Skønhed

Bleer på Strøget, kjoler og stiletter …

Wrapped up in babies! :-)

Wrapped up in babies! 🙂

Jeg har følt mig sådan lidt Nynnes Dagbog-agtig on/off de seneste par dage.
Forleden fik jeg besøg af en veninde, som skulle med ud at lufte tvillingerne. Gangen i vores opgang er kun liige bred nok til, at man få barnevognen igennem og hen til elevatoren. Det har også den smarte betydning, at man ikke kan gå ned uden at tage skraldeposen med, for man kan ikke komme forbi den, man har parkeret udenfor døren.
Denne dag stod der to struttende styks gennemsigtige poser propfulde af pruttebleer, og jeg smed dem op på vognen og kørte ned, mens jeg (som altid) talte Fanden et øre af.
Jeg var så optaget af mine egne geniale pointer, at vi nåede ned midt på Strøget, hvor vi stod ganske til offentlig skue (og sådan en dobbeltvogn kaster alligevel nogle blikke af sig), før jeg opdagede, at jeg havde taget børnenes belortede bleerne med på Strøgtur..

Om aftenen kom min seje lillesøs på besøg. Berta sad og var lidt vrissen i sin stol, så jeg øjnede mit snit til slå to ting sammen: Få løst et praktisk problem OG høste anerkende for min fantastiske humor, så jeg pegede på barnets sut og så forventningsfuldt på min søster, mens jeg sagde “Gider du ikke lige sætte en PROP i BERTA?! Hahaha!? Get it?! Prop og Berta!?” 😜
Min søster så på mig, som kun lillesøstre kan og sukkede “Hold nu bare op, det var mig, der opfandt den joke, sidst jeg var her, og jeg har også godt set, at du nogle gange tager æren for andre af mine geniale vendinger på bloggen…”
Ups. Busted!

Desuden formåede jeg i går at gå en hel dag ganske uden at få gylp på tøjet, hvilket er lidt af en bedrift, når man som jeg dagligt er udsat for dobbelt-påvirkning. Det blev så komplet ligegyldigt, da jeg om aftenen meldte mig frivilligt til at lave spaghetti med kødsovs og efter projektet komplet lignede en 5-årig efter en playdate med en flaske Heinz.

Men jeg skal altså op på stiletterne i aften! Jeg glæder mig helt pjattet meget.
Jeg har lagt en skudsikker plan med Nina, min veninde, som blev tvillingemor 5 uger inden mig: Vi skal ud at spise imellem to amninger!
Planen er, at jeg kl. 18.15 kaster jeg mig ind i Foderbrættet og kobler ungerne fast til bar(m)en, får dem spist godt af, drøner ned ad Vestergade og sætter mig til bords med Nina på PS Bar & Grill kl. 19! Vi har bordet indtil kl. 21, hvilket giver mig kun rigeligt tid til at være hjemme til næste amning kl. 22! BUM! (Jeg ELSKER at bo i indre by!)

Og man må vel gerne få én drink, ikke?
Jeg mener, geniale mennesker er opflasket af generationer, som lagde grædende babyer i seng med en klud dyppet i whisky for at få dem til at klappe kaje, så at jeg deler én gin/tonic med mine kids gennem modermælken, gør nok ingen skade. Slet ikke i det københavnske barmiljø, hvor der kun er 2 cl i en drink (GOD, jeg savner at være fuld i Barcelona!)
Jeg har ikke drukket en dråbe, siden jeg blev gravid, så sandsynligvis bliver jeg sejlende steif af en enkelt. Jeg må hellere sippe …

Stiletterne i min elskede samling er stadig lidt for små til mig, men jeg har stadig troen på, at jeg kommer tilbage til min vanlige str. 37, og jeg har et par superfine Ganni-vikarer i en 38, som nok kommer til at gøre det ud for aftenens benforlængere!

Nogen, der vil overtage denne skønhed?

Nogen, der vil overtage denne skønhed?

Mens Jon forleden så fodbold med begge ungerne på vommen, benyttede jeg gladelig tiden til at få ryddet op i mit klædeskab!
Jeg fik lagt tøj til side til Røde Kors, smidt tøj i kælderen og ikke mindst hængt tøj op i farveorden! Det ligner en butik i mit skab nu, jeg elsker det!
Midt i missionen fandt jeg en fantastisk pudderfarvet puf-kjole, jeg købte i H&M engang for over 10 år siden.
Jeg lagde et billede ud af mig selv i den på Instagram (se det her: @mmleilange) og bad om folks mening, og det tyder altså på, at jeg bør gemme den til Bertas klæd-ud-kasse… 🙂

Men desværre er jeg nødt til at sælge min MSGM-kjole.. ØV! Jeg håber altid, jeg kan slippe afsted med den slags snit, og det kan jeg bare ikke.
Den kjole klæder bedst piger, som også gør det godt i By Malene Birger-kjoler. Sådan nogle med lange stænger og sådan. Ikke sådan nogle (som moi) og lidt fylde til gården (og pt. også gaden!), for da kommer kjolen bare til at se slasket og firkantet ud, og det er satme synd, når den nu er så læx.
Så hvis du er langbenet, og du kunne tænke dig en ny sommerkjole, så skriv til mmleilange@twinpeaks.dk.
Jeg købte den på udsalg på Nelly.com, hvor den nu er udsolgt. Den var sat ned fra lidt over 4.000 kr. til lidt over 1.200, og jeg sælger den til den første, der byder 1.200, og så skal jeg nok stå for portoen.

Jeg har i øvrigt  opdateret KLÆDESKABET og BADEVÆRELSET! Og husk at deltage i KONKURRENCEN! 🙂

Nu er der efterhånden en del, der har rykket efter et indlæg fra Jon! Han vil vildt gerne, men han er jo ikke den vante blogger, og vi har derfor besluttet, at jeg skal interviewe ham! Så skriv jeres spørgsmål til ham om aaalt muligt i kommentarfeltet herunder, så sørger jeg for, at det indlæg kommer op i næste uge. Så må vi bare håbe, han ikke siger ‘No comments’ til alt for meget. 🙂

Hav en dejlig fredag! De siger, at solen kommer tilbage i weekenden, det er knagme god timing!

 

Twinpeaks vil frem i verden! :-)

20140402-150134.jpgBOOYAAA! Jeg startede Twinpeaks.dk d. 24. januar i år – altså for lidt over to måneder siden.
Jeg havde ikke gjort mig de store tanker om, hvorvidt nogle ville gide læse med, og om jeg ville kunne finde tiden til at skrive efter krapylernes exit af bugen.
Men det bliver bare sjovere og sjovere, og der ér sgu da nogen, der klikker og kigger på det verbale fis, jeg fyrer af, for på to måneder og én uge har bloggen rundet de 300.000 sidevisninger!
Jeg bukker og takker!
Og så brugte jeg i øvrigt nattens amninger i den syrenfarvede satan, mens ungerne småsovende torturerede mine areolaer, på at opdatere fanerne KLÆDESKABET, BADEVÆRELSET og TWINS med, hvad jeg har brugt penge på for nylig. Klik på dem herover, hvis det på nogen måde har interesse.

Med ønsket om en fab onsdag!

Skabstørt…? Really?

The man I love ... ;-)

The man I love … 😉

Efter at have haft halvanden måneds hjemlig hygge sammen med sin kæmpe-hustru, er Jon nu startet på arbejde igen. Han skal spille en meget, MEGET homoseksuel Ludvig d. 13. på Odense Teater i en rock-musical-version af De Tre Musketerer. Det kan måske lyde en kende rodet, men det er ganske enkelt genialt. Han spillede den også i 2011, og jeg så forestillingen ikke mindre end 6 gange. (Den kommer på Gasværket til efteråret – jeg skal nok give lyd). 😉

Faktisk er det ret fedt bare at ligge og flyde herhjemme i nattøj dagen lang uden publikum.
Ikke fordi, Jon ikke udmærket er vidende om, hvor rærligt, det står til med mig, men på denne måde kan jeg slappe af hele dagen og så opsamle al den energi, mit korpus ikke skal bruge til at lave unger, og bruge den på at finde på noget interessant at bidrage til samtalen med, når han kommer hjem om aftenen. Og MÅSKE et bad inden da. Hvis jeg orker.

Vi har netop købt 20 af de 50 stofbleer, alle bøger, blogs og baby-mammas siger, vi ikke kan leve uden, og da tørrestativet ikke kan rumme SÅ meget tekstil på én gang, har vi indviet vores tørretumbler (som jeg ellers af miljømæssige årsager har henlagt til et liv i stilhed indtil nu).
Og så er det, jeg spørger: Hvad betyder indstillingen ‘Skabstørt’? Er det, når tøjet helst ikke rigtigt vil indrømme, at det er tørt…?
(Sorry, det kan blive stramt for selv den bedste, når man lever sit liv med Dr. Phil og Kardashians som primære inspirationskilder).

Jeg har i øvrigt oprettet nogle nye kateorier her på bloggen, nemlig ‘Klædeskabet’, ‘Badeværelset’ og ‘Twins’.
Nogle af bloggens lækre læserinder har nemlig spurgt lidt til, hvilke ting, vi har købt til vores aliens, hvilken shampoo, jeg anbefaler og noget med tøj, men jeg ved OGSÅ godt, at det ikke er alle, der gider høre min mening om den slags.
svJeg er IKKE modeekspert, og det er ikke alle bloggens læsere, der har unger, så derfor kan mini-sokker og tremmesenge være seriØS kedelig læsning (Og, yes, I remember!) .
Derfor har jeg lagt de kategorier øverst på bloggen – og så kan eventuelt interesserede klikke dér. Très smart, oui?

Jeg slutter lige af med en blanding af at prale og at tusind-takke for opbakningen. Min bette blog her er nu 3½ uge gammel, og i går rundede den 100.000 sidevisninger. Pardon my French, men det er saftsusme sejt!
Jeg er sindssygt stolt her fra min plads på puden og vil gøre mit ypperste for at kunne leve op til jer!
Og igen – TAK for de søde og sjove kommentarer. Dem sidder jeg tit og klukker over om natten, når drenge-dyret i min bug endnu engang har vækket mig ved at øve hiphop på mine ribben, og TV3 skuffer med et afsnit af ‘Bones’, jeg allerede har set.

I anledning af Valentine’s Day kommer her lidt MM+JON-bryllup

Baby, be mine ...

Baby, be mine …

Jon og jeg blev gift d. 15. juni 2013, og da der er flere, der her på bloggen har spurgt til vores bryllup, bestemte jeg mig for at lave et Valentine’s Day-indlæg om netop det!
Åh, det var altså en god dag …
Solen både skinnede, det pissede ned, og på grund af en joke, jeg lavede til vores møde med præsten før brylluppet om, at nu fik jeg ENDELIG en ordentlig rock på min finger, holdt hun en lang og ret tåkrummende tale i kirken om, at vi jo skal elske hinanden for dem, vi er, og ikke for diamanter og jordisk gods.
Well, jeg tror, hun var den eneste i kirken (og på jorden), der var eller er blot det mindste i tvivl om, hvor forelsket, jeg er i Jon. Jeg tudede allerede med lyd på, før døren til kirken gik op, og min far fulgte mig op ad kirkegulvet.

Jeg har altid ønsket mig at blive gift i en kirke og holde fest i en have.
Jeg havde egentlig troet, det skulle foregå i en knæ-kort sommerkjole og flade sko, men jeg endte i den smukkeste kjole, jeg nogensinde har set (hvis man må sige det om sin egen brudekjole).
Den er fra Jenny Packham og er købt hos Vintage Bride på Frederiksberg, og mine sko var fra Christian Louboutin, helt enkle i nude, 10 cm. høje.
Jon var i Hugo Boss-jakkesæt, slips fra H&M og knold i nakken. Jeps!
bill
Bryllupsfesten blev holdt i Jons fars have i Gilleleje.
Det første, vi blev enige om, da vi begyndte at planlægge brylluppet, var, at vi ville have hjemmelavede burgere til hovedret. Med remoulade fra Gråsten Salater. Det skulle være med dén på!
Jons fætter, Mads, ejer SMAG-restauranterne, og han og hans makker var så søde at hjælpe os med det hele! Vi fik den lækreste mad, som stadig var totalt low key, og bøfferne blev tilberedt på et monster af en grill i haven.
Og der var remou til.

Al pynten til brylluppet lavede vi selv. Louise (Lois), som er AD’er på ELLE (og heldigvis også min veninde) lod sig overtale til at stå for alt det visuelle, så hun lagde planerne, og så røvede vi en Panduro Hobby og gik amok med saks og lim ved køkkenbordet.
Se lige, hvor fint, det blev, her.

Jeg bagte selv bryllupskagerne sammen med min svigermor dagen før, og vi havde dampet etiketterne af nogle gamle vinflasker og limet nye på, som matchede resten af pynten i teltet.

Jeg bagte selv bryllupskagerne sammen med min svigermor dagen før, og vi havde dampet etiketterne af nogle gamle vinflasker og limet nye på, som matchede resten af pynten i teltet.

Mens vi spiste middag, øsregnede det udenfor. Havde det ikke været for frisuren, havde jeg banket hovedet ned i bordet, men pludselig kom solen, og om natten fik jeg opfyldt to af mine andre bryllups-drømme: Vi sad rundt om et bål i haven og grillede skumfiduser på pinde, mens en af Jons venner spillede guitar, og lige inden, solen stod op, sendte vi thailandske papirlanterner til vejrs og ønskede os alt muligt godt.
Det var superromantisk!

Efter festen sov vi i Jons families sommerhus 200 meter væk sammen med alle vores venner. Nogle i telte i haven, andre på luftmadrasser eller bag i biler. Og næste morgen spiste vi morgenmad sammen allesammen, mens Jon og jeg pakkede gaver op.
Det hele var så dejligt uhøjtidligt og sjovt og hyggeligt, og forleden spurgte Jon, om vi ikke skulle forny vores løfter hver femte år.
Den er jeg satme med på!

Min herreseje svigerinde, Camille Lange, gav os verdens nok bedste bryllupsgave: En bryllupsvideo!
Det føles næsten lidt for privat at poste den hér midt på internettet.
Det kan være, jeg hiver den af igen på et senere tidspunkt, men den er altså bare så fin, så nu deler jeg i Skt. Valentins navn! 🙂

Alle billederne i denne post er i øvrigt taget af Hein Photography.
Ham er jeg NØDT til at anbefale, han var helt usynlig på dagen, men tog nogle vildt fine billeder, synes jeg.

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

Sundhed, lange ben, frosne dyr og Nutella

I går aftes, da jeg meldte ‘ordet frit’ og startede en spørgerunde, havde jeg regnet med primær interesse indenfor uddannelse, hårshampoo og job, but you ladies dig deep!
Jeg føler mig lidt som én, der har foreslået at lege ‘sandhed eller konsekvens’, og når det så bliver min tur, tør jeg ikke alligevel og faker et hosteanfald for at forlade lokalet … 🙂

Men i stedet for at kyllinge ud, vil jeg knække svarene lidt op i bidder, så modet kan vokse sig større henad vejen!
Mange af de spørgsmål, jeg har fået, fortjener svar, som er mere end bare én linie, så min tanke er at tage udgangspunkt i dem i en række blogindlæg i løbet af den næste tid. I hope that’s cool?
Jeg vil meget gerne fortælle om mit og Jons bryllup, men jeg tænker, det ville være sygt hyggeligt at gemme den til Valentine’s Day!

kageJeg fik et spørgsmål om mit forhold til sundhed, som jeg tænkte lidt over.
Da jeg var barn i Mommark (Yes, det er der sgu noget, der hedder …), handlede sundhed om, at man skulle spise en masse kartofler og ikke for meget slik.
Begge mine forældre røg og spillede tennis (sjældent samtidig), og jeg gik til gymnastik flere gange om ugen.

I dag handler sundhed om fitness-træning og kostplaner, og det kan jeg ikke finde ud af.
Jeg har signet up som fitness-center-medlem mange gange efterhånden, og jeg er altid sådan én, der kommer til én time og så aldrig igen (hvilket minder mig om, at jeg skal have opsagt mit medlemsskab hos Fitness.dk …) Måske ville det være anderledes, hvis jeg havde et problem med min vægt, men det har jeg ikke.
Jeg vejer det, jeg vejer, og det falder heldigvis indenfor ‘normal’-kategorien, så det giver mig ikke rigtigt anledning til at spise andet end det, jeg helst vil.
Et par måneder før mit bryllup i sommer, ville jeg allligevel gerne lige prøve at  smide 3-4 kilo (it’s a bride thing), så jeg droppede al stivelse og (det meste …) sukker i 6 uger, og vægten rokkede sig ikke ud af flækken.
Jeg tror, mad og jeg har indgået en eller anden form for stiltiende aftale, og den kan jeg ikke bare sådan lige komme og rode op i!

Da jeg voksede op, var jeg ret bette i det, så ved vores køkkenbord var ‘sundhed’ lig med at spise op.
Idet jeg var barn på landet, havde vi to kummefrysere i laden, som altid var beboet af et meget koldt lam, en meget kold gris og en halv ko. Skåret i stykker og lagt i poser, forståes.
I køkkenhaven havde vi bønner og kartofler, så 9 ud af 10 måltider var noget med kød, kartofler og sovs. Og bønner.
Og det er den slags mad, jeg bedst kan lide i dag.
Hvis en salat har for mange forskellige ingredienser og spændende dressinger, bliver mine smagsløg stressede og bakker ud.03
Jeg vil helst have en bøf. Med kartofler. Og bernaise. Liggende med lidt mellemrum imellem sig på tallerknen, så jeg selv kan vælge, hvornår de skal parres.
Til gengæld får jeg ondt i sundhedssamvittigheden, hvis jeg springer et måltid over. Et levn fra dengang, jeg var et skravl, velsagtens.
Og nu, hvor jeg er gravid, har jeg fået besked på at drikke 0,75 liter mælk om dagen, så det gør jeg troeligt!
Men jeg spiser hjemmebagte boller med nutella til uden at få så meget som de mindste samvittighedskvaler.

Jeg kan tømme en pakke Samba-flødeboller og drikke en liter cola til inden første reklamepause i en fredagsfilm på TV3 uden egentlig at registrere det. Til gengæld får jeg dårlig samvittighed, hvis jeg har for travlt til at spise frokost, ikke sover nok eller drikker for mange sjusser for mange dage i træk.

Det bedste, jeg nogensinde har gjort for min selvopfattelse, er at starte med at arbejde på ELLE.
Inden da ønskede jeg mig længere stænger og tydeligere kraveben, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor det så helt anderledes ud på mig end i bladene, når jeg iførte mig lavtaljede jeans og flade sko.
At blive en del af modeverden i en (voksen) alder af 28 har vist mig, hvorfor det bare er skide-dumt at sammenligne sig med modellerne.
For det første er de fleste af dem imellem 16 og 20 år. Deres stofskifte er et andet sted end voksne menneskers.
For det andet svarer det til at sammenligne sig med en hest. Eller en flagermus!
02Modellerne er en anden race – forstået på den måde, at de er udvalgt, FORDI de har tydeligere kraveben og længere stænger end os andre. Og det kan man ikke spise sig til, lige meget hvor ‘all in’ man går på LCHF, paleo eller South Beach-kuren.
Og det kan da godt være, at de har længere ben, men hvor mange hér ville gerne bytte sig til dem imod så at skulle være 16 år igen?
Og have bumser, ikke vide, om man klarer gymnasiet, bo hjemme, have sengetider og ikke engang have overvejet – let alone gennemført – en uddannelse endnu? HELL no!

Da jeg erkendte det, fandt jeg ud af, at jeg har korte ben, men en ganske OK ass. så jeg skal langt hellere gå i højtaljede bukser og sko med hæl. Og være godt tilfreds med det sted, jeg er i livet lige nu, for det kommer aldrig tilbage – på godt og ondt.
Og hvis jeg irriterer mig for meget over mine bløde mormor-arme nu, er jeg stensikker på, at jeg engang i en alder af 65 med titel som forhåbentlig både farmor og mormor vil se på billeder og ærgre mig over, at jeg ikke lagde fokus et andet sted, for så slemt står det da heller ikke til.

Det er sgu nok i korte træk mit forhold til begrebet ‘sundhed’. 🙂

Søndag i for små sko og med store babser

Det gode ved at bo 5 meter fra Strøget i København er, at man kan spæne ned på gaden og impulsshoppe, når man pluuudselig erkender, at man ikke har noget som helst i tøjskabet.
Det dårlige ved at bo 5 meter fra Strøget i København er, well … Det samme!

Heldigvis bevæger jeg mig efterhånden så langsomt, at det altid tager mig en krig at komme op til kassen i butikkerne, så jeg kan slet ikke undgå at tænke mine køb igennem, før jeg kører kortet.

I aften skal jeg jo eskortere min mand til Robert Prisuddelingen, som finder sted på Tivoli Congress Center. Jon spiller med i Kødkataloget på DR3 og Sjit Happens på TV2 Zulu, og begge serier er nomineret til en Robert. Så jeg ser det lidt som sidste chance for, at jeg kan dulle mig op og holde til det, inden jeg når en sprængfarlighed af den kaliber, så Rulle-Marie vil blive tilkaldt ved min ankomst …

I morges så jeg ganske vrangvilligt i øjnene, at mine Miu Miu-stiletter må blive på bænken.
Jeg lyver ikke, når jeg siger, at min fod buede op ad skoen, som var jeg én af de onde stedsøstre, der gør, hvad hun kan for at lyve sig et kendis-knald med prinsen i Askepot.
Min mand kalder dem ‘hobbitfødder’ … Seems legit!

tingSå jeg røg altså på Strøget i al min magt og vælde for at finde et par billige sko med hæl i størrelse 39, og jeg endte i Aldo, hvor der heldigvis var 70% rabat. Bum!
Jeg har altså købt et par stiletter, som jeg kun skal have på én gang. Jeg føler mig som Medina!

Efterfølgende kravlede jeg i Illum for at finde sådan en snyde-gummi-BH uden stropper og spænde, som passer til min Utzon-kjole, som er gennemsigtig på ryggen. Sådan en slags BH har jeg aldrig haft før, idet jeg sådan set aldrig har haft bryster før. Og som min folkeskole-“kammerat” sagde: “Ville du måske gå med handsker, hvis du ikke havde hænder…?”

Damen i Illum spurgte, hvilken størrelse, jeg skulle bruge, og da jeg bare trak på skulderen som for at signalere, at jeg har opgivet at følge med min krops udvikling, stak hun lynhurtigt hånden ind under min jakke, maste min venstre babs lidt mellem sin tommel- og pegefinger og proklamerede rask væk “Du er en D-skål!”
Mens hun hentede den dobbelte gummidut, som mest af alt ligner to pessarer hæftet sammen på midten, bekæmpede jeg en trang bollertil at prale på facebook med min nye status som barmfager.
Nu mangler jeg bare at vælge neglelak og spise lidt flere af de fødselsdagsboller med glasur, som jeg producerede i går.
Åh, hvilken vidunderlig søndag!
Jeg håber, I også nyder jeres. 🙂