Lidt om weekend, søvn og hvad kvinder vil have i mænd

Facebook-20140914-023957Hurra, så blev det weekend, og Jon kom hjem!
Krapylerne og jeg hentede ham på hovedbanegården, med overskæg og alt, og vi må have lignet opvarmningen til en tysk pornofilm (minus the kids), for jeg kunne slet ikke stoppe med at snave ham dér midt på perronen, da jeg først var gået i gang.
Jeg synes, det er ret hyggeligt at være alene hjemme med ungerne til en forandring. Der er kun dem og mig, så det bliver til endnu flere møssere, end det ellers gør, og de sover stadig 12 timer hver nat. Men det gør jeg ikke. Som jeg tidligere har beskrevet her, er jeg skidegod til at spille på blokfløjte, jeg stuver en mean hvidkål, og så kan jeg lægge T-shirts sammen præcis på samme måde, som de gør det i butikkerne, men jeg er snotdum til at sove.
Ungerne sover ganske vist natten lang, men de kan stadig ikke finde ud af at samle sutten op ved egen hjælp, så et par gange i løbet af en nat, kalder de på assistance. Så snart, sutten atter er på plads lige under næsen, sover de igen. Og det gør jeg også – indtil sidst på natten … Hvis jeg bliver hidkaldt til børneværelset efter klokken 5, siger min jordnød af en hjerte til sig selv “Oh, well, nu er der jo alligevel max tre timer, til de skal op, så det er da spild af kræfter at falde i søvn igen”, og så kan jeg altså ligge dér og stirre op i IKEA-lampen. Den eneste måde, det kan undgås på, er ved at jeg sparker til Jon, så han kan gå ind og remonterer ungernes plastik-pat-proteser, og jeg kan ryge direkte tilbage til Drømmeland. Og det duer jo ligesom kun, når han er der. Så jeg var sygt glad for at se ham igen! 😉

Efter at han kom ind ad døren, skulle jeg lige bruge et halvt døgn på at tage mig sammen og ikke sige “Jamen, vi plejer altså at gøre SÅDAN her”, fordi jeg åbenbart efter fire sølle dage alene på dækket føler mig som en fandens kaptajn. Vi damer må sgu være træls nogle gange. Vi vil have mænd, der er MÆND, men samtidig er tankelæsere og gør alt på vores måde. I bund og grund siger de fleste kvinder, jeg kender, at de vil have en mand, der kan sætte dem på plads. Men jeg har fandme aldrig mødt en kvinde, der et halvt år inde i parforholdet så rent faktisk kunne sætte pris på, at han gjorde brug af den evne. Jon kan heldigvis se på mig igennem øjenbrynet på en bestemt måde, som gør, at jeg afspiller den sidste sætning, jeg sagde, inde i mit hoved og hører den selv, hvilket tit kan være ret åbenbarende.
Jeg havde inden afrejse sagt, at jeg ville se frem til, at han lørdag aften ville ægge mig og diske op med lækker mad. Det hørte min kære mand som, at jeg gerne ville have en æggemad. Man kan ikke vinde hver gang.

I morgen går turen til Göteborg! Jeg har store planer om at se, om jeg kan redde mig en statistrolle i sagaen om Sauna Gus.
De, der ikke ved, hvem jeg taler om, kan stifte bekendtskab med Sauna Gus spillet af Gustav Giese i drengenes hjemmelavede sideprojekt her. Og så er der i øvrigt high fives til den, der kan gætte, hvem Gustav spiller i EM92-filmen. Hint: Tjek hans hår.
MANNER, hvor jeg glæder mig til at se den film!

God søndag, I derude!
Tips til, hvad I gerne vil læse om, spørgsmål og den slags, modtages i øvrigt gerne!
Jeg brygger stadig på det forslag, der hed “børn på de sociale medier”. Den er ikke helt nem, når man i bund og grund havde én opfattelse, før man fik unger, som så ændrede sig, da man fik børn og blog samtidig… Men jeg brygger!

Og så lige op til weekenden!

IMG_7550-1.JPG
Så kom pakkeposten fra DHL, den dummme skid. Han så ellers så flink ud, da han trådte ud af elevatoren ved vores lejlighed, og han smilede stort, da jeg mødte ham med armene i vejret og udtrykte min begejstring med et ‘Yaaaaaay!!’, da jeg modtog min forsendelse fra Zara. Jeg var ellers NÆSTEN parat til at tilgive ham, at jeg havde siddet og ventet på ham indendøre helt til kl. 15.30, fordi DHLs politik forbyder deres kunder at have andre planer de dage, man modtager sine pakker.
Men han var en ulv i fåreklæder, den pakkegut. Han kom nemlig med alt for småt tøj… Det lignede til forveksling det, jeg havde bestilt, og størrelserne stemte ifølge mærkerne overens med det, jeg plejer at passe. Men hele baduljen var for småt. Den fusker… Jeg ved ikke, hvordan han gjorde det, men det var ikke pænt gjort. Og så lige op til weekenden. Hvor jeg har købt ekstra Vild Med Dans-knas…

Vild med hverdagsromantik

Det er nu blevet hipster at savle! :-)

Det er nu blevet hipster at savle! 🙂

Jeg er i disse dage græsenke. Min kære mand holder til i Sverige, hvor han rigtigt hygger med spa, saunagus, massage og brunch, sådan som mænd nu godt kan lide at fordrive tiden sammen. Ind imellem det spiller han fodbold og laver film.
Det betyder selvsagt, at jeg er alene på dækket herhjemme med ungerne. Det er ikke noget, jeg har været nervøs for, men jeg har da alligevel været lidt spændt på, hvordan det ville forløbe.

Lad mig bare sige det sådan, at når folk på min vej i disse dage kigger ned i krapylernes transportkasse og udbryder: “Du har da nok at se til”, svarer jeg bare “Damn straight!”. Jeg sidder ikke ned en eneste gang fra de vågner om morgenen, til de falder i søvn ved aftentide, men kors, hvor er det dog hyggeligt, og så længe de giver mig lov at sove om natten, skal de ikke høre et ondt ord!
I dag har jeg tre gange fået tårer i øjnene, fordi Berta enten har grinet over hele femøren midt på Strøget, fordi hun fik øje på mig over vognens rat, eller fordi Hugo tilnærmelsesvis har charmet trusserne af enhver fødedygtig kvinde imellem Storkespringvandet og Gammeltorv. Det er en særegen stolthed, der kan vælte ind over én uden advarsel, når man sådan har formeret sig.
Oven i at holde liv i krapylerne, give dem hver et bad, skifte en 8-14 bleer, spise frokost med verdens smukkeste Julie Wettergren, købe ind og siden agere levende uro i ulvetimen, har jeg satme også nået at vaske mit eget hår, lave aftensmad til mig selv og min papsøster OG støvsuge lejligheden! Hva’behager?! Jeg fortjener en medalje! Af banen, af banen, her kommer MM!

Jon kommer hjem lørdag, og når han mandag atter drager mod vor svenske brodernation, tager ungerne og jeg med. Så skal jeg sgu ud og lege fodboldfrue! Jeg ved ikke, om jeg kan nå at få lavet bryster inden, men alternativt må jeg pakke et ekstra par sokker.

Det her med at være alene hjemme med ungerne, mens Jon er væk på arbejde, giver hele familiefølelsen et ekstra skub. Før han mødte mig, låste han blot døren til sin lejlighed og smuttede ud i verden, når lysten eller jobbet meldte sig. Og jeg gjorde jo ret beset det samme.
Men nu, mens han er væk, går jeg rundt derhjemme og lægger hans vasketøj sammen, passer hans unger, snakker om ham, savner ham, tænker på ham, sover i hans side af sengen og ser ham, hver gang jeg kigger på krapylerne. Det er virkelig hverdags-romantik på et niveau, jeg slet ikke anede fandtes, og jeg elsker, at man bare sådan kan hjemmelave den slags! Tænk, at det er sådan skruet sammen, at man kan gå ud i verden, finde den, man synes er aller-aller-bedst, og så lave sin egen familie sammen med ham. Bum, så var man lige far, mor og børn, og pludselig er man aldrig alene. Heller ikke når man er det.

I morgen starter Vild Med Dans på TV2, og i den sammenhæng er jeg en lille smule glad for, at Jon ikke er hjemme, for så skal jeg ikke tilbyde fodmassage for at få lov til at se det. It’s my guilty pleasure, jeg kan ikke gøre for det! Det eneste positive ved, at det bliver koldere udenfor, og de lyse aftner lakker mod enden er, at så er der snart dansende atleter, ministre og skuespillere i mit fjernsyn om fredagen kl. 20!
Sidste år sad jeg ring side inde i studiet til første afsnit af Vild Med Dans. Jeg havde min søster med, og vi sad ved siden af Hans Pilgaard og Preben Christensen. Vi sad så tæt på dansegulvet, at pailletterne snittede os på kinderne, når herrerne svang deres damer rundt i engelsk vals. Det var fredag d. 13. september, og det kan jeg huske, fordi det var den dag, jeg var til nakkefoldsscanning og nu endelig kunne råbe ud over hustagene, at jeg var svanger. Det er et år siden i overmorgen. Crazy times!

Blot et lille pip af dagsrester fra en sofa midt i København denne lille-fredag aften. Stearinlysene her i stuen er ved at være brændt ned, bassen pumper forventningsfuldt i Vestergade, hvor letlevende teenagere gør sig til i misvisende nederdele og spaghettistropper, mens min dyne kælent hvisker mit navn i de tilstødende gemakker.

Jeg ønsker alle henholdsvis godnat og god brandert! 🙂

Magasin, overskæg og Sverige på en helt almindelig tirsdag

Jeg synes, der burde gives et ekstra tilskud til kvinder på barsel.
Vi traver jo byen rundt hver dag med barnevogne, og det kan sgu godt blive en dyr fornøjelse, skulle jeg hilse at sige! Nu har man drønet rundt i graviditetstøj i så mange måneder, at det slet ikke er forsvarligt at lade os gå ubevogtede rundt i tøjbutikker. Jeg har aldrig shoppet mere, end jeg har gjort, siden jeg fødte krapylerne.
Og det er vel egentlig også til glæde for landets samlede bruttonationalprodukt og efterdønningerne af finanskrisen, at vi mødre sådan er med til at spytte i kassen? Guderne skal vide, at det i forvejen er dyrt at få børn, så at vi også hjælper til, at tekstilfremstillerne kan få mad på bordet, burde belønnes!

Læg mærke til den selvopvarmende sutteflaske lige udenfor billedet. Satme smart! :-)

Læg mærke til den selvopvarmende sutteflaske lige udenfor billedet. Satme smart! 🙂

Jeg har lagt mange af mine penge i Magasin på Kgs. Nytorv. En hel del af dem ligger nede i kælderen hos de søde piger, der sælger sticks i Simply Chocolate, og resten ligger oppe på anden sal, hvor de sælger dametøj. Det regner aldrig i Magasin, og det ligger i tilpas gåafstand fra vores hjem. Man fristes nogle gange til at lave en “Winona”, så I kan vel nok forstå, jeg blev lidt forfjamsket og lun under blusen, da jeg fik en mail fra selvsamme stormagasin med emnelinien “Hvad har du i din taske?”

Min nye kjole er i øvrigt fra Wood Wood.

Min nye kjole er i øvrigt fra Wood Wood.

Det viste sig heldigvis, at der blot fra Magasins side var tale om en interesse for et lille, uskadeligt interview med undertegnede til deres nye online-magasin WWW by Magasin, hvilket jeg takkede pænt ja til, så I dag var ungerne og jeg atter i Magasin. Og ja, jeg købte en stick i kælderen på vej hjem.

Prop og Berta chillede backstage som de rockstjerner, de (især Hugo på dette billede) er.

Prop og Berta chillede backstage som de rockstjerner, de (især Hugo på dette billede) er.

Her til aften drager min husbond til Sverige for at optage filmen om EM92. Hans overskæg er efterhånden imponerende bushy og ligner noget, der kunne gøre selv Ron Burgandy selvbevidst, og ungerne er nu nået den alder, hvor de har forstået, at noget befinde sig bag noget andet. Og ovenpå noget andet. Som for eksempel klistermærker, puder, bluser og overskæg. Når de er i bad, bruger de alle kræfter på at forsøge at hale advarselsklistermærket, som adviserer om den anbefalede vandmængde, af, og når de er i nærheden af Jon, gør de alt for at fjerne rykke hans overskæg. En del af mig ønsker dem held med projektet, for selvom sådan en veltrimmet rive lader til at have været noget af et erotisk statussymbol i 90’erne, forekommer det mig så hipster/blotter/tysker-agtigt, at jeg nogle gange kan have svært ved at få øje på min smukke, smukke, SMUKKE mand inde bag ved.

Selvom jeg kommer til at savne manden i mit liv helt tumpet, mens han er på fodboldlejr, glæder jeg mig egentlig lidt til en soloaften. Jeg tror sørme, der er risiko for smeltede skumfiduser fra sydøst! Og så har jeg set, at TV3 har premiere på et TV-program, som handler om folk, der har fortrudt deres plastik-operationer! Det føles næsten som at være single igen!

 

Lækre dåser

Facebook-20140908-071737

Jeg har altid haft et varmt hjerte for blogger-duoen Pudderdåserne! I starten var det mest bare fordi, de har claimet verdens fedeste navn til en skønhedsblog. Og efter, at jeg er begyndt at følge dem, er den forkærlighed blevet bestyrket, fordi de er mega ‘no bullshit’-agtige. De skriver, hvad de mener, og de fedter ikke for nogen. Desuden skriver de godt! Og om ALT indenfor skønhed. Og så kan man mærke, at de er de SYGESTE nørder!

Derfor giver det også skidegod mening, at de nu har lanceret deres egen produktlinie med i første omgang fem produkter. Jeg var til lanceringen i dag i Magasin, men Berta blev ved at sige upassende lyde, så jeg var desværre nødt til at gå, før jeg havde hørt præsentationen af de fine, pink sager.
Men serien er en “musthave”-serie, der er det, man skal bruge. De er gået efter at opfinde de ting, de mener manglede på markedet, og jeg glæder mig især til at prøve deres T-zone-peeling-maske, da den efter sigende skulle slå sorte porer ihjel.

Alle produkterne koster imellem 95 og 195 kroner, og man kan læse mere om dem her!

Og fordi, damerne holdt lancering i Magasin, kom jeg selvfølgelig til at købe mig flad hos både Wood Wood, By Malene Birger og Mango på vejen derhen … Og ja, jeg tog også en stick i kælderen på vejen. Men det var kun for at kunne give ungerne en flaske ved samme lejlighed! Jeg vil gøre alt for de unger, det ved I vel. 😉

Den her heldragt købte jeg i Mango. Jeg synes aldrig, sådan noget ud-i-et-halløj med skjorte og buks syet sammen plejer at virke, men det gør den her altså! Vupti, påklædt med et snuptag, det er sgu da praktisk!

Facebook-20140908-072936

MM som gæstetaler ved Ønskekoncerten, sgu!

Facebook-20140908-094317

Nåh, da, da! HVAD siger I så? 🙂
Mor her skal sgu være gæstetaler ved Ønskekoncerten 2014! Stolt? Fandme ja! Røvhamrende nervøs? Oooooh, you bet!
Ønskekoncerten er Ønskefonden Danmarks årlige koncert, og billetindtægterne går til at opfylde drømme og ønsker for børn, som har en livstruende sygdom. Det må altså være et af de ædleste formål, man overhovedet kan forestille sig, tænker jeg.

Jeg kommer til at være i fornemt selskab med alle mulige fancy folk, som er vildt gode til at synge, spille violin, klaver og alt muligt andet, men heldigvis har de bare bedt mig om at snakke lidt. Men jeg regner med at prøve at score Dario Campeottos autograf i backstageområdet bagefter. Hvis der altså findes backstageområder i kirker …?

Koncerten finder sted søndag d. 9. november kl. 15 i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro, og jeg håber sådan, at I kunne tænke jer at komme og støtte det gode formål. Og mig! I need the moral support!

Billetterne koster 145 kr. for voksne og 75 kr. for børn, og de penge havner som sagt i en af verdens mest værdige kasser. Og man har to måneder at spare op i, hvis man starter nu, så der er ingen undskyldninger for at blive væk! 😉

Billetter kan købes her!

God søndag! ❤️

IMG_7367.JPG
Med ønsket om en dejlig søndag. 😊
Jeg er i gang med at tilintetgøre sagerne på billedet herover, imens jeg ser premieren på Popstars på Kanal 5.
Jeg har tændt sygt mange stearinlys og glæder mig nu endnu mere til jul… Ja, uuuundskyld, men jeg elsker det lort! Der er måde gaver, brunede kartofler og chokolade udover det hele!
Nåh, nu vil jeg hellige mig programmet, der er en ret selvherlig teenager, der er ved at overbevise Aqua-Søren om, at hun skal have en Golden Ticket. Indtil videre lader det til, at Medina er Blackman… This is gonna be fun!

– Og hey, tak for tips om folk at følge på Instagram! Se de mange gode idéer på @mmleilange 👍

Fru Langes online loppemarked

Giv plads, giv plads, her kommer kræmmer-jyden!
Grundet overgangen fra sommer til efterår (i hvert fald, hvis man stoler på kalenderen og ikke ser ud af vinduet …), har jeg ryddet op i min garderobe, og derved har jeg lagt en del til side, som jeg har i sinde at forsøge at få solgt, når der atter er luksus-loppemarked på Soho House d. 5. oktober.
Men pladsen i vores kælder er trang, så derfor har jeg nu samlet et bette udvalg her, så hvis nogen skulle få lyst til at erhverve sig lidt Louboutin, Miu Miu, Wackerhaus, Baum und Pferdgaren eller andet, send mig da en mail (mmleilange@twinpeaks.dk)
Jeg har skrevet mine forestillinger for mindstepriser på, men jeg ér jo jyde, så kom med et bud, man kan altid slå en handel af. Især hvis man vælger at købe mere end én ting. Køber betaker som udgangspunkt for forsendelsen, med mindre man ønsker at afhente. 🙂

Klik på billederne for at se dem forstørret og som galleri.

Info: En del har kommenteret på billederne for at høre, om ting stadig er til salg. Jeg kan af en eller anden grund ikke komme til at besvare billedkommentarer fra mobilen, så please send en mail i stedet! 😊

Pruttelyde …

IMG_7292.JPGI går startede vi dagen ganske utraditionelt.
Normale formiddage forløber med morgenmælk klokken otte efterfulgt af voksen-morgenmad og lidt leg på gulv (både børn og voksne), hvorefter jeg tit tager den eftertragtede formiddagslur med krapylerne i dobbeltsengen. Nok sover de igennem om natten, men jeg lider stadig af søvnløshed. I går vågnede jeg klokken fire, mens de syv-sov …

I går havde jeg takket ja til en brunch-invitation fra Rynkeby Juice. De har nemlig lanceret en økologisk Godmorgen-juice, og det valgte de at fejre i Orangeriet i Kongens Have, og jeg er fan af det sted. Og så skrev de, at jeg gerne måtte medbringe egen avl, så det gjorde jeg.

Hugo og Berta var endog særdeles veloplagte og så sig ikke tilbage, da de nærmest crowd-surfede udover de mange kvinde-blogger-arme, som stod mere end klar til at agere midlertidige opholdszoner. Så Berta var parkeret på Lisbeths arme (det er hende fra It’s fashion, baby), mens jeg gik om bord i brunchen, som ret beset var udmærket, hvis man ser bort fra, at de havde glemt nutellaen.

Mens vi spiste, kom Umahro (som tilsyneladende er kendt for at vide sygt meget om kost) og holdt en kundgørende tale for os. Han stak lidt i øst og vest i mine ører, idet han lagde ud med at sige, at man ikke skulle være så bange for kulhydrater og frugtsukker, det var skidesynd, at disse stoffer har fået sådan et dårligt ry. Drik noget juice!, sagde han.
Bagefter sagde han, at vi endelig ikke må spise for meget sukker og kulhydrater. Han sammenlignede dét at spise med dét at snave. At spise snøfler og drikke cola, sagde han, er som at snave med en klam, fed mand a la Elvis Prestley tre uger før, han døde.

Så er det jo nu, jeg gerne vil bringe subjektivitet på banen. Hvem siger, tykke mænd snaver dårligt? Jeg gør sgu ikke!
Og hvis det er det, det kræver, så snaver jeg gerne Niels Brinch fra Station 2 i gulvet én gang for alle for at fortjene mine snøfler! Dem giver jeg fandme ikke fra mig uden kamp, efter at man er begyndt at kunne købe de dér mega-billige ‘Snøfler to go’-pakker i Netto! Det er weekend-knas, så det vil noget!

Mens jeg sad dér og små-surmulede over at skulle have dårlig samvittighed over både den weekendslik, der lå foran mig og de snaverier med tykke københavnere, der ligger bag mig, og Umahro var midt i en vigtig pointe om at sige “high five!” til sin krop med et dejligt, solmodent æble i stedet for at sige “fuck dig!” til sin krop med en snøffel eller en pakke flødeboller, kom min datter mig til undsætning, idet hun med episk timing stak tungen ud af munden og udstødte den største pruttelyd, hun til dato har præsteret. Jeg var flov og stolt på én gang!

Men juicen smagte rigtigt dejligt! Og jeg er ret vild med, at det er økologisk og ikke produceret fra koncentrat, men af masser af rigtig æblemost og appeljuice. Den kan anbefales til weekend-morgenbordet. Men glem nu ikke nutellaen! 😉

Seriously?!

IMG_7252.PNG Dette er en hvad-tror-I-selv-selfie
I må jo allesammen have spist søm og glemt at spytte hovederne ud, hvis I tror, at jeg i min vildeste fantasi kunne så meget som DRØMME om at fortælle jer, hvor jeg går til gymnastik eller vise billeder af mig selv i gymnastiktøj! 😂
Aldrig i livet, min tilværelse i tricot kommer til at foregå helt hemmeligt og hengemt, mine flik-flak-fiaskoer bliver mine alene. Og hvis de to piger, jeg mødte til første træning, som kunne genkendte mig her fra bloggen, spilder bønnerne, så falder der denondenlyneme brænde ned…💪
Jeg vil hellere have lavet en gynækologisk undersøgelse af en blind hjemløs med havehandsker på end iagttages, mens jeg klumpedumper rundt i strækbukser og sportstop.
Glem det! Glem det! Glem det!
– Og hav så i øvrigt en forrygende torsdag aften! 😜