It ain’t over ’til the fat lady sings!

Yes... That's me! En aften på Sam's Bar for et par år siden... ;-)

Yes… That’s me! En aften på Sam’s Bar for et par år siden… ;-)

Jeg tror, at man i vore dage er nødt til at gøre sit bedste for ikke at tage sorgerne på forskud. Intet er ovre, før den fede dame skråler. Hvis man går i panik i første omgang, hvor skal man så gå hen, hvis der nu kommer en runde to …?
Det er bedst at gemme lidt krudt til en potentiel anden omgang i stedet for at tabe alle sine glaskugler i den første.

At lade være med at male fanden på væggen er en kunstart, der kan forfines sådan hen ad vejen, bilder jeg mig selv ind. Med lidt øvelse kan man vænne sig til at vende tingene lidt på hovedet og se lidt rundt om hjørnerne, før man reagerer, for ja, det er muligt at pause sin reaktion, det kan man faktisk godt!
Eller – det kan kvinder godt. De fleste kvinder…

Måske ikke den slags kvinder, som sparker hinanden eller har sex med op til flere personer ad gangen på TV i Paradise Hotel, for så er jeg nødt til at tro, de ville have gjort det netop i de og mange andre situationer. For eksempel inden, de plukkede øjenbryn. Eller o, gru, barberede brynene af og fik tatoveret nye på … Men lad nu det ligge, det er en anden historie.

Hvis man for eksempel har en tendens til at gå helt i kulkælderen over, at det regner en hel weekend i juni, hvor man havde planer om at blive mega-tanned. Hvad gør man så, hvis det pisser ned i lårfede stråler samtlige af de tre uger, man har taget selvbetalt fri fra sit lortejob, og man ikke har råd til at tage med EasyJet til Mallorca? Bare sidde og flæbe ferien væk?
Eller hvis man får at vide, at man eller en, man kender, er syg. Så er det ret smart at vente med at flegne ud, til man ikke har andet at gøre. Hvis nu prøverne viser, at han snildt kommer ovenpå, så er det satme træls at have brugt tid på at græde sig grim på en dag, hvor man i stedet kunne have eksempelvis spist en OnsdagsSnegl fra bageren og have læst sladderblade på en terrasse eller drukket tequilla slammers med nogle, man godt kan lide. Eksempelvis.

Jeg tror, mange af os (moi, aussi!) kan blive bedre til at forholde os til det, vi rent faktisk får at vide og så tøjle fantasien.
SAGDE lægen rent faktisk kræft, eller var det egentlig Google (den forbandede drama queen), der sagde det? Og selvom det regner på en lørdag, behøver hele weekenden ikke partout at være fucked. Med frygt for at lyde som en ridset CD, så kan meget reddes med chokolade og NetFlix. Hvis det ikke kan det, har du ikke købt nok chokolade.
Nu er der jo rimeligt langt til regnvejr i disse dage, but you catch my drift. 😉

Jeg har i øvrigt været i arkivet og har samlet nogle af de indlæg, der omhandler emner, I flinke folk oftest spørger til og som er læst mest, lige her. Så kan man klikke, hvis man orker, og ellers bare nyde solen og lave noget andet!

Noget om sundhed
Noget om det med kroppen
Noget om min uddannelse
Noget om mit arbejdsliv
Opsang til all the single ladies
Noget om min sidste første date
Noget om et bryllup …
Noget om at finde to aliens i sin mave
Noget om en dobbeltfødsel

Og selvfølgelig: Opskriften på hjemmelavede P-tærter.

Tak fordi, I læser med. I er for vilde! <3

Fra Mols til Skagen … Og så til Kjøwenhavn!

20140727-100721-36441509.jpgJeg kan huske følelsen af at sidde på bagsædet af vores små-antikke Mitsubishi Lancer stationcar, da jeg som barn var på dansk campingferie med mine forældre, når de begejstrede pegede ud i regnen og med overgearede stemmer småskreg: “Seeee, er her ikke smukt!”
Nu boede vi jo i forvejen seriøst langt ude på landet i Mommark, så jeg ville nok egentlig hellere have set skyskrabere, smog, beskidte hjemløse og dobbeltdækkere og havde morderligt svært ved at sætte pris på hede, klitter og assorterede typer af grantræer.

Altså MÅ jeg være blevet voksen, for hvor kan jeg dog nu se det smukke i det helt særlige skagenske lys og den jyske flora i al sin beigefarvede herlighed.
Vi boede på Hjorths Hotels nabohotel Kokholms Hotel – ja, de kører noget kombi der. Og det hele var enkelt, oldschool og lækkert på den måde, der ville blive røvsnobbet, hvis det lå i Tisvilde, men som virker autentisk og fantastisk, fordi personalet taler jysk.

Efter en familielur i dobbeltsengen (en af mine yndlingsting ved at have fået unger!), drog vi af Skagen til og lod os sammenklemme i transportmidlet ‘Sandormen’ sammen med øvrige store dele af Familien Danmark, til den lille vogn med de hermetisk lukkede vinduer havde samme temperatur som Amin Jensens armhule på denne lune sommerdag, og blev således fragtet op i toppen af Danmark.
Grenen kunne det, den skulle, og bagefter tog vi ned på havnen i Skagen på jagt efter krabbeklør. En bloglæser, Katja, havde i kommentarfeltet foreslået sin egen arbejdsplads, Skagen Fiskerestaurant, og GUD, hvor er jeg glad for det! Vi fik et kæmpe-fad med KRABBEKLØR (jeg er nødt til at bruge versaler, for de var virkeligt store!), og vi åd som havde vi ingen skam, mens Bøffen og Baben chillede i vognen.
Da de havde fået en flaske, smed vi dem ind i Ford’en og kørte ned på stranden i Kandestederne for at se solnedgangen. Man kunne køre bilen helt ud på stranden, og netop som showet gik i gang, begyndte det at regne. Himlen blev lilla, vandet irgrønt og solen var guldfarvet. Hvis nogen havde gengivet den udsigt i et maleri, ville jeg havde bedt dem skrue ned for 80’er-stemningen. På den virkeligt gode måde!

Lørdag ankom vi efter en morgen-Vesterhavs-dukkert tillagt en dejlig lun biltur til vort hjem på Vestergade, og så snart Jon havde koblet ungerne til godnat-flasken, strøg jeg over i Tivoli sammen med min Pap for at nyde TamTam-revyen, som Christiane havde inviteret mig ind og se.
Jeg ville ønske, jeg kunne anbefale jer at følge mit eksempel, men det var desværre sidste spilleaften (med mindre man bor i Århus, hvor de spiller snart, har jeg hørt!)
Jeg er altså født i det forkerte årti, for jeg morede mig bedre end alle de fremmødte pensionister tilsammen. Jeg forsøgte flere gange i ren iver at starte en klappe-i-takt-stemning, men jeg blev ikke bakket op af andre end min søster.

20140727-101024-36624978.jpgShowet var genialt og alt for kort, og da vi havde sagt tak for underholdning i garderoben, gav Pap en tur i Dæmonen, hvorefter jeg listede over Rådhuspladsen, snoede mig udenom horderne af sommer-stive teenagere og puttede mig ind til Jon i sofaen.

Lidt om morskab

20140725-084040-31240709.jpgDet er længe siden, jeg indså, at jeg har en lidt små-oldschool humor. På den front har jeg helt utroligt meget til fælles med min far og landets øvrige pensionister.
Jeg er typen, der fyrer en plathed af a la ‘Det sagde hun også i går’ under aftensmaden for derefter at føre glasset til munden og gemme mig bag det, mens jeg laver stoneface og med alt for ivrigt blik scanner lokalet for en optrukket mundvig eller et anerkendende smil. Og ofte forgæves.
Tit bliver det bare til et smil af den mere overbærende art.

Jeg har siden folkeskolen haft et far-crush på Niels Olsen, og jeg savner sådan Schulstad-reklamerne, hvor han spillede det lune familieoverhoved med de hyggelige punchlines.
Da jeg var 9 år, så jeg Finn Nørbygaard og Jette Torps fantastiske show ‘Musik & Fis’, som jeg ejede på VHS, indtil det blev til bredspolet båndsalat, og i 1990 sendte jeg mit livs eneste fanbrev til Jette Torp, som kvitterede med et brev og et signeret billede af sig selv. Det billede blev sat i skifteramme og hængt op på min hessianbeklædte væg på værelset i Mommark midt imellem et postkort med et sort/hvid-billede af en veltrænet mand i bar overkrop, som fremstrakte en rose, som var billedets seneste farvede element, og en midtersideplakat fra MIXX af Jason Priestley.
I efteråret, mens jeg stadig bar ungerne som ekstra polstring, mødte jeg med stor entusiasme og høj forventning op i Falkonersalen, da ‘Musik & Fis 2′ blev sat op, og jeg sværger, at jeg næsten græd i en blanding af nostalgi og latter under hele showet, og jeg håber sådan, de laver en 3’er.
Og don’t get me started på Ørkenens Sønner! ❤️

I går modtog jeg verdens bedste SMS fra en veninde, som er med i revyen ‘Tam Tam’ i Tivoli. Hun delte med mig, at hun lå inde med to billetter til forestillingens sidste spilleaften i morgen, lørdag, kl. 19.30, og de ville blive mine, hvis jeg ville det. Og det vil jeg!
Så i morgen, mens Jon putter ungerne i deres egen seng efter hjemkomsten fra Skagen, smutter jeg de 200 meter over til Tivolis farverige verden og lader mig underholde af Christiane, Szhirley, Søs Egelind, NIELS OLSEN og alle de andre! Kæft, hvor bliver man forkælet nogle gange.

Trætte øjne med nyfarvede bryn!

20140724-200904-72544366.jpgImens og efter brynfarveri! 😊
Kæft, hvor har jeg stive knapper over vejret i disse dage! (I realiteten er mine babser varme og bløde og meget lidt struttende, but you get the picture…)

Dog har jeg aldrig brugt så få stunder i solen på dage med sol, som jeg gør denne sommer, da krapylerne jo ikke de er store tanning-entusiaster endnu, og de dage, hvor de bare lå på skjoldet og underholdt sig selv eller snorkende dagene bort er lykkeligt glemt.
De sover 10-12 timer hver nat, hvilket er sindssygt fedt, men den luksus bytter de så med en forventning om konstant underholdning i revy-dimensioner i dagtimerne. Jeg er bange for, at vi har overstimuleret de små baryler bare en anelse… Når Jon om to uger rejser til Sverige på filmoptagelser, står mor her altså tilbage med to små skravl med høje stemmer og en vane for to voksne mod to børn ’round the clock.

Der er jo i øvrigt ingen regler uden undtagelser, så i nat vågnede Hugo klokken 2, og så brugte han den gode del af resten af natten på at øve sin falset-røst. Han var egentlig ikke utilfreds, han har blot opdaget øverste del af sit register, og det fik han sgu lige lyst til at prale med.
Så i dag har Jon og jeg siddet i skyggen af vores grønne strandtelt og kanøflet ham og søster og med tunge øjne set til, mens resten af familien kastede sig i bølgen blå.
Varmen slog dem dog ud (ungerne, that is) i en times tid midt på eftermiddagen, så vi fik mulighed for at fange krabber og svømme lidt om kap.

Her til eftermiddag har min søster farvet mine bryn, som vist er blevet lige lidt for mørke, men what the hell, Cara Delevingne har ikke levet forgæves, og lige nu er min far igang med at grille en kylling i Weberen, så jeg er en happy camper!

I aften går jeg tidligt i seng, og i morgen går turen til Kandestederne, hvor vi sgu havde held med at finde et værelse på et Kokholms Hotel, som min far varmt har anbefalet. Så jeg satser på at bruge aftenen i morgen på at spise krabbekløer et sted i Skagen, helt veludhvilet med sovende babysæt i barnevognen og lækker husbond overfor mig! 😍

Date night og mærkedage

20140723-235030-85830408.jpgI går var det fem måneder siden, at mit kæmpe-korpus kapitulerede og tilvejebragte de to mini-mennesker, som siden har optaget størstedelen af min tid.
Fem måneder!! Jeg kan ikke finde ud af, om det er vildt langt eller vildt kort tid, men den tid er i hvert fald gået, mens ungerne er blevet smukkere, sjovere og sejere, og jeg er blevet klogere, større og mindre på én gang.

I går fik Hugo og Berta deres aftensmad serveret klokken syv, og da begge sov som Amalie i samfundsfag en time senere, hoppede Prinsgemalen og jeg i Ford’en og drønede til Ebeltoft, mens min familie holdt vagt over Bugaboo’en.
Vi fik en lækker middag i endnu mere lækre omgivelser på Restaurant Smag, hvor vi sad i deres sindssygt frodige gårdhave.

Ebeltoft er jo gårdhavernes by, har jeg opdaget! Selv bundtmagere, foto-butikker og garnforretninger har de sødeste gårdhaver hægtet bagpå, proppet med stokroser, bindingsværk og lutter idyl.
Eneste minus: Jeg havde iført mig mine gyldne By Malene Birger-stiletter på denne vores første date i FEM måneder, men det kræver knagme sin dame at se elegant ud på brosten i hæle. Og sådan en dame er jeg ikke, så jeg måtte smide guldskoene og fik sorte fødder til gengæld.

Vi sluttede aftenen af med at knipse billeder af Fregatten, jeg fik en slikkepind mere fra Mols Bolcher, og så var vi retur hos snorkende yngel klokken 23. Ekspres-romantik! Jeg kan sådan grave det!

On another note!
I dag fylder Twinpeaks.dk faktisk seks måneder. Jep, jeg skrev mit første indlæg som lavstammet højgravid en måned før krapylernes fødsel! Jeg kan huske, at jeg sad på en køkkenstol i tre timer, mens jeg riggede bloggen til, og mit bækken blev så gennembanket af det, at jeg efterfølgende måtte søge liggende leje i to dage…
Siden da er det blevet til lidt over 950.000 sidevisninger, 148 (amme)indlæg og (fucking) 3.097 kommentarer!
You guys blow my mind, altså! Og så ELSKER jeg, at I er så mange, der tagger mig i jeres lun-skumfidus-billeder på Instagram derude, bliv endelig ved! 😜
Tusind, tusind tak for, at I gider læse med, når jeg sådan hælder vand ud af ørene, det er så latterligt dejligt! Jeg læser alle kommentarer, selvom jeg ikke når at svare, og jeg er så taknemmelig over, at I har lyst til at dele jeres tid med mig.
Jeres gode karma smitter! Jeg er selv blevet bedre til at give fremmede folk komplimenter, og når nogle dage godt kan starte lidt skævt, når man er sådan lidt baby-baldret, så kan det som oftest reddes hjem af at læse jeres grineren, søde ord eller se på bløde fiduser med sprød skorpe! 😜

Nu vil jeg slikke det sidste Mols-sol, inden turen i morgen går videre – vi ved endnu ikke, om den går til Skagen eller København, for de skagenske overnatningsmuligheder er tilsyneladende mere overrendte end Jerusalems, dengang verdens skulle skrives i mandtal.

Med ønsket om varmefri, masser af faktor 30, solskin og høj livskvalitet! ❤️

DAGENS TIP:
Næste gang, I bruger balsam i håret, brug da det sidste, der sidder tilbage på hænderne, til at smøre på pusselankerne, når der skal shaves legs! Det giver de glatteste ben i byen!
Jeg anbefaler i øvrigt altid den grønne fra Davines. 😊

Stokroser, fiskefilet og Molscher

20140722-182156-66116350.jpg
Okay, hvor er Ebeltoft dog en fin by!
I dag fik Jon og jeg lidt ø-kuller i sommerhuset herude i Mols Bjerge, så vi proppede barylerne i Ford’en og tøffede ind til Ebeltoft for at spise noget frokost.
Nu er jeg ganske vist også sygt billigt til salg for bindingsværk og stokroser, så man skal ikke være nogen lektor i matematik (hvis man da kender Ebeltoft) for at regne ud, at jeg blev ramt i knæhaserne og sendt i sænk hurtigere, end en Louboutin-butik bliver tømt på første udsalgsdag.
Vi gik en tur ned ad det, jeg gætter på er gågaden, og jeg regnede med at løbe tør for oldschool byggestil ret hurtigt, men de fintkalkede huse med de småsprossede vinduer blev bare ved!
Vi løftede Bugaboo’en op ad trappen på en restaurant ved navn ‘Mellem Jyder’ (det kunne jeg sgu ikke stå for). Her kom vi til at dele bord med et par, som var bedsteforældre til tvillinger, så vi fandt en del fælles interesser at tale om.
Til frokost spiste vi os igennem hver vor udmærkede og panerede rødspættefilet, som blev vores for bare 59 kr. pr. styk! Den var ikke gået i København.
Jeg havde mit hjerte sat på en portion pandekager med is, men da fiskene var sat til livs, vågnede ungerne og delte deres utilfredshed med at være hensat til at ligge dér på skjoldet, så vi talte vores velsignelser og satte kurs mod bilen. Gåturen over de mange brosten lullede imidlertid søvnen frem igen, så jeg nåede lige at købe fem frisklavede slikkepinde til blot en femmer stykket hos Mols Bolscher. Som jeg i øvrigt mener burde hedde ‘Molscher’!
I aften står den på lammekølle på grill i selskab med resten af selskabet her i sommerhuset, som består af min far og hans kone, min søster og min papsøster. Som slet og ret går under tilnavnet ‘Pap’.
I morgen har vi tænkt os, Jon og jeg, that is, at tage ind til Ebeltoft og spise en middag, når krapylerne er faldet i søvn kl. 20, mens mit bagland holder vagt.
Jeg fornemmer jo på min Instagram, at nogle af bloggens læsere har til huse på disse kanter, så måske nogen har et forslag til, hvor det kunne gå for sig?
Det må godt være sådan lidt lækkert. Det er ikke så tit, vi forlader ungerne begge to på samme tid, så den skal også have, hvad den kan trække, de par timer. Tips modtages med kyshånd! 😊

Rolig nu! Her er opskriften! 😜

20140721-184134-67294056.jpgI ved da, hvad I vil ha’, mine damer! Og hvor jeg dog forstår jer! 😍
Sjældent har et billede på min Instagram scoret så mange kommentarer og forespørgsler, som billedet af mine hjemmelavede P-tærter!
I vil have opskriften, skriver I. Den kommer her! I kommer til at slå jer på lårene over, hvor enkel, den er.
Jeg må lige indskyde, at det var en læser, der i en kommentar her på bloggen, der gav mig opskriften. Tak, Lisa!
Jeg må også melde, at det altså er et farligt nasværk! Sjældent har jeg kendt mage.
Anyway. Man smelter en røvfuld skumfiduser. Enten i en ovn, en mikroovn, en støbejernsgryde, et bål eller en utroligt varm kølerhjelm på en meget ren bil. Når de er smeltet til snask, blander man peanuts i.
Derefter anbefalede Lisa at anrette massen i små klatter, hvilket for mig var komplet umuligt på grund af dens komplet klistrede konsistens. Så jeg maste den ud på et skærebræt i omtrent en centimeters højde, og så smed jeg hele baduljen i fryseren.
Jeg vil i øvrigt advare imod bagepapir… Det er ganske umuligt at få massen fri af det, når det skal spises, og det ser nu så ufint ud at sidde der over aftenkaffe og skrabe guf af papir med fortænderne.
I mellemtiden smelter man noget chokolade, og når baduljen i fryseren er godt kold, males den med laden, hvorefter den ryger et smut tilbage i kulden.
Til sidst skæres balladen i mundrette bidder og serveres – eller sættes til livs helt alene. Begge dele kan anbefales!

Stort møs fra Mols, i øvrigt! Vi var på stranden det meste af dagen i dag. Jon blev bidt af en krabbe, min søster ødelagde låsen på min bikinitop, da hun holdt fast i den for at trække mig rundt i vandet på den oppustelige krokodille, jeg har købt, og begge unger blev dyppet i Kattegat.
Jovist, vi forstår at nyde sommeren! 😊

Dejarme, P-tærter samt flad mave og ditto mås

20140720-201817-73097396.jpgI går skrev Caroline bag bloggen Tankeskrald.dk til mig og bad mig sætte et par ord på mit forhold til min krop.
Jeg har tidligere været inde på netop dét i et indlæg omhandlende sivtynde (16-årige) modeller, nyopgravede kartofler og Coca-Cola her.

Men det, jeg svarede Caroline, var:
Hmm… Altså jeg tænker ikke sygt meget over min krop i det daglige. Jeg har altid været relativt slank og ikke behøvet passe særligt på, hvad jeg spiser.
I dag vejer jeg 10 kilo mere, end jeg gjorde for 4 år siden, og jeg kan ærligt talt nærmest ikke se det. Jeg passer stadig stort set det samme tøj, og ja, jeg har fået en flad røv, bløde arme og appelsinhud efter min graviditet, men hvis jeg skulle af med det, ville jeg skulle knokle, og jeg hader at træne, så det er ikke det værd for mig. Den øgede livskvalitet, jeg ville få af højere mås og fastere lår, ville jeg sætte til på vejen dertil.
Inden jeg spiser en plade RitterSport spørger jeg nogle gange mig selv: “Er det der værd?” og svaret er ALTID: “Ja!”

Jeg er på ingen måde ‘Love yourself’-cruisader. Jeg kan snildt nikke genkendende til den saying, at alle kvinder har fem kilo, de gerne vil af med. Hvis jeg kunne photoshoppe reallife-versionen af yours truly, ville jeg på stående fod vide præcis, hvor jeg skulle starte.
Men jeg har aldrig synes, problemet var stort nok til, at jeg gad gøre noget ved det, og så er jeg personligt af den mening, at så skal man knytte sylten.
Lidt ligesom med tømmermænd. Hvis man selv er ude om sin hovedpine, mister man retten til at brokke sig, og hvis man (som jeg) ikke gider løbe ture og stoppe med at æde P-tærter, så skal man holde sin bøtte om, hvor træt, man er af sin mås og sine dejarme.
Min mås er flad, men ikke flad nok til, at jeg kan tage mig sammen til at gøre noget ved det.
Forleden spurgte en bloglæser, hvordan jeg får mine korte ben til at se lange ud. Jeg havde lidt lyst til at svare, at i stedet for at koncentrere mig om mine korte ben, vil jeg langt hellere (og anbefale hende, nu hun spørger, at) finde noget, jeg GODT kan lide, og så bruge energien på det.
For eksempel er min mave også flad, hvilket jo er en god ting. Og mit hår er pænt, synes jeg! Og når det kun er 5-10 kilo, man har “for meget” (for hvem bestemmer, hvor meget for meget er?), så er det sgu synd at bruge de unge år på at ærgre sig over det, for så som gammel at se på billederne og ærgre sig over den ærgrelse, for værre var det sgu da heller ikke.
Derfor synes jeg, at de, der virkelig er utilfredse med deres kroppe, skal gøre noget ved det. Og resten af os, som bare sådan er feminint selvkritiske, skal stikke piben ind og tænke på noget andet. Jo mindre scenetid, vi giver den selvkritik, des mindre fylder den.

Læs Carolines indlæg på Tankeskrald.dk, som ligger til grund for denne søndags-slanke-tanke. 😊

<a

Psssst: Følg også gerne med på Instagram, hvis det er! @mmleilange
😜👍

Opsang til singlerne – helt for egen regning, i øvrigt

20140718-234844-85724296.jpgJeg kom lige til at tænke på noget, jeg godt kunne tænke mig at skrive om, i går eftermiddag.
Der var nemlig en læser, der kommenterede mit indlæg fra i søndags, som handlede om min tøsemiddag med mine to veninder, hvor jeg under påvirkning af en formidabel flaske cava opfordrede en fremmed 25-årig fødselar til at sige sit job op og ikke lave andet end at kaste sig i grams fra nu, til hun fylder 30.
Den flinke læser roste mit forslag til pigen og udbad sig andre tips til, hvordan man fordriver tiden der midten af tyverne.
Jeg var single det meste af mine egne tyvere (og nej, jeg knaldede ikke alt med en puls. Alt med måde, mine damer! 😉), indtil jeg mødte Jon klokken 29.55, og de år var nogle af de bedste i mit liv.
Don’t get me wrong, jeg motherfucking ELSKER at være gift, og krapylernes entré i (min) verden er det sygeste pis! Men jeg var satme også god til at være single!
Ikke hele tiden, selvfølgelig, jeg havde nogle lorte-single-år i tiden, før jeg mødte min ekskæreste, som jeg så flyttede fra igen, da jeg var 27, og så aftalte jeg med mig selv, at jeg satme ikke gad bruge mere tid på at have nedtur over at være single.
Jeg besluttede mig for at tro på, at jeg sgu da var et catch, så selvfølgelig skulle jeg nok gøre mig et godt parti some day, så hele den der tvivl røg ud til højre.
Den første tradition, jeg indførte, var søndags-single-biftur. Jeg boede lige ved Empire Bio, så kl. 20, når biffen var mest fuld af par, puttede jeg mine lammeskinds-futsko i en pose og traskede ind og bad om en enkeltbillet. Hvis der var plads, satte jeg mig på snaverækken, bare fordi. Her sad jeg så i morgensko (og nogle gange med en lille, medbragt uldplaid) og åd bland-selv-slik fra ham, den billige, i Elmegade.
En anden helligdag var lørdag dag. Åh, at fordrive lørdagen med først at gøre hytten ren (jeg boede på 42 kvm, det kunne klares på 4 minutter med en vådserviet og en håndevending), købe blomster og lækker frokost og derefter tænde stearinlys (hvis det regnede, altså) smide mig i sofaen og se en film – velvidende at alle mine barn-fagre veninder brugte tiden på alt muligt usexet som at stå og fryse på en legeplads, mens deres yngel skreg “Seee miiiig nuuuu, moooaaaar!!” eller sad til frokost med mandens røvsyge fætter og hans kedelige kone og ustyrlige unger og sikkert drømte om en dag som min.
Da jeg i et halvt år boede sammen med min veninde, Tine, praktiserede vi også Optimistisk Onsdag. Læs mere om det i dette indlæg.

Desuden kan jeg virkelig anbefale at bruge sine singleår på at gøre ting, man fortryder. De der nætter, som efterfølges af de der dage, hvor hukommelsen langsomt kommer snigende og med sig slæber en ubændig trang til løbende henover dagen at banke hovedet ind i den nærmeste murstensvæg, mens man stikker sig selv dummeflade og sværger aldrig at være så pinlig igen.
Her taler jeg ikke om komplet vanvittigteter så som at tæmme vilde løver, melde sig til Paradise Hotel eller springe ud fra ting, men bare at danse på borde, drikke Små Kolde, bruge hele sin månedsløn på ét par sko, fordi man ikke skylder andre end sig selv noget, og tage med til den efterfest og snave med ham med tatoveringerne, selvom hans hår er lidt for langt i nakken.
Som en skidegod kollega sagde til mig, da jeg en mandag på ELLE sad og havde ondt i både hår og samvittighed efter en stodder af en weekend:
“Når du en dag er gift og har børn, tænker du altså ikke tilbage på de aftner, hvor du gik tidligt hjem! Så længe, du passer på dig selv, så skal du bare fyre den af uden at se dig tilbage!” (Eller, det var cirka det, hun sagde, ikke? Jeg skrev det jo ikke ned…)
Ingen gode historier er startet med, at nogen drak et glas mælk, når vi engang mødes oppe hos Sankt Peter, er der sgu ikke nogen, der takker dig for, at du var en pæn pige, og hvis man er et godt menneske, så går det sgu nok ikke helt så galt, som man selv nogle gange føler. Og det der med mand og børn skal man nooook nå!

Åh, jeg fik lige lyst til denne bette single-opsang! For de fleste af os er singleårene så relativt få i forhold til alle de år som mor og nogens kæreste/kone, og der sker så meget fantastisk i de år!
Det gjorde der i hvert fald for mig. Jeg købte min første EGEN lejlighed, jeg blev kandidat i psykologi og kommunikation, jeg fik mit første job og så havde jeg nogle vilde veninde-rejser, ja, sågar et par rejser helt alene, nogle fede shopping-ture (de penge går i dag til bleer og jerntilskud) og nogle sjove nætter.
Det er satme vigtigt, at man ikke bruger de år på bare at glæde sig til at komme videre i teksten! Synes jeg.

❤️ Kærlige klem fra en eks-single gift mor til to med hoved og hjerte fuld af fede venindeferier, lækre lørdage, smukke solo-søndage og grimmmmme, grineren fejltagelser.

DAGENS TIP:
Jeg er begyndt at følge en blogger, som hedder Miriam. Hun har en kat, et crush på sko og neglelak, en fantastisk selvironi og en dejlig måde at skrive på. Jeg sluger alle hendes indlæg, og især elsker jeg hendes brevkasse, hvor folk anonymt kan sende hemmeligheder ind, som vi andre så kan læse til stor moro!
Tjek Miriams Blok ud her.

MM – Sverige: Anden runde

Vor tid i Sverige er for denne gang forbi, vi kom hjem i går aftes, og jeg har tænkt mig at købe en mega-god fedterøvs-rødvin til Jons mor-fætter, så vi kan gøre os forhåbninger om at komme retur.
Her i andet heat havde vi Verdens Sejeste Farmor med, hvilket var great! Både fordi, hun er formidabelt selskab (hun læser også bloggen… 😜), og fordi hun er næææsten lige så pjattet med ungerne, som vi er, og når solen nu skinner, og folk i den størrelse er bedst tjent med skygge og i øvrigt ikke gider underholde sig selv længere, end det tager at hive et blad af en busk, er det nu en bonus at kunne spille med flyvende målmand, så der også kunne blive et par minutter til Sara Blædel.
Vi har grillet og badet (denne gang havde vi cash med, så jeg fik min toast! Vidste I, at de her i Sverige putter ketchup i deres toast? I så fald kunne I godt have sagt noget!), solet, spillet spil, lavet hindbær-trifli og spist noget så eksotisk som artiskokker – for mit vedkommende for første gang. Det kan sgu godt noget!
I dag skal jeg have studset spidser hos Flemming, og i morgen tager vi satme Ford’en med til Djursland, hvor vi skal tilbringe en uge i sommerhus med min familie! Ja, vi kalder det sgu’tte sommer-turné for ingenting!
Jeg efterlader jer for denne gang med ønsket om en bomben torsdag og et par fotos knipset i idyllisk lys fra de helt rigtige vinkler. 😉
Og der er hele tre billeder af mine tænder, fordi min svigermor siger, at jeg blotter dem for lidt og blogger-smiler for meget.
Stort, vådt møs!

20140716-195357-71637903.jpg

20140716-195357-71637097.jpg

20140716-195357-71637658.jpg

20140716-195357-71637383.jpg