Lidt om klichéer, meninger og nogle gange at burde holde lidt igen med dem …

Facebook-20140902-101524Det er lidt sjovt, det der med, hvad folk siger til hinanden i det offentlige rum. Altså, mange folk siger jo meget forskelligt, men det er som om, vi er tilbøjelige til at falde i nogle standard-fælder, som lader til at være ganske ufravigelige,.
Jeg sad forleden og læste et par gamle indlæg igennem (hvor selvcentreret har man lov at være?!) fra dengang, jeg stadig bar min avl indvortes. Da var jeg pænt træt af, at folk på gaden havde det med at sige, at det var enormt synd for mig, at jeg skulle have tvillinger.
Måske var de ikke helt så ligefremme alle sammen, men langt de flestes første kommentar var “Det bliver godt nok hårdt! Men hvor får de megen glæde af hinanden på sigt”. Altså: “Træls for dig, fedt for dem”.
Når jeg så bedyrede, at jeg nu var ret indstillet på projektet, at jeg var helt festet igennem og klar til en anden slags søvnløse nætter, fik jeg at vide, at jeg ikke anede, hvad der ventede mig. (Sjovt, så nemt, det er at være eksperter på andres vegne, kunne man synes).

Til sidst i min graviditet, hvor min badevægt hver morgen begyndte at græde, når jeg tromlede ud på badeværelset, fordi ungerne voksede hurtigere end min kassekredit, når Holly Golightly holder udsalg, og jeg var blevet 26 kilo tungere, blev jeg nogle gange ude i verden spurgt til, hvordan jeg havde det. Jeg kunne på det tidspunkt godt finde på at pibe et ‘Det er altså lidt hårdt efterhånden …”  Og så blev jeg som oftest mødt af en mine, der fordømte mig som værende utaknemmelig, og jeg fik at vide, at jeg bare skulle være lykkelig for, at de havde det så godt derinde. Jeg prøvede nogle gange med et spagt “Det ene udelukker jo ikke det andet …”, men lige lidt nyttede det.

Nu, hvor krapylerne er her, og jeg altså er så heldigt stillet, at jeg slet ikke synes, det er tilnærmelsesvis så hårdt, som jeg var blevet fortalt eller havde forestillet mig, møder jeg stadig mange af de samme kommentarer, når jeg triller rundt i nabolaget. Eller andre steder. Den mest slidte er, når en forbipasserende eller en elevator-medpassager kigger ned i kareten og dømmer “Puha, det er hårdt”. Jeg plejer så at svare “Det er faktisk ikke så slemt … De smiler nærmest hele tiden, og så sover de igennem om natten”.
Dertil er svaret altid det samme: “Nåh, jamen, så ved du slet ikke, hvad det vil sige at have børn, jo!”
Åhr, jo, det skulle jeg nu nok mene, at jeg gør.
Andre gengangere er “Så har du da nok at se til” eller “så ved du da vist nok godt, hvad du skal få tiden til at gå med”.
Mit standard-svar er efterhånden blevet “Jeg skal heldigvis ikke nå noget”.
Jeg ér jo på barsel, det er ligesom det, der er hele konceptet. Jeg laver stort set ikke andet end at koncentrere mig om de to dejfarvede dejlingers velbefindende, og det er knagme hyggeligt! Og kedeligt! Og hårdt! Men mest hyggeligt.

I går aftes spiste vi igen på Great China (I know, jeg har det med at falde ned i riller, når det kommer til, hvad jeg indtager. For tiden er det Simply Chocolate’s ‘sticks’ og Great Chinas rejer i sur/sød-sovs), og der var en sød, kinesisk tjener, som forelskede sig dybt i Berta. Hun fortalte, at hun d. 20. maj i år selv fødte en lille pige, som hun viste os billeder af på sin telefon. Hun havde imidlertid ikke set sin datter siden umiddelbart efter fødslen, da hun bor i Kina med sin mormor. Hun, den søde tjener, og hendes mand bor nemlig i Danmark for at studere, og når de har fri, arbejder de begge to, så de ville ikke have tid til at tage sig af deres datter. Derfor bor hun på den anden side af jorden, og den lille familie vil altså først blive genforenet igen i december. For en stund. Indtil juleferien er forbi.

Klog af alle de mange gange, folks meninger har små-såret mig, afholdt jeg mig fra at fortælle pigen, hvor hårdt, det måtte være for hende, og nøjedes med at rose hendes datters indtagende skønhed på billederne og give hende lov til at kramme Berta lige så længe, hun havde lyst (og det var ret længe).
Ja, jeg har nok at se til. Hvor er jeg dog umanerligt svine-mega-heldig! ❤

29 comments

  1. Sikke et dejligt indlæg 🙂

    Da jeg var gravid fik jeg at vide, at jeg de første mange måneder ville sidde i fængsel, amningen ville være et helvede og jeg ville hele tiden have lidt ondt i røven, over at min kæreste bare kunne tage ud og jeg selv var bundet til babyen… Ikke én gang, er jeg blevet ramt af de følelser. Jeg føler mig SÅ heldig, hver dag. Jo, selvfølgelig er der dage, hvor jeg bare har brug for at være helt mig selv og det hele hænger mig lidt ud af halsen, men sådan havde jeg det også før, jeg fik barn. Sådan er livet vel bare. Det kan sgu ikke være optur HELE tiden, men det synes jeg faktisk bare er en del af det, og jeg gider ihvertfald ikke bruge tid på, at lade det mig gå på.

    Jeg prøver hele tiden at være taknemmelig for det jeg har, for jeg ville IKKE være det foruden!

  2. For helvede… Så sidder man her på job og tuder lidt, mens man ser ud som om, man arbejder i et majet vigtigt excelark.

    Men du har jo ret – vil eddermandme voldkysse min max grænsesøgende og dårligt-sovende 2-årige, når jeg får fri. Også selvom hun siger, at jeg har en stor numse (og det gør hun…tit)….

  3. IGEN!! Hvor er det godt skrevet Mette Marie!Sidder her med næsten tårer i øjnene. (Post preggo sentimental åbenbart😳🙈) Blev selv mor til en lille basse den 19.maj, og tanken om ikke skulle se hende vrider jo i ens hjerte!❤️
    Tror de fleste gravide har skulle døje med fordomme, men når man møder en som tjeneren på Great China, ja så sætter det ligesom tingene lidt i perspektiv!
    Tak for dine mega velskrevne indlæg – knus-ælsker at læse dem! Som om tiden på barsel er lidt hyggeligere med dine skriverier☺️ Held og lykke med “jobskiftet” iøvrigt! Du er sej💪 Kh Malene

  4. Vi glemmer sgu alt for tit, hvor godt vi har det her i smørhullet Danmark…. Siger jeg, som også bander min 2 årige langt væk ind imellem….

  5. Amen!
    Og sidder nu og hormon-gravid-snøfter ned i min kaffe. Hvor er vi heldige over at vokser op i en del af verden, hvor vi både bliver betalt for at få børn, og har ret til at holde fri imens de er bittesmå. Vigtig pointe.

  6. Godt skrevet. Vi kunne alle sammen godt øve os i at være mere “lucky you” på andres vegne, i stedet for “bare vent”. Hvorfor bliver det gode ofte vendt til noget negativt?

    Vores store dreng var det nemmeste barn. Virkelig! Nummer 2 ikke helt så nem, og jeg oplevede %&#! nogle af vores venner sige “nå, så fik I også et rigtigt barn, så kan I lære det”-agtigt. Bare fordi deres dreng ikke sov om natten, skreg lungerne ud betyder det vel ikke, at jeg også skal opleve det? Nå, skidt med det. Jeg forstår det bare ikke…

  7. Nu har jeg efterhånden læst med lige siden fødslen (ved ikke om det lyder for mærkeligt, men af en eller anden grund opbygger man altså et sært venskabsforhold til blogge og personerne bag :-D). Summa Summarum er, at jeg ikke har sagt det nok, eller jeg har faktisk aldrig sagt det, men NØJ hvor jeg elsker at læse med!

    Kan huske i mine yngre dage, hvor filmen “It Takes Two” kørte over skærmen… Jeg drømte inderligt om, at jeg selv havde en tvilling! Om end vi ikke lignede hinanden, så kunne det skuda være mega sejt, at dele alle mulige mærkelig stunder, med den man var tættest med! Og tænk sig, det kommer dine unger til at opleve! Takket være dig, din mand og lidt genetiske forhold 😀 Dobbelt op på små babyer er da det sødeste, om så der også følger dobbelt op på prutter, bøvser og gylp 😉

    Der skal i hvert fald lyde et stort TAK for en virkelig god blog! Og en stor highfive, fordi du bare er en pisse sej mor til to!

    Kram herfra!

  8. Orv, tough one. Her er vi mega privilegerede – i DK altså. Det har jeg faktisk tit tænkt på. Hvornår skal man sige noget, man virkeligt mener eller føler og hvornår skal man lade være? Jeg mener, det er nemt nok overfor en fremmede – jeg ved, at nogle ikke det på samme måde, men sådan har jeg det. Har ofte før i tiden været en anelse provokerende – i sær i trafikken – den har vi vel prøvet alle sammen. Men jeg besluttede mig en dag for ikke ville hidse mig op – heller ikke selvom folk teede sig som fordrukne teenagere på en ganske kedelig tirsdag morgen. og det er faktisk overraskede nemt.

    Men hvad med overfor ens veninder – skal man altid være bramfri der? Og hvornår skal man holde igen? Det burde måske være nemt og ligetil, men sådan synes jeg bare ikke altid det er. Nogle dage er det meget åbenlyst hvad man gør og ikke gør, men andre dage kan jeg virkelig komme i tvivl.

  9. Jeg synes faktisk, heldigvis, at 9 ud af 10 af de kommentarer jeg får, når jeg kommer gående med tvillingevognen, er noget i retningen af: “hold da op, det må være fantastisk” og tit siger folk så efterfølgende: “du må have nok at se til” – og ja det har jeg jo også… Jeg opfatter det egentlig ikke negativt, men synes det er ret fedt, at tilfældige mennesker gider at smide en kommentar til mit liv 🙂 og synes i øvrigt at det er MEGA fedt, at man som tvillingemor får SÅ mange fede kommentarer, thumbs up, misundelige og glade blikke smidt i sin retning!! Det er noget af det, der gør min dag på barsel FANTASTISK!! Hilsen en helt vildt stolt tvillingemor, og tak for en skøn blog 🙂

  10. Dejligt indlæg 🙂

    Jeg kan ikke huske hvor mange ‘det bliver hårdt’ kommentarer jeg fik da jeg var gravid med de to trunter – og vi samtidig havde en storesøster, der lige var fyldt to ved trunternes ankomst… men det var mange… for jeg/vi forberedte os også på det værste – og det blev meget nemmere end vi havde frygtet.

    Nu hvor pigerne er 2*3,4 og 5½ er ting anderledes nemme – men der er stadig meget arbejde i tre børn, hvoraf to har præcis den samme alder – men hvor synes jeg at jeg er heldig, og jeg er stolt og glad når jeg ser på ‘vores børneflok’.

  11. Hvor er du sød at hun måtte kramme Berta så længe ❤
    Det viser hvor stort et hjerte der gemmer sig i dig.
    Hvis du var her fik du sku en trutter 🙂

  12. Ja vi er da i den grad heldige mht barsel, og dejligt at du lige minder os om det
    – kan huske fordommene, dog ik lige mht tvillinger, men fik mit 1. barn da jeg var 18, nr. 2 da jeg var 19 – Det der fordømmende blik “dig og dine børn, ender nok som sociale tabere”, de små spidse sidebemærkninger .. det er simpelthen til at brække sig over … og tænk sig, vi er alle tre (blev alene med dem da de var 1.5 og 3 år) overlevet i bedste stil 😀
    Og så lige en STOR tak for en skøn blog 🙂

  13. åh hvor jeg kender det. Jeg var bekymret for strækmærker. Svar jamen du får til gengæld en guldklump?? kan man ikke både få guldklumpen og undgå maven sprækker!!. Jeg havde svært ved at vægten steg. Enten fik man lige en hvor er du blevet fed eller du skal da have en pige for det kan jeg se på dine brede hofter med på vejen. Eller det modsatte pyt med det du bliver mor så behøver du ikke være slank.
    Når så datteren kom ud og ikke ville sove så var folk ikke klar over at hun vitterlig ikke sov og når vi så gjorde alt for at alle kunne få nattero så kom de kloge hoveder med: pas nu på med ikke at give hende dårlige vaner. Øh dårlige vaner for dig eller os begyndte jeg til sidst at spørge.

    At blive mor er så bredt et emne. Enten må man ikke synes det er nemt eller hårdt. Man skal ikke tro at man har styr på det for så står en bedrevidende mor eller bedsteforældre med deres ‘gode råd’ og vi har det alle så hårdt for det er så surt at være forældre men man må jo egentlig heller ikke sige højt at det er hårdt for så er man jo ikke en overskudsmor. Åh gud.
    Det tog mig ca 6 måneder at finde mit stå sted men nu kan jeg heller ikke væltes af pinden. Ja det kan være hårdt når hun er syg eller skaber sig men resten af tiden er jeg bare heldig at jeg er med på denne fantastiske rejse at se min lille pige vokse og udvikle sig for mine øjne. Har jeg brug for en puster så tager jeg en. Værre er det ikke. Hvis andre lider skulle de måske kigge på parforholdet og gøre noget anderledes. For her lider vi bestemt heller ikke 🙂

  14. Amen! Jeg er gravid i uge 37 uge – den primære kommentar jeg får, er du har da langt igen fordi min mave ikke har taget alienform endnu (og forhåbentlig ikke gør det).
    Men hvor kan jeg dog også være evig træt af den generelle mening om at man ikke aner noget om livet eller om hvor hårdt det er at få børn når man ikke har prøvet det!!
    Jeg har en ret reel indstilling til projektet og forventer det bliver hårdt ja og dejligt og vildt og anderledes. Men bar fordi jeg ikke har børn endnu betyder det jo altså ikke, at jeg ikke fatter eller har gjort mig begreber om, at det bliver hårdt og nok også hårdere end jeg forstiller mig.. Fik jeg en krone for hver gang jeg havde hørt ‘bare vent..’ Eller ‘det finder du nok ud af..’ Ledsaget af overbærende miner – kunne jeg godt lægge det ph.d. Projekt jeg er på barsel fra på hylden, og leve af den indtægt resten af mine dage. Tak for et ærligt indlæg!

  15. Puha, kender godt det med fordommene og de bekymrede blikke. Her er det bare at alle andre end min kæreste og jeg bekymrer sig om at jeg som 21-årig, uden at være begyndt på en uddannelse endnu skal have et barn! Får altid spørgsmålet “hvad så med uddannelse?” eller “hvad har du så tænkt dig at gøre når du er færdig med barsel?”, med en bekymrede mine, mens jeg svarer “jamen, der er jo stadig et år til at finde ud af det, det går nok..”. Har også oplevet folk der spørger om faren er tilstede, som om at det skulle være en one-nighter gone wrong fordi jeg jo er “så ung”. Selvom man er “ung” kan man altså tage den voksne beslutning om at få et barn uden at have planlagt resten af ens liv ned til mindste detalje!

  16. Tak fordi du godt ved, at du er en meget heldig kvinde og ikke falder i klichéernes afgrund. Jeg begyndte at læse på din blog i sin tid, fordi min mand og jeg var gået i gang med at prøve at blive forældre, senere kom fertilitetsbehandlingen, 3 graviditeter som desværre ikke blev til børn og nu en pause fra det hele, fordi…nogen gange har man brug for en pause. Du minder mig om, hvad det er, vi kæmper for, og jeg LOVER dig, at jeg kommer til at huske den samme taknemmelighed og glæde ved mine børn (når de kommer), som du viser i din blog. Du gør mig glad:-)

  17. Så sejt, at du ikke hoppede i fælden! Jeg er ikke sikker på, jeg kunne lade være med at give udtryk for, hvor hårdt det må være ikke at se sit nyfødte barn hver dag… (på den anden side har hun vel selv valgt det…)

    Det er svært, synes jeg, for folk siger sikkert tingene af et godt hjerte. Uden at tænke over, at de træder mega meget over stregerne.
    Og jeg får aldrig sagt fra, fordi det kommer bag på mig hver gang. Det er næsten det, der irriterer mig mest. Hvis jeg bare kunne sige til dem, at jeg synes, de lukker lort ud, så ville jeg være ligeglad. Tror jeg.

  18. Hvor har jeg ondt af hende, den stakkels pige! Jeg er ikke selv mor, så jeg er sikkert en af de der forfærdelige mennesker der ville komme til at sige at jeg havde ondt af hende (men dét har jeg også, helt ind i maven), til gengæld turde jeg aldrig drømme om at sige noget som helst andet til gravide kvinder end “tillykke”, “du ser dejlig ud”, “Jeg håber I kommer til at syntes det er fantastisk at være 3” og lignende..

  19. Tak! Jeg er selv på barsel med en baby, der har sovet igennem siden hun var 2 måneder – og har SÅ mange gange fået at vide, at det jo sagtens kan nå at ændre sig! Ja, det ved jeg da godt – men hvorfor ikke glæde sig over hvor skønt det er, at vi får vores nattesøvn? Hilsen en begejstret læser af din blog 🙂

  20. åh hvor ville jeg gerne have fulgt din blog, da jeg var gravid/havde små børn!
    Mine drenge er nu 5 & 7 år, at der er under 2 år i mellem dem, var jo nærmest et overgreb!
    At vi derefter var så ubegavede at få to drenge, hører vi til stadighed bemærkninger om,
    a ala “skal I ikke snart have en lille pige”?. (For man bestiller da bare børn & køn ikk?)
    Idiot typer! 😉

  21. Jeg er helt pinlig berørt over mig selv nu, for jeg må desværre indrømme, at jeg er én af de sørgelige mennesker, der godt kan finde på at sige: “Pyha tvillinger, dét lyder hårdt”. Ej, og jeg har aldrig tænkt på det som noget nedladende. Før nu! 😀 Så det vil jeg da virkelig tænke over til en anden gang.
    Til mit eget forsvar bliver jeg dog nødt til at pointere, at jeg virkelig ikke siger det nedladende! Mere sådan a’la: “Årh hvad, tvillinger??! Det lyder hårdt! Men hvor er det pisse sejt, at du kan klare det, superwoman!” Hjælper det lidt på det, haha? 😀

    Og for at redde mig selv lidt mere, vil jeg også lige sige, at jeg dog ikke kan finde på at sige, at man ikke ved hvordan det er at have børn, hvis man får over 3 timers søvn hver nat. Og selvom jeg ikke selv har nogle babyer, så kan jeg ligesom fornemme på mine veninder, at det generelt skal være så hårdt og blodigt som muligt, før det er værd at snakke om. Sådan er det jo også med fødsler; hvis du har haft en god, kort fødsel, så er det sgu lidt kedeligt at høre om (og sikkert også at fortælle om). Men hvis du derimod er sprækket fra Herodes til Pilatus, syet med 50 sting, ikke kan sidde ned i 3 måneder og det tog over 48 timer at føde baby, SÅ er det spændende.

    Men ja… don’t hate me 😀

  22. Jeg har også hørt den med “så har du ikke prøvet at have børn endnu”, når jeg har svaret pænt at mit afkom sover igennem hver nat (gjort siden 2 mdr there abouts) i forbindelse med spørgsmål, der ligsom er til afmåling af ‘hårdhedsfaktor’. Når folk snakker om de syntes det er hårdt, så nikker jeg somregel bare – jeg kan da godt syntes det er hårdt, men jeg forberedte mig på et barn med kolik, en amning der ikke fungerede, søvnløs indtil omkring 4 mdr. og selvfølgelig HVIS barnet overhovedet ville sove derefter eller NOGENSINDE!

    Selvfølgelig skarpt overdrevet, men det var alt det hårdeste som jeg kunne læse mig til online og derfor ligsom anså som hurdler – jeg har dog ingen af dem oplevet og selvfølgelig er der da nogle gange, hvor jeg godt kunne sove en time længere…men det er mere dovenskab end behov.

    Jeg er dog stadig bekymret for at få et kolikbarn eller næste omgang bliver et svært barn, det lidt det når man kun har en, så skal jeg ihvertfald en omgang igennem møllen endnu engang 🙂

  23. Er selv kommende tvillingemor og har fået alt i kommentarer fra “Puha, det bliver hårdt!” til “Hold op, du bliver stor” til “Godt det ikke er os”. Er nu nærmest bange for at det bliver to drenge, for så vil medlidenheden da ingen ende tage…. Selv er vi jo bare dybt taknemlige for at få hele to guldklumper på en gang – og synes det er helt fantastisk, at min krop er igang med at producere to babyer på en gang! “I grow twins. What´s your superpower?”

  24. Av av for den da! Du har så meget ret, vi er heldige! Jeg har nydt mine barsler, men jeg trives nu allerbedst når jeg også har mit arbejde og mine børn er i institution. Jeg er skingrende skør… 😉 Arbejder nu heller ikke ægte fuldtid og har fridage med børnene, og jeg elsker det bare som det er og også har været. Tænk at vi har så mange muligheder her også i forhold til, hvordan barslen holdes, og min løsning med at starte på 28 timer med supplerende barselsdagpenge har været så fucking fantastisk!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s