Ret okay onsdag

20140731-083522-30922346.jpg
Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er en kødpige! Jeg har det skidegodt med vores placering i fødekæden, jeg elsker dyr og synes, det er meget vigtigt, at vi behandler dem ordentligt. Også køer, lam, kyllinger og grise. Og når vi så har gjort det en rum tid, synes jeg, det er helt vildt okay, at vi skyder dem en kugle for panden og smider dem på grillen.
Åh, en god bøf er bedre end en thriller med Ryan Gosling! Jeg ville hellere undvære chokolade end kød, og det siger vist ikke så lidt. 😊

Derfor var jeg også meget tæt på himlen på flere planer i går, da Jon, jeg og ungerne kørte til Vejby, hvor min bedste veninde samt mand og børn havde lejet et sommerhus. Hun havde nemlig inviteret vores bedste veninde og hendes kæreste (og ja, så os!) op at besøge dem.
Dagen gik med store is, tur på stranden, vandmelon, hår-nusseri i hængesofa i haven, fodbold på computeren (for drengenes vedkommende) og så grill af satans store bøffer fra Kødsnedkeren i Ørby til hovedret samt is med frisk frugt til dessert! Jeg er NÆSTEN glad for, at ingen havde købt cola, for det ville sgu have været for meget af det gode.
Efter middagen gik vi seriøst all in på et spil Bezzerwizzer, og efter midnat bar vi de sovende unger ind i bilen og tøffede hjem.

20140731-083856-31136864.jpgMeget voksent, føltes det hele. Og meget optur!
Det er de veninder, jeg har drukket flest shots og set flest dvd’er med, og nu sad vi der og delte sjofle vittigheder, som så ofte før, mens vores respektive dudes sparkede til dæk og talte om fodbold og alufælge. Meget voksent! Det hele mindede mig ret meget om Det Brune Punktums ‘Tur til Rørvig’. Uden alle intrigerne, altså.

20140731-083522-30922722.jpg
Bortset fra det har jeg de seneste par dage været ramt af en virus, som har gjort ret ondt i maven. Jeg tror, det er Uffe Buchard, der har spredt et eller andet i anledning af modeugen i næste uge.
Men at være syg, mens man har ansvaret for baby-tvillinger, får lidt kinesisk vandtortur til at minde om en badeferie. Hallo, de kan både ligge ned og slappe af, og der er vand og eksotisk location involveret, og alt muligt!

6 comments

  1. Åh, der er bare ikke noget værre end sygdom med en baby på armen! Har selv været der 2 gange. Men vær glad for du ikke ammer fuldt ud, det topper virkelig shit-listen skal jeg ellers love for. Man har bare ikke altid en halv time/time til affodring, med roskildesyge eller madforgiftning 😉

  2. Sjooooovt – jeg er SÅ enig med din kødfilosofi!! 😉 men av mit hjerte, når jeg tænker på kød vs. chokolade!

  3. Kød vs. chokolade er et valg ingen kvinde burde tvinges til at tage. Synes først det er når man får børn, at man får de der uhyggelige glimt ala “Fuck, jeg er jo sådan rigtig voksen” – ligesom ens egne forældre var det. Heldigvis kan det her med at have en lille prop (min er tre måneder og yndlingsbeskæftigelsen er tandløse grin) være noget så grineren, så det med at være voksen er måske slet ikke så slemt. Med til voksenlivet hører heldigvis også at man har knaster til at købe godt kød.

  4. Hårh hårh, de der bøffer der får også tænderne til at løbe i vand helt heroppe i Aalborg! Der er bare ikke noget bedre end sådan nogle dage.

    God bedring med maven 🙂 For mig var det nærmest fysisk umuligt at påtage mig ansvaret for (én) baby, da jeg var ramt af grum halsbetændelse og feber, så jeg føler virkelig med dig.

  5. Hej MM!!

    Okay, nu måtte jeg simpelthen bare du med det.
    Jeg er en 19-årig pige der følger din blog regelmæssigt – og du virker simpelthen bare så skide fantastisk!! Jeg har læst ret mange blogs gennem lang tid, men din er by far en af de bedste. Din måde at skrive på er så nice! Og jeg bliver så positiv hver gang jeg har læst din blog – fordi du bringer sku bare solskin på alting, og bringer altid noget lyst over en dårlig ting, som regnvejr på en dag hvor man rigtig skulle på stranden. Du har inspireret mig til at være meget mere positiv og se det gode i det meste! Tak for det. Bliv ved med at blogge, fordi det er du hvert fald en stjerne til!

    P.S dine tvillinger er de sødeste i verden. Så nussere!

    Mvh Simone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s