Jeg ér typen, man digter om!

IMG_6895.JPGJeg er 32 år gammel. Snart 33, faktisk, jeg har fødselsdag d. 9. oktober, og jeg glæder mig som en kåd hoppe til foråret.
Jeg har gået i både folkeskole, gymnasium, på 1-årig HHX, sprogskole og universitet, og jeg har snavet store dele af den mandlige befolkning – i hvert fald indenfor Storkøbenhavn.

Da jeg gik i folkeskole, havde alle pigerne en spiralkalender fra Mayland-kalender. Man skulle helst have én af dem, der støttede et eller andet. Det var jo før iPhonen, så mit gæt er, at det var vores statussymbol.
Jeg kan huske, jeg et år havde én, der støttede kampen mod AIDS, og på bagsiden sad et kondom. Hvilket jo gav sygt meget mening for en lille dame i 6. klasse … Men sådan skulle dét åbenbart være.
I starten af skoleåret skiftedes vi så til at få hinandens kalendre med hjem og skrive små vers på siderne og ikke mindst overdekorere sin egen fødselsdag. Det kunne være liflig poesi a la ‘Nutid, datid, øltid, altid’ eller ‘Husk at leve, mens du gør det, husk at elske, mens du tør det’, og sågar humor så som ‘Love me or leave me – hey, where is everybody going?!’ Altså i bund og brund prosa omhandlende aspekter af livet, vi ingenlunde kendte til på det givne tidspunkt.

Min pointe med denne tur ned ad mindernes gade er at tegne et billede af, at jeg har levet en rum tid, efterhånden. Jeg har gået i en del skoler, digte er blevet skrevet, og der har været uendelige lejligheder til, at nogen kunne skrive et digt til mig. Altså fra bunden!
Man kunne have håbet på et venskabsdigt fra en veninde eller måske endda et romantisk kvad fra en bejler. Men i mine små 33 år er det ikke blevet til et eneste. INDTIL I GÅR!

I går var der satme bid! En bloglæser, som underskriver sig ‘Lou’, delte et digt OM MIG i kommentarsporet!
It goes a little something like this:

Fru Lange kan fange enhver med sin blog
Den rummer det hele og hendes kærlighedsflok
Danmarks bedste blogger må være næste pris
Historierne skrives på ærligste vis
Et dejligt break på den travleste dag
Tak fra mig, du er en knag

A’hva’beha’r?! Jeg er helt på røven! 😍

For børnenes skyld …

IMG_6885.JPGForestil jer dette:
Man er ude at vandre med kærlighedskuldet i Bugaboo’en. Pludselig begynder det at regne, og man har ikke ungernes regndækken med. Man søger ly i den nærmeste forretning, som rent tilfældigt er Magasin, og tager elevatoren for at nå til anden sal i den henseende, at man kunne bruge tiden på at finde en passende fødselsdagsgave til sin søster.
Men elevatoren er i stykker. Den lystrer ikke. I stedet for at køre op, kører den ned. I kælderen. Til Simply Chocolate (Ikke Summerbird, som jeg fejlagtigt skrev i går), hvor man så kommer til at købe endnu én af deres sticks.
Man kunne jo ikke gå ud i regnen, vel? Det ville være skidesynd for børnene! 😳

Retraction: Jeg mente PYJAMAS!

Jeg tror, jeg må skuffe nogle af jer, for jeg forstår godt, hvis I med “natdragt” forestillede jer en voksen-sparkedragt, og hvor vild ville sådan én ikke lige være med ordet “AWESOME” trykt på maven?
Jeg forestiller mig noget blød bomuld med lynlås hele vejen ned på midten og gerne i komplimentær-farver …
Jeg har da egentlig også et par stykker af den slags i forvejen, hvoraf jeg har fået den ene af Jon i 1-års kærestegave.
Og jeg så ganske genial ud i dem, da jeg var højgravid, hvis jeg må være så fri! Synes mest af alt, jeg lignede noget, man sparer penge op i.

I denne omgang har jeg nok desværre været noget uklar i min beskrivelse – der er nemlig ikke tale om nogen dragt, men snarere en pyjamas. Sættet er todelt, men ikke nødvendigvis mindre awesome af den grund.
Mange bad om et billede, og her er det så. Med vasketøj og rengøringsmidler i baggrunden. SÅ er alle glade! ;-)

Godmorgen! :-)

Godmorgen! :-)

Mandags-reportage!

Det er satme knas ...

Det er satme knas …

Min dag i dag startede med, at jeg smadrede min blush på badeværelsesgulvet. Først blev jeg ærgerlig, men ret snaps kom jeg heldigvis i tanke om, at jeg havde endnu en blush liggende i skuffen, som jeg har været ved at dø efter at tage hul på, men samtidig for nærig til at gøre det, før den anden var borte. Og det var den så nu! WIN! Således opmuntret blev dagen faktisk kun bedre.

Formiddagen tilbragte krapylerne og jeg på Vesterbro, hvor vi besøgte min gamle ven, Anders, som er indehaver af butikken LOKAL, hvorfra han sælger møbler og smykker, som han selv laver (smykkerne, altså) under navnet HandcraftedCph.
Jeg havde nemlig i al hemmelighed bestilt en halskæde til Jon, som jeg selv har været med til at designe, og jeg er sygt tilfreds med resultatet. Det blev Jon heldigvis også. Sagde han da. 😉

I eftermiddag var jeg en tur i Magasin for at få skuret facaden hos Elizabeth Arden. Det er ikke til at se det, men de har deres eget lille behandlerrum inde bag disken. Seriøst! Det er 10 kvadratmeter, eller sådan noget, og der er tyst som en vinterdag i Tisvilde, når man ruller skydedøren for.
Jeg faldt i søvn under en vidunderlig ansigtsmassage og vågnede, da min underskuffe ramte brystkassen. Ømt. Så jeg gik derfra veludhvilket og shiny i hele skallen og en følelse af at have været på weekendophold.

Inden jeg drønede hjem til Jon og barylerne, skulle jeg lige købe noget modermælkserstatning, så jeg rulletrappede den ned til MAD & VIN i kælderen. Jeg ved godt, det er hundedyrt, og jeg handler normalt heller ikke hverdagsartikler der, men når Jon ikke er hjemme om aftenen, finder jeg mig tit nogle boller i karry eller noget forstoppet pasta dernede. Det føles forkælelsesagtigt og lidt som at handle ind i udlandet. Der er så pænt!
I dag var jeg som beskrevet kun ude efter NAN, som i både Rema og Netto altid koster imellem 72 og 75 kroner, så jeg var tæt på at bruge et års som optrækkeri, da jeg måtte sande, at MAD & VIN tager 105 kr. for selvsamme erstatning.

Jeg besluttede derfor at forrette min forretning andetsteds, hvilket jo betød, at jeg sparede 30 kr., som straks begyndte at brænde i lommen på mig … Derfor bestilte jeg en ‘Stick’ hos Summerbird. Jeg har overvejet det tidligere, men er af en eller anden grund ikke  kommet omkring til det. Ekspedienten var sådan en, man godt gad være veninde med, hvis det var. Fie, tror jeg, hun hed. I ved, sådan et overskudsmenneske, som elsker sit job (Who wouldn’t! Hun får sikker chokoladerabat) og gerne deler ud af sit overskud.
I det gode selskab fik jeg mig en stick med jordbær, banan, fudge, nougat og (selvfølgelig) skumfidus – overhældt med mørk chokolade og drysset med nødder, og det smagte INSANE! Jeg var nødt til at tage én med hjem til Jon, også.
(Og nej, jeg er ikke sponsoreret af hverken Magasin eller Summerbird, men de kan bare ringe, hvis det er! 😜)

Desuden har jeg i dag fået en natdragt af Jon, hvor der står AWESOME med store bogstaver på maven, og det er da på en måde også meget fedt, synes jeg! 😊

 

Regnvejrs-søndag!

Regnvejrsdag - og Hugo sover ...

Regnvejrsdag – and ma baby sleeps …

Åh, hvor kan jeg huske den her slags søndag fra dengang, jeg var ugift og barnløs!
Sådan en søndag sidst på sommeren, fuld af tunge regnskyer, som både er træls og optur. På den ene side er solen altid at foretrække, men på den anden side kunne det også være pænt win med en søndag, hvor man ikke behøvede stå op og “få noget ud af dagen”, men med al samvittighed i behold kunne trække dynen ind i sofaen og se Zulu Serie-Søndag hele dagen.

Nogle søndage brugte jeg på at vente på en SMS fra en eller anden, jeg havde mødt aftenen forinden, nogle brugte jeg i erstatnings-ske med en veninde, nogle gange gik jeg i solobio på kysserækken i Empire klokken 20.
Åh, de weekender, hvor man havde været forudseende nok til at gøre det hele klar om lørdagen: Leje film i BlockBuster, rydde op, så man følte sig knap så ussel, når man væltede ud af sengen, købe ind til usund mad og måske endda en dut is i fryseren! Så er regnvejr altså en kærkommen gæst på en syndig søndag, også selvom man kunne være nødt til at tage en taxa i sin walk of shame for ikke at få ødelagt stilletterne. Yderligere.

Min søndag bliver i dag tilbragt ganske uden tømmermænd, men jeg nappede da formiddags-luren i ske med krapylerne, så det lugter da lidt af gamle dage. Vi har jo været alene hjemme, da Jon er på udflugt, og jeg har nydt tresomheden ganske grundigt. Spiste skidedyr takeout fra LéLé med en veninde fredag, og i går stod den på Meyers færdigretter fra Mad & Vin i sofaen all by my lonesome.
Det dér danseteater på Politigården i går var altså ikke helt, hvad jeg havde skruet mig op til. Ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men det blev mig lidt for følt, og da ingen af ungerne rigtigt gad sove, stjal de også momentum, så når jeg af og til spejdede op på scenen og så en skaldet mand iført kjole vride sig som en orm over bål, mens han mimede en voldsom, indre smerte, blev jeg lidt træt. Så jeg trak tvillingekortet og smuttede i pausen. Men kæft, hvor er den politigård dog pæn – altså på nazimåden. Hvis man kan sige det?!

For en måned siden tillod været dét her ...

For en måned siden tillod vejret dét her …

I aften kommer Jon hjem, og jeg glæder mig som en fulderik til happy hour! Vi skal have burgere fra Cock’s & Cows og flette tæer i sofaen, når kuldet er crashet, og hvis nogen ligger inde med forslag til gode thrillers a la 90’ernes ‘Kiss The Girls’, ‘Double Jeopardy’ og ‘Primal Fear’, vi bør underholde os med, så vær god at smide en kommentar! Nyere titler kan også gøre det, der SKAL bare være nogen, der dør i løbet af de første tyve minutter.
Jeg håber, alle har en god søndag – om det så er i armene på en frækkert, en unge, en kat, en veninde eller helt alene foran Beverly på Zulu. Det kan sgu noget alt sammen. :-)

Aftenens anbefaling fra Lange på langs!

IMG_6795.PNGJeg kan med stor tilfredshed melde, at jeg netop har plantet den flade i sofaen, i skødet har jeg kødboller i tomatsovs (i en tallerken, heldigvis) og i venstre køkkenskuffe umiddelbart bag mig (ja, der er tale om noget køkken/alrum herhjemme) ligger resten af en pose Daim-karameller, jeg købte til en billig penge i IKEA i sidste uge.
Når jeg om lidt har set ‘Rundt på Gulvet’ på TV2 (Jeg vil gå langt for lidt Niels Olsen), vil jeg hente karamellerne og endog skænke mig selv endnu et glas cola, for kl. 21 sender TV2 nemlig filmen ‘Pigen & Millionæren’ med Dirch Passer, Aksel Strøbye, Ove Sprogø og alle de andre.
Ungerne sover, farmand er i eksil, og jeg er alene i sofaen for første gang i omtrent et halvt år. Hvilken fantastisk aften at være i live!
Anbefaling af god, gedigen, dansk film er hermed givet videre. 😊
Hav en dejlig aften!

En tur i kasjotten!

My team!

My team!

Jon smuttede i går til Hillerød for at tilbringe weekenden i selvvalgt eksil for at terpe fodboldkampe fra 90’erne som en form for mentalforberedelse til den forestående EM92-film, han er med i. En weekend, hvor han skal sove længe, løbe ture og se fodbold. I think he is not sorry … 😜

I dag kommer Verdens Sejeste Farmor så fra Hillerød til København K for at hænge ud med mig og ungerne, og i eftermiddag har vi planlagt en udflugt til Politigården for at overvære en danseforestilling. Jeg har efterhånden læst så mange danske kriminalromaner, at jeg næsten glæder mig mere til at se den runde politigård, der danner rammen om de dansende, end deres performance! Nogle gange har jeg overvejet åbenlyst at stjæle en pære i Fakta i indre by blot i håbet om at blive lagt i benlås og håndjern og slæbt med “down town”. Jeg lader det dog blive ved fantasien, for skuffelsen ville være kolossal, hvis det viste sig, at de i stedet hev mig med på Station City nede på Halmtorvet. Men i dag kan krapylerne, Verdens Sejeste Farmor, min svigerinde og jeg altså helt ved egen hjælp bevæge os derind og se os omkring.

Kender I følelsen, når man holder stille på cykel i et kryds, og man drejer hovedet og ser en politibil holde ved siden af? Selvom det er højlys dag uden grund til cykellygter, kan man godt alligevel rammes af koldsved og en mild form for panikangst i frygten for at blive busted for … et-eller-andet!
Lidt ligesom når ens chef går forbi stolen, man sidder og arbejder på, og man lige retter ryggen og rynker brynene i påtaget alvor af frygt for, at hun/han skal tro, man sådan sidder og hygger sig alt for meget og ikke tager sit job seriøst. Selvom man gør!
Den frygt har jeg samtidig lidt med mig ned på politigården. Hvad nu, hvis de ikke lader mig gå igen?
Facebook-20140816-111523Hvad nu, hvis de finder én eller anden eller anden grund til at holde på mig, nu jeg alligevel er der! Hvis nu en anden mørkhåret kvinde har røvet en bank her til formiddag, og de så ser mig og lader fælden klappe?
Ja, besøget på politigården er på én og samme gang en drøm og et mareridt, der går i opfyldelse.

Her til formiddag faldt jeg i øvrigt over nyheden om, at Kim Kardashian og Kanye Wests fælles reality-barn, North West, som nu er 13 måneder gammel, agerer model i Chanel fra top til lillebitte tå i en ny modeudgivelse med billedteksten ‘It’s never too early to care about fashion’. Citat Karl Lagerfeld. Naturligvis. Din gamle røver, Karl. Det siger du jo bare for at provokere. 😊

 

Tre uger før, fire uger efter

IMG_6757.JPGLige nu er jeg med i det magasin, der hedder GRAVID. Det er sådan noget, de kører i hvert nummer, hvor de viser et billede af en preggo i starten af bladet, hvor hun interviewes om sine (ofte rosenrøde) forestillinger om sin forestående fødsel.
Bagerst i bladet vises damen så igen, denne gang blot “udhulet”, altså med ungen i favnen. Undtagen i mit tilfælde, jeg fik nemlig to! Jeg ved det, jeg er skide-heldig! :-) Og også her følger et lille interview, denne gang handler det om den skinbarlige sandhed, nemlig fødslens forløb. Også her var min version jo heldigvis positiv.
Seriøst! Hvis man kunne føde uden at få børn af det, ville jeg gå til dét i stedet for fodbold!

Før-billedet er taget tre uger før, ungernes fødsel, og efter-billedet er taget fire uger efter. Der er altså omkring syv uger imellem de to fotos. Ja, jeg ved godt, maven er blevet betydeligt mindre, men SE LIGE MIT FACE! Det er da for vildt!
På før-billedet er ALT svulmet op! Mine kinder, mine læber, mine hager! Det eneste, der er blevet mindre, er mine øjne, som forsvinder i kød.
Don’t get me wrong, jeg ELSKER det! Jeg er vild med, at jeg blev så kæmpestor, som jeg gjorde, det er sjovt at se tilbage på, og krapylerne havde det jo skønt derinde i bulen. Jeg havde bare næsten glemt, at jeg havde så meget væske i ansigtet også.
De tider, jeg mindes min graviditet mest, er når jeg taber noget på gulvet. Efter et sekunds panik, bukker jeg mig ned med største lethed og samler det op! Det kan jeg stadig få optur over.<

Blottet spejlbord

IMG_6736.JPGJeg er et par gange blevet opfordret til at blotte lidt af mit hjem, og det kan vi da godt sige! Hvis mange af jer synes, det er røvsygt, og at jeg bare bør holde mig til teksterne, så sig til. 😊

En af mine yndlingsting er den her coiffeuse (det er fransk for ‘dullebord’), som står i stuen herhjemme. Når vi engang flytter til et sted med et rigtigt master-bedroom, skal den selvfølgelig derind.
Egentlig er jeg slet ikke posh nok til at eje så fint et møbel, men det kostede nærmest ikke en skid, og jeg har set lignende sager koste fyrstelige summer i den der franske snobbeributik inde ved siden af Apple-butikken, så hvis vi en dag går rabundus, losser jeg den derind i kommission.
Jon og jeg købte bordet på et marked i en lille by udenfor Nice for to år siden, da vi var på campingferie i min fars gamle stationcar. Bag i bilen havde vi dyner, puder, telt og deslige, og da vi en dag faldt over den her charmetrold, kunne jeg ikke længere leve uden, så på resten af ferien stod der altså en spejl-coiffeuse inde i teltet og gjorde det ud for lejrens sminkebord.
Det er satme da camping med stil! Eller som de siger i Hollywood: Glamping!
Jeg har så været et smut i IKEA efter en lille række af LED-pærer, som jeg har klistret fast lige foran spejlet med elefantsnot. Synes selv, det får hele herligheden til at virke meget old glamour
På bordet står mine parfumer og alle mine smykker. Sidstnævnte opbevarer jeg blandt andet i gamle creme-dutter fra Chanel, da de er lavet af glas og alt for nice til at smide ud. Jeg har aldrig brugt den der Nicky Minaj-duft, men jeg synes bare, flakonen er så flippet, at den altså skal stå fremme. Og så har jeg hængt nogle fugle fra Tiger i halskæderne bare fordi. 😊
Jeg er pjattet med stemningen ved bordet og sidder der tit, selvom jeg ikke skal dulles.
Ja, det var så lidt om det! 😜

Glatte ankler, lommeuld og hverdags-love

IMG_6715 Kender I de der aftner, hvor solen er ekstra-pæn, når den går ned, fordi man er sammen med flinke mennesker i god samtale? (Og måske lidt alkohol).
Sådan en aften havde jeg i går.
Jon og jeg var inviteret hjem til Jons gode ven og hans kæreste. De har også to børn, og vi havde selvfølgelig selv medbragt et par stykker, så dem startede vi med at lægge i seng, vores avl blev puttet i sofaen, og da det projekt var tilendebragt, havde Janus, Jons kammerat, fremtryllet den flotteste version af retten ‘krebinetter’, jeg nogensinde har set. Og smagt.
Jeg er ikke den store entusiast udi eksperimenterende køkkenkunst, men Janus slap af sted med at putte noget så eksotisk som pistachenødder i vores krebinetter, uden at mit smil mindskedes. Og imens dette festmåltid, til hvilket han serverede to variationer af kål, gled ned, gjorde solen det samme med Frederiksberg som kulisse, og vi drak Sommersby (fordi det åbenbart går godt til gris) og cava. It was grand, I tell you!

I dag er manden min til kostumeprøve, og jeg kan seriøst ikke huske på hvad. På mandag starter hans vilde efterår, som kommer til at byde på både maskulin fodboldfilm og bøsset optræden på Gasværket. I går, mens vi sugede de sidste dråber ud af cava-flasken, havde Jon lagt sit ben til hvile på min stol, og jeg blev ganske forskrækket, da jeg i et anfald af ømhed ville kærtegne hans ankel, som under min berøring føltes mere glatbarberet end min egen. Man skulle tro, den overdrevne grooming skyldtes hans teaterrolle i netstrømper, men nej. Hans ankler er glatte, så han kan rulle dem ind i sports-tape, når han sparker bold.
Det maskuline og det feminine forenes i sandhed i min (fantastiske) mand!

Ro og rutine er ved at indfinde sig i det lille hjem, vi har efterhånden vænnet os (lidt) til at være forældre, nervøsiteten er aftaget og erstattet af en følelse af rigtighed. Ungerne fylder et halvt år om lidt, og når det er lykkes for os at holde dem i live så længe, tror jeg sgu godt, vi kan klare det frem ad banen.
Hverdagen har ramt os, og med sig havde den en kæmpe nyforelskelse. Min mand er blevet far! Vi har (helt seriøst) tilbragt hver evigt eneste dag sammen, siden jeg gik på barsel lige før jul sidste år. Måske ikke hele dagen hver dag, men HVER dag, fordi Jons arbejde har muliggjort, at han har kunne holde barsel i næsten fem måneder og inden da kun spillede fandango om aftenen. Og jeg kan stadig ikke begribe, at jeg har været så heldig at have ham som husbond og baby-daddy.
I 2001 kom jeg ind med fire-toget fra Als, og efter at have kastet mig i grams igennem et årti i hovedstaden (and what fun that was!) har jeg satme det svineheld til at overtale verdens bedste mand til at gifte sig med mig.
Og man gifter os jo ikke med den, man møder. Man gifter sig i bund og grund med den, man håber, han og man bliver.
Hverken Jon eller jeg har planer om at dø før om en 60 års tid, og der kommer forhåbentlig til at overgå os mange ting inden da, som har betydning for, hvem vi er og bliver. Men I kan ikke bilde mig ind, at der kommer en orkan, der er større end Prop og Berta!

Ja, sorry, så blev mor sgu tudevorn på en hverdags-onsdag. Men det må man sgu godt! Når hverdagen er ens yndlingsdag, må man da have indrettet sig rigtigt! Og heldigvis er det med kærlighed som med lommeuld. Det kan opstå af ingenting, det sker for os alle sammen, og der er altid mere, hvor det kom fra.

Og hey, der er lidt nyt under TWINS.