Tvillinger

Askepot for en aften!

Aftenens WC-selfie.

Aftenens WC-selfie.

Så oprandt dagen for ELLE Style Awards 2014!
Hvis jeg ikke havde været sådan en bly viol, ville jeg vise jer et billede af mig selv fuldstændig dullet helt op under loftet med kunstige krøller i håret, makeup alle vegne og verdens flotteste Wettergren-øreringe i ørene – siddende i det syrenfarvede foderbræt 10 minutter før afgang til DRs koncertsal med kærlighedskrapylerne koblet til Babs og Nutte. I sandhed et clash af to verdner! 😊

Klokken 16.30 indfandt jeg mig til ELLE Style Awards sammen med alle mine kolleger, og jeg blev helt modfalden, da jeg ganske som antaget måtte erfare, at de, næsten alle som én, var iklædt små, sorte rør, som i sandhed fremhævede deres figurer, men som også lidt fik mig til at ligne en struds blandt (slanke) solsorte.
Men jeg fik fornyet mod i min fantastiske Høvring-kreation og dens tylskørts brusen, da min lækre chef, Cecilie Christiansen, åbenbarede sig selv for os i den smukkeste, hvide pral af en sag af Mark Tan! Hurra! 😊

Vi fik taget fællesbillede til magasinet, en time senere kom gæsterne og den vanlige smalltalk begyndte. Her kan jeg anbefale at føde tvillinger! Så har man virkelig noget at tale om, folk har noget at spørge ind til efter kindkysset, og hele seancen bliver lige lidt mindre akavet end den ellers vanlige ‘Nååh, hvad så?’ ‘Joeh, tak. Jeg klager ikke. Og du?’ ‘Jojo, god aften!’

 

I selskab med en af de kolleger, jeg savner mest fra ELLE, web-lady Cecilie Rubini aka. Sneglcille.

I selskab med en af de kolleger, jeg savner mest fra ELLE, web-lady Cecilie Rubini aka. Sneglcille.

Middagen var sygt lækker, faktisk, selvom det var lidt træls, at man ikke kunne få cola til.
Min borddame var den cool blogger Fedty, som til dagligt hedder Maria Barfod. Hun har også en søn, så vi sludrede om børn den ganske aften. OG så viste det sig også, at vi deler en ekskæreste.
Da vi nåede hovedretten, begyndte jeg at savne ungerne. Det har jeg ikke prøvet før. Jeg har ikke før forladt indhegningen uden ungerne i mere end halvanden time, og det kunne pludselig mærkes. Underlig følelse.
Jeg savnede som sådan ikke deres personligheder, for de findes ikke rigtigt endnu, men jeg savnede at sidde i sofaen med dem og Jon og bare være nær. Og da det blev tid til deres sidste amning inden sengetid, som i aftenens anledning var erstattet af sutteflasker, følte jeg mig som en egoistisk kost af en mor, at jeg sådan stod der og gjorde mig til i stedet for at nære mine børn.
Men jeg kom igennem awardshowet, som var fantastisk smukt og sejt, og jeg grinede af Iben Hjejle som værtinde. Aldrig før har en anden ELLE-pige end undertegnede været så brovten! Hun talte om understel og samlejer oftere, end jeg selv normalt kan nå på en almindelig mandag, det var i sandhed imponerende.

Se lige min chef, Cecilie Christiansen, i sin Mark Tan-kjole! OMG!

Se lige min chef, Cecilie Christiansen, i sin Mark Tan-kjole! OMG!

Efter awardshowet spurtede jeg ud i hall’en for at drøne hjem til min familie. Jeg har aldrig været i DR Byen før, og der var folk über alles, så jeg kunne ikke finde ud. Jeg blev nærmest småfebrilsk, og som jeg stod der og panikkede, blev jeg pludselig afbrudt af den sødeste pige, som prikkede mig på skulderen og sagde, at jeg havde verdens bedste blog.
Jeg blev så stolt og glad, som jeg stod der midt i min forvirring, at jeg som reaktion faldt hende om halsen og gav hende verdens største krammer. Den var i hvert fald i top ti!
Jeg fandt udgangen, hvor jeg mødte endnu en læser, som gav mig et kompliment. Jeg fik NÆSTEN lyst til at blive, så jeg kunne se, hvor mange, det kunne blive til, men det trak i mit hjerte og mine babser for at komme hjem og kysse de små og ham den store, så det gjorde jeg i stedet.
Jeg havde planlagt at hive ungerne op af sengen, vække den blidt og få dem til at lette trykket på barmen, men selvom jeg sågar tog ublide metoder i brug, var det komplet umuligt at vække de to sovetryner. Nu har vi lært dem at sove igennem, og så skal vi satme ikke sådan komme og trække det tilbage.
Så jeg fandt mig selv stående bøjet over håndvasken på toilettet og ved håndkraft malke mig selv alt imens klokken slog tolv på rådhusuret i baggrunden. Askepots aften var i sandhed forbi, men inde i soveværelset lå heldigvis både prinsen og hele Kongeriget.
Jeg er sgu en heldig kartoffel.

SMUK borddækning!

SMUK borddækning!

Oahland på scenen med sit blå hår.

Oahland på scenen med sit blå hår.

Sidste år havde Anders W. Berthelsen og Peter Frödin førlænget håret - i år var det skægget.

Sidste år havde Anders W. Berthelsen og Peter Frödin forlænget håret – i år var det skægget.

Chefen siger tak for i aften!

Chefen siger tak for i aften!

 

 

 

 

Søndag med Nutella, manicure og medmenneskelighed …

Fødselsdagskurv fra Nutella. Tillykke til MIG, sgu da!

Fødselsdagskurv fra Nutella. Tillykke til MIG, sgu da!

I går startede dagen med, at jeg vågnede kl. 9.15 helt tummelumsk ved, at det ringede på døren. Ungerne sov som gymnasieelever efter Roskilde Festival, og det havde de såmænd gjort siden kl. 22 den foregående aften kun afbrudt af en kort spisepause kl. 6.30. Synkront.
Jeg ved det, det er skide-unfair. Og jeg skal baaaare vente mig, det skal nok blive værre. Det siger folk. Pudsigt, for hvis det var gået dårligt, havde de sagt “Baaaare vent, det skak nok blive bedre”.
Men jeg gider ikke “bare vent’e” på noget som helst! Jeg forbeholder mig retten til at nyde min og mine krapylers nattesøvn lige nu, hvor vi får den så sødeligt. Slut, prut, finale! 😊

Nåh, men videre med historien. Udenfor min hoveddør stod en yndig pige, som smilende overbragte mig en stor kurv fuld af fortræffeligheder. Her var både en stor buket blomster, et italiensk filonebrød, friskpresset appelsinjuice, friskristet kaffe, ananas og selvfølgelig Nutella! I går var det nemlig (åbenbart) Nutellas 50 års fødselsdag, og hvem mere passende at invitere til at deltage i fejringen heraf end undertegnede? Det er satme kløgtig PR!
Min far og hans kone, som endnu var på besøg, kunne slet ikke forstå begrebet med, at fremmede mennesker sådan skænkede os lækkerier til døren. “Når jeg fortæller det her til mine veninder, tror de, jeg lyver”, bedyrede Elke.
Efter morgenmaden drog jeg til Frederiksberg sans kids for at deltage i opdulningen forud for ELLE Style Awards sammen med mine ELLE-kolleger. Det var et helt lille blogger-træf, da min skidedygtige digitalassistent på ELLE og IN er Cecilie Rubini (i visse kredse kendt som Sneglcille), mens min barselsvikar, som har ansvaret for de to sites i det næste års tid, mens jeg skifter ble, er Laura, som blogger under navnet StyleJunkie.
Cecilie og jeg deler en stor og tung kærlighed for tysk chokolade og gin/tonic, men denne formiddag “nøjedes” vi med manicure, fiksning af bryn og spraytan.

Nu med nude negle.

Nu med nude negle.

Jeg sprang dog spraymalingen over i frygt for at give den videre til Hugo og Berta, når de ligger og sovser rundt i mælk op ad nymalet hud, når jeg ammer dem. Ville sgu være ærgerligt, hvis de skulle drible rundt med hver deres lille Lundin-face, fordi mor skal i byen!
Da jeg efter traktementet til fods atter bevægede mig mod Vestergade og min nærmeste familie, kom regnen. Og ude i den stæsede marathonløberne rundt. Jeg trak lidt på smilebåndet og tænkte “Gå dog hjem i tørvejr og smæk benene op!”
Men mit indre humør skiftede, da jeg kom ned til Vestergade, hvor en hel delegation af løbere netop drejede om hjørnet. Fortovet langs ruten var pakket af våde mennesker, som med allerstørste entusiasme stod i regnet og vild-vold-heppede på disse fremmede løbende. Og de lagde denondenlyneme kræfter bag! “Kom såååå, min ven! Kom så det sidste! I er seje! Det ser pissegodt ud!”
Alle de mennesker kan ikke allesammen have kendt alle de løbere, men alligevel virkede det som om, det vigtigste i deres kollektive verden denne regnvåde søndag eftermiddag var at hjælpe disse sportsudøvere med at nå deres mål. Jeg blev helt smårørt på menneskehedens vegne.
Således ansporet til mere motion i det daglige tog jeg trappen op til anden sal, da jeg kom hjem (Hahaha, som om! Jeg tog selvfølgelig elevatoren. Men det i højt humør!)

 

 

Louboutin, knækkede lemmer og dåbs-kompromisser

Berta <3

Berta ❤

Mine fødder har genfundet deres rette størrelse. Jeg passer atter en str. 37,5!
Nuvel, jeg har faktisk stadig lidt vand i benene, så i de forkerte sandaler KAN mine fusser godt minde lidt om skinke. Men længden passer! Og væskeophobningerne MÅ sgu da snart fucke af.
Derfor takkede jeg “Ja, ja, åh, Gud, JAAAAAAH”, da jeg modtog en invitation til kollektionssalg hos Louboutin. Jeg så desværre først mailen sidst på dagen, så jeg gik glip af det helt store udvalg, men jeg lykkedes med at få grabberne i et par fantastiske, højhælede sandaler, som jeg længe har lavet trutmund til på nettet, men ikke haft råd til. Se dem her.
Nu er de mine, og det eneste, der mangler, er at jeg generobrer evnen til at gå i stiletter. Og dét snapt, da ELLE Style Awards altså er på mandag!

I dag skal både jeg og ungerne til kiropraktor. Jeg skal have knækket kroppen på plads efter at have båret dem, og de skal have mini-nakkemassager for det samme. Jeg fik min første behandling i sidste uge, og jeg har aldrig prøvet det tidligere.
Da Kamilla Holst, som vores smukke behandler hedder, knækkede først min ryg, så min nakke, min lænd og mit bækken, lød det, som når man lader al sin aggression gå ud over en boblekuvert! Helt crazy. Og bagefter havde jeg det meget bedre!

Og så er jagten gået ind på dåbskjoler, hvilket ikke er nogen helt let opgave.
Barylerne skal døbes på Jons og min 1-års bryllupsdag d. 15. juni hos min familie på Als. Det bliver kun de allernærmeste slægtninge som gæster, og jeg har bestilt solskin og grillpølser til bagefter, så jeg glæder mig helt tumpet.
Jon synes, det var drag-agtigt, at Hugo skulle i kjole på dagen, men jeg synes, at de ville ligne et incestuøst bette brudepar, hvis vi klædte Berta i lang, hvid kjole og Hugo i bukser og hvad man eller kan få, der minder om en skjorte til én, der vejer 5 kilo.
Så kompromisset bliver, at begge unger bærer dåbskjole. Og indenunder har Hugo så en lillebitte bodystocking med Manchester Uniteds logo på. Bum! Everybody wins!

Forresten er der sket noget vildt!
Jeg er blevet nomineret i kategorien ‘Bedste Blog’ til Børn I Byen-prisen, og jeg er oppe imod nogle ordentlige sværvægtere!
Man kan stemme på én af os her! Fell very free! 😊

Og så er det i morgen, jeg er vært ved et lille event i Magasin fra kl. 17 – 19. Please drop by! Tilmelding er ikke bydende nødvendigt.
Desuden har jeg opdateret BADEVÆRELSET.

Om Victor, hvidt brød, revet ost og regnvejr

20140513-080521.jpgJeg var i går på Café Victor, hvor jeg spiste en i øvrigt udmærket skinke/ost-sandwich i selskab med den vanvittigt charmerende og talentfulde smykkedesigner Julie Wettergren.
Nu kommer jeg ikke ofte så fine steder på eget initiativ. Jeg ligger nok inde med en lille fordom om, at man skal sparke sig frem mellem Jan Fog’er og Torkild Thyrring’er og kun kan få laks på rugbrød med brøndkarse sådanne steder.
Min sandwich blev serveret på hvidt brød (toastbrød, faktisk! Overhovedet ikke ulig den fra Netto, jeg bruger til parisere herhjemme…), men ved bordet ved siden os sad sørme Mads Dinesen. Champagnedrengen fra TV3s ‘De Kræsne Købere’, I ved! Han drak desværre ikke Moët, men han nåede da at kaste 3-4 store Classic fadøl i svælget på den tid, det tog mig at befri min frokost for de største af salatbladene.

Eftermiddagens regnvåde selskab gjorde jeg mig, da jeg efter et arrangement på D’Angleterre måtte løbe hjem i vandmasserne, så jeg blev våd helt ind til amme-BH’en, fordi en eller anden stjal den fantastiske paraply, jeg netop i sidste uge fik forærede til et Moroccanoil-event!
Hvem stjæler en turkis paraply fra en anden dame i øsende regnvejr på D’Angleterre!? Jeg ønsker hende parkeringsbøder og tykke ankler.
Jeg stillede mig et øjeblik i ly i indgangen til Louis Vuitton-butikken på Amagertorv, men jeg blev gennet væk af dørmanden. Han kunne godt se morsomheden i, da jeg søgte at argumentere for, at man altså ér fashionabel nok til at stå i ly i Louis Vuitton, når grunden er, at man er paraply-bestjålet på selveste D’Angleterre, OG man har spist frokost på Victor, men lige lidt hjalp det, jeg måtte atter ud i vandmasserne. Måske talte det ikke til min fordel, at der stak en pose revet ost op af lommen på min Patrizia Pepe-jakke til den lasagne, Jon i samme øjeblik var i færd med at lave derhjemme.

Men hjem kom jeg! Til mine små kærligheds-krapyler, som nu for tredje gang har prøvet at undvære mig et par timer imellem to amninger. Jeg er stensikker på, at jeg savner dem mere, end de savner mig, og hvor er det dog en ny følelse at savne dem.
For tre måneder siden var alt, der skulle til for, at min dag blev god, at Jon lå på puden til højre for mig, når jeg vågnede om morgenen.
Nu er min lykke med ét blevet sammensat af så mange flere mennesker på én gang. Jeg er ikke længere min egen lykkes smed – min lykke afhænger nu af i hvert fald tre andre menneskers lykke, før jeg selv kan opnå min.
Men når de tre så ér det. Lykkelige, altså. Og det er de, når den store har lasagne i munden og de to små er færdige med at babbe på mine babser, og vi alle fire fylder sofaen ud, og der er zombier i fjernsynet.
Så er loftet for min lykkefølelse blevet potentielt mange-mange-doblet.
Jeg har ikke helt endnu gennemskuet, hvor højt, jeg kan komme op nu, men jeg fornemmer, at det er aldeles overvældende. På den helt og aldeles gode måde.
Således dyb og dybt taknemmelig på en tirsdag morgen. Men det må man godt engang imellem, ikke? 😊

Jeg håber sådan, vi alle sammen ses i Magasin på torsdag kl. 17-19 til “mit” lille Elizabeth Arden-event!
Læs mere her.

Kalder alle beauty-junkies!

 

Billedet her er fra Elizabeth Ardens fødselsdag.

Billedet her er fra Elizabeth Ardens fødselsdag.

Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Jeg er beauty-junkie!
Jeg har været tæt på at smage på min ansigtscreme, jeg har for tiden gang i fire forskellige hårshampoo’er, og hvis det ikke var bevist, at det gjorde folk sindssyge (seriøst, har I set den video med en mand, der har revet ansigtet af en hjemløs?), ville jeg sniffe badesalt og highlighter!
Lige nu har jeg en ekstra øjencreme liggende i en skuffe, til når jeg er færdig med den, jeg bruger nu, og det får mig til at føle mig rig.

Jeg holdt mig helt fra parabener og parfumer under min graviditet, hvilket også var meget fedt, da det gav mig indblik i en ny verden af produkter. Jeg har nu altid været superglad for Rudolph Care, men jeg opdagede også, at mandelolie er verdens billigste multi-produkt, at Nilens Jord har en lækker ansigtscreme, og at apoteket faktisk laver en god og billig shampoo og balsam.
Nu, da jeg har født frugten af mine anstrengelser på bryllupsnatten, har jeg atter taget gamle og nye favoritter i brug, og for at være ærlig: FUCK, hvor har jeg savnet parabener!!!
Jeg har brugt 1.015 kr. på en Rodial Tummy Tuck-creme til mavsen, har taget min julegave, Diors natcreme, i brug med største iver og ikke mindst er jeg så vild med min ‘Boosting 5 Minute Facial’- fra Elizabeth Arden, som er en ansigtsbehandling i to trin, der virkelig giver din hud den vildeste glød, og som du kan lave derhjemme på dig selv på under 5 minutter, at jeg hver aften må stoppe mig selv i at dry-humpe den.

Flere af jer har her på bloggen spurgt til LADY-LOGEN. Som man kan læse på ‘Om Mette Marie’ er logen et netværk, jeg startede for seks år siden. Her igennem har jeg arrangeret middage, fester, cocktailparties og andre events for mine lækre lady-medlemmer.
Jeg har igennem LADY-LOGEN mødt en masse sygt seje damer. Logen består af en skøn blanding af advokater, PR-piger, pædagoger, selvstændigt erhvervsdrivende, skolelærere og alt andet, man kan finde på at lave imellem kl. 8 og 17.
En af de seje tøser, jeg har lavet en del ballade med på loge-niveau, er Eva-Marie Sihm Carl, som er Nordic Key Account Manager hos Elizabeth Arden, og det har satme været skægt.
Så da hun forleden ringede og spurgte, om jeg havde lyst til at lave noget sammen igen, sagde jeg da ja!

_DSC1499aaDerfor vil jeg gerne invitere alle de, der skulle have lyst, til et bette event på torsdag d. 15. maj kl. 17-19 ved Elizabeth Ardens stand i Magasin ved Kgs. Nytorv her i hovedstaden.
Der kommer til at være små gaver til dem der kommer først, og man kan i deres kabine ved standen få lavet min favoritbehandling, ‘Boosting 5 Minute Facial’, ganske gratis, og selvfølgelig også købe den med hjem bagefter. Derudover vil der være 20% rabat på alle produkter fra Elizabeth Arden (med undtagelse af Prevage serien) – men kun fra kl. 17-19.
Sidst, men ikke mindst, får man en ornli’ krammer af mig (eller en highfive, hvis man mere er den type), for jeg hænger ud derinde under hele eventet og spiller smart.
Jeg glæder mig vildt meget til et par timer i beauty-himlen hos Elizabeth Arden, og kombineret med muligheden for at hilse på nogle af jer OG kunne shoppe Ardens lækre luksus-produkter til en god pris, får jeg helt kriller i maven. 😁

Hvis I kommer, så send en mail til mmleilange@twinpeaks.dk, så får I en bekræftelse tilbage. Man må gerne tage en veninde med. Eller en søster. Eller en kusine. You get the picture!

_DSC1593aPS: Bliv klogere på alle Elizabeth Ardens lækre produkter – og selvfølgelig den lækre 5-Minute-Facial på Magasins hjemmeside og læg eventuelt en slagplan for, hvad du skal købe på torsdag – med 20% rabat! 🙂
Læs mere her!
And you guessed it: Dette indlæg er lavet i samarbejde med Elizabeth Arden. 😊

En historisk dag

Først sover de nærmest igennem, og så ser de satme sådan her ud, når de vågner! #win

Først sover de nærmest igennem, og så ser de satme sådan her ud, når de vågner! #win

Okay, okay, okay! Jeg er nødt til at prale.
Jeg ved godt, mange af jer andre stod op til en våd og klam onsdag morgen, hvor luften var grå af tunge regndråber. Men herhjemme i mit køkken-alrum struttede solen med brystkassen, mens den spændte overarmene og Colgate-smilede som en sindssyg!
Der skete nemlig det, at Hugo og Berta blev lagt i seng kl. 21 i går aftes, og så sov de satme helt til kl. 9 i morges! Jeg var oppe en enkelt gang på halvvejen, hvor de gik i bar(m)en, og derefter gik Berta direkte i dørken, mens jeg lige tog et par runder med en meget smilende Hugo, før jeg fik slået ham ud. Og så sov vi sgu til klokken motherf***ing NI!
Helt glad stod jeg op og ristede müsliboller, som jeg påførte Nutella og i dagens anledning gav selskab af en kanelsnegl og et glas friskpresset appelsinjuice, mens de to kærligheds-krapyler gladelig sad i hver sin stol og smilede om kap med mig og hinanden.

Hello, beauties! Mommy's back!

Hello, beauties! Mommy’s back!

Midt i al denne morgen-moro greb jeg chancen. Hvis ikke nu, så aldrig: Jeg satte resolut kursen mod mit skoskab med lutter optimisme i blodet, og her indtraf det virkelige mirakel:
Mine elefantfødder har endelig taget sig helt sammen i bogstaveligste forstand! Det, der var et par klumpfødder i størrelse først 39, siden 41 (og da mælken løb til sågar en størrelse 43 i nogle dage), var omsider skrumpet ind til den størrelse 37, der matcher alle de stiletter, som bor i mit skab! Hvilken lykke! Selv de lidt for små Louboutins, jeg blev gift i, gled på min fus, som var jeg Askepot herself!  Og der skulle hverken hugges, stikkes eller klippes noget som helst!

Onsdag d. 7. maj 2014 går over i historien som lidt af en frækkert! Nu vil jeg spise resten af de M&M’s, der er til overs fra mit Melodi Grand Prix-orgie i går aftes og håbe på, at i nat arter sig omtrent som sin forgænger.

Deltag meget gerne i mit mini-spørgeskema (to spørgsmål, det tager jo ikke alverden) her!
Og jeg har nogle accessories til salg i KLÆDESKABET lige nu!

Weekend-nysgerrighed …

Det er lørdag aften, mit afkom sover, og min mand er i gang med at drikke sig stiv. Vi var i dag inviteret til børnefødselsdag hos hans bedste vens 4-årige datter. Det viste sig at være et skalkeskjul for en surprise-bryllup på Rådhuset!
Meget lækkert, chillet og bohemet. De skal giftes igen til sommer på deres egen måde, men nu er papirerne på plads.

På vej til Rådhuset! Berta og Hugo har fået nyt pynt fra Småfolk i vognen, så for dem er hver dag en fest!

På vej til Rådhuset! Berta og Hugo har fået nyt pynt fra Småfolk i vognen, så for dem er hver dag en fest! Berta har for ganske nyligt opdaget sin egen næse …

Nygift par med yndige brudepiger af egen avl.

Nygift par med yndige brudepiger af egen avl.

Prinsesser, grillpølser og baggårdskærlighed på en lørdag!

Prinsesser, grillpølser og baggårdskærlighed på en lørdag!

Nu ved I efterhånden så meget om mig, så nu er jeg blevet nysgerrig efter at vide, hvem I er.
Jeg er tit ude for, at der er nogen, der skriver i kommentarfeltet, at de ikke er min målgruppe, da de ikke har unger.
Jeg har først lige selv fået unger, så jeg er slet ikke vant til at se mig selv som en ‘mommy’ og har af samme grund ikke set denne blog som en “mommy blog”. Men når jeg kigger indholdet igennem, er jeg heldigvis ikke så dum, at jeg ikke kan regne ud, hvorfor man kunne ty til den fortolkning.
Men hvor om alting er: Som jeg sidder her i mit nattøj og piller mig selv i navlen, er jeg nysgerrig efter at vide, hvor mange af jer læsere, der egentlig er mommies, soon-to-be mommies eller måske slet ikke.
Så HVIS I gider, må I meget gerne afsløre det herunder. 🙂

Og så er der i øvrigt lidt nyt i BADEVÆRELSET.

Kærestedag, babes og kolde burgere …

D. 1. maj er den dag, Jon og jeg blev kærester tilbage i 2011.
Altså, nu er jeg den syge kærligheds-autist, så jeg kan alle datoer for alt, vi nogensinde har foretaget os sammen. Jeg ynder at komme dem alle i hu, om end det kan forekomme noget pubertært. Ikke med gaver og dyre middage, dog, men bare at fylde dagen med “Kan du huske, da jeg så sagde… Og du gjorde…” og så videre.
D. 17. april er datoen for vor første face-mail-udveksling, d. 24. april er den dato, vi havde vores første date, d. 1. maj er første gang, vi kyssede, og d. 10. juni var den dag, Jon spurgte mig, om vi skulle være kærester. 6aaa41b2cfab11e390ee0002c9df1698_8
Vi flyttede sammen d. 1. september året efter, og året efter igen friede han til mig d. 1. januar.
And I tell you this uden overhovedet at skæve til en kalender.
Til gengæld kan han mit telefonnummer, personnummer og mine bankoplysninger (Waaaait a minute …!) i hovedet, og det fatter jeg ikke. Vi brillerer alle på hver vor måde.

Anyway! Vi fejrer d. 1. maj hvert år som kærestedag, da det var den dag, vi lige så stille blev verliebte, og siden da har det været forbudt at snave med andre, med mindre man får penge for det! (O, romantikken i at være gift med en kunstner).

Ungerne startede dagen ud med at være venligt stillede. De vågnede kun to gange imellem midnat og kl. 9.30, så idet vi stod for én madning hver, fik vi begge ret mange timer med snuden i puden og vågnede overraskende udhvilede, da pakkeposten ringede på døren med den Bottega Veneta-pung, jeg har købt på Anywear.dk. Jeg har ikke råd til en splinterny én, men tiden var altså inde til en mor-pung, da jeg nu spæner rundt med tre sygesikringskort grundet ungerne og tre kontokort til fællesøkonomien grundet en barsel med for mange afsnit af Luksusfælden.

Efter en sen morgenmad besøgte vi babes’ne hos Noise PR. Seriøst! Der ligger en baggård på Strøget, som rummer det flotteste og mest stilede lokale fuld af de lækreste og mest tjekkede damer, jeg længe har set. Det er en ren snack-buffet!
Så kan den dér nye bar ‘Hot Buns’ godt gå hjem og trække torsk i land – hvis Noise PR ville, kunne de tage penge for deres fredagsbar og tjene boksen på byens bachelorer.

Da sulten meldte sig, satte vi os på Cock’s & Cows for at få (endnu en) burger og (endnu mere) milkshake.
Solen stod lige på, så selvom iPhonen spåede 12 grader i skyggen, må der have været mindst 27 grader i solen. Ungerne var iklædt hver deres (utroligt nuttede, men ditto uhensigtsmæssige) lille ulddragt og svedte som små forbrydere i en retssag.
Vi kunne ikke få vognen med indenfor, så til sidst måtte vi bede om lov til at sætte os om i gården, som ikke var åbnet for servering endnu, fordi dér altså var skygge og dermed kun 12 grader. Desuden var Berta vågnet og var skrupsulten, så jeg sad og småfrøs og smug-ammede i en uskøn forening, og Jon måtte skære min burger ud i små bidder, så jeg kunne spise med den hånd, der ikke agerede hovedpude for frøken Lange.
Ikke specielt romantisk – og så alligevel …
Jeg fik min milkshake to go, og den var så tyk, at jeg næsten ikke kunne få den op gennem sugerøret og så kold, at jeg nær havde sprunget et blodkar i mit højre øje ved første forsøg herpå. PERFECTION!
Til aftensmad har vi spist rugbrødsmadder, og her til aften har jeg sågar haft tid til at besvare mails, lægge neglelak, stalke venner på facebook og se ‘The Dictator’ på Zulu med det ene øje, alt imens jeg skriver dette her.

Desuden har vi nu fået booket vores trip til Samsø! D. 23. maj rykker vi ind på Hotel Strandlyst i en suite med havudsigt! Det lyder da som noget fra en film! Dagene skal bruges i selskab med Jons (og jo egentlig også min nu) familie, som bor på øen, og så har de nogle ret mean isvafler hos Café Underground i Nordby.
Barsel er sgu bomben, særligt når sommeren sådan rammer landet i april.
Nye sko i KLÆDESKABET!

Man kan få det hele!

 

20140426-105352.jpg

Da jeg var yngre, var jeg sikker på, at når jeg fik børn, ville jeg bo på Fyn.
Når jeg som barn skulle med mine forældre til København, tog vi ikke motorvejen over Fyn, men landevejen, så for mig var Fyn en grøn, frodig ø fuld af gårde og slotte og jordbær på størrelse med en knytnæve. Det perfekte sted at være barn!

Så blev jeg ældre og troede, at når jeg fik børn, ville jeg aldrig gå ud mere efter mørkets frembrud. Jeg har gået så meget ud i mine tyvere, at man burde give mig en medalje!
Da jeg var 26 år og single, fik mine bedste veninder børn, og som en form for modreaktion startede jeg et socialt netværk, jeg kaldte LADY-LOGEN. Jeg arrangerede en aften om måneden med middage og festlige byture med stiletter, champagne og cocktailkjoler (stærkt inspireret af Sex and the City). Det varede ved i seks år, indtil jeg blev højgravid, og hold nu kælderdøren lukket, hvor har det været sjovt! Jeg har spist bøffer alle de steder, der serveres bøf og skamdanset på alle byens dansegulve sammen med de 55 ladies, som tilsammen udgjorde LADY-LOGEN Level I.
Derfor troede jeg nærmest indtil i sidste uge, at lysten til at gå ud var helt slidt op, og at man ikke sådan kunne blande de to verdner – mor/far/børn og fest/ballade.
Men man så åbenbart godt få det hele!

01Nina (I ved, Kopiernes mor) og jeg aftalte for nogle uger siden, at vi i går, fredag, skulle tage ud at spise imellem to amninger. Ikke en burger eller en cæsar-salat i Strædet, men noget ordentligt! Noget med bøf og bobler!
Efter en bette tøjkrise endte jeg i bukser i stedet for kjole (Okay, jeg kan godt se på billedet, at jeg burde have dampet skjorten…) og mødtes med Nina på PS!
Vi sad i baren og spiste vores bøf, og stedet var proppet med folk! Jeg mødte en masse, jeg kendte, og det føles som om, jeg var hoppet ind i en tidsmaskine og for 2,5 time blevet smidt tilbage i tiden. Det var mageløst! (Og det eneste, Nina og jeg naturligvis talte om, var ungerne.)
Selvom jeg elsker at få jeres ros for, at jeg er en relativt easy rider i hele det her dobbelt motherhood-projekt, så er det virkelig en velsignelse at have en ligesindet at vende alting med – både teorier, tanker og praktikker.
Efter en bjergtagende bøf og den mest velsmagende gin/tonic, jeg har fået i mit liv, gik vi ind på cocktailbaren O’s ved siden af, hvor ejerinden Le bød på cava. Efter tyve minutter (kl. 21.39) ringede Jon og spurgte, om han skulle stoppe en flaske i flaben på ungerne, hvilket jeg nægtede, sprang op på min svigermors cykel og drønede hjem og smed BH’en!
Det var nærmest flippet at sidde dér med læbestift på og ringen for ørene efter larmen på beværtningerne og amme to børn!
Efter 2 timer og 39 minutter tilbage i tiden, trak mine små soulmates stadig vejret, og Jon havde købt P-tærter og sat ‘The Walking Dead’ klar på afspilleren! Hvem her gad ikke godt slutte alle byture på de måde?!

Jeg har opdaget, at det altså er MIG, der har fået børn. Ikke én, der ligner mig, men som er helt anderledes og moragtig, vil bo på Fyn og pludselig drikker kaffe og afskyr sociale medier og sammenkomster. Jeg vil vel egentlig bare gerne have det hele! Og det kan man åbenbart godt få.
Verden er så optur!

Bleer på Strøget, kjoler og stiletter …

Wrapped up in babies! :-)

Wrapped up in babies! 🙂

Jeg har følt mig sådan lidt Nynnes Dagbog-agtig on/off de seneste par dage.
Forleden fik jeg besøg af en veninde, som skulle med ud at lufte tvillingerne. Gangen i vores opgang er kun liige bred nok til, at man få barnevognen igennem og hen til elevatoren. Det har også den smarte betydning, at man ikke kan gå ned uden at tage skraldeposen med, for man kan ikke komme forbi den, man har parkeret udenfor døren.
Denne dag stod der to struttende styks gennemsigtige poser propfulde af pruttebleer, og jeg smed dem op på vognen og kørte ned, mens jeg (som altid) talte Fanden et øre af.
Jeg var så optaget af mine egne geniale pointer, at vi nåede ned midt på Strøget, hvor vi stod ganske til offentlig skue (og sådan en dobbeltvogn kaster alligevel nogle blikke af sig), før jeg opdagede, at jeg havde taget børnenes belortede bleerne med på Strøgtur..

Om aftenen kom min seje lillesøs på besøg. Berta sad og var lidt vrissen i sin stol, så jeg øjnede mit snit til slå to ting sammen: Få løst et praktisk problem OG høste anerkende for min fantastiske humor, så jeg pegede på barnets sut og så forventningsfuldt på min søster, mens jeg sagde “Gider du ikke lige sætte en PROP i BERTA?! Hahaha!? Get it?! Prop og Berta!?” 😜
Min søster så på mig, som kun lillesøstre kan og sukkede “Hold nu bare op, det var mig, der opfandt den joke, sidst jeg var her, og jeg har også godt set, at du nogle gange tager æren for andre af mine geniale vendinger på bloggen…”
Ups. Busted!

Desuden formåede jeg i går at gå en hel dag ganske uden at få gylp på tøjet, hvilket er lidt af en bedrift, når man som jeg dagligt er udsat for dobbelt-påvirkning. Det blev så komplet ligegyldigt, da jeg om aftenen meldte mig frivilligt til at lave spaghetti med kødsovs og efter projektet komplet lignede en 5-årig efter en playdate med en flaske Heinz.

Men jeg skal altså op på stiletterne i aften! Jeg glæder mig helt pjattet meget.
Jeg har lagt en skudsikker plan med Nina, min veninde, som blev tvillingemor 5 uger inden mig: Vi skal ud at spise imellem to amninger!
Planen er, at jeg kl. 18.15 kaster jeg mig ind i Foderbrættet og kobler ungerne fast til bar(m)en, får dem spist godt af, drøner ned ad Vestergade og sætter mig til bords med Nina på PS Bar & Grill kl. 19! Vi har bordet indtil kl. 21, hvilket giver mig kun rigeligt tid til at være hjemme til næste amning kl. 22! BUM! (Jeg ELSKER at bo i indre by!)

Og man må vel gerne få én drink, ikke?
Jeg mener, geniale mennesker er opflasket af generationer, som lagde grædende babyer i seng med en klud dyppet i whisky for at få dem til at klappe kaje, så at jeg deler én gin/tonic med mine kids gennem modermælken, gør nok ingen skade. Slet ikke i det københavnske barmiljø, hvor der kun er 2 cl i en drink (GOD, jeg savner at være fuld i Barcelona!)
Jeg har ikke drukket en dråbe, siden jeg blev gravid, så sandsynligvis bliver jeg sejlende steif af en enkelt. Jeg må hellere sippe …

Stiletterne i min elskede samling er stadig lidt for små til mig, men jeg har stadig troen på, at jeg kommer tilbage til min vanlige str. 37, og jeg har et par superfine Ganni-vikarer i en 38, som nok kommer til at gøre det ud for aftenens benforlængere!

Nogen, der vil overtage denne skønhed?

Nogen, der vil overtage denne skønhed?

Mens Jon forleden så fodbold med begge ungerne på vommen, benyttede jeg gladelig tiden til at få ryddet op i mit klædeskab!
Jeg fik lagt tøj til side til Røde Kors, smidt tøj i kælderen og ikke mindst hængt tøj op i farveorden! Det ligner en butik i mit skab nu, jeg elsker det!
Midt i missionen fandt jeg en fantastisk pudderfarvet puf-kjole, jeg købte i H&M engang for over 10 år siden.
Jeg lagde et billede ud af mig selv i den på Instagram (se det her: @mmleilange) og bad om folks mening, og det tyder altså på, at jeg bør gemme den til Bertas klæd-ud-kasse… 🙂

Men desværre er jeg nødt til at sælge min MSGM-kjole.. ØV! Jeg håber altid, jeg kan slippe afsted med den slags snit, og det kan jeg bare ikke.
Den kjole klæder bedst piger, som også gør det godt i By Malene Birger-kjoler. Sådan nogle med lange stænger og sådan. Ikke sådan nogle (som moi) og lidt fylde til gården (og pt. også gaden!), for da kommer kjolen bare til at se slasket og firkantet ud, og det er satme synd, når den nu er så læx.
Så hvis du er langbenet, og du kunne tænke dig en ny sommerkjole, så skriv til mmleilange@twinpeaks.dk.
Jeg købte den på udsalg på Nelly.com, hvor den nu er udsolgt. Den var sat ned fra lidt over 4.000 kr. til lidt over 1.200, og jeg sælger den til den første, der byder 1.200, og så skal jeg nok stå for portoen.

Jeg har i øvrigt  opdateret KLÆDESKABET og BADEVÆRELSET! Og husk at deltage i KONKURRENCEN! 🙂

Nu er der efterhånden en del, der har rykket efter et indlæg fra Jon! Han vil vildt gerne, men han er jo ikke den vante blogger, og vi har derfor besluttet, at jeg skal interviewe ham! Så skriv jeres spørgsmål til ham om aaalt muligt i kommentarfeltet herunder, så sørger jeg for, at det indlæg kommer op i næste uge. Så må vi bare håbe, han ikke siger ‘No comments’ til alt for meget. 🙂

Hav en dejlig fredag! De siger, at solen kommer tilbage i weekenden, det er knagme god timing!