Lidt om weekend, søvn og hvad kvinder vil have i mænd

Hurra, så blev det weekend, og Jon kom hjem!
Krapylerne og jeg hentede ham på hovedbanegården, med overskæg og alt, og vi må have lignet opvarmningen til en tysk pornofilm (minus the kids), for jeg kunne slet ikke stoppe med at snave ham dér midt på perronen, da jeg først var gået i gang.
Jeg synes, det er ret hyggeligt at være alene hjemme med ungerne til en forandring. Der er kun dem og mig, så det bliver til endnu flere møssere, end det ellers gør, og de sover stadig 12 timer hver nat. Men det gør jeg ikke. Som jeg tidligere har beskrevet her, er jeg skidegod til at spille på blokfløjte, jeg stuver en mean hvidkål, og så kan jeg lægge T-shirts sammen præcis på samme måde, som de gør det i butikkerne, men jeg er snotdum til at sove.
Ungerne sover ganske vist natten lang, men de kan stadig ikke finde ud af at samle sutten op ved egen hjælp, så et par gange i løbet af en nat, kalder de på assistance. Så snart, sutten atter er på plads lige under næsen, sover de igen. Og det gør jeg også – indtil sidst på natten … Hvis jeg bliver hidkaldt til børneværelset efter klokken 5, siger min jordnød af en hjerte til sig selv “Oh, well, nu er der jo alligevel max tre timer, til de skal op, så det er da spild af kræfter at falde i søvn igen”, og så kan jeg altså ligge dér og stirre op i IKEA-lampen. Den eneste måde, det kan undgås på, er ved at jeg sparker til Jon, så han kan gå ind og remonterer ungernes plastik-pat-proteser, og jeg kan ryge direkte tilbage til Drømmeland. Og det duer jo ligesom kun, når han er der. Så jeg var sygt glad for at se ham igen! 😉

Efter at han kom ind ad døren, skulle jeg lige bruge et halvt døgn på at tage mig sammen og ikke sige “Jamen, vi plejer altså at gøre SÅDAN her”, fordi jeg åbenbart efter fire sølle dage alene på dækket føler mig som en fandens kaptajn. Vi damer må sgu være træls nogle gange. Vi vil have mænd, der er MÆND, men samtidig er tankelæsere og gør alt på vores måde. I bund og grund siger de fleste kvinder, jeg kender, at de vil have en mand, der kan sætte dem på plads. Men jeg har fandme aldrig mødt en kvinde, der et halvt år inde i parforholdet så rent faktisk kunne sætte pris på, at han gjorde brug af den evne. Jon kan heldigvis se på mig igennem øjenbrynet på en bestemt måde, som gør, at jeg afspiller den sidste sætning, jeg sagde, inde i mit hoved og hører den selv, hvilket tit kan være ret åbenbarende.
Jeg havde inden afrejse sagt, at jeg ville se frem til, at han lørdag aften ville ægge mig og diske op med lækker mad. Det hørte min kære mand som, at jeg gerne ville have en æggemad. Man kan ikke vinde hver gang.

I morgen går turen til Göteborg! Jeg har store planer om at se, om jeg kan redde mig en statistrolle i sagaen om Sauna Gus.
De, der ikke ved, hvem jeg taler om, kan stifte bekendtskab med Sauna Gus spillet af Gustav Giese i drengenes hjemmelavede sideprojekt her. Og så er der i øvrigt high fives til den, der kan gætte, hvem Gustav spiller i EM92-filmen. Hint: Tjek hans hår.
MANNER, hvor jeg glæder mig til at se den film!

God søndag, I derude!
Tips til, hvad I gerne vil læse om, spørgsmål og den slags, modtages i øvrigt gerne!
Jeg brygger stadig på det forslag, der hed “børn på de sociale medier”. Den er ikke helt nem, når man i bund og grund havde én opfattelse, før man fik unger, som så ændrede sig, da man fik børn og blog samtidig… Men jeg brygger!