Hilsner fra broderlandet!

IMG_7652.JPGSå er vi sgu kommet til Göteborg!
Jon drøner rundt på en ukendt græsplæne et sted i oplandet og sparker til bold, mens jeg har taget en lille (gratis, i øvrigt! God stil!) færge over vandet fra vores hotel til Göteborg, og jeg er helt i knæ over, hvor charmigt, her er!
Indtil nu har jeg kun oplevet brosten, der baner sig ned tværs igennem de hyggeligste og mest oldschool caféer, der opererer med servering på begge sider af gaden.
Jeg har netop sat mig til et lille hvil med en portion oksekødssuppe og en æblecider. Og det sågar i en butik med dét her udvalg:

IMG_7649.JPG
Hva’behager?
Jeg er helt vildt stolt! Jeg har endnu ikke spist gluten i 14 dage nu, hvilket er en livslang rekord for undertegnede. Vægten er tilsyneladende skideligeglad, men hvad pokker. Nu prøver jeg det! Man skulle efter sigende blive mindre træt, når man undgår den slags, og så længe, jeg ikke kan sove om natten, er jeg med på den værste i den afdeling.

Indtil videre vil jeg egentlig godt gå så vidt som at anbefale Göteborg til et weekend getaway. Det ligger kun tre en halv time væk i tog, og her er i skrivende stund (kl. 17 om eftermiddagen) 20 grader. Og så taler de allesammen udenlandsk, det er skide-eksotisk! 😜

I aften skal vi spise med de andre skuespillere på hotellet, og i morgen kommer der vist nogle flere koner, kærester og unger, så det skal nok blive festligt.
Drengene har skiftet hotel siden i sidste uge, og den gode nyhed er, at dette også har en spa-afdeling, så sagaen om Sauna Gus fortsætter. Min drøm om en cameo lever videre! 😉

9 comments

  1. Jeg tror desværre ikke det med at droppe gluten virker, medmindre du har et problem med det.

    Jeg har både cøliaki og gammeldags hvedeallergi, og har tabt ca. 19 kilo i ren væske i kroppen over to omgange. Først 10 kilo ved “minus gluten”, siden 9 kilo ved “minus hvede” under den der tåbelige minimumsgrænse, der er tilladt i nogle glutenfri produkter og i hudpleje og makeup.

    Når jeg er uheldig og alligevel rammer noget hvede kommer der 3-4 kilo på i væske over et par døgn, og når hveden er helt ude af systemet efter ca. en uge taber jeg de samme kilo igen.

    Sidst var det en eyeliner fra Youngblood, der åbenbart satte væskeansamlingerne i gang! Så Eurowomans senester tese om, at man reagerer på gluten, hvede eller andre allergener, fordi man sætter sig selv op til det, holder ikke hele vejen hjem:-) Jeg gik jo rundt og troede på Youngbloods statement om glutenfri på deres hjemmeside, og det er de sikkert også, men de er ikke heelt hvedefri…

    Hvis din vægt ikke rokker sig ud af stedet, hvis du ikke har ondt i maven eller lignende, når du spiser gluten, så har du det sikkert helt fint med gluten og må nok satse på en anden måde at slippe af med de sidste par kilo på.

  2. Jeg glæder mig satme til at se dig (!!) med sauna-Gus på instagram!! Jeg hepper på en duo! Sauna-MM på slap line. For the win

  3. Jeg er enig med ovenstående. Hvis du ikke lider af cøliaki eller IBS er der ingen grund til at undgå gluten som så. Men hvis du er ligeså madglad som mig (læs: jeg ville gå til af kun at spise salat og andet fedtfattigt) så skulle du måske kigge på low carb high fat? Nu hvor jeg har spist (dog sådan 80/20 agtigt) efter principperne kan jeg sagtens spise rugbrød hver dag uden at tage på. Og så er der altså et eller andet ved grøntsager når der liiiige kommer en god klat smør ved eller en sjat fløde😋. Og ja, fra en mor til to med manglende nattesøvn, det gør mig altså langt mere frisk i hovedet og har samtidig fjernet den dér irriterende mavedelle der altid har siddet og presset sig på😄. Og så jeg anbefale at spise chokolademousse ALTID hele tiden😉

  4. Jeg er så stor fan af Gøteborg! Min kæreste bor der, så jeg kommer der med jævne mellemrum og den by kan altså virkelig noget. Jeg var der sidste weekend med mine forældre og jeg bliver nødt til at kaste en anbefaling efter et usandsynligt lækkert spisested. Jeg er ikke umiddelbart den store tilhænger af mad uden kød (det samme gælder for øvrigt min far og min new zealandske kæreste, der er vant til at kaste enorme mængder fårekød i sig. Ja, haha, de har mange får i NZ), men alligevel fik min mor lokket os med på en vegetarisk cafe. Og maden var simpelthen intet mindre end fantastisk!! Smagfuld, farverig og dejligt mættende! Samtidig var personalet top-servicemindede og smilende. Bossen gav os tre tyrkiske lemonader med hjem, fordi han kom til at lave en fejl i regningen. Det er edderma’me god stil! Stedet hedder En Deli og ligger i Haga-kvarteret (der i øvrigt er et besøg værd i sig selv). Man kan indtage sin lækre mad på træborde i solen uden for caféen, mens man får sin daglige dosis people-watching. What’s not to like?! Håber I får tid til at prøve stedet og i øvrigt nyder opholdet i Gøteborg 🙂 Tak for en dejlig, dejlig blog!

  5. Jeg er ikke den der skal lokke dig fra dine principper om at undgå gluten, men altså: Sverige uden räkmacka. Er det ikke nærmest som at gå glip af noget af det bedste ved Sverige?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s