Om helstegt okse og kræsne hjemløse

I går var der feriestemning her i familien Lei Lange, så vi spiste både morgenmad og frokost ude i byen.
Morgenmaden blev indtaget på Next Door Café rundt om hjørnet, fra hvor vi bor. Anbefaling gives hermed! Det er en café på bare 25 kvm., og den ligner noget, man har fundet i Berlin og taget med hjem. Ejerne er et par i 40’ne (er mit bud), to flotte fyre, hvoraf den ene, Klaus, er skuespiller (Jon læste faktisk hos ham, da han kom ind på teaterskolen) og den anden, Skylar, som er en sød, blød mand, men er tatoveret på kroppen og i hele ansigtet, så han ligner en total bad ass. Men de skaber pissegod stemning og har et vildt højt serviceniveau. De vandt også ‘Byens Bedste’-prisen i forsommeren.

Anyway! I går eftermiddags gik vi ned på Gråbrødre Torv, hvor Peder Oxe var i fuld gang med at helstege en okse, en tradition, de åbenbart holder i hævd hver sommer. For 95 kr. fik man en tallerken med salat af hvedekerner, cherrytomater og bønner, tre små stykker kød og et stykke brød. Nu har jeg aldrig været direkte fan af hvedekerner, men de gled da ned, kødet smagte fortrinligt, solen skinnede, og krapylerne visselullede sødeligt i barnevognen.
Da vi havde spist op, og Jon var gået op for at hente dessert (naturligvis), kom en lidt forhutlet udseende, ung mand, som bar sine ting i en affaldssæk, over til mig og spurgte, om han måtte spise de fedtkanter, der lå tilbage på Jons tallerken.
Jeg sagde selvfølgelig ja og skyndte mig samtidig op til disken for at købe en tallerken mad til manden. Han fik den og satte sig et par borde væk og spiste sin frokost.
Og uheldigvis kunne den sultne mand ikke lide hvedekerner … Han sad simpelthen med sin spidse kniv og pillede hvedekernerne ud af de halve cherrytomater, før han spiste dem. Jeg blev helt træt af, at jeg ikke bare havde inviteret ham på Jensen’s Bøfhus lige ved siden af. Der kunne han endda have fået to frokostbøffer for de penge! Og fri softice-bar!
Jeg blev lidt mødt af mine egne fordomme der, for jeg troede nok, at når man var sulten nok til at bede om fedtkanter fra folks tallerkner, ville man også spise noget så kedeligt som hvedekerner, hvis man fik dem serveret. Men jeg kan ikke sige, jeg slet ikke forstår ham! Det er sgu heller ikke skide-spændende spise.
Nu er der jo selvfølgelig, som en læser har kommenteret, også en chance for, at den arme mand var allergisk overfor hvedekerner. Pænt ærgerligt alligevel.

Lige nu sover hele huset. Ungerne har taget hul på dagens første lur, og min husbond indhenter det forsømte efter at have festet den ganske nat. Jeg håber, alle får en dejlig søndag! Solen skinner her, og jeg spiser nutella-madder! SÅ bliver det sgu’tte meget bedre!

PS: Jeg har siden mine indlæg om alle mine syndige ture til Magasins og Tivolis Simply Chocolate-afdeling mødt en del bloglæsere, som har bekendt, at de var faldet i gryden sammen med mig og har shoppet sticks efter min anbefaling. Jeg er fan af det, mand! Mere chokolade til folket, mand! Død over hvedekerner!