Nye ting sker …

IMG_8414.PNGVi bringer hermed en service-meddelelse!
Jeg synes selv, det kan være lidt tungt at læse side op og side ned om tekniske detaljer, så det vil jeg fri jer for.

Men I skal nu alligevel vide, at jeg fra d. 1. oktober rykker ind hos Bloggers Delight. They gave me an offer I could not refuuuuuse! 😜
Det kommer ikke til at betyde det store for oplevelsen her på bloggen – eller det håber jeg sgu da ikke!
Bortset fra, at den har fået lidt restylane og en bette ansigtsløftning, og så har jeg lavet en ny header (ja, det kalder tekniske mennesker det øverste billede). Er den ikke fin?
Maven erstattes af et billede af ungerne! It was about time! 😊

Desuden kommer jeg fremover til at opdatere KLÆDESKABET, BADEVÆRELSET og TWINS noget mere. Men alle indlæg kommer til at ryge ind på forsiden, hvorefter de placeres helt automatisk i de forskellige faner. Det er pissesmart! Og så skal man bare kigge og klikke ét sted.

Jeg har fået at vide, at jeg skal holde mig fra tasterne resten af dagen, idet de skal pille ved ting bag gardinerne. Så det gør jeg altså.
Jeg glæder mig til, at vi “ses” igen og håber, I har en tæskelækker tirsdag derude i det ganske, danske land!

Min er god! Mit liv er et andet, end det nogensinde har været før.. Det skyldes min mand, mine unger og fandme også JER! Af hjertet TAK fordi, I har taget så godt imod mine digitale armhule-prutter, skriverier, navlepillerier og glædesudbrud! Hvis I bare vidste, hvor glad det gør mig!
Jeg håber, at jeg drypvis kommer til at møde jer alle sammen ude i verden i løbet af de næste år. Så hvis nogen af jer ser mig på gaden (jeg er ret nem at kende. Jeg er hende med prammen), så har I bare at give jer til kende! Hvis I gider… Det gør mig i hvert fald glad, og jeg vil så gerne sige tak. 😊

IMG_8411.PNG Godmorgen-hår fra Vestergade. 😘

Et fedterøvstip!

IMG_8393.JPG
Når man har små børn – det være sig tvillinger såvel som singletons (som vi tvillingeforældre kalder de enkelt-børn, nogle mennesker stadig er så oldschool at få) kan det godt være mega-nice at have nogle tjenstvillige familiemedlemmer, som kan tænkes at ville gå en tur med en barnevogn eller måske endda passe nogle kids en aften eller to. Og den slags mennesker drikker i min erfaring tit kaffe. Og kan de ikke få den kaffe, kan de godt få lidt stress i stedet for. Eller blive gnavne.
Vi har der i hjemmet i mange år kørt med sådan noget pulverkaffe, som man bare hælder kogt vand på, mest fordi vi ikke selv drikker varme ting. Jeg får stress af varme ting. Drikker man det for tidligt, brænder man tungen, og drikker man det for sent, er det nasty og halvkoldt. No fun!
Men vi er jo efterhånden de eneste i verden, der ikke drikker kaffe. Indtil nu har vore gæster taget til takke med vores pulverkaffe, men nu, hvor de i sagens natur kommer lidt oftere, er det ikke længere godt nok.
Derfor har vi nu anskaffet os en MoccaMaster Cup One. Den laver kun én kop ad gangen, og så er den psykopæn! Den er sådan lidt mini i det. Den ligner noget fra 60’erne, synes jeg, og så ser det bare ret voksent ud, også, at have en kaffemaskine.
Jeg er sygt glad for den og elsker, at vi nu kan byde vores gæster på rigtig kaffe. Og de bliver så dejligt tjenstvillige af det! Kopperne, som matcher, følger i øvrigt med. 😊
Kaffemaskinen koster 1.449 kr. og fås i alle mulige farver. Se dem allesammen her.

Det her indlæg er kommet til verden i samarbejde med MoccaMaster Cup One! Modellen på billedet er min lillesøster, og hun arbejdede gratis. Eller… Hun gjorde det for en kop kaffe. 😜

Det bli’r jo nok endnu en sang om kærlighed …

 

IMG_8364.JPGI lørdags, da Jon var hjemme fra Sverige på et bette visit, og vi sad i sofaen og fordøjede aftensmaden med en god film i kassen og Carte Do’r i to farverige skåle, min søster engang havde med hjem til mig fra en udlandsrejse, udtrykkede jeg, hvor meget jeg glæder mig til, at vi engang skal til New York med krapylerne. Og på campingferie til Sydfrankrig. Og til bageren!
Jeg fik helt kriller i maven, da jeg tænkte på alt det, vi skulle opleve med de to små mennesker, vi i fællesskab er i gang med at stykke sammen. Det føles som om, vi har fået et helt nyt liv ovenpå det gamle liv!

Vi er stadig de samme mennesker, vi var, før jeg blev kærlighedsfed og i februar poppede barylerne. Vi griner af de samme ting, som vi gjorde før, vi har de samme ønsker, vi drømmer om de samme ting, og vi spiser det samme. Men pludselig er der kommet endnu et liv oveni dét!
Jeg er det bedste sted i mit “oprindelige” liv nogensinde. Jeg er ret forelsket i ham, min mand, som også er ret forelsket i mig (Det siger han i hvert fald). Vi bor et nice sted, har styr på økonomien, gode venner, dejlige familier, som alle sammen er raske, Jon elsker sit job, og jeg har netop sagt mit op, mens nye muligheder bobler og syder. Og mens alt det står på og fortsætter, har vi så to AWESOME babyer, som sover om natten og smiler om dagen. Og pludselig kan vi alt muligt mere, som jeg aldrig før havde forestillet mig. Og jeg var endda rigtigt godt tilfreds før!

Når jeg nu tænker tilbage på den helt vidunderlige campingferie, Jon og jeg var på i Nice for to år siden, tager jeg mig selv i at forestille mig, hvordan det ville have været, hvis ungerne havde ligget inde i den anden kabine af teltet og sovet om aftenen, mens vi hviskende drak gin/tonics udenfor ved klapsammen-bordet. Hvordan Berta nok ville have elsket vandrutchebanen ved poolen, eller om Hugo ville turde gå ned til toilethuset alene, eller om jeg skulle gå med …

Jeg har før krapylernes entré forestillet mig, hvordan det ville være at have børn, men det kan man altså ikke, viser det sig. Nu, hvor jeg rent faktisk HAR børn, er det meget lettere at se det hele for sig, og det får det til at føles som om, at nogen til en middag først har serveret mig en bananasplit til dessert – og så bagefter kommer driblende med Daim-islagkage! Det er godt med godt på! 😍

Forleden var der en anden blogger, der skrev og spurgte mig, hvad der har overrasket mig mest ved at blive mor, og til det svarede jeg, at det er, at jeg stadig i så høj grad er mig selv, men at jeg bare elsker endnu flere mennesker. At elske mine unger er som at være forelsket. Når man er forelsket (synes jeg) elsker man alt ved den anden, men der er alligevel nogle ting, man aller-allerbedst kan lide. Hos ungerne kan jeg bare aller-aller-bedst lide hele pakken! Eller rettere: PakkerNE! Måden de ler på, savler på, sparker på, kigger på, sover på, you name it. Og at gå rundt og være så forelsket i ikke bare én, men TRE mennesker dagen lang, kan godt gøre en pige glad i låget.
Jeg er stadig den samme MM, der står i det samme hus og kigger ud af vinduet. Nu er det bare som om, jeg har opdaget et andet vindue, hvorfra udsigten er endnu bedre, hvor solen altid skinner og alting blomstrer. Det lyder måske magisk, men sådan føles det også meget af tiden, og jeg gør mig sådan umage for at sætte pris på det hele.

Jeg må hellere huske at sige, at ovenstående ikke betyder, at jeg ikke også har dage, hvor tingene går op i gylp og lortebleer, manglende overskud og træthed. Søndag morgen startede eksempelvis med, at jeg kastede op. Fordi Berta havde gylpet mig i munden. Oh, yes. That happened. Den lille skaldepande lå på mit bryst, og jeg sang morgensang for hende, og netop som jeg var nået til ‘…KAAAAAJ…’ i sangen ‘Godmorgen Sol’ og min mund således stod på vid gab, valgte hun at takke nej til de sidste 30 milliliter af den Allomin, jeg havde varmet og serveret for hende på sengen tyve minutter tidligere. Utaknemmelige skarn. 😆

Således startes mandagen ud med hovedet bøjet i taknemmelighed over, hvor godt man kan have lov at have det. Også selvom efteråret er begyndt at gøre alvor af truslerne, de fem ekstra graviditetskilo er blevet til syv, og man stadig ikke har tændt for varmen i vores ejendom. Det’ lige meget!

Og ja, min overskrift er ganske rigtigt en Tue West-reference. Den havde jeg heller ikke selv set komme …

Hvordan kan det mon være …

IMG_8382.JPGHvorfor er det, at selvom man har filmen på DVD … Man har den endda på TO forskellige DVD’er. Den ene har man købt i Fona, og den anden fulgte med i et Femina. Begge DVD’er ligger i skuffen under fjernsynet (og DVD-afspilleren), og der har de ligget i langt tid uden at være blevet halet op. Man har bladret DVD-mappen igennem mange gange, lagt mærke til den her pågældende film, men man har ikke valgt at stikke den i DVD-afspilleren og trykke på ‘play’.
Så hvorfor er det, at man alligevel ikke kan lade være med at se filmen, når de viser den i fjerneren?!
Det, jeg prøver at sige, er, at TV2 i aften kl. 21 viser ‘Sex and the City 2’. 😍👏 Og til de, der alligevel har set den film til hudløshed og ikke har noget imod reklamepauser (måske velegnet til folk med en lille blære), så kan jeg viiiiiirkelig anbefale filmen ‘Wanderlust’ på TV3 ligeledes kl. 21! Åh, den er så sjov!
Bare lov mig, at I ser Breinholt & Venner kl. 23.30 på TV2, hvis I ikke så det i fredags! Christopher er alt for sjov, og en mand, der kan gøre en sang som ‘Mariehønen Evigglad’ sexet, fortjener et klap bagi.

Jon er efter 23 (dejlige!) timer (mere…)

Om den dag, jeg mødte en blomster-fe

IMG_8322-0.JPGJeg havde den dejligste karma-blomster-oplevelse forleden!
Jeg kom forbi den dér blomster-butik lige overfor Magasin, som sælger blomster så billigt, at det virker som om, der stikker noget kriminelt under, når man tænker på deres adresse. Jeg havde fundet mig fire smukke bundter blomster af hver 10 kr. og gik frejdigt ind for at betale for mit køb.
Her stivnede mit smil desværre, da jeg blev mødt af en politik om, at man ikke ville modtage dankort med mindre, mit køb beløb sig til over 100 kr. samlet set. Og så mange vaser har jeg altså ikke.
Jeg blev lidt småknotten og lagde an til at forlade etablissementet helt tavs og knyt, da en pige, som er ved at betale for sine egne blomster afbrød mit surmuleri med spørgsmålet “Hvor meget mangler du?”
Jeg blev lidt forvirret og spurgte derfor, hvad hun mente. “Jeg har nogle mønter, hvor mange penge skal du bruge?” spurgte denne fremmede blomster-prinsesse.
“Jamen, 40 kr.”, fik jeg fremstammet, og op ad sin pung drog hun to tyvere og lagde dem på disken. Jeg fik overdænget hende i taksigelser og velsignelser, og hun svarede ja på mit spørgsmål om, hvorvidt hun havde MobilePay, så jeg overførte pengene til hende.

Det er fandme overskud! Jeg gik derfra 10 centimeter højere med et stort smil i hele face og en lille smule flov over, at jeg var blevet så mobset på ekspedienten i første omgang over en regel, hun med sikkerhed ikke har haft noget at gøre med indførelsen af.
Så nu står blomsterne så fint herhjemme og minder mig om mange gode ting

Præcisering!

IMG_8231.JPGMa girl!
Jeg modtog i dag en kommentar for mit Britney-indlæg, som ærgrede mig. Ikke fordi, jeg ikke var enig i kommentatorens kommentar – tvært imod, desværre. Jeg kunne lidt for godt forstå hende, da jeg læste mit indlæg igennem igen. Og det ærgrer mig, at jeg har formuleret mig dårligt! Pis, mand! 😊

Det, den årvågne læser kommenterede var, at jeg sammenligner Britney med min svigermor, da de begge har samme højde og samme frisure. Der kunne man godt imellem linierne læse det som om, jeg stak miss Spears en verbal højre. Ikke fordi, der er noget som helst galt med min svigermors udseende! Men fordi en popsangerinde på 32 med et show i Las Vegas måske ikke forventes sammenlignet med en kvinde, som er generationen ældre. Og min svigermor var på sin side faktisk heller ikke tosset med sammenligningen.

Det, jeg glemte at fortælle i det indlæg, som jeg synes gør sammenligningen mere helstøbt, er, at jeg inden afgang fra matriklen diskuterede med min svigermor og mig selv, om jeg burde tage høje eller flade sko på. Min svigermor bedyrede, at Britney sikkert var lav ligesom Tom Cruise, Kylie Minogue og alle de andre superstjerne fra USA, så hvis mit selfie skulle blive godt, ville hun nok foreslå flade sko. Jeg googlede Britneys højde og erfarede, at damen er 1,63 meter fra tæerne og op. Samme højde som svigermor!
Så jeg smilede ved mig selv, da jeg på aftenen så, at Britney, som jeg forventede at se med lange Barbie-extensions, havde fået en fin page – nærmest ligesom min svigermor!
For mig var det bare en sjov betragtning, og som jeg svarede den skarpe kommentator, så sammenlignede jeg jo popprinsessen med et af de mennesker, jeg holder mest af, så det var ment med kærlighed. Men det kom kluntet ud. Det kan jeg kun beklage.
Og i sidste ende kommer det jo an på smag og behag! 😊

Dette er i øvrigt skrevet fra min sofa med en unge liggende på hver side af mig. De faldt begge to i søvn, mens de fik deres aften-flaske, og tit kan jeg ikke få mig selv til at lægge dem i seng lige med det samme. De har nemlig en alder nu, hvor de gerne vil hoppe hele tiden, så der er sjældent lejlighed til nus. Så den stjæler jeg, når de sover… 😍
Rigtigt god aften! Og tusind tak til jer, der kommenterer, det er så fedt! Både ros og hak i tuden! Jeg ville ønske, jeg kunne nå at svare hver gang. Det kan jeg desværre ikke, men kæft, hvor bliver jeg stadig glad, mand! 😊

Min date med Britney (og lidt om Christophers hår)

IMG_8220.JPGJeg har tænkt lidt på Christophers hår. Folk siger, det ligner nudler, og det har de for sin vis ret i.
Det samme kunne med stor retfærdighed siges om Justin Timberlakes hår i starten af hans karriere, og når vi ser på billeder af det nu, griner vi og taler om, at det da var hans hidtil bedste idé at blive klippet. Mon ikke, vi siger det samme om Christopher snart?
En anden ting, Christopher og Justin Timberlake har tilfælles (bortset fra, at Christopher lyder ret meget som Justin, når han synger), er, at de begge har fået en krammer af Britney. Eller i hvert fald fået taget et billede foran en pressevæg med hånden på hendes lænd …

Og nej, jeg fik ikke noget selfie. Jeg er skuffet! Hvad jeg ikke havde opfanget, var, at man skulle godkendes som medie for at kunne få taget et billede med hende, og det var der kun 7 medier, der var. Jeg ved nu heller ikke heeelt om min bette blog ville kunne kvalificeres. ;-)

Showet var stort, og modellerne havde vist set en maaasse film med Victoria’s Secrets store, årlige shows, for de vinkede og winkede og kastede om sig med hjerter, glimmer og guldstøv. Imens modellerne drønede op og ned ad catwalken, fik de selskab af først Joey Moe, der sang tre af sine numre, mens han flirtede med madammerne, siden Ida Corr, der flirtede knap så meget, og til sidst Christopher. Catwalken var ret lang, og jeg sad hele nede ved “spidsen” af den, og desværre blev Christopher midt på, så vi fik aldrig rigtigt glæde af hans puddelrige charme nede i min ende. Joey Moe nåede dog vidt omkring, og jeg kom til at hviske til min sidemand, at han er typen, man ville knalde, hvis man på forhånd vidste, at ingen nogensinde fik det at vide.
Britney var på scenen i sammenlagt 75 sekunder, hun var lige så høj og havde samme hår som ungernes farmor, og hun var cute og sagde alle de rigtige ting.

Undertøjet var i øvrigt vildt pænt! Meget elegant og wearable, synes jeg! Der var én, der vandt et gavekort på 5.000 kr., det gad jeg sgu godt være gået hjem med!
Efter showet gik jeg ud i presse-loungen, hvor Britney skulle have taget billeder med modellerne og de syv udvalgte medier. Men min mobil var nede på to procent batterilevetid, og selvom min svigermor havde telefoneret, at de sov som fromme lam, gad jeg alligevel ikke være sådan en mor, man ikke kunne få fat på, HVIS det nu var. Så jeg tøffede ud i den efterårs-rå september-aften sammen med 5.000 andre, som gerne ville med metroen eller have fat i en taxa. Lige udenfor døren holdt en bus, som skulle køre afterparty-gæsterne ind til ballade på ZEN, og jeg bor jo kun en god spytklat fra denne Remees legeplads, så jeg hoppede på bussen og kørte hjem gennem de københavnske gader i selskab med nogle meget festlige unge mennesker. Fire af dem gav sig i øvrigt til at synge en fascinerende harmoni-a capella-version af Britneys ‘Hit Me Baby One More Time’, og det lød bedre, end noget, jeg længe har hørt.

I går var en rigtigt god dag! Det var også den første gang, ungerne blev passet af andre end Jon eller mig, mens de var vågne. De forgangne aftner, når jeg har haft ærinder udenfor matriklen, har jeg haft held til at se deres øjne glide i, før jeg lukkede døren, men i går var jeg altså først til SEPHORAs store juleevent, hvorefter jeg smuttede hjem og snavede ungerne et par timer, og inden Britneys undertøjsdebut var jeg ude at spise på Grill Royal med den yndige og meget fashionable Sille Henning, som var moderedaktør på ELLE, dengang jeg startede der.
Krapylerne er syv måneder gamle nu, og man kan måske argumentere for, at jeg godt kunne have sneget mig ud uden dem noget før, men jeg har ikke haft lyst, og det havde jeg i går. Og fordi, jeg følte, at vi alle tre var modne til det, tilsat det faktum, at de har Verdens Sejeste Farmor, som kender dem ud og ind, fordi hun har været på besøg mindst en gang om ugen siden deres fødsel, havde jeg intet behov for at tjekke mobiltelefonen eller ringe hjem. Jeg vidste, de havde det godt. Mega-win!

Jeg fik desværre ikke taget noget outfit-billede i går, så I må bare stole på mig, når jeg bedyrer, at jeg var superfly. 😜

Det lakker mod enden …

IMG_8151.JPG
Det er næsten strengt!
Jeg har lige fået denne samling af alskens flotte farver ind ad døren fra L’Oréal Paris, og alle ved jo, at deres neglelakker er de bedste!
Nu har de lavet sådan nogle smarte nogle med ‘finish’ i den anden ende, som skulle holde enormt længe.
Og jeg havde i forvejen tøjkrise over aftenens event, men nu river jeg mig da først i håret, for hvilken nuance neglelak tager man på til sit første møde med Britney Spears? 😳💅

Britney, Ethan og WHEAT! What more do you need? 😊

IMG_8137.JPG
Åh, jeg elsker WHEAT!! (Hvis man hører den sætning læst op, kan det godt misforstås). 😜
Jeg var et øjeblik bange for, at jeg kun skulle sende mine små bunker af tøj ned til lille Ethan i Kenya. Men så kom WHEAT ind fra højre!
I mandags lavede jeg et lynopslag på Instagram i søgningen efter bomuldstøj til en lille dreng i Kenya, som blev født dagen før Hugo og Berta. Han har noget eksem, som gør, at han helst kun skal gå klædt i ren bomuld, men det er svært at få fat i der, hvor han bor med sin mor.
Min seje svigermor kender hans forældre, og i denne uge er hans far på visit i Danmark, så vi ville så gerne kunne sende ham retur med en masse lækkert tøj i bomuld. Mandag eftermiddag fik jeg så en mail fra Julie fra WHEAT, som fortalte, at de gerne ville sende os noget tøj til drengen, og det skal jeg (satme) (undskyld!) love for, de gjorde! Se lige Ethans nye garderobe ovenfor? I det lækreste økologiske bomuld! TAK!! 💪

Krapylerne og jeg er nu retur fra Fanø, i går aftes var jeg til springgymnastik, hvor jeg gennemførte mit første forsøg på en saltomotale i 14 år! Jeg er eddermug’me stolt, mand! Og helt på røven over, hvad kroppen kan. Jeg havde ikke troet det muligt, at jeg kunne sådan noget mere. Bevares, jeg er herre-ringe! Men jeg er bedre end i sidste uge, så hul i det, frem ad banen!
Når man kan gennemføre fire togture alene med tvillinger på 7 måneder i løbet af ti dage, er alt andet peanuts!

I aften er der i øvrigt store sager på programmet. Jeg er blevet inviteret til presse-arrangementet ved lanceringen af Britney Spears’ undertøjslinie i samarbejde med Change, og man har i indbydelsen mere end hintet, at der vil være mulighed for et selfie med madammen bagefter. JOHOW, det skal jeg ha’! Og jeg håber sådan, hun synger lidt. Jeg har aldrig været til Britney-koncert! Der står ydermere, at der kommer et surprise-act også, og jeg tror herre-meget, det er Christopher!
Jon er jo stadig i Sverige, så når jeg sådan fjanter rundt om aftenen, er det Verdens Sejeste Farmor, der sidder vagt ved Prop og Berta. Indtil nu har jeg dog først skulle forlade dem i samme øjeblik, natflaskerne er monteret i mundvigene, og de allerede er på vej til Drømmeland, så jeg får det bedste af begge verdner.

Jeg er ret pjattet med tilværelsen for tiden. Jon er ganske vist ikke hjemme, Hugo vågner hver morgen kl. 5.30, det er blevet mega-koldt udenfor, og krapylerne er blevet så store og opmærksomheds-fortjenende, at jeg kun sidder ned, når jeg skal på toilettet, og det sker oftest, mens to unger griner ad mig fra et tæppe på badeværelsesgulvet.
Men der er noget i luften… Jeg kan mærke det! Det er en god tid!
Måske er det fordi, jeg har fødselsdag om 14 dage, måske er det fordi, der er under tre måneder til jul, eller måske er det bare fordi. 😍

Tommelfinger, yndlingskæde og en flamingo af vandmelon

IMG_8059.PNG
Jeg er sådan én, der forelsker mig hovedkuls i ting – periodisk!
Eksempelvis var der en periode, mens jeg gik på universitetet og havde mange studiedage i hjemmet, hvor jeg spiste pandekager med vanilleis og syltetøj til frokost i hvert fald fem gange om ugen. Og da perioden var overstået, kunne jeg ikke udstå pandekager i et år. (Det er heldigvis gået over).
Jeg har det på samme måde med musik. Når jeg hører et nummer, der er udpræget godt, hører jeg det på repeat i en uge, hvorefter jeg bliver voldtræt af det. Der er en del Seebach og Medina på den liste. Og Robyn.

Men der er to ting i mit liv, som jeg elsker altid og aldrig bliver træt af: Jon og mine smykker!
Jeg går med min vielsesring og tre andre ringe, som alle har affektionsværdi, hver eneste dag og nat, og når en omstændighed kræver, at jeg afklæder mig dem, går jeg altid i dagene efter lidt ængsteligt rundt og mærker efter, om de nu stadig er der.

Og dette bringer mig til smykket på billedet ovenfor: Min nye halskæde. ❤️
Jeg har ventet på den i et halvt år, men den er alle sekunderne værd. Jeg er komplet forelsket i den, og jeg har ikke haft den af, siden jeg fik den for tre uger siden. Den er lavet af smykkedesigneren Julie Wettergren, og det er en lille guldplade med en diamant i, og så er min bryllupsdato ridset ind i.
Diamanten er selvfølgelig diamantformet, så den er presset ind i et hul, der er boret nederst i vedhænget, sådan af den spidse del af den stikker ud på bagsiden, og jeg har fundet ud af, at jeg godt kan lide og gå og fingerere ved den lille spids (Freud ville have en fest med den sætning …) med min tommelfinger. 😊

Jeg elsker alt ved den halskæde, som minder mig om min smukke mand, hvilket er mega-nice, når han spiller fodboldhelt ude i verden, mens jeg dribler babyer under hjemlige himmelstrøg! Jeg fik den som barselsgave af den yndige designer herself, som jeg i øvrigt også er stor fan af udenfor smykkeværkstedet. Jeg kan anbefale, at man følger hendes Indtagram-profil (@julie_w_life). Hun er typen, der binder de vildeste buketter med blomster fra haven med venstre hånd og til ungernes eftermiddagssult laver en påfugl af vindruer og en halv pære eller en flamingo af vandmelon og gulerødder.
Hvis jeg ikke kunne være mig, tror jeg godt, jeg ville være Julie. Eller hendes børn. 😊