magasin du nord

Magasin, overskæg og Sverige på en helt almindelig tirsdag

Jeg synes, der burde gives et ekstra tilskud til kvinder på barsel.
Vi traver jo byen rundt hver dag med barnevogne, og det kan sgu godt blive en dyr fornøjelse, skulle jeg hilse at sige! Nu har man drønet rundt i graviditetstøj i så mange måneder, at det slet ikke er forsvarligt at lade os gå ubevogtede rundt i tøjbutikker. Jeg har aldrig shoppet mere, end jeg har gjort, siden jeg fødte krapylerne.
Og det er vel egentlig også til glæde for landets samlede bruttonationalprodukt og efterdønningerne af finanskrisen, at vi mødre sådan er med til at spytte i kassen? Guderne skal vide, at det i forvejen er dyrt at få børn, så at vi også hjælper til, at tekstilfremstillerne kan få mad på bordet, burde belønnes!

Læg mærke til den selvopvarmende sutteflaske lige udenfor billedet. Satme smart! :-)

Læg mærke til den selvopvarmende sutteflaske lige udenfor billedet. Satme smart! 🙂

Jeg har lagt mange af mine penge i Magasin på Kgs. Nytorv. En hel del af dem ligger nede i kælderen hos de søde piger, der sælger sticks i Simply Chocolate, og resten ligger oppe på anden sal, hvor de sælger dametøj. Det regner aldrig i Magasin, og det ligger i tilpas gåafstand fra vores hjem. Man fristes nogle gange til at lave en “Winona”, så I kan vel nok forstå, jeg blev lidt forfjamsket og lun under blusen, da jeg fik en mail fra selvsamme stormagasin med emnelinien “Hvad har du i din taske?”

Min nye kjole er i øvrigt fra Wood Wood.

Min nye kjole er i øvrigt fra Wood Wood.

Det viste sig heldigvis, at der blot fra Magasins side var tale om en interesse for et lille, uskadeligt interview med undertegnede til deres nye online-magasin WWW by Magasin, hvilket jeg takkede pænt ja til, så I dag var ungerne og jeg atter i Magasin. Og ja, jeg købte en stick i kælderen på vej hjem.

Prop og Berta chillede backstage som de rockstjerner, de (især Hugo på dette billede) er.

Prop og Berta chillede backstage som de rockstjerner, de (især Hugo på dette billede) er.

Her til aften drager min husbond til Sverige for at optage filmen om EM92. Hans overskæg er efterhånden imponerende bushy og ligner noget, der kunne gøre selv Ron Burgandy selvbevidst, og ungerne er nu nået den alder, hvor de har forstået, at noget befinde sig bag noget andet. Og ovenpå noget andet. Som for eksempel klistermærker, puder, bluser og overskæg. Når de er i bad, bruger de alle kræfter på at forsøge at hale advarselsklistermærket, som adviserer om den anbefalede vandmængde, af, og når de er i nærheden af Jon, gør de alt for at fjerne rykke hans overskæg. En del af mig ønsker dem held med projektet, for selvom sådan en veltrimmet rive lader til at have været noget af et erotisk statussymbol i 90’erne, forekommer det mig så hipster/blotter/tysker-agtigt, at jeg nogle gange kan have svært ved at få øje på min smukke, smukke, SMUKKE mand inde bag ved.

Selvom jeg kommer til at savne manden i mit liv helt tumpet, mens han er på fodboldlejr, glæder jeg mig egentlig lidt til en soloaften. Jeg tror sørme, der er risiko for smeltede skumfiduser fra sydøst! Og så har jeg set, at TV3 har premiere på et TV-program, som handler om folk, der har fortrudt deres plastik-operationer! Det føles næsten som at være single igen!