copenhagen fashion week

Kæmpe-aliens, voksen-mobning og modeuge

Jeg har været den mest chillede modeuge-deltager i år (hvilket nok er pænt naturligt).Jesper Høvring
Men i går morges havde jeg fedtet mig til en stol langs Jesper Høvrings catwalk.
Jeg har haft det vildeste kjole-crush på den mand, siden jeg startede på ELLE.
Første gang, jeg talte med Jesper, var til Danish Beauty Awards i 2011. Jeg var iklædt en lys nougatfarvet cocktailkjole, vi havde netop spist fyldte chokolader til dessert, og jeg var på vej tilbage til min stol efter at have hentet en gin/tonic i baren.
En eller anden stoppede mig og sagde: “Mette Marie, du skal lige møde Jesper Høvring”.
Jeg var momentært starstruck, stak ham lappen og præsenterede mig selv.
Jeg ville gerne virke tjekket og mode-rigtig, så jeg kunne gøre mig forhåbninger om måske at bære én af hans kjoler til en fest engang.

Jesper HøvringJesper Høvrings første ord til mig var: “Ehm, du har vist noget dér”, mens han pegede på højre side af min talje.
Jeg så ned og opdagede, at jeg må have tabt et stykke fyldt chokolade under showet, som langsomt og sikkert var smeltet under min arms kropsvarme og blevet gnedet godt og grundigt ind i min kjole. I bund og grund så det ud som om, nogen var løbet tør for toiletpapir og havde brugt mig i stedet … Hende har man da herre-meget lyst til at udlåne couture til, right?!
Måske har Jesper glemt alt om det, for jeg fik i hvert fald lov at bære en drøm af en kjole i hans navn til ELLE Style Awards 2013. (Se billedet til ventre).

Jesper Høvrings show på Nimb i går var storslået, fantastisk og eventyrligt!
Der var skinnende bling-bling, flydende, svævende gevandter og masser af taljeringer. Hvis jeg nogensinde ser min talje igen, skal den ned i én af de kjoler – om så bare for en time i et prøverum!

Jeg har de seneste par uger følt, at al det vand, jeg har i kroppen, har besluttet sig for udvidde forretningen og søge nye territorier. Og det klæder altså ikke mit ansigt …
Mine veninder og min mand har været enormt søde til at (lyve og) sige, at det i hvert fald IKKE passer, at jeg har fået egernkinder og dobbelthager.

modeugeMen hvis man vil have sandheden, skal man bare tage på Nimb i modeugen!
Under showet sad jeg ved siden ELLE-ingerne på den ene side, og på den anden havde jeg stylisten Kenny Aleksandr, som roste min maves storhed, men sluttede komplimenten med “Hvis man skærer dig fra brystet og op, får jeg lidt lyst til at ringe til et julemærkehjem …”
Efter showet mødte jeg en yndig veninde, der med en larmende latter blot pegede på mine kinder og skreg af grin.

Well, det kan lyde hårdt og nederen, men faktisk synes jeg, det er lidt rart!
Jeg kan jo GODT se, jeg har blødere kinder (og arme. Og hage. Og … You get the picture!) for tiden. Og når folk benægter det, virker det lidt som om, det er noget at skamme sig over. Det er det jo ikke! Jeg venter TO børn, som presser min krop til det yderste, så jeg må gerne bule ud. Lige hvor jeg (eller min krop) vil!

Efter showet mødtes jeg med én af mine bedste veninder, Stine, som skulle med mig til scanning. Jon var knust, men skulle desværre arbejde.
Jeg blev scannet for to uger siden og fik da den besked, at ingen af ungerne havde opdaget, at de var tvillinger og altså vokser helt med samme hastighed som enkeltbørn. Genialt!
Jordemoderen sagde også, at vi nok skulle regne med, at de ville tage 200 gram på hver om ugen, så jeg havde regnet med, at de nu ville veje omkring 1.700 gram hver. Så jeg blev ganske forbløffet ved beskeden om, at begge babyer vejer 2 kilo! HVER! De har begge taget 700 gram på i løbet af to sølle uger. De vil sgu da frem i verden!
Med seks uger til termin (som er i uge 38 med tvillinger, ikke i uge 40 som i en “almindelig” graviditet), kan jeg godt være LIDT spændt på, hvor meget baby, jeg ender med at skulle rumme.

Nogle af jer har spurgt, og yes, jeg planlægger selv at squize ungerne til verden! Hvilket de vist er med på, for oven i den store vægtforøgelse har drengen nu også vendt sig, så begge kids ligger med hovederne ned ad. Så sejt!

Modeuge versus ædegilde

I denne uge er det modeuge i København, og normalt ville jeg havde travlt med at løbe rundt og lave videoer til ELLE, hvor jeg interviewede designerne og stamgæsterne på den røde løber.
Men faktum er, at jeg stadig sidder i min morgenkåbe og spiser morgenmad … The sequel! (Dobbelt-op på morgenmad er blevet et dagligt ritual her på matriklen – aaand I like it!)
Man kan godt føle sig lidt oppustet, når man stadig følger alle sine kolleger i modebranchen på de sociale medier og ser dem tjekke ind til diverse shows, sippe champagne fra morgenstunden i nystrøgne skjorter og med henkastet lækkert hår. Og læbestift!

Jeg kunne ikke engang få sokker på her til morgen. Seriøst! Alle mine sokker er blevet for små! (Damn you, big feet …)
Og jeg kan heller ikke selv lyne min jakke. Jeg må have hjælp til det første stykke, som jeg ikke kan nå, fordi det skal op over rundingen på maven. Og der er 6 ugers drægtighed tilbage. Fascinerende!

I går blev jeg interviewet til magasinet GRAVID af den smukkeste journalist, jeg længe har set!
Jeg blev helt forfjamsket over, hvor fin, hun var, og da hun gav mig en krammer, kom jeg til at udbryde ‘Gud, hvor er du slank!’.
Hun var slet ikke mager eller på nogen måde politisk ukorrekt i sin form – jeg har bare vænnet mig til, at folk i min lille glasboble ikke har taljer (og med ‘folk’ mener jeg jo nok bare ‘mig’ …)
Interviewet skal bruges til en før/efter-artikel med billeder og interview med yours truly først med og siden uden mave.
I interviewet spurgte hun meget ind til mine forventninger til fødslen, om hvilken jeg er yderst optimistisk og med en vis overbevisning udtrykte, at jeg satser på at klare det uden smertelindring.
Jeg kan lige forestille mig, hvordan jeg i efter-interviewet må hale i land som en fisker i stormvejr og indrømme, at jeg i vildskab truede med alt fra mord til selvmord og i forlængelse heraf forlangte dobbelt-epidural for en dobbelt-fødsel …

shakeI går aftes hankede min kære mand op i mig, slæbte mig ud i snevejret og satte mig i en stol på Restaurant Fuego i Nyhavn, hvor han sørgede for, at nogle venlige mennesker stegte og serverede en bøf for mig. Med bernaise og pommes frittes. Og cola til. Fandme i orden!
Et plus ved karpaltunnelsyndrom i hænderne: De evigt sovende fingre gør, at man let som ingenting kan nappe brandvarme fritter (eller rettere: bernaisetransportere) fra tallerknen og køre dem til munden helt uden at brænde sig.
Den kløgtige har nok regnet ud, at bagsiden af dén medalje er, at fritterne stadig er varme, når de rammer tungen …

Efter bøffen gik vi hjem, meget langsomt, ned ad Strøget.
Jeg fik overtalt min mand til at slå et smut omkring Cock’s and Cows på Gammelstrand, fordi de laver verdens bedste milkshakes!
Man skal bare bede tjeneren om at lave den så tyk, at man NÆSTEN ikke kan få den op gennem sugerøret! O, the joy!

I dette nu har min veninde lige ringet og spurgt, om hun må komme forbi og sige hej, da hun alligevel er inde i byen, og da hun spørger, om hun skal tage noget med, responderer jeg nærmest per refleks: “En kage, måske?”
Jeg skal nok til at afholde mig fra at skyde skylden for ALLE kiloene på ungerne … 😉

Hvis nogen skulle være interesserede i at følge bloggen hér, så kan man gøre det på forskellig vis.
Jeg ér på Bloglovin’, men jeg har ikke fået knyttet den til domænet Twinpeaks.dk, men derimod mit WordPress-domæne, mettemarielei.wordpress.com. Der arbejdes på sagen! 🙂
Bloggen er også LIGE kommet på facebook! Det er sgu lige før, jeg tror, du bliver den første, hvis du smutter ind og ‘liker’ den der!

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.