Badeværelset

beauty

Jeg elsker skønhedsprodukter og kan let have gang i 2-3 forskellige ansigtscremer på én gang, og så har jeg en syg fetish for parfumer! Desuden er jeg fan af sager, som gør håret lækkert, blødt og medgørligt.
På denne side vil jeg opdatere om mine favoritter og de sager, jeg falder over, som jeg synes er anbefalelsesværdige.
Skriv endelig en kommentar herunder, hvis der skulle være spørgsmål til nogle specifikke ting eller sager.

Frugtfarvede læbelækkerier

Colour Crush fra The Body Shop

Colour Crush fra The Body Shop

Kan I huske dengang, Lancome lancerede Juicy Tubes?
Det var jo det mest geniale siden skiveskåret brød!
Dem kom jeg lidt til at tænke på, da jeg prøvede det nye hit fra The Bodyshop. De har lavet nogle nye, totalt nice (jeg er ung med de unge her) bærfarvede læbestifter, som indeholder  marulaolie. De er vildt bløde og “uklistrede” at bruge og føles egentlig mest som en læbepomade. Farven er ikke helt så intens som andre læbestifter, og for mig at se er de PERFEKTE til dagsbrug!
Jeg kan vildt godt lide at gå med læbestift, men gør det nærmest kun, når jeg skal ud om aftenen, da jeg synes, det kan blive lidt for “stilet” om dagen, men da ser disse Colour Crush-læbestifter lidt mere “douchede” i pigmenteringen – uden på NOGEN måde bare at være en farvet læbepomade.
Varm anbefaling herfra! De koster i øvrigt 125 kr.

Røvlækre Rudolph Care

Facebook-20140503-104907Åhr, jeg elsker Rudolph Cares produkter. Udover den gode miljø- og parabene-samvittighed, de labre lotions giver, så er de også bare så pæne! Andrea Rudolph vandt for nylig en Danish Beauty Award som Årets Ildsjæl, og intet kunne efter min mening være mere passende.
Jeg har netop modtaget hende nyeste opfindelse, nemlig solcremerne. De er så lækre og velduftende, og jeg glæder mig helt vildt til at smøre mig ind i dem, når solen kommer frem sådan for real.
De står i hvert fald klar på pralehylden, og Jon har haft glæde af den lille stick allerede, da fodbold har det med at give ham rød næse.

Prestigefuld ansigtsmaske med GULD!
41271a4eca5711e3ac8f0002c9db746e_8Jeg kan lige så godt indrømme det: Når det kommer til skønhedsprodukter, er jeg en SUCKER for mærkevarer!
Bevares, jeg nyder også at opdage små, nye brands og kan også godt lide, når tingene er gode og naturlige, men mit mundvand løber altså til, når der står Chanel, Dior, La Mer, Rudolph Care eller sådan noget på mine cremer, og især når indpakningen samtidig matcher. Hvem vil ikke gerne have denne fantastiske glasklukke med guld-låg stående på pralehylden ude på badeværelset?! 😀
Jeg holdt mig fra parfume og parabener under graviditeten, men nu er jeg så småt begyndt lidt igen. Ikke 100%, men sådan lidt med hårlak, masker, hårkur og så videre. Og nu har jeg endelig taget hul på denne maske, som jeg fik i julegave!
Den er så fantastisk blødgørende, cremet og lækker, og min hud blev straks smooth som en babynumse (og her ved jeg jo altså, hvad jeg taler om!) 😉
Det er også sådan en slags maske, som man skal påføre, lade trænge ind og så bare gnide det overskydende ind i huden. Det foretrækker jeg altså fremfor de masker, der skal vaskes af, da det går hurtigere, og man slipper for at få snask i håret.
Klart en varm anbefaling herfra, om end den her Dior Prestige – Le Grand Masque lige ligger lidt i den dyre ende.

Projekt mave!
02
Jeg har været ret heldig at komme igennem min graviditet uden at få strækmærker på maven. Det var ligesom mit ultimative håb!
Jeg fik så en uventet bonus oveni. Jeg havde indstillet mig på at gå sommeren i møde i joggingbukser og til nøds opstrammende badetøj, men min mave har været umanerligt hurtig til at komme tilbage til sin gamle form, uden at jeg har gjort andet end at forkæle den med chokolade, cola og milkshake. Faktisk tabte jeg 21 af de 25 kilo, jeg tog på, mens jeg bagte babyer, på de første 10 dage efter deres fødsel.

01

Min mave 8 uger efter ungernes exit.

Jeg synes nu alligevel, jeg ville give naturen en hånd. Nu havde jeg jo i mange måneder badet mig selv i alskens olier for at gå huden på maven til at give sig. Derfor virkede det som en god idé at investere i noget, der kunne det modsatte.
Så jeg har kastet den nette sum af 1.015 kr. efter Rodials Tummy Tuck-creme. Jeg har andre af produkterne i Rodial-serien, som jeg er vildt glad for. Jeg aner jo af gode grunde ikke, hvordan min mavse ville se ud, hvis jeg ikke havde brugt cremen, men jeg føler, at den strammer huden op og gør den smidig.
Desuden bruger jeg Clarins Super Restorative Redefining Body Care til hofter og lår. Den har jeg brugt før, og den er så lækker og blødgørende.

 

 

Bryn som Cara Delevingne …

2ffa0647a23c4c129b8fc14c03cb8c74Okay, nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvad jeres udgangspunkt er.
Hvis man er nærmest brintoverilte-blond, er det måske ikke verdens bedste idé at stræbe efter brede, brune skovsnegle over øjnene.

Men for sådan en mørkhåret madamme som yours truly, er hun altså lidt af et ikon (selvom frøknen jo faktisk er honningblond …).

Jeg har fra naturens hånd ret mørke bryn, men med alderen (tænk, at man siger dét i en alder af 32!) er de blevet mindre tætte. Måske har jeg været lidt dum til at overplukke i mine yngre dage.
Når jeg ikke er gravid eller ammer (hvilket jo ér oftest forekommende i mit liv, om end ikke i disse år ..) så får jeg rettet og farvet bryn en gang hver 6. uge hos Beauty Avenue på Frederiksberg. Stella, som ejer stedet, er verdensmester i “treading”, hvor hun plukker brynene med snor. Skide-imponerende.
Men til hverdag trækker jeg mine skovsnegle op med détte eyebrow-kit fra Oriflame. Det er det bedste, jeg har prøvet, og så koster det jo ikke noget særligt. God kombi! 🙂

 

I badet …

Sådan ser der ud under min bruser.

Sådan ser der ud under min bruser.

Som nævnt i et indlæg på bloggen, så synes jeg, at man skal lade være med at prædike, når det kommer til graviditet, børneopdragelse og religion. Og alt andet egentlig også.
Hvis det var så skidt med parabener, ville vores generation nok være lidt mere underlige at se på … 😉
Men alligevel har jeg valgt de fleste tilsætningsstoffer fra under min egen graviditet.
Jeg synes, det var et nemt sted at sætte ind for mig, og jeg elsker at prøve nye produkter, så det gav mening. For mig.
I den forbindelse har jeg opdaget et shampoo-brand, som hedder ‘edge’. Indtil nu har jeg sværget til Redken, men jeg tror faktisk, jeg bliver på ‘edge’, også når jeg ikke længere er gravid. Shampoo og balsam er uden parabener, scilikone, sulfater og så videre, og den gør mit hår vildt lækkert og let at styre uden at blive statisk.

Desuden elsker jeg Rudolph Cares badeprodukter!!
Deres cremer til ansigtet passer ikke så godt til lige min hud, men deres badesæbe og ikke mindst ansigtsvasken til højre på billedet gider jeg aldrig mere undvære! Ansigtsvasken er den bedste, jeg nogensinde har prøvet, og jeg har satme (undskyld!) prøvet mange forskellige . også de skidedyre fra YSL, Chanel osv. Den er så mild og blød, at jeg nogle gange bruger den to gange om dagen – om aftenen som makeupfjerner. Anbefaling hermed videregivet. 🙂

15 comments

  1. Kan ikke helt få billederne frem – er det mon bare mig?
    Men skønt med anbefalinger! De kan så afgjort bruges, når det her “hormonprojekt” engang lykkes for os 🙂 … (barnløse i 5 1/2 år, jøsses egentlig, efterhånden)…
    …Og endnu en gang HURRA for jer, og et kæmpe tillykke, at der blev sendt to æg afsted på helt naturlig vis! …Det er jo smukt, fantastisk og helt utroligt, når man tænker over det 🙂 simpelthen så fedt for jer!
    Og tænk engang… Kun én omgang veer, men to guldklumper!

  2. Hov, nu kan jeg se billederne…

    Tak, det satser jeg også på 🙂
    Imens synes jeg bare, det er fedt at have fundet og følge din blog. Det giver mig troen på, at det nok skal lykkes 😉
    …Der er større chance/risiko for tvillinger ved fertilitetsbehandling, hvis/når man lægger to æg op (end hvis man blot kunne lade moder natur “klare ærterne”)… Jeg vælger nu at se det som en chance, har opvejet risiciene, og er ikke bange for at satse på to æg næste gang 🙂 !
    Tak for en super fed blog!
    Du er inspirerende!

  3. Har slet ikke været inde og kigge på “Badeværelset” før nu. Dejligt med lidt tips til pleje under graviditeten. Det er godt nok en jungle at finde ud af hvad man må bruge. Har indtil nu også holdt mig fra produkter med parabener, parfume osv, men begynder at savne bare lidt duft indimellem. Selv om Änglamark er ok produkter, kan det godt blive lidt kedeligt. Jeg vil prøve Edge-serien, det ser ud til at det er naturlige dufte der er i. Synes du det har en god duft?
    Kh. Stine

  4. Wauw en flot mave. Jeg var også overrasket, da jeg efter ca. 3 måneder vejede det samme som før jeg blev gravid. Også uden at gå på kur eller vild motion. Men maven ser nu ikke ud som før graviditeten… Måske der skal invisteres lidt i det. Køber ellers normalt ikke så dyre cremer. Tak for tippet.

  5. Kære MM!
    Først og fremmest tak for den bedste blog jeg længe har fulgt…
    DERNÆST og megt’ vigtigt: hvor køber du din edge shampoo? Bruger selv Redken balsam og Avené shampoo og kunne i særdeleshed godt trænge til at prøve noget (parabenefrit) nyt.
    😄😄

  6. Kære MM
    Jeg har lige et spørgsmål; hvilken shampoo, balsam, hårkur etc brugte du under din graviditet? Når nu man skal undgå parabener und so weiter, så skal håret sgu forkæles, tænker jeg!

  7. Tak, MM! 🙂 Både med lykønskning og øjenåbneren. Man skulle tro at babyfedtet sætter sig i øjnene. Jeg glæder mig til at prøve produkterne! Man må jo forkæle sig selv lidt når man sådan skal svulme op over det hele.

    Btw, så er det utroligt skønt at mærke din optimisme helt herom på den anden side af computeren! Jeg er gravid med vores andet barn, og selvom de ikke bliver tvillinger bliver de meget pseudo tvillinger. Jeg glæder mig helt vildt! 😀 Uden gas kan jeg sige, at din glæde over to børn på samme tid smitter rigtig meget 🙂 Tak for det!

    Knus!

  8. Hej MM. Tak for en skøn blog, jeg nyder at følge den… Kunne du tænke dig, at skrive lidt om hvilke make-up produkter/mærker du bruger … (jeg tænker især på foundation/pudder, hvis dette benyttes?) – måske du har skrevet det før, uden jeg har opdaget det? så beklager jeg på forhånd 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s