gravid

Be’ om en gin/tonic og nogle parabener, tak!

avMin mand har helt alene og uden hjælp fabrikeret denne billedcollage, som han kalder ‘Min Kone Har Det Hårdt’. Jeg synes, den er ret grineren! Især mit ansigtsudtryk på venstre, næstnederste billede. Hæhæ …
Men hey, se lige babserne!? De bringer da også gode ting med sig, de aliens!

Jeg er faktisk et par gange under min graviditet blevet spurgt, om jeg har fået lavet læber … (Mest af folk, der kender mig dårligt nok til at tro, at det var noget, jeg kunne finde på).
Jeg har så megen væske i min bette krop, at jeg har fået Linse Kessler-trutter! Meeeeen det kan jeg nu godt leve med. Det er da i det mindste lidt sexy – modsat det med fødderne!

Desuden er jeg nu, efter at have afprøvet stort set alle modeller på markedet, ganske kyndig udi læbepomader, og jeg kan varmest anbefale ‘eos’.
I ved, de dér, der ligner små æg i forskellige farver. De koster 75 kr. Yes, pebret for en læbepomade, men de er sgu pengene værd.
Jeg købte én med vandmelon-smag i Illum. Et oui, der er ganske givet parabener i, men alt med måde. Jeg kan altså ikke være øko hele tiden, og jeg har ikke brugt cremer, shampoo eller neglelak med andet end urter og olier i snart ni måneder.
JEG SAVNER TILSÆTNINGSSTOFFER!

Mine hobbitfødder har nået nye højder (og bredder).
Jeg blev svært begejstret, da Stine Goya i fredags sendte mig et eksemplar af sine nye klipklappere lavet i samarbejde med H2O, men også en kende ærgerlig, da jeg modtog dem i størrelse 40, og jeg vanligt er en bette 37 …
Men de passer satme! Om natten, når jeg vandrer på toilettet, er de sågar for små!
Jeg har hørt mange historier om kvinder, der har fået kronisk større fødder af at være gravide, og den frygt er ganske lammende for mig.
Jeg har så mange fine stiletter, som står så tålmodigt i skabet og blinker til mig, hver gang, jeg går forbi.
Jeg kan slet ikke overskue deres fremadrettede skæbne, hvis jeg ikke kan komme i dem igen!

klip

Push present!
Jeg hørte første gang om fænomenet for et par år siden, da en veninde var skuffet over, at det tog hendes mand lidt for langt tid at få købt et smykke, som kunne gøre det ud som tak for, at hun havde født ham en velskabt arving.
Siden har jeg hørt horrible historier fra mangen ungersvend, som har drønet rundt i gaderne i familiens Berlingo for at støve noget guld op i en acceptabel karat, mens konen ligger med udvidelsesveer.
Derfor er jeg gået kontra på projektet! Jeg har forkyndt til Jon, at jeg satme ikke vil have nogen barselsgave.

Jeg har siden trukket lidt i land og sagt, at jeg ønsker mig en kimono, som jeg kan tøffe rundt i på hospitalet og barselshotellet, da vi skal være indlagt nogle dage efter fødslen (og tilsat mine nye guld-badetøfler bliver jeg da et sight for sore eyes! Den moderlige Hugh Heffner!) og en flaske Hendrick’s Gin!
MAND, jeg glæder mig til sommer, hvor jeg skal sidde på nogens terrasse med et glas, fyldt til randen med isklumper, tilsat Hendrick’s Gin, en skive agurk og tonic!

I øvrigt vil jeg anbefale alle, der pusler med en tvillingegraviditet, at sørge for, at én af ens veninder har gang i samme projekt simultant.nina
Jeg havde en god bekendt, som viste sig at være en måned længere henne end jeg med enæggede drenge, da vi opdagede, at min kiddy-container havde dobbelt-last.
Vores fælles skæbne (og hendes vindende personlighed) gjorde, at vi meget hurtigt blev rigtigt gode veninder. Heldigvis er hendes kæreste også et hit, så i går spiste Jon og jeg pulled pork hos dem på Vesterbro og fik lov at dikke-dikke deres smukke, enæggede boys.
De blev født lidt for tidligt, så hvis jeg går tiden ud, kommer der til at være 8 uger imellem vores unger.
Og det er ganske genialt at have hendes lækre lads at øve sig lidt på, inden min dreng og pige titter ud.

Rund, sund og stolt af det!

Booom! Så er der satme mavse!

Booom! Så er der satme mavse!

Jeg har altid brystet mig af at være umulig at surprise!
Jeg har det vildeste fest-planlægger-gen, og lige meget, hvad andre har tænkt eller planlagt, så har jeg tænkt det først …

De ord måtte jeg første gang guffe i mig (og det med velbehag), da jeg i maj måned sidste år blev taget totalt med bukserne nede af alle mine veninder, da jeg skulle på polterabend. Jeg fik en akut migræne-hovedpine af lutter overraskelse, da de pludselig stod og skreg inde i vores stue (den gik gudskelov hurtigt over) en lørdag, hvor jeg var sikker på, at Jon og jeg skulle til møde med præsten.
14 dage efter stod de der satme igen, mine allerbedste veninder. Da skulle vi drikke cava, spise chokolade og se billeder fra min polterabend. If that ain’t love …

I dag tog de så røveren på mig igen! Jon skulle i formiddags have taget nye portrætbilleder hos Hein Photography (ham, der også andershar taget billeder til vores bryllup), og vi var blevet enige om, at jeg skulle tage med, så vi kunne få taget et snap shot af mavsen.
Fordi jeg er vinter-gravid, får vi ikke taget helt så mange billeder, som jeg godt gad, da jeg i privaten oftest ses i joggingtøj og ude i offentligheden mest ligner Anders And i vinterjakke. I ved, som han ser ud i Disney’s Juleshow …
Hvis det nu havde været sommer, og jeg løb rundt udenfor i kjoler hele tiden, ville vi nok være lidt bedre til at forevige den.

Anders Heinrichsen fra Hein Photography er ikke “gravid-fotograf”, men han er knaldgod til portrætter, så vi spurgte, om han ikke bare ville tage et sassy billede af mig – som så tilfældigvis har mave. Det tog max 10 minutter, og jeg er ret glad for resultatet, som ses øverst i indlægget.
(Nu er det, der ses her, bare et snapshot taget med mobiltelefonen af hans computer, men den ser sgu da sej ud, den der store mave!!)

Da vi kom hjem, skyndte jeg mig at spise en rullepølsemad, for Jons ven, Janus, som er en killer kok, ville komme forbi med noget kage – løj Jon …

surMen det ringede på døren, jeg åbnede, og udenfor stod alle mine bedste girls med flødeboller, alkoholfri champagne, M&Ms, chokolade, Kinder Riegel og hjemmebagte kanelsnegle.
Jeg er ganske på enden over, hvor meget, jeg bliver fejret i disse år!
Helt ærligt, man burde egentlig dele de fejringer ud på nogle af singleårene også, right?
“Har du mødt verdens bedste mand og skal giftes? Jamen, så får du da også liiiige en polterabend”!
“Er du gravid med to ønskeunger? Jamen, så får du da også liiiige et babyshower med gaver og forkælelse”!

Når jeg er færdig med at være gravid, og sådan, vil jeg indføre en “Har du ikke haft en date i et halvt år? Jamen, SÅ skal du  da liiiige på spa-ophold med alle dine yndlingsdamer inklusive mandlig stripper og obligatorisk body-tequilla på Jonatan Rhys Meyers-agtige typer”-tradition for singler! (Og dine gifte veninder må godt komme med, også …)

På torsdag er der 3 uger til, at jeg helt sikkert har to børn – as fucked up as that sounds! I en tvillingegraviditet bliver fødslen nemlig sat i gang i uge 38, og det er altså torsdag d. 13. for mit vedkommende, hvis jeg ikke selv har poppet dem ud inden  da. Jeg har en anelse om, at jeg kommer til at gå heeele vejen! De dér kids er fast besluttet på at se, hvor meget de kan presse min krop, og nu har jeg givet efter.

Dr. Phil, sofaen og mine hobbit-fødder er blevet mine bedste venner – og så jer, der læser med her på bloggen! Åh, hvor giver I mig dog mange daglige og dejlige opture med jeres fuldstændigt absurd venlige og sjove kommentarer hér og på Instagram. I love you!

Pssst …: Der er nu trukket en vinder af Valentine’s Day-konkurrencen! Se her, hvem den heldige blev! :-D

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

London, snotnæse og Ryan Gosling i underbukser

Jon er i dag, som en meget glad mand, rejst til London for at besøge venner, se sit yndlingshold, Manchester United, spille kamp og drikke en masse pints (hedder det ikke det derovre?).
Fordi han har været så god ved mig, og flybilletterne til London var ustyrligt billige i januar, foreslog jeg, at han tog på herre-tur til London på fælleskassens regning. 😉
Jon er den sygeste fodbold-nørd. Han kunne se fodbold 24 timer i døgnet – og så bruge halvlegene til at spille FIFA på sin PS3.

Men han har aldrig set sit yndlingshold spille!
Og da han jo også gerne skulle have lidt overskud og god energi, når de dér aliens, jeg brygger på, kommer ud på den anden side, og jeg personligt ikke kan bidrage med så meget nyt til samtalerne, da det meste af mit liv foregår liggende (ikke på den frække måde), fik jeg sammen med en gammel ven fra Sønderborg arrangeret, at Jon skal med i deres “loge-box”, hvor der inden kampen serveres tre-retters menu, og det flyder med gratis fadøl.
Og fordi, jeg har mødt den danske målmand, Anders Lindegaards, fantastisk smukke kæreste et par gange, har hun været så sej at arrangere, at de skal mødes med ham efter kampen.

Jeg har prøvet at finde den feminine ekvivalent til den oplevelse, men det falder mig ikke helt let.
Jeg er lidt ude i noget med Ryan Gosling i underbukser med gratis flybilletter til New York og lommepenge i favnen …

Art Rebels IKEAJeg er desværre blevet drivende forkølet efter mit Jyllands-ophold.
Jeg vågnede kl. 1.30 i nat, og modsat andre nætter havde jeg ikke held til at falde i søvn igen, så jeg føler det som om,  jeg har tømmermænd. Efter en ond druktur, som involverede et ordentligt lag tæsk. Not funny!

En ting, jeg ikke kunne lade være med at fundere lidt over i min togtur fra Als til København i går:
Hvorfor tager det så langt tid for IC3s toiletdøre at lukke, når man er gået ind og har trykket på knappen …?
Seriøst, det tager 4-6 sekunder, og man står jo bare dér. Det er jo ikke sådan, at man sætter sig ned, inden døren lukker, og der er ikke rigtigt andet at give sig til.
Det har resulteret i nogle akavede øjenkontakter med andre tissetrængende, som er kommet et par sekunder senere til fasciliteterne end mig. Nærmest sådan en “Ha, jeg nåede det først, and I’m gonna take my damn time”-agtig stemning …

Jeg tilbringer dagen på denne, vores næsten nye sofa.
Puderne er i hvert fald nye – vi skyndte os i IKEA i lørdags, da Art Rebels samarbejde med dem blev sat til salg, og jeg er helt tosset med de dér harlequin-tern.
Til underholdning har jeg det nyeste ELLE, og jeg KAN ikke komme mig over, hvor labert, det er!

Tusind tak til alle jer, der har sendt mails og skrevet kommentarer med gode idéer til, hvordan jeg løser mine natlige vende-vanskeligheder! Jeg vil prøve dem fra enb ende af og siger til, når jeg finder én, der virker. 🙂

Hov! Husk også at deltage i  min allerførste KONKURRENCE!

Middelmådige MM er en mean baby mashine!

20140203-123036.jpg

Jeg er nok, som folk er flest, det mest af tiden (bortset fra mine blokfløjte-skills og min mean hvidkålsstuvning).
Jeg fik 8,2 i gennemsnit til studentereksamen, jeg kunne godt slå et kraftspring i gymnastik, men jeg var ikke ude i noget med halv- eller helskrue, eller noget.
Jeg synger også nogenlunde rent i badet eller rundt om juletræet, men jeg synger ikke sådan rigtigt godt eller på nogen måde rørende.

Nu viser det sig så imidlertid, at jeg er sygt god til at bage børn, og at jeg bærer rundt på to overachievers!
“To vaskeægte stræber-unger”, som min fødselslæge sagde i fredags, da vi havde været til scanning på Rigshospitalet og fået at vide, at det, der æder sig godt og grundigt igennem ventetiden på at komme til verden, altså nu, små 6 uger før termin, allerede vejer 2 kg. pr. stk.

“Jeg tipper dig til at slå rekorden i størrelse af tvillinger født her på Riget!”, sagde lægen også, og da stoltheden over, at jeg tilsyneladende som en anden Jesus formår lave cola til kropsmasse, et øjeblik veg, ramtes jeg af en vis panik!
Er det egentlig en rekord, man gerne vil have? Adspurgt svarede lægen, at det betød, ungerne vil veje over 3600 gram hver.
Bevares, jeg ønsker mig for alt i verden sunde børn!
Men da jeg her til morgen opdagede det, jeg tror måske er mit første strækmærke, ønskede jeg i mit stille sind lidt, at jeg også bare kunne være helt almindelig og middelmådig til at lave tvillinger…

Stay tuned! Det bliver et vildt ride de næste uger!
Jeg har taget en tredjedel af min kropsvægt på og vejer nu kun 9 kg. mindre end min far.

Men graviditeten giver og tager: Mit hår har aldrig været mere skinnende, og mine babser har aldrig været større!
Halleluja! Glædelig mandag! 🙂

Kæmpe-aliens, voksen-mobning og modeuge

Jeg har været den mest chillede modeuge-deltager i år (hvilket nok er pænt naturligt).Jesper Høvring
Men i går morges havde jeg fedtet mig til en stol langs Jesper Høvrings catwalk.
Jeg har haft det vildeste kjole-crush på den mand, siden jeg startede på ELLE.
Første gang, jeg talte med Jesper, var til Danish Beauty Awards i 2011. Jeg var iklædt en lys nougatfarvet cocktailkjole, vi havde netop spist fyldte chokolader til dessert, og jeg var på vej tilbage til min stol efter at have hentet en gin/tonic i baren.
En eller anden stoppede mig og sagde: “Mette Marie, du skal lige møde Jesper Høvring”.
Jeg var momentært starstruck, stak ham lappen og præsenterede mig selv.
Jeg ville gerne virke tjekket og mode-rigtig, så jeg kunne gøre mig forhåbninger om måske at bære én af hans kjoler til en fest engang.

Jesper HøvringJesper Høvrings første ord til mig var: “Ehm, du har vist noget dér”, mens han pegede på højre side af min talje.
Jeg så ned og opdagede, at jeg må have tabt et stykke fyldt chokolade under showet, som langsomt og sikkert var smeltet under min arms kropsvarme og blevet gnedet godt og grundigt ind i min kjole. I bund og grund så det ud som om, nogen var løbet tør for toiletpapir og havde brugt mig i stedet … Hende har man da herre-meget lyst til at udlåne couture til, right?!
Måske har Jesper glemt alt om det, for jeg fik i hvert fald lov at bære en drøm af en kjole i hans navn til ELLE Style Awards 2013. (Se billedet til ventre).

Jesper Høvrings show på Nimb i går var storslået, fantastisk og eventyrligt!
Der var skinnende bling-bling, flydende, svævende gevandter og masser af taljeringer. Hvis jeg nogensinde ser min talje igen, skal den ned i én af de kjoler – om så bare for en time i et prøverum!

Jeg har de seneste par uger følt, at al det vand, jeg har i kroppen, har besluttet sig for udvidde forretningen og søge nye territorier. Og det klæder altså ikke mit ansigt …
Mine veninder og min mand har været enormt søde til at (lyve og) sige, at det i hvert fald IKKE passer, at jeg har fået egernkinder og dobbelthager.

modeugeMen hvis man vil have sandheden, skal man bare tage på Nimb i modeugen!
Under showet sad jeg ved siden ELLE-ingerne på den ene side, og på den anden havde jeg stylisten Kenny Aleksandr, som roste min maves storhed, men sluttede komplimenten med “Hvis man skærer dig fra brystet og op, får jeg lidt lyst til at ringe til et julemærkehjem …”
Efter showet mødte jeg en yndig veninde, der med en larmende latter blot pegede på mine kinder og skreg af grin.

Well, det kan lyde hårdt og nederen, men faktisk synes jeg, det er lidt rart!
Jeg kan jo GODT se, jeg har blødere kinder (og arme. Og hage. Og … You get the picture!) for tiden. Og når folk benægter det, virker det lidt som om, det er noget at skamme sig over. Det er det jo ikke! Jeg venter TO børn, som presser min krop til det yderste, så jeg må gerne bule ud. Lige hvor jeg (eller min krop) vil!

Efter showet mødtes jeg med én af mine bedste veninder, Stine, som skulle med mig til scanning. Jon var knust, men skulle desværre arbejde.
Jeg blev scannet for to uger siden og fik da den besked, at ingen af ungerne havde opdaget, at de var tvillinger og altså vokser helt med samme hastighed som enkeltbørn. Genialt!
Jordemoderen sagde også, at vi nok skulle regne med, at de ville tage 200 gram på hver om ugen, så jeg havde regnet med, at de nu ville veje omkring 1.700 gram hver. Så jeg blev ganske forbløffet ved beskeden om, at begge babyer vejer 2 kilo! HVER! De har begge taget 700 gram på i løbet af to sølle uger. De vil sgu da frem i verden!
Med seks uger til termin (som er i uge 38 med tvillinger, ikke i uge 40 som i en “almindelig” graviditet), kan jeg godt være LIDT spændt på, hvor meget baby, jeg ender med at skulle rumme.

Nogle af jer har spurgt, og yes, jeg planlægger selv at squize ungerne til verden! Hvilket de vist er med på, for oven i den store vægtforøgelse har drengen nu også vendt sig, så begge kids ligger med hovederne ned ad. Så sejt!