Fest

MM som gæstetaler ved Ønskekoncerten, sgu!

Facebook-20140908-094317

Nåh, da, da! HVAD siger I så? 🙂
Mor her skal sgu være gæstetaler ved Ønskekoncerten 2014! Stolt? Fandme ja! Røvhamrende nervøs? Oooooh, you bet!
Ønskekoncerten er Ønskefonden Danmarks årlige koncert, og billetindtægterne går til at opfylde drømme og ønsker for børn, som har en livstruende sygdom. Det må altså være et af de ædleste formål, man overhovedet kan forestille sig, tænker jeg.

Jeg kommer til at være i fornemt selskab med alle mulige fancy folk, som er vildt gode til at synge, spille violin, klaver og alt muligt andet, men heldigvis har de bare bedt mig om at snakke lidt. Men jeg regner med at prøve at score Dario Campeottos autograf i backstageområdet bagefter. Hvis der altså findes backstageområder i kirker …?

Koncerten finder sted søndag d. 9. november kl. 15 i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro, og jeg håber sådan, at I kunne tænke jer at komme og støtte det gode formål. Og mig! I need the moral support!

Billetterne koster 145 kr. for voksne og 75 kr. for børn, og de penge havner som sagt i en af verdens mest værdige kasser. Og man har to måneder at spare op i, hvis man starter nu, så der er ingen undskyldninger for at blive væk! 😉

Billetter kan købes her!

Lidt om at være single, mens alle andre popper kids …

Oh, the memories ...

Oh, the memories …

Der er et par gange nogle læsere, der har bedt mig fortælle lidt om, hvordan jeg oplevede dét, at alle omkring mig fik unger en del år, før jeg selv gjorde. Og lige nu sover mine egne, så here goes …

Da jeg var midt i tyverne, fik de to tøser, jeg på den tid hang mest ud med, begge to faste kærester. Indtil den dag havde vi været vant til at fungere som et trekløver, der egentlig kørte ret meget efter samme skema. Vi var vilde med fyre, som ikke var vilde med os, og jeg tror sgu egentlig lidt, vi helst ville have det på den måde, når jeg ser tilbage. Sådan føltes det absolut ikke, mens det stod på, men noget af det mest fantastiske ved at modtage en SMS fra mit hjertes udkårende (i dén måned …) var at disektere den med mine veninder. At en bejler havde indtastet to mellemrum efter punktum kunne fortolkes som et tydeligt tegn på kærlighed, da det jo var klart bevis for, at han måtte have slettet noget og skrevet noget nyt. At han interesserede sig nok til at omformulere sig kunne kun betyde én ting: Kærlighed! (Det viste sig jo så desværre som en usandhed i sidste ende).
Vi tilbragte de fleste weekender på Vega. Hver anden weekend arbejdede vi som bartendere i Loungen på 2. sal (oh, yes! Alle tre! Selvstændighed føltes kedeligt og overvurderet), og hver anden weekend drak vi vores løn op på personalekortet.

Men først fik den ene af mine to wing-women en meget fast kæreste, så hun sagde op på Vega og begyndte i stedet af bruge weekenderne i ske, og efter et par år gik det samme vej med den anden. Og så sad bette MM dér!
Men hvad gør en handlekraftig jyde, som ikke er færdig med at danse på bordene og gøre ting, hun bitterligt fortryder i slipstrømmen heraf? Denne her jyde startede LADY-LOGEN!

Jeg begyndte at indsamle emailadresser på de cool og søde damer, jeg mødte til fødselsdage, events og receptioner, og en råkold dag i februar 2007 inviterede jeg dem alle sammen til at komme ned på Madklubben i St. Kongensgade og spise middag med mig lørdag aften. De skulle selv betale, forstås. Der kom fem.
Måneden efter gentog jeg invitationen. Da var vi femten piger. I april kom der 25, og så gik det stærkt.

Efter et par måneder lukkede jeg ned for tilmeldinger, for det var omkring samme tid, at hele verden kom på facebook. De festlige billeder resulterede i talrige henvendelser fra festglade piger, som ville med i logen, men jeg var ikke ude på at starte et fest-imperium, jeg ville gerne have, netværket skulle være intimt og personligt, så alle kendte hinanden.
Vi var således 55 ladies i LADY-LOGEN, og den første lørdag i hver måned arrangerede jeg en middag et sted i byen. Her fik vi så en tre-retters menu, og imellem hver ret byttede vi pladser, så man kunne få talt med en masse forskellige damer. Vi var højst tredive deltagere ved hver middag, så tilmeldingen skete efter først-til-mølle-princippet.

Efter middagen havde jeg sørget for indgang og velkomstdrinks på en natklub eller ved en fest, og så dansede vi og drak shots, som fik vi penge for det. Filosofierne var “Kvinde er kvinde BEDST” og “Hellere drukne i stiletter end komme tørfodet hjem i gummistøvler”, og vi var altid dullet helt op under loftet i høje hæle, malede kindben, stylet hår og jeg skal komme efter dig.
Mænd og flirt var sjovt nok altid komplet ligegyldige på disse aftner, det handlede kun om at have det sjovt med damerne omkring sig.
Jeg tør sagtens sige, at jeg har haft op til flere af mit livs bedste aftner i LADY-LOGEN, som eksisterede i lidt over seks år.
Det sidste år gik vi ned til at mødes hver anden måned. Jeg selv var blevet gift og 30 år gammel og havde ikke samme festgen længere, og det samme kunne siges for mange af logens øvrige medlemmer, hvoraf også flere havde formeret sig. Der var sågar en overgang tale om en helt ville “baby-loge”, en udbryder-mødregruppe af loge-medlemmer, som mødtes, fordi de alle havde fået børn samtidig og havde stiftet bekendtskab i LADY-LOGEN.

Det er jo ikke fordi, man behøver blive momsregistreret bare fordi, at man er single og midt i tyverne – mindre kan også gøre det.
Jeg tør bare vædde på, at for hver aften, man sidder alene hjemme, fordi ens BFFs har fået unger og voksenliv, hvor man hellere ville have været i biffen, ude at spise, på klub eller til fest, så sidder der en masse andre ude på den anden side af deres computerskærme og har det på samme måde. Så mit tip er: Start det modsatte af en mødre-gruppe! En IKKE-mødre-gruppe!
En flok af flotte females, hvor aftalen er, at man mødes engang imellem på fast aftalte tidspunkter, og så hygger man igennem! Måske teater den første torsdag i hver måned. Eller i byen den sidste lørdag.
Tanken er bare den, at man ikke behøver være bedste veninder for at være en del af et fællesskab. Man behøver ikke skifte sine veninder ud, fordi man er forskellige steder i livet, men man  behøver heller ikke sidde og undvære, fordi de rykker hurtigere end én selv.
Da mine veninder havde fået set en masse til kæresten og lidt mere styr på det der med at være mor, drønede de også ud af buskene og kom med til en del af loge-arrangementerne. Og så mødte jeg gladelig op til børnefødselsdage, barnedåb og rolige tirsdag aftner med baby i favnen i joggingbukser til gengæld.

Min grundtanke er nok noget så forudsigeligt som at være der, hvor man er og gøre det, der passer til én. I stedet for bare at vente. Jeg hader at vente. 😉

 

Et fucking undskyld + et stort tak 😊

20140806-094033-34833446.jpgDet er gået op for mig, at mine unger nok bliver dem, der lærer de andre unger i børnehaven at sige ‘Fuck!’ …
Jeg er ikke stolt af det, eller noget. Jeg tror bare desværre ikke, det kan være anderledes.

For et par uger siden var Jon, ungerne og jeg et smut i Vejby sammen med nogle venner, der var i sommerhus.
Min veninde havde sin 3-årige datter, Carla, med. Carla er sådan et barn med masser af krudt i røven, som griner og skriger, falder og græder, krammer og kysser. Så det kom ikke bag på nogen, da der pludselig lød et brag efterfulgt af et hjerteskærende hyl fra soveværelset. Min veninde og jeg ilede derind og fandt Carla tudbrølende under en vinduesramme, som havde stået lænet op ad væggen og i hendes leg altså havde ramt hende i face. Intet alvorligt, heldigvis.
Jeg ville gerne være den medfølende Moster Mia (det er mit kælenavn), så jeg spurgte med brynene rynket i sympati, om hun havde slået sig. Hun svarede bekræftende og pegede på vinduesrammen. Jeg slog til vinduesrammen og sagde følgende: “Den er da også dum! Sådan en dum lorte-én!”
Carlas hulken indstilledes øjeblikkeligt og efter et par sekunder tilbragt i en form for frosset tilstand, flækkede hun i et langtrukkent fnis med hænderne for munden.
“Ja, Moster Mia sagde et fy-ord”, sagde hendes mor og smilede overbærende til mig, mens Super-Carla drønede videre mod den næste ulykke.

På forhånd undskyld! Man hører altid, at børnene lærer at tale grimt, når de starter i børnehave, og jeg har altid undret mig over, hvad det mon er for nogle proletar-unger, der lærer dem det. DET ER MINE UNGER! Jeg ved det bare.
Dagen derpå gik jeg noget brødbetynget til min mand og bekendtgjorde min opdagelse. Han grinede ad mig og sagde, at hans børn hjertens gerne måtte blive som deres mor, for jeg er perfekt, og han gad ikke være gift med andre (Hans fantastiske timing i ‘oneliners’ krediterer jeg hans skuespilleruddannelse).
Efter en snak om det blev jeg enig med mig selv om, at det er vigtigere for mig, at Hugo og Berta kommer til at tale korrekt, end at de taler pænt. Ja, de kommer sgu nok til at få noget dårligt timet sarkasme med i bagagen, og de kommer såmænd nok også til at sige “Piiiiiiis!”, når de taber ting på gulvet. Men de kommer til at kende forskel på ‘at ligge’ og ‘at lægge’ og vide, at fredagsslikket ryger, hvis de staver ‘gjort’ med ‘d’ eller starter sætninger med ‘og’.

Noget helt andet og meget mere fantastisk er, at jeg i går vandt Børn I Byens pris for ‘Bedste Blog’.
Den vandt jeg, fordi Twinpeaks.dk var den blog, der havde modtaget flest stemmer fra folk bag skærmene og mobilerne ude i heeeele Danmark! Hold nu KÆFT, hvor er det vildt.
Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg ikke helt har fattet det. Jeg ELSKER det! Som digitalredaktør på ELLE og IN har jeg altid hadet bloggere, fordi de var i vejen med deres selvudnævnte ekspertise indenfor de samme ting som dem, vi på magasinerne havde “rigtige” eksperter til at vide noget om.
Da jeg startede bloggen her, var det en reaktion på at have ligget på skjoldet i en plettet sofa i en måned og været ved at eksplodere på grund af en krop fuld af unger og væske, og jeg havde ikke for en skid regnet med, at nogen andre end måske nogle af mine veninder ville gide læse med. Siden da er krapylerne jo kommet til, og Twinpeaks.dk er blevet mit bette refugium, hvor jeg næsten hver dag lige får et kvarter eller en halv time til at lave noget helt andet end at skifte ble.
Og det er nu sjovest at skrive, når nogen gider læse det. Tusind tak fordi, I gider, og fordi I gider fortælle mig, at I gider.
Det er sygeligt god karma, og jeg lover, at jeg giver det videre så flittigt, jeg overhovedet kan. 🙂
Og TAK for stemmerne!

I dag figurerer jeg i øvrigt på Anette K. Poulsens mega-seje blog BeautySpace! Se mig, se mig!

Papirbryllup!

Yes, det var tungt. ;-)

Yes, det var tungt. 😉

Så blev barylerne døbt!
Jons og min gave til hinanden på vores papirbryllupsdag er deres dåbsattester! (Næste år hedder det ‘bomuldsbryllup’! Da vil jeg ha’ tøj!).
Vi havde jo lavet en weekend ud af det og slæbt det nærmeste af Jons familie med ned til det nærmeste af min familie, og så var vi 11 store og to små, der henslæbte tre dage med at bade, grille pølser, sove lure og skide i bleer. – alt fordelt efter alder.
Lørdag aften tog vi pænt tøj på, og Elke havde lavet lammekrone, som vi roste til skyerne, og til dessert havde min svigermor bagt en pral af en hvid chokoladekage med pistacienødder.
Jeg skulle hilse og sige, at der ikke hersker pinlig tavshed hen over bordet, når familierne Lei og Lange bryder brød! Ingenlunde! Der var et haglen og kaglen som i en gymnasieklasse første dag efter sommerferien, og jeg er pjattet med det.
Dåben søndag formiddag forløb fortrinligt! Hugo blev iklædt sin Manchester United-body, and he loved it! (Se ham på Jons Instagram! @jon_lange 😍)
Ungerne sov i kirken på hver sin forældre-arm, først blev Berta døbt, og så kom turen til Hugo. Netop som præsten begyndte at tale til Hugo og spørge ham, om han forsager Djævlen og resten af Dansk Folkeparti, fik han et lille mareridt. Han lå og dirrede med munden, flakkede med øjnene og gav sågar en lille hylelyd fra sig. Da præsten hældte vand på hans hoved (og han var sgu ikke fedtet med det), slog Hugo sine store, blå øjne op og stirrede lige ind i præstens små. Det lignede verdens mindste, lille vækkelsesritual! Jeg ventede næsten, at Hugo udbrød et ‘I can walk!’, hoppede ned på gulvet og drønede ud af kirken. Den hændelse udeblev dog. Heldigvis.
Efter dåben spiste vi pølsemadder og Salade Nicoise (mest de andre. Det med salaten), og det arbejdende folk pakkede sammen og kørte til København, så de kan komme ind til samlebåndene igen i dag.
Jeg elsker at gå på arbejde! Virkelig!
Men hold da kælderdøren lukket (min mors udtryk. Hun har også patent på ‘Av, for Fanø’!), hvor jeg dog nyder at blive givet en mand og to unger og så få et år til at lege lidt med det.

Hey, nogle har spurgt, hvor jeg har købt den kjole, jeg havde på til dåben. MIN dåbskjole. 😉 Den er fra MM6, som forhandles af Me & the Met. Det er dem, der gratis leverer dit tøj en time efter, du bestiller. De har udsalg fra på torsdag, men de har sgu lige givet mig lov at give jer 40% rabat på alt (!) fra nu til på torsdag, når I bruger rabatkoden TWINPEAKS40.
De har nogle fede ting fra Paul & Joe Sister, Ganni og Designer’s Remix også! Tjek det ud, og så prøv det med den levering, det er altså sjovt. 😊

Askepot for en aften!

Aftenens WC-selfie.

Aftenens WC-selfie.

Så oprandt dagen for ELLE Style Awards 2014!
Hvis jeg ikke havde været sådan en bly viol, ville jeg vise jer et billede af mig selv fuldstændig dullet helt op under loftet med kunstige krøller i håret, makeup alle vegne og verdens flotteste Wettergren-øreringe i ørene – siddende i det syrenfarvede foderbræt 10 minutter før afgang til DRs koncertsal med kærlighedskrapylerne koblet til Babs og Nutte. I sandhed et clash af to verdner! 😊

Klokken 16.30 indfandt jeg mig til ELLE Style Awards sammen med alle mine kolleger, og jeg blev helt modfalden, da jeg ganske som antaget måtte erfare, at de, næsten alle som én, var iklædt små, sorte rør, som i sandhed fremhævede deres figurer, men som også lidt fik mig til at ligne en struds blandt (slanke) solsorte.
Men jeg fik fornyet mod i min fantastiske Høvring-kreation og dens tylskørts brusen, da min lækre chef, Cecilie Christiansen, åbenbarede sig selv for os i den smukkeste, hvide pral af en sag af Mark Tan! Hurra! 😊

Vi fik taget fællesbillede til magasinet, en time senere kom gæsterne og den vanlige smalltalk begyndte. Her kan jeg anbefale at føde tvillinger! Så har man virkelig noget at tale om, folk har noget at spørge ind til efter kindkysset, og hele seancen bliver lige lidt mindre akavet end den ellers vanlige ‘Nååh, hvad så?’ ‘Joeh, tak. Jeg klager ikke. Og du?’ ‘Jojo, god aften!’

 

I selskab med en af de kolleger, jeg savner mest fra ELLE, web-lady Cecilie Rubini aka. Sneglcille.

I selskab med en af de kolleger, jeg savner mest fra ELLE, web-lady Cecilie Rubini aka. Sneglcille.

Middagen var sygt lækker, faktisk, selvom det var lidt træls, at man ikke kunne få cola til.
Min borddame var den cool blogger Fedty, som til dagligt hedder Maria Barfod. Hun har også en søn, så vi sludrede om børn den ganske aften. OG så viste det sig også, at vi deler en ekskæreste.
Da vi nåede hovedretten, begyndte jeg at savne ungerne. Det har jeg ikke prøvet før. Jeg har ikke før forladt indhegningen uden ungerne i mere end halvanden time, og det kunne pludselig mærkes. Underlig følelse.
Jeg savnede som sådan ikke deres personligheder, for de findes ikke rigtigt endnu, men jeg savnede at sidde i sofaen med dem og Jon og bare være nær. Og da det blev tid til deres sidste amning inden sengetid, som i aftenens anledning var erstattet af sutteflasker, følte jeg mig som en egoistisk kost af en mor, at jeg sådan stod der og gjorde mig til i stedet for at nære mine børn.
Men jeg kom igennem awardshowet, som var fantastisk smukt og sejt, og jeg grinede af Iben Hjejle som værtinde. Aldrig før har en anden ELLE-pige end undertegnede været så brovten! Hun talte om understel og samlejer oftere, end jeg selv normalt kan nå på en almindelig mandag, det var i sandhed imponerende.

Se lige min chef, Cecilie Christiansen, i sin Mark Tan-kjole! OMG!

Se lige min chef, Cecilie Christiansen, i sin Mark Tan-kjole! OMG!

Efter awardshowet spurtede jeg ud i hall’en for at drøne hjem til min familie. Jeg har aldrig været i DR Byen før, og der var folk über alles, så jeg kunne ikke finde ud. Jeg blev nærmest småfebrilsk, og som jeg stod der og panikkede, blev jeg pludselig afbrudt af den sødeste pige, som prikkede mig på skulderen og sagde, at jeg havde verdens bedste blog.
Jeg blev så stolt og glad, som jeg stod der midt i min forvirring, at jeg som reaktion faldt hende om halsen og gav hende verdens største krammer. Den var i hvert fald i top ti!
Jeg fandt udgangen, hvor jeg mødte endnu en læser, som gav mig et kompliment. Jeg fik NÆSTEN lyst til at blive, så jeg kunne se, hvor mange, det kunne blive til, men det trak i mit hjerte og mine babser for at komme hjem og kysse de små og ham den store, så det gjorde jeg i stedet.
Jeg havde planlagt at hive ungerne op af sengen, vække den blidt og få dem til at lette trykket på barmen, men selvom jeg sågar tog ublide metoder i brug, var det komplet umuligt at vække de to sovetryner. Nu har vi lært dem at sove igennem, og så skal vi satme ikke sådan komme og trække det tilbage.
Så jeg fandt mig selv stående bøjet over håndvasken på toilettet og ved håndkraft malke mig selv alt imens klokken slog tolv på rådhusuret i baggrunden. Askepots aften var i sandhed forbi, men inde i soveværelset lå heldigvis både prinsen og hele Kongeriget.
Jeg er sgu en heldig kartoffel.

SMUK borddækning!

SMUK borddækning!

Oahland på scenen med sit blå hår.

Oahland på scenen med sit blå hår.

Sidste år havde Anders W. Berthelsen og Peter Frödin førlænget håret - i år var det skægget.

Sidste år havde Anders W. Berthelsen og Peter Frödin forlænget håret – i år var det skægget.

Chefen siger tak for i aften!

Chefen siger tak for i aften!

 

 

 

 

Kalder alle beauty-junkies!

 

Billedet her er fra Elizabeth Ardens fødselsdag.

Billedet her er fra Elizabeth Ardens fødselsdag.

Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Jeg er beauty-junkie!
Jeg har været tæt på at smage på min ansigtscreme, jeg har for tiden gang i fire forskellige hårshampoo’er, og hvis det ikke var bevist, at det gjorde folk sindssyge (seriøst, har I set den video med en mand, der har revet ansigtet af en hjemløs?), ville jeg sniffe badesalt og highlighter!
Lige nu har jeg en ekstra øjencreme liggende i en skuffe, til når jeg er færdig med den, jeg bruger nu, og det får mig til at føle mig rig.

Jeg holdt mig helt fra parabener og parfumer under min graviditet, hvilket også var meget fedt, da det gav mig indblik i en ny verden af produkter. Jeg har nu altid været superglad for Rudolph Care, men jeg opdagede også, at mandelolie er verdens billigste multi-produkt, at Nilens Jord har en lækker ansigtscreme, og at apoteket faktisk laver en god og billig shampoo og balsam.
Nu, da jeg har født frugten af mine anstrengelser på bryllupsnatten, har jeg atter taget gamle og nye favoritter i brug, og for at være ærlig: FUCK, hvor har jeg savnet parabener!!!
Jeg har brugt 1.015 kr. på en Rodial Tummy Tuck-creme til mavsen, har taget min julegave, Diors natcreme, i brug med største iver og ikke mindst er jeg så vild med min ‘Boosting 5 Minute Facial’- fra Elizabeth Arden, som er en ansigtsbehandling i to trin, der virkelig giver din hud den vildeste glød, og som du kan lave derhjemme på dig selv på under 5 minutter, at jeg hver aften må stoppe mig selv i at dry-humpe den.

Flere af jer har her på bloggen spurgt til LADY-LOGEN. Som man kan læse på ‘Om Mette Marie’ er logen et netværk, jeg startede for seks år siden. Her igennem har jeg arrangeret middage, fester, cocktailparties og andre events for mine lækre lady-medlemmer.
Jeg har igennem LADY-LOGEN mødt en masse sygt seje damer. Logen består af en skøn blanding af advokater, PR-piger, pædagoger, selvstændigt erhvervsdrivende, skolelærere og alt andet, man kan finde på at lave imellem kl. 8 og 17.
En af de seje tøser, jeg har lavet en del ballade med på loge-niveau, er Eva-Marie Sihm Carl, som er Nordic Key Account Manager hos Elizabeth Arden, og det har satme været skægt.
Så da hun forleden ringede og spurgte, om jeg havde lyst til at lave noget sammen igen, sagde jeg da ja!

_DSC1499aaDerfor vil jeg gerne invitere alle de, der skulle have lyst, til et bette event på torsdag d. 15. maj kl. 17-19 ved Elizabeth Ardens stand i Magasin ved Kgs. Nytorv her i hovedstaden.
Der kommer til at være små gaver til dem der kommer først, og man kan i deres kabine ved standen få lavet min favoritbehandling, ‘Boosting 5 Minute Facial’, ganske gratis, og selvfølgelig også købe den med hjem bagefter. Derudover vil der være 20% rabat på alle produkter fra Elizabeth Arden (med undtagelse af Prevage serien) – men kun fra kl. 17-19.
Sidst, men ikke mindst, får man en ornli’ krammer af mig (eller en highfive, hvis man mere er den type), for jeg hænger ud derinde under hele eventet og spiller smart.
Jeg glæder mig vildt meget til et par timer i beauty-himlen hos Elizabeth Arden, og kombineret med muligheden for at hilse på nogle af jer OG kunne shoppe Ardens lækre luksus-produkter til en god pris, får jeg helt kriller i maven. 😁

Hvis I kommer, så send en mail til mmleilange@twinpeaks.dk, så får I en bekræftelse tilbage. Man må gerne tage en veninde med. Eller en søster. Eller en kusine. You get the picture!

_DSC1593aPS: Bliv klogere på alle Elizabeth Ardens lækre produkter – og selvfølgelig den lækre 5-Minute-Facial på Magasins hjemmeside og læg eventuelt en slagplan for, hvad du skal købe på torsdag – med 20% rabat! 🙂
Læs mere her!
And you guessed it: Dette indlæg er lavet i samarbejde med Elizabeth Arden. 😊

Weekend-nysgerrighed …

Det er lørdag aften, mit afkom sover, og min mand er i gang med at drikke sig stiv. Vi var i dag inviteret til børnefødselsdag hos hans bedste vens 4-årige datter. Det viste sig at være et skalkeskjul for en surprise-bryllup på Rådhuset!
Meget lækkert, chillet og bohemet. De skal giftes igen til sommer på deres egen måde, men nu er papirerne på plads.

På vej til Rådhuset! Berta og Hugo har fået nyt pynt fra Småfolk i vognen, så for dem er hver dag en fest!

På vej til Rådhuset! Berta og Hugo har fået nyt pynt fra Småfolk i vognen, så for dem er hver dag en fest! Berta har for ganske nyligt opdaget sin egen næse …

Nygift par med yndige brudepiger af egen avl.

Nygift par med yndige brudepiger af egen avl.

Prinsesser, grillpølser og baggårdskærlighed på en lørdag!

Prinsesser, grillpølser og baggårdskærlighed på en lørdag!

Nu ved I efterhånden så meget om mig, så nu er jeg blevet nysgerrig efter at vide, hvem I er.
Jeg er tit ude for, at der er nogen, der skriver i kommentarfeltet, at de ikke er min målgruppe, da de ikke har unger.
Jeg har først lige selv fået unger, så jeg er slet ikke vant til at se mig selv som en ‘mommy’ og har af samme grund ikke set denne blog som en “mommy blog”. Men når jeg kigger indholdet igennem, er jeg heldigvis ikke så dum, at jeg ikke kan regne ud, hvorfor man kunne ty til den fortolkning.
Men hvor om alting er: Som jeg sidder her i mit nattøj og piller mig selv i navlen, er jeg nysgerrig efter at vide, hvor mange af jer læsere, der egentlig er mommies, soon-to-be mommies eller måske slet ikke.
Så HVIS I gider, må I meget gerne afsløre det herunder. 🙂

Og så er der i øvrigt lidt nyt i BADEVÆRELSET.

Man kan få det hele!

 

20140426-105352.jpg

Da jeg var yngre, var jeg sikker på, at når jeg fik børn, ville jeg bo på Fyn.
Når jeg som barn skulle med mine forældre til København, tog vi ikke motorvejen over Fyn, men landevejen, så for mig var Fyn en grøn, frodig ø fuld af gårde og slotte og jordbær på størrelse med en knytnæve. Det perfekte sted at være barn!

Så blev jeg ældre og troede, at når jeg fik børn, ville jeg aldrig gå ud mere efter mørkets frembrud. Jeg har gået så meget ud i mine tyvere, at man burde give mig en medalje!
Da jeg var 26 år og single, fik mine bedste veninder børn, og som en form for modreaktion startede jeg et socialt netværk, jeg kaldte LADY-LOGEN. Jeg arrangerede en aften om måneden med middage og festlige byture med stiletter, champagne og cocktailkjoler (stærkt inspireret af Sex and the City). Det varede ved i seks år, indtil jeg blev højgravid, og hold nu kælderdøren lukket, hvor har det været sjovt! Jeg har spist bøffer alle de steder, der serveres bøf og skamdanset på alle byens dansegulve sammen med de 55 ladies, som tilsammen udgjorde LADY-LOGEN Level I.
Derfor troede jeg nærmest indtil i sidste uge, at lysten til at gå ud var helt slidt op, og at man ikke sådan kunne blande de to verdner – mor/far/børn og fest/ballade.
Men man så åbenbart godt få det hele!

01Nina (I ved, Kopiernes mor) og jeg aftalte for nogle uger siden, at vi i går, fredag, skulle tage ud at spise imellem to amninger. Ikke en burger eller en cæsar-salat i Strædet, men noget ordentligt! Noget med bøf og bobler!
Efter en bette tøjkrise endte jeg i bukser i stedet for kjole (Okay, jeg kan godt se på billedet, at jeg burde have dampet skjorten…) og mødtes med Nina på PS!
Vi sad i baren og spiste vores bøf, og stedet var proppet med folk! Jeg mødte en masse, jeg kendte, og det føles som om, jeg var hoppet ind i en tidsmaskine og for 2,5 time blevet smidt tilbage i tiden. Det var mageløst! (Og det eneste, Nina og jeg naturligvis talte om, var ungerne.)
Selvom jeg elsker at få jeres ros for, at jeg er en relativt easy rider i hele det her dobbelt motherhood-projekt, så er det virkelig en velsignelse at have en ligesindet at vende alting med – både teorier, tanker og praktikker.
Efter en bjergtagende bøf og den mest velsmagende gin/tonic, jeg har fået i mit liv, gik vi ind på cocktailbaren O’s ved siden af, hvor ejerinden Le bød på cava. Efter tyve minutter (kl. 21.39) ringede Jon og spurgte, om han skulle stoppe en flaske i flaben på ungerne, hvilket jeg nægtede, sprang op på min svigermors cykel og drønede hjem og smed BH’en!
Det var nærmest flippet at sidde dér med læbestift på og ringen for ørene efter larmen på beværtningerne og amme to børn!
Efter 2 timer og 39 minutter tilbage i tiden, trak mine små soulmates stadig vejret, og Jon havde købt P-tærter og sat ‘The Walking Dead’ klar på afspilleren! Hvem her gad ikke godt slutte alle byture på de måde?!

Jeg har opdaget, at det altså er MIG, der har fået børn. Ikke én, der ligner mig, men som er helt anderledes og moragtig, vil bo på Fyn og pludselig drikker kaffe og afskyr sociale medier og sammenkomster. Jeg vil vel egentlig bare gerne have det hele! Og det kan man åbenbart godt få.
Verden er så optur!

Bleer på Strøget, kjoler og stiletter …

Wrapped up in babies! :-)

Wrapped up in babies! 🙂

Jeg har følt mig sådan lidt Nynnes Dagbog-agtig on/off de seneste par dage.
Forleden fik jeg besøg af en veninde, som skulle med ud at lufte tvillingerne. Gangen i vores opgang er kun liige bred nok til, at man få barnevognen igennem og hen til elevatoren. Det har også den smarte betydning, at man ikke kan gå ned uden at tage skraldeposen med, for man kan ikke komme forbi den, man har parkeret udenfor døren.
Denne dag stod der to struttende styks gennemsigtige poser propfulde af pruttebleer, og jeg smed dem op på vognen og kørte ned, mens jeg (som altid) talte Fanden et øre af.
Jeg var så optaget af mine egne geniale pointer, at vi nåede ned midt på Strøget, hvor vi stod ganske til offentlig skue (og sådan en dobbeltvogn kaster alligevel nogle blikke af sig), før jeg opdagede, at jeg havde taget børnenes belortede bleerne med på Strøgtur..

Om aftenen kom min seje lillesøs på besøg. Berta sad og var lidt vrissen i sin stol, så jeg øjnede mit snit til slå to ting sammen: Få løst et praktisk problem OG høste anerkende for min fantastiske humor, så jeg pegede på barnets sut og så forventningsfuldt på min søster, mens jeg sagde “Gider du ikke lige sætte en PROP i BERTA?! Hahaha!? Get it?! Prop og Berta!?” 😜
Min søster så på mig, som kun lillesøstre kan og sukkede “Hold nu bare op, det var mig, der opfandt den joke, sidst jeg var her, og jeg har også godt set, at du nogle gange tager æren for andre af mine geniale vendinger på bloggen…”
Ups. Busted!

Desuden formåede jeg i går at gå en hel dag ganske uden at få gylp på tøjet, hvilket er lidt af en bedrift, når man som jeg dagligt er udsat for dobbelt-påvirkning. Det blev så komplet ligegyldigt, da jeg om aftenen meldte mig frivilligt til at lave spaghetti med kødsovs og efter projektet komplet lignede en 5-årig efter en playdate med en flaske Heinz.

Men jeg skal altså op på stiletterne i aften! Jeg glæder mig helt pjattet meget.
Jeg har lagt en skudsikker plan med Nina, min veninde, som blev tvillingemor 5 uger inden mig: Vi skal ud at spise imellem to amninger!
Planen er, at jeg kl. 18.15 kaster jeg mig ind i Foderbrættet og kobler ungerne fast til bar(m)en, får dem spist godt af, drøner ned ad Vestergade og sætter mig til bords med Nina på PS Bar & Grill kl. 19! Vi har bordet indtil kl. 21, hvilket giver mig kun rigeligt tid til at være hjemme til næste amning kl. 22! BUM! (Jeg ELSKER at bo i indre by!)

Og man må vel gerne få én drink, ikke?
Jeg mener, geniale mennesker er opflasket af generationer, som lagde grædende babyer i seng med en klud dyppet i whisky for at få dem til at klappe kaje, så at jeg deler én gin/tonic med mine kids gennem modermælken, gør nok ingen skade. Slet ikke i det københavnske barmiljø, hvor der kun er 2 cl i en drink (GOD, jeg savner at være fuld i Barcelona!)
Jeg har ikke drukket en dråbe, siden jeg blev gravid, så sandsynligvis bliver jeg sejlende steif af en enkelt. Jeg må hellere sippe …

Stiletterne i min elskede samling er stadig lidt for små til mig, men jeg har stadig troen på, at jeg kommer tilbage til min vanlige str. 37, og jeg har et par superfine Ganni-vikarer i en 38, som nok kommer til at gøre det ud for aftenens benforlængere!

Nogen, der vil overtage denne skønhed?

Nogen, der vil overtage denne skønhed?

Mens Jon forleden så fodbold med begge ungerne på vommen, benyttede jeg gladelig tiden til at få ryddet op i mit klædeskab!
Jeg fik lagt tøj til side til Røde Kors, smidt tøj i kælderen og ikke mindst hængt tøj op i farveorden! Det ligner en butik i mit skab nu, jeg elsker det!
Midt i missionen fandt jeg en fantastisk pudderfarvet puf-kjole, jeg købte i H&M engang for over 10 år siden.
Jeg lagde et billede ud af mig selv i den på Instagram (se det her: @mmleilange) og bad om folks mening, og det tyder altså på, at jeg bør gemme den til Bertas klæd-ud-kasse… 🙂

Men desværre er jeg nødt til at sælge min MSGM-kjole.. ØV! Jeg håber altid, jeg kan slippe afsted med den slags snit, og det kan jeg bare ikke.
Den kjole klæder bedst piger, som også gør det godt i By Malene Birger-kjoler. Sådan nogle med lange stænger og sådan. Ikke sådan nogle (som moi) og lidt fylde til gården (og pt. også gaden!), for da kommer kjolen bare til at se slasket og firkantet ud, og det er satme synd, når den nu er så læx.
Så hvis du er langbenet, og du kunne tænke dig en ny sommerkjole, så skriv til mmleilange@twinpeaks.dk.
Jeg købte den på udsalg på Nelly.com, hvor den nu er udsolgt. Den var sat ned fra lidt over 4.000 kr. til lidt over 1.200, og jeg sælger den til den første, der byder 1.200, og så skal jeg nok stå for portoen.

Jeg har i øvrigt  opdateret KLÆDESKABET og BADEVÆRELSET! Og husk at deltage i KONKURRENCEN! 🙂

Nu er der efterhånden en del, der har rykket efter et indlæg fra Jon! Han vil vildt gerne, men han er jo ikke den vante blogger, og vi har derfor besluttet, at jeg skal interviewe ham! Så skriv jeres spørgsmål til ham om aaalt muligt i kommentarfeltet herunder, så sørger jeg for, at det indlæg kommer op i næste uge. Så må vi bare håbe, han ikke siger ‘No comments’ til alt for meget. 🙂

Hav en dejlig fredag! De siger, at solen kommer tilbage i weekenden, det er knagme god timing!

 

Med far på job!

20140329-090800.jpg

Okay, det var satme en god idé!!
Vi er i Odense, og i går var awesome.
Vi indlogerede os i lejligheden overfor teatret, spændte Hugo og Berta i bæreselen på mig (den er i øvrigt en hel del mere behagelig at bære rundt på, end min gravide mega-mave var), og så smuttede vi over på teatret.
Nu ved jeg ikke, om I kender til kostumerne i 80’er-musicalen ‘De Tre Musketerer’, som er den, min hjertenskær for tiden bøsser totalt ud i, men hvor ser det dog skægt ud, når mænd i taft og pailletter bliver misty-eyed og går både på knæ og i spåner over småbørn. Jeg har egentlig altid forsvoret at gifte mig med bartendere, kokke eller skuespillere grundet de skæve arbejdstider, men det her var det hele værd.
Vi gik med Jon i garderoben og så til, alt imens han transformeredes til, hvad der for lægmand nok bedst kan beskrives som Pjerrot i drag.
Jeg fik ammet nogle krapyler, og så røg de igen i bæreselen, og vi gik ned på bagscenen bag kulisserne for at sige farvel til folk. Jeg havde forberedt mig på at drible hjem med arvingerne, da de jo har for vane at vågne om aftenen efter en fodring, som var de Gremlins. Men at ligge dér i bæreselen, som i øvrigt er ergodynamisk korrekt indrettet, således at ungerne transporteres i anbefalet fosterstilling med sammenkrøllede frøben, er åbenbart det, de forstår ved ægte fredagshygge, for de sov sødeligt som Justin Bieber efter et udsalg i Build-a-Bear (Ej, sorry…).

Så jeg blev stående omme hos lysmanden med vores kærlighedskuld på maven og så til, imens Jon dansede rundt på scenen.
Det kan måske have set lidt aparte ud, at jeg kneb en tåre i den givne situation, men omend min husbond skabte sig overordentligt tosset, som han sprang rundt derinde smurt ind i glimmer og rullet i fjer, så fik jeg en følelse af familie og ‘We got this!’ med en basgang dybere, end jeg har prøvet endnu.
Det fungerede! Vi kan ting, gør ting og er i gang fuld med at have oplevelser med ungerne, som vi vil huske og fortælle dem om i fremtiden.
Det er nice! Og sindssygt!

Nu vil vi finde noget brunch her i O’ense, og jeg håber, I får en spektakulær lørdag.
Drik en Hendrick’s/tonic for mig.