Pruttelyde …

IMG_7292.JPGI går startede vi dagen ganske utraditionelt.
Normale formiddage forløber med morgenmælk klokken otte efterfulgt af voksen-morgenmad og lidt leg på gulv (både børn og voksne), hvorefter jeg tit tager den eftertragtede formiddagslur med krapylerne i dobbeltsengen. Nok sover de igennem om natten, men jeg lider stadig af søvnløshed. I går vågnede jeg klokken fire, mens de syv-sov …

I går havde jeg takket ja til en brunch-invitation fra Rynkeby Juice. De har nemlig lanceret en økologisk Godmorgen-juice, og det valgte de at fejre i Orangeriet i Kongens Have, og jeg er fan af det sted. Og så skrev de, at jeg gerne måtte medbringe egen avl, så det gjorde jeg.

Hugo og Berta var endog særdeles veloplagte og så sig ikke tilbage, da de nærmest crowd-surfede udover de mange kvinde-blogger-arme, som stod mere end klar til at agere midlertidige opholdszoner. Så Berta var parkeret på Lisbeths arme (det er hende fra It’s fashion, baby), mens jeg gik om bord i brunchen, som ret beset var udmærket, hvis man ser bort fra, at de havde glemt nutellaen.

Mens vi spiste, kom Umahro (som tilsyneladende er kendt for at vide sygt meget om kost) og holdt en kundgørende tale for os. Han stak lidt i øst og vest i mine ører, idet han lagde ud med at sige, at man ikke skulle være så bange for kulhydrater og frugtsukker, det var skidesynd, at disse stoffer har fået sådan et dårligt ry. Drik noget juice!, sagde han.
Bagefter sagde han, at vi endelig ikke må spise for meget sukker og kulhydrater. Han sammenlignede dét at spise med dét at snave. At spise snøfler og drikke cola, sagde han, er som at snave med en klam, fed mand a la Elvis Prestley tre uger før, han døde.

Så er det jo nu, jeg gerne vil bringe subjektivitet på banen. Hvem siger, tykke mænd snaver dårligt? Jeg gør sgu ikke!
Og hvis det er det, det kræver, så snaver jeg gerne Niels Brinch fra Station 2 i gulvet én gang for alle for at fortjene mine snøfler! Dem giver jeg fandme ikke fra mig uden kamp, efter at man er begyndt at kunne købe de dér mega-billige ‘Snøfler to go’-pakker i Netto! Det er weekend-knas, så det vil noget!

Mens jeg sad dér og små-surmulede over at skulle have dårlig samvittighed over både den weekendslik, der lå foran mig og de snaverier med tykke københavnere, der ligger bag mig, og Umahro var midt i en vigtig pointe om at sige “high five!” til sin krop med et dejligt, solmodent æble i stedet for at sige “fuck dig!” til sin krop med en snøffel eller en pakke flødeboller, kom min datter mig til undsætning, idet hun med episk timing stak tungen ud af munden og udstødte den største pruttelyd, hun til dato har præsteret. Jeg var flov og stolt på én gang!

Men juicen smagte rigtigt dejligt! Og jeg er ret vild med, at det er økologisk og ikke produceret fra koncentrat, men af masser af rigtig æblemost og appeljuice. Den kan anbefales til weekend-morgenbordet. Men glem nu ikke nutellaen! 😉

23 comments

  1. Jeg har tidligere skrevet i en kommentar, at vi på madfronten er de rene soul sisters, du og jeg. Det blev slået yderligere fast med dette indlæg.

    Jeg købte engang Umahros bog “Køkkenrevolution på høje hæle”, idet den påstod, at indeholde sunde og lette opskrifter til os der har travlt. I langt de fleste opskrifter skal der bruges så vanvittige ingredienser, at jeg slet ikke vidste hvilken Helsekostbutik jeg skulle lede i, for at finde dem. Jeg har lavet én ret derfra, og siden har bogen nøjedes med at stå i reolen og se flot ud (den er trods alt pæn).

    Næ, Nutella og Snøfler, det ved man sgu hvad er, og yay for de der to-go Netto-snøfler! Til gengæld er jeg lidt ked af, at du gør sportsværsten Claus Borre til Station 2 vært…

  2. Claus Borre fra Station 2? Hedder den nydelige herre fra Station 2 ikke Niels Brinch?😄
    Din pointe er jeg dog absolut ikke uenig i😊

  3. Hej mm! Tak for en fed blog – jeg følger med hver dag 😉
    – men jeg har et spørgsmål! Nu er vi nogle veninder på 19-20 år der følger din blog og igår i en psykologi time fik vi et godt grin – Du medvirkede i en dokumentet fra 2004. Kan det ikke passe? Du var på blinddate med en skuespiller som tog røven på dig!

  4. Hun var da så sød!!! De er slet ikke til at stå for dine to smukke børn. Jeg er imponeret over at du kunne koncentrere dig om at lyttet samtidig med at du havde de to med 😄

  5. Snøfler er seriøst det bedste ❤
    Jeg fatter ikke den der tendens med, at alle siger "aaad snøfler/trøfler/romkugler er bare så klaaaaaamt" – men på den anden side, så er der jo bare flere til os andre!

    Nogen topper den også lige med "det er altså samlet op fra gulvet, ved du godt det?". Hvad tror de selv? Og jeg er egentlig ret ligeglad – jeg ville sgu slikke en trøffelkugle op fra gulvet, hvis jeg havde tabt den eneste, jeg havde!

  6. Jeg er vild med din blog, selvom jeg hverken har mand eller børn. Men jeg bed mærke i at du lider af søvnbesvær, hvilket jeg har gjort det sidste år. Jeg har prøvet det meste, men for et par uger begyndte jeg at gå til akupunktur imod det. Prøv det, mit søvnmønster er blevet langt bedre 😉

  7. Hej MM.

    Jeg har lige et spørgsmål, der ikke vedrører indlægget her. Vi er herhjemme begyndt på at følge retningslinjerne i Suzy Giordano’s bog som vi har købt med inspiration fra jer. Jeg vil i den forbindelse høre dig om du vil fortælle, hvorlænge det tog jer at trække krapylernes måltider til 4 timers interval? Og om I har fuldt forskrifterne til punkt og prikke – eller hvilke afvigelser I har lavet..?

    Tak for en helt vildt god blog. Jeg glæder mig hvergang til at læse nyeste indlæg herfra..

    God weekend.
    vh. Anne

    1. Vi havde intet problem med at trække den til 4 timer, faktisk. Det gjorde vi bare fra den ene dag til den anden.
      Det eneste, vi ikke har fulgt, var at lægge dem ind på værelset og sove. De sov på vores værelse til for en måned siden, og indtil for nylig sad vi med dem i armene, til de sov. Det der med at vente med at gå ind, når de græder, duer ikke for mig. Men nu falder de i søvn så let som ingenting, når vi bare lægger dem i deres senge om aftenen. 😊

      1. Tak for svar! Det duer nemlig heller ikke for mig med det gråd der.. Vi har dog lidt udfordringer med at trække måltiderne. Vores datter er skrupsulten 🙂

        Go’ aften!

  8. Hej MM.

    Jeg har lige et spørgsmål, der ikke vedrører indlægget her. Vi er herhjemme begyndt på at følge retningslinjerne i Suzy Giordano’s bog som vi har købt med inspiration fra jer. Jeg vil i den forbindelse høre dig om du vil fortælle, hvorlænge det tog jer at trække krapylernes måltider til 4 timers interval? Og om I har fuldt forskrifterne til punkt og prikke – eller hvilke afvigelser I har lavet..?

    Tak for en helt vildt god blog. Jeg glæder mig hvergang til at læse nyeste indlæg herfra..

    God weekend.
    vh. Anne

  9. Jeg bed også mærke i det med søvnløshed – det lider jeg nemlig også af. Har du nogle tips/tricks? Altså ud over det med formiddagsluren 🙂

Skriv et svar til Ann Annuller svar