Tre uger før, fire uger efter

Lige nu er jeg med i det magasin, der hedder GRAVID. Det er sådan noget, de kører i hvert nummer, hvor de viser et billede af en preggo i starten af bladet, hvor hun interviewes om sine (ofte rosenrøde) forestillinger om sin forestående fødsel.
Bagerst i bladet vises damen så igen, denne gang blot “udhulet”, altså med ungen i favnen. Undtagen i mit tilfælde, jeg fik nemlig to! Jeg ved det, jeg er skide-heldig! 🙂 Og også her følger et lille interview, denne gang handler det om den skinbarlige sandhed, nemlig fødslens forløb. Også her var min version jo heldigvis positiv.
Seriøst! Hvis man kunne føde uden at få børn af det, ville jeg gå til dét i stedet for fodbold!

Før-billedet er taget tre uger før, ungernes fødsel, og efter-billedet er taget fire uger efter. Der er altså omkring syv uger imellem de to fotos. Ja, jeg ved godt, maven er blevet betydeligt mindre, men SE LIGE MIT FACE! Det er da for vildt!
På før-billedet er ALT svulmet op! Mine kinder, mine læber, mine hager! Det eneste, der er blevet mindre, er mine øjne, som forsvinder i kød.
Don’t get me wrong, jeg ELSKER det! Jeg er vild med, at jeg blev så kæmpestor, som jeg gjorde, det er sjovt at se tilbage på, og krapylerne havde det jo skønt derinde i bulen. Jeg havde bare næsten glemt, at jeg havde så meget væske i ansigtet også.
De tider, jeg mindes min graviditet mest, er når jeg taber noget på gulvet. Efter et sekunds panik, bukker jeg mig ned med største lethed og samler det op! Det kan jeg stadig få optur over.<

Satan til salg!

Dette indlæg vil ikke have revlevans for så mange af jer. Endelig nok ganske få, men de, som er i målgruppen, kan virkelig bruge dette uklædelige monstrum til noget.
Omend uskøn at skue er den syrenfarvede satan en uundværlig makker udi tvillingelivets glæder og udfordringer.
At skille mig af med foderbrættet er lidt som at sige farvel til hende mobberen fra folkeskolen, som man blev lidt ven med til sidst. Men stadig synes var en møgsæk på grund af sin opførsel i starten.
Ikke desto mindre er mine krapyler for store til brættet, og vi har ydermere slået os på flasken her i det lille hjem, så for 300 kr. kan dette brugte foderbræt altså blive dit.
Farven er som bekendt en støvet syren, og brættet er brugt. Først af en anden dame, som solgte det til os på Den Blå Avis for 600 kr., og siden af mig, og nu vil jeg altså gerne sælge for 300 kr. Originalprisen er er 900 kr., så der er altså tale om et slagtilbud her.

Interessenter kan henvende sig på email mmleilange@twinpeaks.dk.
Og vi foretrækker, at man selv afhenter i KBH K, da den sgu da må koste en bondegård at sælge. 😊

Først til mølle!

Skabstørt…? Really?

The man I love … 😉

Efter at have haft halvanden måneds hjemlig hygge sammen med sin kæmpe-hustru, er Jon nu startet på arbejde igen. Han skal spille en meget, MEGET homoseksuel Ludvig d. 13. på Odense Teater i en rock-musical-version af De Tre Musketerer. Det kan måske lyde en kende rodet, men det er ganske enkelt genialt. Han spillede den også i 2011, og jeg så forestillingen ikke mindre end 6 gange. (Den kommer på Gasværket til efteråret – jeg skal nok give lyd). 😉

Faktisk er det ret fedt bare at ligge og flyde herhjemme i nattøj dagen lang uden publikum.
Ikke fordi, Jon ikke udmærket er vidende om, hvor rærligt, det står til med mig, men på denne måde kan jeg slappe af hele dagen og så opsamle al den energi, mit korpus ikke skal bruge til at lave unger, og bruge den på at finde på noget interessant at bidrage til samtalen med, når han kommer hjem om aftenen. Og MÅSKE et bad inden da. Hvis jeg orker.

Vi har netop købt 20 af de 50 stofbleer, alle bøger, blogs og baby-mammas siger, vi ikke kan leve uden, og da tørrestativet ikke kan rumme SÅ meget tekstil på én gang, har vi indviet vores tørretumbler (som jeg ellers af miljømæssige årsager har henlagt til et liv i stilhed indtil nu).
Og så er det, jeg spørger: Hvad betyder indstillingen ‘Skabstørt’? Er det, når tøjet helst ikke rigtigt vil indrømme, at det er tørt…?
(Sorry, det kan blive stramt for selv den bedste, når man lever sit liv med Dr. Phil og Kardashians som primære inspirationskilder).

Jeg har i øvrigt oprettet nogle nye kateorier her på bloggen, nemlig ‘Klædeskabet’, ‘Badeværelset’ og ‘Twins’.
Nogle af bloggens lækre læserinder har nemlig spurgt lidt til, hvilke ting, vi har købt til vores aliens, hvilken shampoo, jeg anbefaler og noget med tøj, men jeg ved OGSÅ godt, at det ikke er alle, der gider høre min mening om den slags.
Jeg er IKKE modeekspert, og det er ikke alle bloggens læsere, der har unger, så derfor kan mini-sokker og tremmesenge være seriØS kedelig læsning (Og, yes, I remember!) .
Derfor har jeg lagt de kategorier øverst på bloggen – og så kan eventuelt interesserede klikke dér. Très smart, oui?

Jeg slutter lige af med en blanding af at prale og at tusind-takke for opbakningen. Min bette blog her er nu 3½ uge gammel, og i går rundede den 100.000 sidevisninger. Pardon my French, men det er saftsusme sejt!
Jeg er sindssygt stolt her fra min plads på puden og vil gøre mit ypperste for at kunne leve op til jer!
Og igen – TAK for de søde og sjove kommentarer. Dem sidder jeg tit og klukker over om natten, når drenge-dyret i min bug endnu engang har vækket mig ved at øve hiphop på mine ribben, og TV3 skuffer med et afsnit af ‘Bones’, jeg allerede har set.

Be’ om en gin/tonic og nogle parabener, tak!

Min mand har helt alene og uden hjælp fabrikeret denne billedcollage, som han kalder ‘Min Kone Har Det Hårdt’. Jeg synes, den er ret grineren! Især mit ansigtsudtryk på venstre, næstnederste billede. Hæhæ …
Men hey, se lige babserne!? De bringer da også gode ting med sig, de aliens!

Jeg er faktisk et par gange under min graviditet blevet spurgt, om jeg har fået lavet læber … (Mest af folk, der kender mig dårligt nok til at tro, at det var noget, jeg kunne finde på).
Jeg har så megen væske i min bette krop, at jeg har fået Linse Kessler-trutter! Meeeeen det kan jeg nu godt leve med. Det er da i det mindste lidt sexy – modsat det med fødderne!

Desuden er jeg nu, efter at have afprøvet stort set alle modeller på markedet, ganske kyndig udi læbepomader, og jeg kan varmest anbefale ‘eos’.
I ved, de dér, der ligner små æg i forskellige farver. De koster 75 kr. Yes, pebret for en læbepomade, men de er sgu pengene værd.
Jeg købte én med vandmelon-smag i Illum. Et oui, der er ganske givet parabener i, men alt med måde. Jeg kan altså ikke være øko hele tiden, og jeg har ikke brugt cremer, shampoo eller neglelak med andet end urter og olier i snart ni måneder.
JEG SAVNER TILSÆTNINGSSTOFFER!

Mine hobbitfødder har nået nye højder (og bredder).
Jeg blev svært begejstret, da Stine Goya i fredags sendte mig et eksemplar af sine nye klipklappere lavet i samarbejde med H2O, men også en kende ærgerlig, da jeg modtog dem i størrelse 40, og jeg vanligt er en bette 37 …
Men de passer satme! Om natten, når jeg vandrer på toilettet, er de sågar for små!
Jeg har hørt mange historier om kvinder, der har fået kronisk større fødder af at være gravide, og den frygt er ganske lammende for mig.
Jeg har så mange fine stiletter, som står så tålmodigt i skabet og blinker til mig, hver gang, jeg går forbi.
Jeg kan slet ikke overskue deres fremadrettede skæbne, hvis jeg ikke kan komme i dem igen!

Push present!
Jeg hørte første gang om fænomenet for et par år siden, da en veninde var skuffet over, at det tog hendes mand lidt for langt tid at få købt et smykke, som kunne gøre det ud som tak for, at hun havde født ham en velskabt arving.
Siden har jeg hørt horrible historier fra mangen ungersvend, som har drønet rundt i gaderne i familiens Berlingo for at støve noget guld op i en acceptabel karat, mens konen ligger med udvidelsesveer.
Derfor er jeg gået kontra på projektet! Jeg har forkyndt til Jon, at jeg satme ikke vil have nogen barselsgave.

Jeg har siden trukket lidt i land og sagt, at jeg ønsker mig en kimono, som jeg kan tøffe rundt i på hospitalet og barselshotellet, da vi skal være indlagt nogle dage efter fødslen (og tilsat mine nye guld-badetøfler bliver jeg da et sight for sore eyes! Den moderlige Hugh Heffner!) og en flaske Hendrick’s Gin!
MAND, jeg glæder mig til sommer, hvor jeg skal sidde på nogens terrasse med et glas, fyldt til randen med isklumper, tilsat Hendrick’s Gin, en skive agurk og tonic!

I øvrigt vil jeg anbefale alle, der pusler med en tvillingegraviditet, at sørge for, at én af ens veninder har gang i samme projekt simultant.
Jeg havde en god bekendt, som viste sig at være en måned længere henne end jeg med enæggede drenge, da vi opdagede, at min kiddy-container havde dobbelt-last.
Vores fælles skæbne (og hendes vindende personlighed) gjorde, at vi meget hurtigt blev rigtigt gode veninder. Heldigvis er hendes kæreste også et hit, så i går spiste Jon og jeg pulled pork hos dem på Vesterbro og fik lov at dikke-dikke deres smukke, enæggede boys.
De blev født lidt for tidligt, så hvis jeg går tiden ud, kommer der til at være 8 uger imellem vores unger.
Og det er ganske genialt at have hendes lækre lads at øve sig lidt på, inden min dreng og pige titter ud.

Rund, sund og stolt af det!

Booom! Så er der satme mavse!

Jeg har altid brystet mig af at være umulig at surprise!
Jeg har det vildeste fest-planlægger-gen, og lige meget, hvad andre har tænkt eller planlagt, så har jeg tænkt det først …

De ord måtte jeg første gang guffe i mig (og det med velbehag), da jeg i maj måned sidste år blev taget totalt med bukserne nede af alle mine veninder, da jeg skulle på polterabend. Jeg fik en akut migræne-hovedpine af lutter overraskelse, da de pludselig stod og skreg inde i vores stue (den gik gudskelov hurtigt over) en lørdag, hvor jeg var sikker på, at Jon og jeg skulle til møde med præsten.
14 dage efter stod de der satme igen, mine allerbedste veninder. Da skulle vi drikke cava, spise chokolade og se billeder fra min polterabend. If that ain’t love …

I dag tog de så røveren på mig igen! Jon skulle i formiddags have taget nye portrætbilleder hos Hein Photography (ham, der også har taget billeder til vores bryllup), og vi var blevet enige om, at jeg skulle tage med, så vi kunne få taget et snap shot af mavsen.
Fordi jeg er vinter-gravid, får vi ikke taget helt så mange billeder, som jeg godt gad, da jeg i privaten oftest ses i joggingtøj og ude i offentligheden mest ligner Anders And i vinterjakke. I ved, som han ser ud i Disney’s Juleshow …
Hvis det nu havde været sommer, og jeg løb rundt udenfor i kjoler hele tiden, ville vi nok være lidt bedre til at forevige den.

Anders Heinrichsen fra Hein Photography er ikke “gravid-fotograf”, men han er knaldgod til portrætter, så vi spurgte, om han ikke bare ville tage et sassy billede af mig – som så tilfældigvis har mave. Det tog max 10 minutter, og jeg er ret glad for resultatet, som ses øverst i indlægget.
(Nu er det, der ses her, bare et snapshot taget med mobiltelefonen af hans computer, men den ser sgu da sej ud, den der store mave!!)

Da vi kom hjem, skyndte jeg mig at spise en rullepølsemad, for Jons ven, Janus, som er en killer kok, ville komme forbi med noget kage – løj Jon …

Men det ringede på døren, jeg åbnede, og udenfor stod alle mine bedste girls med flødeboller, alkoholfri champagne, M&Ms, chokolade, Kinder Riegel og hjemmebagte kanelsnegle.
Jeg er ganske på enden over, hvor meget, jeg bliver fejret i disse år!
Helt ærligt, man burde egentlig dele de fejringer ud på nogle af singleårene også, right?
“Har du mødt verdens bedste mand og skal giftes? Jamen, så får du da også liiiige en polterabend”!
“Er du gravid med to ønskeunger? Jamen, så får du da også liiiige et babyshower med gaver og forkælelse”!

Når jeg er færdig med at være gravid, og sådan, vil jeg indføre en “Har du ikke haft en date i et halvt år? Jamen, SÅ skal du  da liiiige på spa-ophold med alle dine yndlingsdamer inklusive mandlig stripper og obligatorisk body-tequilla på Jonatan Rhys Meyers-agtige typer”-tradition for singler! (Og dine gifte veninder må godt komme med, også …)

På torsdag er der 3 uger til, at jeg helt sikkert har to børn – as fucked up as that sounds! I en tvillingegraviditet bliver fødslen nemlig sat i gang i uge 38, og det er altså torsdag d. 13. for mit vedkommende, hvis jeg ikke selv har poppet dem ud inden  da. Jeg har en anelse om, at jeg kommer til at gå heeele vejen! De dér kids er fast besluttet på at se, hvor meget de kan presse min krop, og nu har jeg givet efter.

Dr. Phil, sofaen og mine hobbit-fødder er blevet mine bedste venner – og så jer, der læser med her på bloggen! Åh, hvor giver I mig dog mange daglige og dejlige opture med jeres fuldstændigt absurd venlige og sjove kommentarer hér og på Instagram. I love you!

Pssst …: Der er nu trukket en vinder af Valentine’s Day-konkurrencen! Se her, hvem den heldige blev!

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

Jeg er en Hanuta-pelikan!

Jeg har indtil nu været ret anti på alt, der hedder ‘graviditets-tøj’.
Jeg har ikke rigtigt kunne overskue det dér med bælter og sløjfer over maven eller rynker i taljen…
Egentlig havde jeg tænkt mig at klare mig igennem de ni måneder med lange undertrøjer tilsat cardigans. Også mere økonomisk, idet begge dele kan bruges igen efter fødslen, yes?

Men i går gav jeg op.
Jeg var så træt af at føle mig som en hårdt stoppet forårsrulle og at høre alle syningerne på mine undertrøjer skrige om hjælp, når jeg hev dem ud af skabet.
Derfor foretog jeg i går min første tur til Mama-afdelingen i H&M.
Jeg støvede et par t-shirts og nogle trøjer op, som jeg synes var i den mindre åbenlyse afdeling, og jeg kan glad konstatere, at mit humør er steget gevaldigt, efter at jeg er blevet skruet i noget tøj, jeg rent faktisk kan passe!
Jeg føler mig ikke helt så sprængfarlig mere. Bevares, jeg går stadig som Pavarotti med tegnestifter trådt op i fodsålerne, men når jeg sidder helt stille i det rette lys med knæene samlet og ser lige ud (eller rettere: ser lidt OP. For at udglatte hagerne, forstås. Som min veninde sagde: “Du er en Hanuta-pelikan!”), ser jeg vel næsten anstændig ud!

I dag er jeg det, de kalder 34+0, hvilket min jordemoder forleden fortalte mig er lidt af en milepæl, idet man ikke længere ville give “lungemodner” til mine aliens, hvis de skulle beslutte sig for at berige os med deres selskab tidligere end beregnet.
Basserne er så godt som færdigtbagt og kan bare komme an.

På den ene side ønsker jeg, at fødslen går i gang, hvis børnene alligevel er klar. Let’s get this show on the road! Vi har købt seng, barnevogn og stofbleer, og nu er jeg snart træt af at have seks ben, tre hoveder og så videre …

På den anden side vil det jo betyde, at vi så har to børn…! CRAAAAP!! Kan vi finde ud af det? Er mine babser store nok og mit ego lille nok til, at vi kan få det projekt til at fungere?
Og hvordan elsker man to mennesker lige højt på én gang?
De fleste, som har to børn,  har jo to graviditeter og to barsler til at nyde, hygge med og lære deres afkom at kende – men det skal jeg ligesom have effektiviseret og kørt af på én gang.

Heldigvis har jeg et strikingly handsome (og helt nyklippet!) emotionelt muskelbundt af en mand at læne mig op ad, når tankerne bliver mange og tålmodigheden sat på prøve.
Til den sidste scanning for to uger siden fik vi at vide, at ungerne allerede har enormt meget hår.
Hvor er det vildt, at man kan gå rundt og tage til møde i banken, se ‘De Unge Mødre’, spise spaghetti og lægge vasketøj sammen, alt imens ens krop er i gang med at lave folk. Med HÅR!

Selvom det er enormt bøvlet og til tider ucharmerende at være gravid, så er jeg latterligt godt tilfreds med, at den opgave tilfalder os damer og ikke herrerne. Det er jo den vildeste skill!
Så kan det godt være, at hannerne kan slå søm i og parallel-parkere og måske er bedre til at installere TV-kanaler og skifte pæren i emhætten, men hey, fremstil lige to børn! MED hår!
Nej, vel? Tænkte jeg nok … 😉

Husk også at deltage i Twinpeaks.dks Valentine-KONKURRENCE! Vinderen trækkes I MORGEN med Jon som lykkens pamfilius!

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

Count down: 4½ uge tilbage …

For mig at se, er det at smadre sin mobiltelefon noget, der rimer på ‘god bytur’!
Ikke på at ligge i sengen og være syg … Det er altså snyd!
Eftersom at Jon ikke er hjemme, har jeg i weekenden brugt hans side af sengen som praktisk opbevaringsplads for Kleenex, en flaske vand og min iPhone.
I nat, da jeg vågnede i et hosteanfald, tog jeg en slurk vand for at lindre mine lidelser, hvorefter jeg atter faldt i søvn.
Mine fede fingre har tilsyneladende ikke formået at skrue lågen ordentligt på flasken igen, hvorfor ganske få dråber vand er dryppet ned i min iPhone, som nu er død. COME ON!!
Hvis en iPhone skal dø grundet væske en lørdag nat, skal det sgu da enten være gin/tonic på SUNDAY, eller fordi man impuls-bader i Storkespringvandet! Det andet er da for nørdet!
Jeg er ret skuffet over mig selv. Og min iPhone.

Lørdagens gode oplevelse fik jeg hos PALMA Salon & Spa.
Jeg ville så gerne have nusset tæer, og en bekendt på facebook foreslog Palmas butik, så der smuttede jeg ned.
Jeg blev puttet i en morgenkåbe ved ankomst og fik nusset, masseret (blidt, så ingen fødsler blev sat igang), filet og puslet tæer i næsten halvanden time – og I tror, det er løgn, men da min søde behandler, Sahar, var færdig, stillede hun spørgsmålet:
“Kunne du tænke dig noget is?”
Og lidt efter sad jeg der med tykke, pæne tæer og en kugle passionsfrugtis på maven!
Jeg kunne græde! Så godt har jeg ikke haft det i mindst tre uger.
I øvrigt giver Palma 20% rabat på første visit, så alle I med og uden mave: Kom afsted!
Og lad mig lige tilføje, at dette IKKE er et sponsoreret indlæg, jeg var bare meget begejstret for mit besøg. 🙂

Lørdag eftermiddag kom min søde svigermor på besøg. Jeg havde købt fastelavnsboller hos Lagkagehuset i den anledning – og hun havde købt kage hos H.C. Andersens bageri i samme anledning. Kage-orgie. Perfekt!

Tiden som høj-frugtsommelig med twins i bugen begynder at synes mig noget lang.
I starten af min graviditet, når folk hørte, jeg skulle have tvillinger, blev jeg tit såret og skuffet over tit fremmede menneskers reaktion.
Folk på Strøget, samarbejdspartnere på jobbet, kolleger, familiemedlemmer har reageret med forskellige former for nedsættende kommentarer a la “Puh, godt, det ikke er mig!” eller “Ja, så kan I godt vinke farvel til forelskelsen, søvnen og livsglæden!”
Og når jeg har forsøgt mig med ét spagt “Vi synes nu, det er meget fedt …” er jeg blevet sat på plads med “Det siger du kun, fordi du ikke har børn”!

Og nu, hvor jeg mere og mere minder om en rødkælk i min fysiske udformning efter at have taget 22 kilo på, fået vand i hele kroppen, skin-tags, dobbelthager, karpaltunnelsyndrom, nældefeber og stoppet næse, og folk spørger, hvordan det går, starter jeg altid med et “Ungerne har det fantastisk derinde, så det går godt” og tillader mig så nogle gange et “Men jeg begynder sgu at være lidt træt ….”

Pludselig har piben fået en anden lyd. Nu må jeg IKKE være utilfreds med min situation. Tidligere skulle jeg ikke prise mig for lykkelig!
“Du skal da bare være glad for, at børnene har det godt!”, siger de. Eller “Det er hele prisen værd”. Eller “Du kommer til at savne at være gravid, bare vent!”

Så min konklusion er, at når man er gravid, må man ikke have det, som man har det, af årsager, som man endnu ikke selv har mulighed for at forstå. Nix, jeg har ingen børn, og jeg aner ikke, hvad der venter mig.
Folk taler om kærligheden til deres børn som noget himmelsk, guddommeligt, og jeg glæder mig til at opleve det!
Men som det er nu, selvom jeg næsten konstant mærker liv, der ikke er mit eget i form af én, der hikker, sparker eller mosler i min mave, føler jeg stadig, at ungerne er nogle, vi besøger oppe på sygehuset og som bor inde i den skærm, vi kigger på, når jordemoderen sætter scanneren til min mave. Og at vi har lavet dem, er bare for syret …
Det er alt for abstrakt. Jeg kan ikke rumme det endnu, og jeg tror først, 10-øren falder, når Knold og Tot er født og ligger UDEN på min mave.

Og nøj, hvor jeg håber, de får deres fars pæne, aristokratiske næse og lækre krøller, når det sker … ❤

Fredag, fred og fine fødder (forhåbentlig)

Åh, Herre, Gud i himlen!
Jeg synes ellers, jeg plejer at være ret hardcore, og jeg har normalt en ret høj smertetæskel.
Jeg griner altid lidt (skjult) af min mand, når han er døden nær af en forkølelse og han liggende på sofaen med hundehvalpeøjne og dirrende stemme forkynder, at det er for tidligt at sige, om han klarer den denne gang …

Mig, da det så sortest ud i går …

KÆFT, hvor var jeg glad for, at han ikke var hjemme i går!
At være højgravid med tvillinger og have scoret stort set alle symptomer i den kategori og så være forkølet samtidig, får mig lidt til at savne dengang, jeg blev kørt over af en cementblander. Eller da jeg faldt ned af trappen i vores opgang iført et par bukser kun lavet af knive …
Alright, det er så aldrig sket, men jeg er stensikker på, at det ville være mere behageligt!

I går gik jeg i seng kl. 21. Jeg vågnede en gang i timen og måtte have gang i min ‘nose buddy’ (Én eller anden: Please lav en næsespray til gravide, den der saltvands-satan virker jo ikke), men efter sammenlagt 12 timer på madrassen har jeg det marginalt bedre, og min taknemmelighed når højder, som når deltagerne i X-factor går videre til bootcampen.

Derfor har jeg besluttet, at dagens eneste opgave (udover at købe takeout til aftensmad) skal være at få en pedicure! Åh, at lade én massere mine fødder uden at skulle sidde og tænke på, om hun om lidt beder mig gengælde tjenesten.
THAT’s what I need! Også selvom det så åbenbart ikke kan gøres for under 500-700 kr. (Christ, er det bare mig, eller er det ikke pebret?)

Jeg håber, I alle får en god weekend!
Da jeg havde allermest ondt af mig selv i går, læste jeg nogle af kommentarerne på mine tidligere indlæg igen, og jeg kan ikke sige, det ikke var det, der gjorde, at vi stadig er så heldige, at jeg trækker vejret i dag. 😉

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

London, snotnæse og Ryan Gosling i underbukser

Jon er i dag, som en meget glad mand, rejst til London for at besøge venner, se sit yndlingshold, Manchester United, spille kamp og drikke en masse pints (hedder det ikke det derovre?).
Fordi han har været så god ved mig, og flybilletterne til London var ustyrligt billige i januar, foreslog jeg, at han tog på herre-tur til London på fælleskassens regning. 😉
Jon er den sygeste fodbold-nørd. Han kunne se fodbold 24 timer i døgnet – og så bruge halvlegene til at spille FIFA på sin PS3.

Men han har aldrig set sit yndlingshold spille!
Og da han jo også gerne skulle have lidt overskud og god energi, når de dér aliens, jeg brygger på, kommer ud på den anden side, og jeg personligt ikke kan bidrage med så meget nyt til samtalerne, da det meste af mit liv foregår liggende (ikke på den frække måde), fik jeg sammen med en gammel ven fra Sønderborg arrangeret, at Jon skal med i deres “loge-box”, hvor der inden kampen serveres tre-retters menu, og det flyder med gratis fadøl.
Og fordi, jeg har mødt den danske målmand, Anders Lindegaards, fantastisk smukke kæreste et par gange, har hun været så sej at arrangere, at de skal mødes med ham efter kampen.

Jeg har prøvet at finde den feminine ekvivalent til den oplevelse, men det falder mig ikke helt let.
Jeg er lidt ude i noget med Ryan Gosling i underbukser med gratis flybilletter til New York og lommepenge i favnen …

Jeg er desværre blevet drivende forkølet efter mit Jyllands-ophold.
Jeg vågnede kl. 1.30 i nat, og modsat andre nætter havde jeg ikke held til at falde i søvn igen, så jeg føler det som om,  jeg har tømmermænd. Efter en ond druktur, som involverede et ordentligt lag tæsk. Not funny!

En ting, jeg ikke kunne lade være med at fundere lidt over i min togtur fra Als til København i går:
Hvorfor tager det så langt tid for IC3s toiletdøre at lukke, når man er gået ind og har trykket på knappen …?
Seriøst, det tager 4-6 sekunder, og man står jo bare dér. Det er jo ikke sådan, at man sætter sig ned, inden døren lukker, og der er ikke rigtigt andet at give sig til.
Det har resulteret i nogle akavede øjenkontakter med andre tissetrængende, som er kommet et par sekunder senere til fasciliteterne end mig. Nærmest sådan en “Ha, jeg nåede det først, and I’m gonna take my damn time”-agtig stemning …

Jeg tilbringer dagen på denne, vores næsten nye sofa.
Puderne er i hvert fald nye – vi skyndte os i IKEA i lørdags, da Art Rebels samarbejde med dem blev sat til salg, og jeg er helt tosset med de dér harlequin-tern.
Til underholdning har jeg det nyeste ELLE, og jeg KAN ikke komme mig over, hvor labert, det er!

Tusind tak til alle jer, der har sendt mails og skrevet kommentarer med gode idéer til, hvordan jeg løser mine natlige vende-vanskeligheder! Jeg vil prøve dem fra enb ende af og siger til, når jeg finder én, der virker. 🙂

Hov! Husk også at deltage i  min allerførste KONKURRENCE!

Middelmådige MM er en mean baby mashine!

Jeg er nok, som folk er flest, det mest af tiden (bortset fra mine blokfløjte-skills og min mean hvidkålsstuvning).
Jeg fik 8,2 i gennemsnit til studentereksamen, jeg kunne godt slå et kraftspring i gymnastik, men jeg var ikke ude i noget med halv- eller helskrue, eller noget.
Jeg synger også nogenlunde rent i badet eller rundt om juletræet, men jeg synger ikke sådan rigtigt godt eller på nogen måde rørende.

Nu viser det sig så imidlertid, at jeg er sygt god til at bage børn, og at jeg bærer rundt på to overachievers!
“To vaskeægte stræber-unger”, som min fødselslæge sagde i fredags, da vi havde været til scanning på Rigshospitalet og fået at vide, at det, der æder sig godt og grundigt igennem ventetiden på at komme til verden, altså nu, små 6 uger før termin, allerede vejer 2 kg. pr. stk.

“Jeg tipper dig til at slå rekorden i størrelse af tvillinger født her på Riget!”, sagde lægen også, og da stoltheden over, at jeg tilsyneladende som en anden Jesus formår lave cola til kropsmasse, et øjeblik veg, ramtes jeg af en vis panik!
Er det egentlig en rekord, man gerne vil have? Adspurgt svarede lægen, at det betød, ungerne vil veje over 3600 gram hver.
Bevares, jeg ønsker mig for alt i verden sunde børn!
Men da jeg her til morgen opdagede det, jeg tror måske er mit første strækmærke, ønskede jeg i mit stille sind lidt, at jeg også bare kunne være helt almindelig og middelmådig til at lave tvillinger…

Stay tuned! Det bliver et vildt ride de næste uger!
Jeg har taget en tredjedel af min kropsvægt på og vejer nu kun 9 kg. mindre end min far.

Men graviditeten giver og tager: Mit hår har aldrig været mere skinnende, og mine babser har aldrig været større!
Halleluja! Glædelig mandag! 🙂