Indretning

Søndags-blomster-tip + et tvillinge-spørgsmål

Facebook-20140831-064543Et lille tip til de, der overvejer en søndagstur i Netto efter chips og cola.
De har tilbud på blomster, hvilket nogle gange godt kan være en vissen fornøjelse, men heldigvis fandt jeg i dag buketterne friske og velduftende alle som én.

Nu er det ikke fordi, Jon er den store fan af mit knap så maskuline blomster-valg (hvis et sådant findes?), men så er det jo bare, at jeg synes, man mister stemmeretten, når man kommer hjem fra arbejde og ligner en blanding af en tysk betjent fra 90’erne og “Pornstache” fra tv-serien ‘Orange Is The New Black’.

Jon skal jo spille med i filmatiseringen af Danmarks fodboldsejr under EM, og for de, der ikke lige husker det (eller var født endnu), kan jeg berette, at det fandt sted i 1992.
Siger det ikke lidt om vor nations fodboldtalent – eller mangel på samme?
Ingen (kvinder) kan huske, hvem der vandt i 1996 eller 1988, men ingen er i tvivl om, at sejren i 1992 tilfaldt Dansken! Når man får lyst til at lave en sportsfilm, der falder ud til Danmarks fordel, er man åbenbart nødt til at gå 22 år tilbage i tiden.

Når det er sagt, så glæder jeg mig herre-meget til at se filmen! Jeg kan huske, at alle pigerne i min klasse havde lillepige-crushes på én eller flere af dem fra det danske landshold. Jeg selv var vist bare fan af Michala Petri … 🙂

Hey, jeg er atter søndags-nysgerrig! Hvad laver I her på twinpeaks.dk? 🙂
Har/er/venter I tvillinger?

Jeg ér typen, man digter om!

IMG_6895.JPGJeg er 32 år gammel. Snart 33, faktisk, jeg har fødselsdag d. 9. oktober, og jeg glæder mig som en kåd hoppe til foråret.
Jeg har gået i både folkeskole, gymnasium, på 1-årig HHX, sprogskole og universitet, og jeg har snavet store dele af den mandlige befolkning – i hvert fald indenfor Storkøbenhavn.

Da jeg gik i folkeskole, havde alle pigerne en spiralkalender fra Mayland-kalender. Man skulle helst have én af dem, der støttede et eller andet. Det var jo før iPhonen, så mit gæt er, at det var vores statussymbol.
Jeg kan huske, jeg et år havde én, der støttede kampen mod AIDS, og på bagsiden sad et kondom. Hvilket jo gav sygt meget mening for en lille dame i 6. klasse … Men sådan skulle dét åbenbart være.
I starten af skoleåret skiftedes vi så til at få hinandens kalendre med hjem og skrive små vers på siderne og ikke mindst overdekorere sin egen fødselsdag. Det kunne være liflig poesi a la ‘Nutid, datid, øltid, altid’ eller ‘Husk at leve, mens du gør det, husk at elske, mens du tør det’, og sågar humor så som ‘Love me or leave me – hey, where is everybody going?!’ Altså i bund og brund prosa omhandlende aspekter af livet, vi ingenlunde kendte til på det givne tidspunkt.

Min pointe med denne tur ned ad mindernes gade er at tegne et billede af, at jeg har levet en rum tid, efterhånden. Jeg har gået i en del skoler, digte er blevet skrevet, og der har været uendelige lejligheder til, at nogen kunne skrive et digt til mig. Altså fra bunden!
Man kunne have håbet på et venskabsdigt fra en veninde eller måske endda et romantisk kvad fra en bejler. Men i mine små 33 år er det ikke blevet til et eneste. INDTIL I GÅR!

I går var der satme bid! En bloglæser, som underskriver sig ‘Lou’, delte et digt OM MIG i kommentarsporet!
It goes a little something like this:

Fru Lange kan fange enhver med sin blog
Den rummer det hele og hendes kærlighedsflok
Danmarks bedste blogger må være næste pris
Historierne skrives på ærligste vis
Et dejligt break på den travleste dag
Tak fra mig, du er en knag

A’hva’beha’r?! Jeg er helt på røven! 😍