egentlig kun følger folk via Bloglovin’.

Bastabum.dk – En blog skrevet af Michala Bastian, som jeg kender gennem LADY-LOGEN. Hun er en mega-sej lady, som blogger mest om livet som mor.

Beautyspace.dk – En blog af skønhedsorakel Anette Kirstine Poulsen, som jeg blandt andet kender som skønhedsskribent i ELLE.
Hendes tone er uhøjtidelig på den jyske måde, og så tror jeg, hun ved alt om sit fag.

By Funda – Funda er en modeblogger,  jeg er på kindkys med, mere kender vi sådan set ikke til hinanden sådan personligt, men hun er så gudesmuk, at jeg bare elsker at kigge på billeder af hende. Derfor. 🙂

Cute Carbs – En blog af søde Tora, som er lige så vild med søde sager som jeg selv og skiiide-dygtig til at tage billeder af dem! Vi kender hinanden igennem vores jobs som digitalredaktører i Aller, og hun er en dødcharmerende pige, som i øvrigt lige er blevet mor også.

Delance Fashion – Jeg kender Emilie Delance på kindkys-måden fra diverse modeuger og events og hygger mig med at følge med i alle de events, hun går til. Jeg er imponeret over, at hun kan nå så mange! 🙂

EmiliBlog – Jeg faldt over Emilies blog, da vi begge blev nomineret til Børn i Byens ‘Bedste Blog’ for en måneds tid siden. Hyggelig blog om livet som småbørnsmor.

Emily Salomon – Supersød PR-pige, som jeg har mødt oppe på NoisePR. Hun blogger uhøjtidligt om sit fashionable liv og smiler altid på sine billeder. I like!

Heiddisa – Jeg kender Heiddisa meget overfladisk fra vores vilde singledage, men jeg husker hende med meget stor sympati. Derfor er det sjovt at følge med fra sidelinien, nu hvor hun selv har fået (lækker) kæreste og smuk datter.

Into The Shades – Jeg kender Cindy, fordi hun tidligere arbejdede på ELLE som stylingredaktør. Hun er præcis ligeså grineren, som hun er tjekket, og så har hun en lækker stil og er smuk som en djævel.

It’s Fashion Baby – Også en blog, jeg faldt over, da vi blev nomineret til samme pris af Børn i Byen. Hyggelig blog om livet som mor og en interesse for mode.

Jackie Navarro – Det er god sofa-lir at følge med i Jackies liv med hurtige biler og smukke drengebørn, og hun er en af dem, der opdaterer flere gange om dagen. Der er flere billedindlæg end egentlige blogindlæg.

Look De Pernille – Jeg kender Pernille en lille smule fra modebranchen, og hun ér jo bare det tætteste, Danmark kommer på modeblogger-royalisme. Hun er skidepæn, trendy og så cutting edge, at det næsten er utroligt! Jeg er dybt benovet!

Lortemor – To dage efter, at jeg havde startet min blog, anbefalede Trine fra Lortemor den på sin egen. Det er så skidegod karma, og jeg hygger mig med at følge med i hendes ærlige fortællinger om livet som mor, kæreste, arbejdende og alt muligt andet -lady.

Mascha Vang – Maschas blog er også en af dem med mange daglige updates og flest billeder, og den er et hyggeligt afbræk, når man lige sidder der og ammer.

Nouvelle – Maikens blog er en rigtig modeblog fuld af det sidste nye fra Paris, Milano, Gucci, YSL og alle de andre store spillere. Godt, der er nogen, der holder fingeren på pulsen for én, når man er på barsel. 🙂

Pudderdåserne.dk – Fed skønhedsblog med masser af forbruger-loyalitet. De har en sjov skrivestil og taler lige ud af posen. Og så har jeg opdaget, at den ene af damerne også er gravid med tvillinger! Heldige asen!

Rockpaperdresses – Jeg mødte Cathrine, da vi for to år siden var på en pressetur sammen til Tanzania, men det er først nu, hvor jeg er kommet på Bloglovin’, at jeg er begyndt at følge hendes blog. Jeg elsker hendes SATC-agtige stil med masser af humor og farver i stedet for alle de ens sort/hvide modemadammer, der ellers er alt for mange af. Og så skriver hun skidegodt!

Sarah Louise – En blog om Sarahs hverdagsliv fyldt med børn, tanker, nye forretningstiltag og så videre. Også en af dem med flere daglige indlæg, mange billeder og masser af selfies.

Sneglcille – Verdens sejeste snegl startede på ELLE lige inden, jeg gik på barsel. Ærgerligste timing ever! Hun er så skæg, sød og dejlig, og så elsker hun måske dårlig chokolade lige så højt som jeg. Hun blogger om livet som mor til Otto, gin/tonics og masser af tanketorsk. I love it all!

Tankeskrald.dk – Carolines blog hed Estilo, da hun skrev og spurgte, om hun måtte interviewe mig til den, og siden har den så fået navneforandring, men siden da har jeg fulgt med. Hun er nu gået over til at skrive mindre om mode og mere om tanker.

YouBlush – Dejlig, personlig skønhedsblog fra Eurowomans skønhedsredaktør, som lige nu også dyrker barselslivet. Hun er snuk og fashionabel og almindelig og hyggelig på én gang. God kombi.

Det er altså dem, jeg har i min Bloglovin’-stream.
Kom meget gerne med idéer til flere blogs, man bør følge, i kommentarfeltet herunder.

Med ønsket om en velsignet weekend til alle som én! 🙂

46 comments

  1. Jeg blev inspireret af dig til at starte min egen blog! Jeg bor i Dubai så den handler mest om at være højgravid i en fantastisk ørken langt væk hjemmefra 🙂 min blog er kun tre uger gammel men det går godt og det bare super hyggeligt – tak for hjælpen 😉 nå ja den hedder http://meandthebump.com 😉

      1. Jeg er møg-beæret over, at min lille blog bliver nævnt her. Jeg beretter om lidt blandet – hovedsageligt at være 21 år med en 4-årig dreng, som er pisse sød og dejlig. Og om at være trææææææææt.

      2. Eeeej, Ditte, jeg har lige læst nogle af dine indlæg, og jeg elsker dem! Elsker din måde at skrive på! Glæder mig til at følge med! 😊

  2. Jeg kan KUN anbefale style under scrutiny – http://s-u-s.dk/ – skrevet af Line! Der er masser af uhøjtidelig jydsk snak om karrysalat og pommes, foruden god tøjstil og herlig skrivemåde!

  3. Jeg er vild med guldlog.looklab.dk. Hun skriver mode, rejser og børn/mor. Mor til paven og kan anbefale pavens prædikener!

    Desuden er fotballfrue.no rigtig god. Største blog i Norge!

    Og ikke mindst camillasfashionlab.dk

  4. Jeg er enig med Nynne, s-u-s.dk er skrevet med godt humør og masser af selvironi (elsker især “ugens op og ned”-indlæggene), hvilket også er det jeg holder meget af ved din blog, selvom livet med småbørn og ægteskab er meget langt fra min egen verden 😉

  5. Bliver lige nødt til at anbefale mig selv – sorry for spam, ha ha. Jeg har fået at vide, at jeg skriver lidt ligesom dig, men eftersom jeg startede min blog før dig, så hævder jeg, at du skriver ligesom mig, bortset fra du ikke aner min blog eksisterer, ha 😉 anyways, kig forbi! http://ohmygown.dk/

  6. Ej hvor fedt med så mange gode anbefalinger! Jeg kendte cirka halvdelen, og det er virkelig dejligt med en god håndfuld nye blogs. Og ligesom flere i kommentarfeltet skriver, så kan jeg bestemt også anefale s-u-s.dk 🙂

  7. Jeg tillader mig også lige at anbefale min egen blog: http://altogingenting.dk. Den handler om, ja, alt og ingenting. Anekdoter, undren, iagttagelser og masser af tanker. Alt sammen krydret med masser af humor, sarkasme og (selv)ironi. Jeg har blandt andet for to dage siden udgivet første del af min store fodboldordbog for kvinder – måske det er noget for dig MM? På den måde kan du bedre følge med og snakke med, når Jon og drengene ser VM 😉

  8. Elsker link-love 🙂 Er blandt andet faldet over din skønne blog på den måde 😉
    Bider lige al skam i mig og selv-promoverer lidt… http://www.skalotte.dk/ – har bakset med den længe, men har netop åbnet den for verden. Go easy on me. Om at være eksil-sjællænder i Jydeland og soon-to-be-moar. Og alt muligt andet.

    Og hvis jeg skal nævne nogle andre, som ikke allerede er blevet nævnt her, så må det være http://www.miriamsblok.dk – skøn kvinde, som ikke er bange for at tage tykt pis på sig selv og andre.

    Mode-wise så er der http://www.modemedmere.dk – men den kender du nok allerede, når du er en Aller-pige? 🙂

  9. Marensblog.dk er særdeles underholdende og spækket med geniale tegninger og morsomme hverdagshistorier.

  10. Marensblog.dk er også en af mine favoritter, henkogthverdag.dk ligeså. Hvor Mette Marie har de vidunderlige billeder af de to dejlige børn, og den lange hyggelige tekst, er de to blogs jeg har nævnt med kort tekst og fine tegninger. Tak for alle de fine forslag, der er noget at hygge sig med i sommer! 😎

  11. Åh, så glemte jeg livefralolland.dk – den kan jeg heller ikke undvære, den er SÅ skøn! De kæreste tegninger! Og skøn tekst. 👍

  12. I (Jon og dig) skal kikke forbi http://www.DaddyO.dk – bloggende fædre, og det er herligt. Har bland andet lavet testen med babybutik og værtshus dvs hvilke babybutikker som ligger tæt på gode hyggelige værtshuse hvor far kan hygge mens mor shopper. Ganske sjov og brugbar læsning!!

  13. Jeg tjekker troligt din blog hver dag, det gør jeg altså! Også selvom jeg ikke er mor og har opsvulmede fødder, men deler dit Nutella behov! Og egentlig synes jeg, at det er DIG fortjener tusinde bloganbefalinger din vej.
    Om ikke andet så tjek lige livefralolland.dk ud – selvom du sikkert har gjort det. Det er hamrende sjovt.

  14. TAK for gode anbefalinger… Jeg følger ca halvdelen af dem – og den anden halvdel var da bestemt værd at tjekke ud. Tjek Julia Lahme’s blog ud – den handler om lidt mere alt og intet, krydret med lange tanker og en gang imellem en anbefaling af en klud, en biks, en creme eller en bog. Den blog fylder en lille del af det sorte hul ud, som jeg synes der er i blog-land – nemlig blogs der ind imellem handler om lidt mere end babyer, nye sko, cafe-besøg i KBH, receptioner og klude, købt de rigtige steder. I frokostpausen. Fra det fede job i PR-bureauet/forlaget/mediet eller fashionstore number one…. Dén type blogs er der nemlig mange gode af.
    Men engang imellem savner jeg en velskrevet blog om livet med teen- og præ-teenagere, gamle & slidte sko, spaghetti-kødsovs, klude købt i provinsen, eller – hvis det går rigtig højt – på et lagersalg i udkanten af KBH. En blog der handler om livet som etableret familie måske bosat i provinsen – MÅSKE oven i købet beskæftiget i det offentlige. Eller i et supermarked. Eller hos en bager. Eller mekaniker. Med en hverdag der fyldes af transport, madpakker, idrætstøj, forældremøder, kedelige arbejdsdage, fedtet hår, glade børn, sure børn, irriterende børn, mugne mænd og kedelige koner.
    Er der ingen der gider at blogge om det fordi det ligner så mange andres liv? Gider vi kun at læse om happy-go-lucky-liv som dit og alle de andre sjove, unge, pæne, skønne bloggere? Jeg ved det ikke – jeg ved bare, at det engang imellem ærgrer mig, at de mest velskrevne repræsenterer et liv, som er svært at genkende for mig. Men de er god underholdning. Og jeg følger med. Og leder stadig efter de andre. Marensblog.dk nærmer sig. Men der er flest tegninger, sjove tegninger.

    Nogle anbefalinger??

      1. åhh nej – jeg havde sgu ærlig talt frygtet det svar.. Men du har ret – det er så skide nemt at råbe sine behov ud i verden og vente på at nogen (der skriver godt, vel at mærke..) opfylder dem.. så hvem ved. Måske. En dag. Eller rettere den dag, hvor jeg i et anfald at selvtillid overstiger den kæmpe mur, bygget af argumenter som: jeg skriver ikke godt nok, hvem gider at læse om hverdagstrivialiteter, hvornår får man tid, osvosv.
        Har du egentlig aldrig selv skimtet den mur?

  15. Stinestregen.dk fortjener også lige at blive nævnt. Her tegner Stine sit liv på ganske underholdende vis. Homesick.nu som også er blevet nævnt tidligere kan virkelig også anbefales. Ikke nok med at de viser fine ting, så er de fleste af tingene faktisk også nogle som man kan betale sig fra, også selv om man er på SU:)

  16. Elsker at følge med i din blog, ikke fordi jeg skal være mor, overhovedet! (beavares, kun 17) men fordi du har en fantastisk skrivestil som man kan relatere til, og grine af, og som ikke er, undskyld mig, fise fin og overfladisk! Og så er det selvfølgelig også fordi du er her nede fra det sønderjyske, OG har nogle skide lækre unger!
    Hvis jeg lige må smide et lille link, og sige f*** janteloven, så kig forbi min blog: http://www.designbychristel.blogspot.dk
    – Ellers er der: http://www.theinsider.looklab.dk som også er en fantastisk blogger, der ikke er bleg for at skrive hvad hun tænker!

  17. Fedt med så mange nye bloganbefalinger!
    Tjek min søde veninde Cecilies blog ud på fashionmom.dk – hjemmemor til 2 x tvillinger og en pige 🙂

  18. Northlittle.dk to fashionistamødre, som du garanteret kender fra dit job? Svenske Dosfamily er også megacool og skør og skæv, sej indretning…

  19. Kan se at min nye blog http://www.daddyo.dk er blevet nævnt her – super fedt at den er sivet ud til folk allerede.
    Vi kalder os for den originale side til kommende og nybagte fædre – fordi at vi oprigtigt mener det! Vi har angrebet blogland lidt anderledes -> lidt mindre lyserødt og lidt mere lortebrunt. Nogle ville kalde det humoristisk realistisk. 😉 Vi gør en dyd ud af at fortælle vi er glade amatører og er ikke blege for at beskrive baby-rejsen fra et faderligt synspunkt. Bla. har JEG fået en amme-skade -> læse det og en del mere på http://www.daddyo.dk
    Kig forbi den, hvis i savner et afbræk fra alle de mødre-blogs.

  20. Jeg synes, at det er skønt, når bloggere anbefaler hinanden! Jeg læste det, da Trine anbefalede din blog, lige efter du var begyndt at skrive, og jeg synes, at det er så fedt, at du gør det samme nu med dem, som du følger (hende inkl.). God blogkarma hele vejen! 🙂

  21. Du bliver nødt til at kigge forbi http://www.moriudlandet.com. Har for nyligt nævnt hende til sidst i dette indlæg: http://drengemor.blogspot.dk/2014/06/mig-en-wannabe-globetrotter.html, men hvis du ikke gider kigge forbi, klipper jeg det lige ind her – hun skriver altså SÅ godt!

    “…I sidste uge stødte jeg også på en blog, som jeg sluger råt, fordi jeg synes, denne families eventyr (men deres hverdag) er utrolig spændende, og fordi jeg ved, at det kommer vi aldrig til – og så er det næstbedste jo at læse om det hos en, der skriver så interessant og medlevende, at det er NÆSTEN som at være der selv 😉 Bloggen hedder Mor i Udlandet, og du finder den her. Danske Tine har boet nogle år i England med familien, men er for nylig flyttet til Dubai. DUBAI – åh, det er jo så eventyrligt et sted! Og de BOR der altså og har deres hverdag der. De har to piger på 2 og 4 år, og den ældste, Cille, er jo så på samme alder som Kongen, men går i skole, kan skrive en del og er ved at lære klokken – og så taler hun den skønneste, sjoveste blanding mellem dansk og engelsk, som Tine både fortæller om i indlæg hist og her, men også har samlet i skøn forening lige her. Klik derind, hvis du vil more dig til sætninger som “Av, mor, der hurtede jeg really myself”, “Far, hun understander, hvad jeg siger!” eller “Oh dear, someone has trådt in a klat of ost”. Ej, men bliver det næsten bedre? 😀 Derudover synes jeg, det er vildt interessant at høre om, hvordan livet er et fascinerende sted som Dubai, og Tine beskriver det både sjovt og indlevende.”

  22. Jeg læser også mange af de blogs, du nævner i indlægget, men vil lige tilføje bloggen http://voksentid.blogspot.dk. Bloggen handler om at finde sig selv som “voksen” og mor. Jeg synes den tager gode emner op og er fedt skrevet uden at blive for selvhøjtidelig…. og så har den spændende anbefalinger til teater, film og kunst 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s