Og vinderen er …

Så er der gået 14 dage, konkurrencen om mine favorit-sager er afsluttet, og jeg er på røven over de mange deltagere!
I alt 774 har valgt at deltage, og det har simpelthen været så skidehyggeligt at læse jeres kommentarer!
Konkurrencen var ment som et bette “tak for hjælpen”, da I har været med til at vinde den dér Samsung-telefon til Jon, og så fordi, I gider læse det vand, jeg hælder ud af ørene.
Og alligevel har mange af jer taget tiden til at skrive en skidesød og personlig kommentar til mig og bloggen.
Min kloge tvillingemor-veninde, Nina, sagde i går, at hun har hørt, at vi mennesker modtager 80% af den ros, vi får i hele vores liv, før vi fylder fem år. Indtil da bliver vi stadig verbalt belønnet for vores grimme tegninger, groteske lerfigurer og sågar flot fyldte lortebleer – men derefter går det ned ad bakke.
Det er næsten svært at tro på, for I er sgu gode til det!
Når man sådan som jeg er helt ny som både mor og blogger, så ér det så hamrende bekræftende at få daglige, digitale skulderklap med på vejen – selvom vi så ikke kender hinanden personligt. Så tak! Igen!

Jon og jeg var i øvrigt på Cock’s & Cows med Nina, Kopierne og deres far (Kopiernes, ikke Ninas) i går aftes.
Vi vakte en del opsigt på vores færd forbi cafébordene på vej derned med vores to dobbeltbarnevogne, og jeg kunne ikke dy mig, så jeg så et ungt par dybt i øjnene, pegede over min højre skulder på de to avls-transportere og sagde alvorligt “Husk nu at bruge kondom, ikke?” Den unge mand så lettere skræmt ud …

Mange af jer, der har deltaget i konkurrencen, har skrevet, at I ikke har børn, at I er studerende eller bare ikke er nået dertil i livet endnu, så I er “ikke en del af min målgruppe”.
Jeg er ikke så tjekket, at jeg har defineret min målgruppe, men når så mange skriver, at de læser med, selvom de ikke selv har børn, er min målgruppe måske en anden, end den, man umiddelbart skulle tro. Det kan jeg egentlig meget godt lide!
Uanset hvad er I hjerteligt velkomne!

I morgen er det tre år siden, jeg fik Jon på krogen, så da står den på kærestehygge med to gate-crashende babyer på slæb.
Planen var burgers, men det bliver måske alligevel lidt overilet sådan to gange på tre dage. Om end deres nye dessert, en sandwich bygget af to cookies med is i midten (Jeg fristes til et: OMFG!) er svær at toppe andetsteds.

Anyway, enough talk! Se, hvem der har vundet konkurrencen om Fire af Fru Langes Fine Forårsfavoritter her!

Lidt af hvert på en tirsdag

Så er der satme gået næsten 14 dage, siden jeg startede konkurrencen om lækkeri fra øverste hylde!
Vinderen trækkes via lodtrækning, så hvis man kunne tænke sig at have muligheden for at vinde hele baduljen, så skal man klikke her for at se, hvordan man tilmelder sig.

Jeg har fået et par kommentarerer den forgangne uge, hvor folk er flinke nok til at interessere sig for forskellige ting så som, hvordan jeg ser på sundhed, hvordan Jon og jeg mødte hinanden, vores bryllup, hvordan det var at opdage, vi ventede tvillinger, og hvordan det gik, da vores krapyler kom til verden.
Det er jo ikke lige til at vide, men det er faktisk ting, jeg allerede har skrevet indlæg om, så i stedet for lige at gøre dét igen, så vil jeg altså hellere henvise til det hér. 🙂

Desuden laver jeg i denne uge et lille “interview” med min mand, Jon!
Hvis I skulle ligge inde med et spørgsmål, så stil det endelig på Instagram – der er et billede af ham med selvsamme overskrift på min profil: @mmleilange

Weekend, galop, lagkage og familie ❤️

Jeg følte mig sindssygt VIP-agtig! For 14 dage siden blev Jon inviteret til åbningen af Klampenborg Galopbane af et PR-bureau, og han måtte såmænd også gerne tage ungerne og mig med. Jeg glædede mig helt tumpet og undersøgte tilbundsgående, om der også herhjemme var tradition for at iføre sig hatte, og hvor jeg i så fald kunne erhverve mig den vildeste af dem alle.
Min entusiasme omkring projektet dalede dog en kende, da jeg dagen før dagen så, at man imod udlevering af forsiden af gratisudgivelsen MetroXpress kunne opnå præcis samme stjernestatus som Jon og mig.
Nuvel, vores billetter inkluderede buffet, men ellers …
Ikke desto mindre gjorde hele familien sig lørdag formiddag rede til den første endagsudflugt, hvor vi altså ville være væk fra hjemmet i mere end 2,5 time – og derved misse en amning!
Der var flasker og erstatning i pusletasken.

Da vi stod på perronen på Nørreport, rev det i mine babser, da jeg hørte den sødeste, lille baby-klynke-lyd, og jeg øjnede ved siden af mig en smuk mor med det kønneste, bette drengebarn på armen. Omend jeg selv lige har klemt to af lignede størrelse ud, er jeg åbenbart stadig for skruk til at lade sådan én gå forbi, så jeg spurgte til podens alder, mens jeg beundrede ham.
“Han er 14 dage ældre end dine!”, svarede moren, og jeg blev komplet befippet, da Hugo og Berta sov sødeligt bag hver deres stofble og altså på ingen måde afgav vidnesbyrd om deres alder.
Mysteriet blev løst, da moren afslørede, at hun var læser af lige præcis min blog, og jeg var nær sprængt af stolthed, da hun også var sød nok til at knytte nogle positive tillægsord til sin oplevelse her på sitet!
Således opløftet ankom vi til Galopbanen, som var stopfyldt med folk og solskin, og vi fandt plads ved et bord sammen med nogle af Jons kolleger. Omend jeg har set flere af dem på diverse filmplakater, følte jeg mig atter engang som den mest Hollywood-agtige, da hustruen til én d’herrer OGSÅ var fast følger af denne blog! Jeg har aldrig mødt en læser (Jo, min søster. Men det tæller næppe…) ude i verden, og nu havde jeg heldet to gange på én dag! Helt genialt!

Efter nogle timer med lidt små-betting og storspisning blev også krapylerne sultne. Selvom jeg endnu ikke har ammet andre steder end hjemme og havde det fint med at skulle give flaske, ville jeg liiige sondere terrænet. Og minsandten! Bag en lille kontorbygning fandt jeg en komplet øde parkeringsplads, hvor der var mere læ end i en bukselomme, solen skinnede og fuglene kvidrede lystigt i bøgeskoven overfor.
Jeg greb Hugo og en stol og satte mig i dette lille refugium og sammen med ham, til han 15 minutter senere var mæt og tilfreds som en smækfed kålorm sidst på sæsonen. Derefter gentog jeg tricket med Berta.
Jeg følte mig som den vildeste multi-mor! Jeg kan da det hele! Spise kartoffelsalat og tabe penge i Klampenborg OG ernære unger ved egen barm i den kønneste kanon!
Jeg blev endda så oplivet, at da Hugo stak i et hyl, mens vi ventede på bussen, løftede jeg ham op af liften, lettede på bluse og BH og bakkede et par meter ind i skoven bag mig, og som vi stod dér, så det bare ud som om, han sov. Ninja-amning!

Søndag skulle vi atter på langfart, da min faster havde inviteret til fødselsdag. Hun har den dejligste have i Gammel Holte og en helt fantastisk veludviklet kulinarisk sans, så jeg slog til med det samme.
Vi gik ture, spiste lagkage, sov lure og lad-som-om-spiste den suppe, ungernes granfætter og -kusine lavede af græs, vand og blomster, og da dagen gik på held, serverede min flotte faster en gullash-suppe, der ville gøre selv den mest garvede bondekone i Tjekkiet skinsyg og bekendtgjorde, at da hun næste år fylder rundt, er vi allesammen inviteret med til fejring i Sydspanien, hvor hun lejer hus med pool i en uge!
Weekenden kunne ikke være sluttet meget bedre, da vi pakkede sammen og tøffede retur til hovedstaden med offentlig transport, lod ungerne falde i søvn på hver sin mætte voksenmave, mens vi splattede ud i sofaen til endnu et afsnit splatter-serie.

Man kan få det hele!

 

Da jeg var yngre, var jeg sikker på, at når jeg fik børn, ville jeg bo på Fyn.
Når jeg som barn skulle med mine forældre til København, tog vi ikke motorvejen over Fyn, men landevejen, så for mig var Fyn en grøn, frodig ø fuld af gårde og slotte og jordbær på størrelse med en knytnæve. Det perfekte sted at være barn!

Så blev jeg ældre og troede, at når jeg fik børn, ville jeg aldrig gå ud mere efter mørkets frembrud. Jeg har gået så meget ud i mine tyvere, at man burde give mig en medalje!
Da jeg var 26 år og single, fik mine bedste veninder børn, og som en form for modreaktion startede jeg et socialt netværk, jeg kaldte LADY-LOGEN. Jeg arrangerede en aften om måneden med middage og festlige byture med stiletter, champagne og cocktailkjoler (stærkt inspireret af Sex and the City). Det varede ved i seks år, indtil jeg blev højgravid, og hold nu kælderdøren lukket, hvor har det været sjovt! Jeg har spist bøffer alle de steder, der serveres bøf og skamdanset på alle byens dansegulve sammen med de 55 ladies, som tilsammen udgjorde LADY-LOGEN Level I.
Derfor troede jeg nærmest indtil i sidste uge, at lysten til at gå ud var helt slidt op, og at man ikke sådan kunne blande de to verdner – mor/far/børn og fest/ballade.
Men man så åbenbart godt få det hele!

Nina (I ved, Kopiernes mor) og jeg aftalte for nogle uger siden, at vi i går, fredag, skulle tage ud at spise imellem to amninger. Ikke en burger eller en cæsar-salat i Strædet, men noget ordentligt! Noget med bøf og bobler!
Efter en bette tøjkrise endte jeg i bukser i stedet for kjole (Okay, jeg kan godt se på billedet, at jeg burde have dampet skjorten…) og mødtes med Nina på PS!
Vi sad i baren og spiste vores bøf, og stedet var proppet med folk! Jeg mødte en masse, jeg kendte, og det føles som om, jeg var hoppet ind i en tidsmaskine og for 2,5 time blevet smidt tilbage i tiden. Det var mageløst! (Og det eneste, Nina og jeg naturligvis talte om, var ungerne.)
Selvom jeg elsker at få jeres ros for, at jeg er en relativt easy rider i hele det her dobbelt motherhood-projekt, så er det virkelig en velsignelse at have en ligesindet at vende alting med – både teorier, tanker og praktikker.
Efter en bjergtagende bøf og den mest velsmagende gin/tonic, jeg har fået i mit liv, gik vi ind på cocktailbaren O’s ved siden af, hvor ejerinden Le bød på cava. Efter tyve minutter (kl. 21.39) ringede Jon og spurgte, om han skulle stoppe en flaske i flaben på ungerne, hvilket jeg nægtede, sprang op på min svigermors cykel og drønede hjem og smed BH’en!
Det var nærmest flippet at sidde dér med læbestift på og ringen for ørene efter larmen på beværtningerne og amme to børn!
Efter 2 timer og 39 minutter tilbage i tiden, trak mine små soulmates stadig vejret, og Jon havde købt P-tærter og sat ‘The Walking Dead’ klar på afspilleren! Hvem her gad ikke godt slutte alle byture på de måde?!

Jeg har opdaget, at det altså er MIG, der har fået børn. Ikke én, der ligner mig, men som er helt anderledes og moragtig, vil bo på Fyn og pludselig drikker kaffe og afskyr sociale medier og sammenkomster. Jeg vil vel egentlig bare gerne have det hele! Og det kan man åbenbart godt få.
Verden er så optur!

Bleer på Strøget, kjoler og stiletter …

Wrapped up in babies! 🙂

Jeg har følt mig sådan lidt Nynnes Dagbog-agtig on/off de seneste par dage.
Forleden fik jeg besøg af en veninde, som skulle med ud at lufte tvillingerne. Gangen i vores opgang er kun liige bred nok til, at man få barnevognen igennem og hen til elevatoren. Det har også den smarte betydning, at man ikke kan gå ned uden at tage skraldeposen med, for man kan ikke komme forbi den, man har parkeret udenfor døren.
Denne dag stod der to struttende styks gennemsigtige poser propfulde af pruttebleer, og jeg smed dem op på vognen og kørte ned, mens jeg (som altid) talte Fanden et øre af.
Jeg var så optaget af mine egne geniale pointer, at vi nåede ned midt på Strøget, hvor vi stod ganske til offentlig skue (og sådan en dobbeltvogn kaster alligevel nogle blikke af sig), før jeg opdagede, at jeg havde taget børnenes belortede bleerne med på Strøgtur..

Om aftenen kom min seje lillesøs på besøg. Berta sad og var lidt vrissen i sin stol, så jeg øjnede mit snit til slå to ting sammen: Få løst et praktisk problem OG høste anerkende for min fantastiske humor, så jeg pegede på barnets sut og så forventningsfuldt på min søster, mens jeg sagde “Gider du ikke lige sætte en PROP i BERTA?! Hahaha!? Get it?! Prop og Berta!?” 😜
Min søster så på mig, som kun lillesøstre kan og sukkede “Hold nu bare op, det var mig, der opfandt den joke, sidst jeg var her, og jeg har også godt set, at du nogle gange tager æren for andre af mine geniale vendinger på bloggen…”
Ups. Busted!

Desuden formåede jeg i går at gå en hel dag ganske uden at få gylp på tøjet, hvilket er lidt af en bedrift, når man som jeg dagligt er udsat for dobbelt-påvirkning. Det blev så komplet ligegyldigt, da jeg om aftenen meldte mig frivilligt til at lave spaghetti med kødsovs og efter projektet komplet lignede en 5-årig efter en playdate med en flaske Heinz.

Men jeg skal altså op på stiletterne i aften! Jeg glæder mig helt pjattet meget.
Jeg har lagt en skudsikker plan med Nina, min veninde, som blev tvillingemor 5 uger inden mig: Vi skal ud at spise imellem to amninger!
Planen er, at jeg kl. 18.15 kaster jeg mig ind i Foderbrættet og kobler ungerne fast til bar(m)en, får dem spist godt af, drøner ned ad Vestergade og sætter mig til bords med Nina på PS Bar & Grill kl. 19! Vi har bordet indtil kl. 21, hvilket giver mig kun rigeligt tid til at være hjemme til næste amning kl. 22! BUM! (Jeg ELSKER at bo i indre by!)

Og man må vel gerne få én drink, ikke?
Jeg mener, geniale mennesker er opflasket af generationer, som lagde grædende babyer i seng med en klud dyppet i whisky for at få dem til at klappe kaje, så at jeg deler én gin/tonic med mine kids gennem modermælken, gør nok ingen skade. Slet ikke i det københavnske barmiljø, hvor der kun er 2 cl i en drink (GOD, jeg savner at være fuld i Barcelona!)
Jeg har ikke drukket en dråbe, siden jeg blev gravid, så sandsynligvis bliver jeg sejlende steif af en enkelt. Jeg må hellere sippe …

Stiletterne i min elskede samling er stadig lidt for små til mig, men jeg har stadig troen på, at jeg kommer tilbage til min vanlige str. 37, og jeg har et par superfine Ganni-vikarer i en 38, som nok kommer til at gøre det ud for aftenens benforlængere!

Nogen, der vil overtage denne skønhed?

Mens Jon forleden så fodbold med begge ungerne på vommen, benyttede jeg gladelig tiden til at få ryddet op i mit klædeskab!
Jeg fik lagt tøj til side til Røde Kors, smidt tøj i kælderen og ikke mindst hængt tøj op i farveorden! Det ligner en butik i mit skab nu, jeg elsker det!
Midt i missionen fandt jeg en fantastisk pudderfarvet puf-kjole, jeg købte i H&M engang for over 10 år siden.
Jeg lagde et billede ud af mig selv i den på Instagram (se det her: @mmleilange) og bad om folks mening, og det tyder altså på, at jeg bør gemme den til Bertas klæd-ud-kasse… 🙂

Men desværre er jeg nødt til at sælge min MSGM-kjole.. ØV! Jeg håber altid, jeg kan slippe afsted med den slags snit, og det kan jeg bare ikke.
Den kjole klæder bedst piger, som også gør det godt i By Malene Birger-kjoler. Sådan nogle med lange stænger og sådan. Ikke sådan nogle (som moi) og lidt fylde til gården (og pt. også gaden!), for da kommer kjolen bare til at se slasket og firkantet ud, og det er satme synd, når den nu er så læx.
Så hvis du er langbenet, og du kunne tænke dig en ny sommerkjole, så skriv til mmleilange@twinpeaks.dk.
Jeg købte den på udsalg på Nelly.com, hvor den nu er udsolgt. Den var sat ned fra lidt over 4.000 kr. til lidt over 1.200, og jeg sælger den til den første, der byder 1.200, og så skal jeg nok stå for portoen.

Jeg har i øvrigt  opdateret KLÆDESKABET og BADEVÆRELSET! Og husk at deltage i KONKURRENCEN! 🙂

Nu er der efterhånden en del, der har rykket efter et indlæg fra Jon! Han vil vildt gerne, men han er jo ikke den vante blogger, og vi har derfor besluttet, at jeg skal interviewe ham! Så skriv jeres spørgsmål til ham om aaalt muligt i kommentarfeltet herunder, så sørger jeg for, at det indlæg kommer op i næste uge. Så må vi bare håbe, han ikke siger ‘No comments’ til alt for meget. 🙂

Hav en dejlig fredag! De siger, at solen kommer tilbage i weekenden, det er knagme god timing!

 

Familiært lemmedaskeri FTW

I går aftes kunne Berta ikke falde til ro, og da hun endelig faldt i søvn, var det på min mund … Det blev en relativt stille aften.

Hvor bliver man dog hurtigt vant til at lave ingenting!
Jeg har konstant haft jobs, siden jeg i 7. klasse startede med at sælge bøfsandwich til og spule toiletter efter smækfede tyske turister på Lysabildsskov Camping i 1995.
Mens jeg gik i gymnasiet, tjente jeg 37,05 kr. i timen som serviceassistent i Føtex. Det var himmelråbende kedeligt! Jobbet gik ud på at stå for enden af kassebåndet iført blå kasket med gult tryk og pakke folks varer i poser. (En færdighed, jeg dog siden har funden stor værdi i, når jeg handler midt i Nettos myldretid).
Når man skulle på toilettet, skulle man sige ‘jeg går lige på 14’ til kassedamen. De fine folk i Føtex kunne nemlig ikke tåle at høre om toiletter, mens de købte medister, ankelsokker og vatpinde.
Eneste lyspunkt på sådan en lørdagsvagt var, når lækre, lækre Steffen fra 2.HF kom for at købe hårvoks eller dåseøl til aftenens udskejelser og måske kastede et smil efter mig, alt efter om det var en af de uger, han var mest ude efter mig eller om min blonde rivalinde løb med hans opmærksomhed. (Hun var lidt mere “frisk”, end jeg var, hvis I forstår, hvad jeg mener…)
Siden dengang har jeg arbejdet som barnepige, bagerjomfru, jordbærsælger, kuvertpakker, telefonsælger, Girl Squad-bimbo, bartender, tjener, TempTeam-vikar, receptionist på Dyhr.Hagen og Statens Teaterskole og altså nu som digitalredaktør på ELLE og IN.

Og lige nu arbejder jeg ikke!
Bevares, dagene er aldrig forsvundet hurtigere, og søvnen har aldrig været mindre, end siden ungerne kom, men forstå mig ret:
Klokken er i skrivende stund ni om morgenen, og jeg ligger stadig i sengen. Den ene unge sover, og den anden sidder fast på min venstre babs.
Nok er der brug for mig i døgnets 24 timer, men mine opgaver er ikke videre udfordrende. Skift ble, giv kys og hiv gajolerne frem! Mit ellers relativt lyse intellekt er gået totalt på ferie.
De fleste dage henslæber vi formiddagene her i vores lille familie med langsomt at få øjne, affodre krapylerne, måske hente müsliboller hos Emmery’s, blødkoge nogle æg, presse nogle appelsiner og spise morgenmad ved 11-tiden.
Så bruger jeg gerne en halv times tid på badeværelset med Medina, L.I.G.A., Seebach eller anden popmusik i højtalerne, mens Jon underholder vores efterkommere, hvorefter vi går en tur i byen med børn og Bugaboo, spiser måske en frokost, drikker en milkshake, småshopper, køber ind eller ser nogle venner et par timer om eftermiddagen. Jeg forlader aldrig indhegningen i mere end max 3 timer, da det er dét, der højst er imellem to amninger.
Så er vi hjemme ved 17-tiden, og bum, så er den dag gået. Det er familiært lemmedaskeri i yderste potens, and I love it!
Tænk at få to baryler på én gang, have en mand, der har mulighed for at tage fri samtidig OG lade det hele udspille sig i sommerhalvåret ikke mindst! Man kan snildt slippe afsted med at kalde mig en heldig kartoffel.

I dag skal jeg spise brunch med en veninde og bagefter besøge de sandaler, jeg lige nu udlodder i konkurrencen hér!
Jeg elsker, at så mange allerede har deltaget, og jeg er atter engang sat totalt til vægs af alle jeres fantastiske kommentarer til både konkurrencen og bloggen.
Tænk, at jeg er så heldig, at nogen gider læse mine digitale kragetæer, når jeg nu samtidig synes, det er så skidehyggeligt at skrive dem. Mega-win!

Hvis nogen af jer skulle have et forslag eller et ønske til, hvad I gerne vil have et indlæg om, da skriv det endelig som kommentar herunder. Det er altid godt med inspiration! 😊

Påske, Toblerone og animalt voldtægtsforsøg i Vestergade

Hvorfor er det, at selvom man har fri hele ugen og ikke skal noget som helst, så føles det alligevel mere okay at være længe oppe i weekenden end til hverdag?
Og at drikke en ekstra dåse-cola til maden og spise en Daim mere til filmen. Dermed absolut ikke sagt, at jeg ikke tager mig selvsamme friheder fra mandag til fredag. Bevares! I weekenden føles det bare noget nær obligatorisk!
Denne påske-weekend havde min husbond og jeg aftalt ikke at lave nogen aftaler. Omend det forekommer som lidt af en selvmodsigelse, var det overordentligt hyggeligt. Vi lavede ikke en skid. Daldrede blot hvileløst rundt i Københavns gader og skiftedes til at sige ‘Det’ da lige meget!’ som ham ejendomsmægleren i Danish Dynamite, når vi ved et gadehjørne skulle beslutte, om vi skulle til venstre eller højre.
I dag kom min søster så forbi for at lufte mig og ungerne.
Netop som gadedøren smækkede bag os og barnevognen, fandt mit blik en due, som sad og så meget mellemfornøjet ud helt inde ved muren. Det bette skind må have haft næbbet for langt fremme, for den havde cement på brystet og halsen og havde sågar været så uheldig at få cementen, som nu var størknet og stenhårdt, rundt om næbbet, som den altså ikke kunne åbne. Vægten af cementen tyngede duens overkrop mod jorden i en ublid stilling, og alt imens den sad der med sin duemås i vejret uden mulighed for at kunne hverken stikke af eller forsvare sig, var der ikke bare én, men TO smækfede handuer, som kom listende på deres klumpede duetæer og lagde an til et vaskeægte ufrivilligt due-gangbang!
Det blev min jyske søster for meget, så hun ringede til dyreværnet, mens vi forargede råbte skældsord af de to voldtægtsduer og gennede dem bort.

Resten af gåturen forløb aldeles uophidsende. Jeg skiftede den efterhånden vanlige gåturs-milkshake ud med en Champagnebrus, og vi fik skældud af en garder ved Amalienborg, da vi betrådte en trappe foran et af palæerne i et forårskådt selfie-øjeblik.

I dette nu begræder jeg det faktum, at vi lever et altanløst liv, og at vores eneste udeområde i tilknytning til lejligheden er en gård med cykler og affaldscontainere og absolut ingen sol. Sidste sommer købte jeg er klapbord i IKEA, som står nede i vores kælderrum sammen med vores kuglegrill, og når jeg ikke kan klare det mere, liner jeg op med grillpølser og skumfiduser, og så er der grill i gården med affaldet som bagtæppe.
Men i aften tror jeg, vi nøjes med en sammenkogt ret i køkkenet! Og så er min bedste Tine-veninde kommet hjem fra Rom med en Toblerone på størrelse med en velvoksen mands underarm. Den vil jeg fordærve, mens vi ser ‘Dirty Dancing’!

Følg i øvrigt gerne med på Instagram for flere billeder end dem, der er her på bloggen: @mmleilange 💛
Og deltag i min kick-ass konkurrence ved at klikke på fanen ‘Konkurrencer’ herover!

Fladfisk, solskin og Sommer i Tyrol

Nu ville jeg lige prøve at se, om der var forskel. Så jeg hoppede på vægten lige inden og lige efter, jeg ammede tvillingerne her til formiddag.
Og jeg havde denondenlyneme tabt 400 gram! Shit, der er da ikke noget at sige til, at mine juicebrikker virker lidt tunge, når jeg står op om morgenen!

Sommeren er jo kommet til Staden, så i går benyttede Jon og jeg os af vort hjems centrale placering og spadserede en lang tur i solen med de sovende spektakler i Kongens København. Og hvor er hun dog køn i solen!
Jeg ammer jo ikke offentligt (folk kigger sådan, når man hiver stereo-ammepuden frem på Café Victor (Som om vi kunne finde på at gå på Café Victor)), så når vi skal på tur, har vi efterhånden en rutine kørende, hvor Jon står klar med Bugabooen, mens jeg sørger for deres skafning, og så snart, ungerne har sluppet buffeten, dribler vi dem direkte ned i vognen og løber ud i verden for at have længst muligt tid udendørs, inden deres næste sult indhenter os.
I går startede vi med en milkshake to go (Det virker kun fair, når man tænker på, hvor meget mælk, jeg selv leverer) fra Cock’s & Cows og drønede derefter ned langs vandet mod The Standard og så på folk spille basket og smart.
Hvor er der dog blevet nice dernede på Promenaden!
Nede ved The Standard, lige overfor turistsiden af Nyhavn, fandt vi sørme en bette fiskekutter, hvor vi købte rødspætter til aftensmaden! Idyl!
Kæft, hvor det mindede mig om min barndommen gade, dengang jeg slog mine folder i Mommark (ja, det ér der noget, der hedder!) på Als.
Da var ‘frisk fisk’ sådan nogle, vi hentede nede på havnen, når Torben Fisker kom ind med sin kutter. Rødspætterne kostede 5 kr. stykket, og de var stadig så spillevende, at man var heldig, hvis nogle af dem endnu lå i posen, når man åbnede bagagerummet hjemme i indkørslen ti minutter senere.
De blev om aftenen serveret med kartofler, min far lige havde hevet op ude i køkkenhaven. Han rystede bare dusken (som man siger) og smed dem i gryden. Og så smør og persille. Og hjemmelavede jordbær til dessert. BUM! Sommermad!
Jeg bliver sgu helt salig ved tanken…

I aftes gik vi linen ud og så ‘Sommer i Tyrol’ på TV2. Jon undredes over, at jeg kunne alle sangene (særligt Susse Wolds partier), men som så meget andet har også det sin naturlige forklaring.
Da jeg var barn, ønskede min mor ikke, at min søster og jeg så amerikanske bang-bang-film. Derfor havde hun meldt os ind iFilmklub Danmark, hvilket resulterede i, at vi én gang om måneden med posten fra Kjøbenhavn modtog et VHS-bånd med en dansk film – som oftest én med Dirch Passer øverst på rollelisten. Så jeg har set og elsket ‘Frøken Nitouche’, ‘Passer passer piger’, ‘Støv På Hjernen’, ‘Det Støver Stadig’ og alle de andre måske 10-15 gange hver. Første gang, jeg så en rigtig blockbuster var i 7. klasse, da jeg fik lov at gå med de seje fra klassen hjem til Kim Hansen i Lysabild en mandag efter skole, hvor vi så ‘Speed’. Derfor har jeg også altid lidt følt, at jeg på en måde mistede min uskyld til Keanu Reeves. Efter at have set ham være mandig i en bus, havde Dirchs vindende væsen bare ikke længere samme virkning i maven på min spinkle pigekrop.

Apropos mandfolk så fik vi Hugos første smil at se i denne weekend.

‘KLÆDESKABET’ er opdateret! Klik på fanen herover. 🙂

Hvor har jeg allerede ondt af alle de tøser, hvis hjerter han kommer til at knuse om 15-16 år. Men jeg vil gøre mig umage med at opdrage ham til altid at gøre det med klasse!

Følg i øvrigt gerne med på Instagram for flere billeder, end dem der er her på bloggen: @mmleilange 💛
Og deltag i min kick-ass konkurrence ved at klikke på fanen ‘Konkurrencer’ herover!

Farvel til mast maveskind!

Berta smiler! 😃

Jeg har gjort noget for første gang i mit voksne liv! Yes! Jeg har sgu købt et par bukser, jeg rent faktisk kan passe.

Jeg har, siden mine sene teenageår, hørt til blandt de, der mener, at bukser skal males på om morgenen og skrælles af med hammer og mejsel om aftenen.
Mangen morgen har jeg slidt som et æsel og er kommet små-for-sent, fordi mine yndlingsbukser netop var færdige fra vask. Jeg har alle dage ment, at det værste for en kvindes selvtillid er at stå overfor den opgave, det er at skulle skrue sig ned i et par nyvaskede jeans. O, gru!
Jeg har haft en tendens til at gå ind i en butik, finde de bukser, jeg kan lide og så købe dem en liiille smule mindre, end hvad der rent faktisk er skidebehageligt. Med det resultat, at mine lår måske nok ser 2-4 millimeter slankere ud, men at min mave-tarm-region har sværere ved at finde sig til rette, end champagne-drengen fra ‘De Kræsne Købere’ ville på et klubværelse i Køge.
Men så blev jeg gravid! Og var nødt til at gå i gravid-bukser, som har det der deeejlige elastik-stykke rundt om maven. Og ganske vidst havde jeg ondt i hele resten af kroppen i de måneder, den var belejret (mine knæ er stadig svagelige), men min mave blev ikke klemt! Da besluttede jeg mig for, at det i al evighed være slut med maste mavedeller! Jeg lovede Vorherre, at hvis han lod mig slippe igennem miseren med mini’erne uden strækmærker, ville jeg belønne min mave ved at give den sin frihed!
Så jeg har købt et par Acne-jeans, som jeg kan passe! Kæft, det er behageligt, og jeg synes ikke engang, jeg ser tykkere ud i spejlet, end jeg gjorde dengang, jeg vejede det samme, men købte dem et eller to numre mindre.
Jeg er 32, for helvede! Det er OK at være gået et par størrelser op, siden dengang i starten af tyverne, hvor mit stofskifte arbejdede hurtigere end Gustav ville ryge ud af Jeopardy.
Det er også af samme årsag, jeg ikke længere gider farve mit hår. Det har aldrig været flottere end nu, efter graviditeten, og jeg har ikke lyst til at udfordre dets nyvundne glans og sundhed ved at male de grå striber over. Og Jon siger, han godt kan lide dem. Uopfordret!

Vi er i øvrigt gået i gang med at planlægge familiens anden udflugt. Denne gang tager vi den skridtet videre med TO overnatninger.

Så har bloggen rundet de 400.000 sidevisninger – og den er ikke engang 3 måneder gammel! TAK! 😁

Den trofaste læser vil jo vide, at vi med stor succes, da ungerne var fem uger gamle, tog dem med til Odense for at se deres far gøre sig til på en scene.
Om 14 dage går turen til Samsø, hvor børnenes oldemor har til huse, så vi agter at tilbringe en weekend i hendes og Jons mosters selskab.
Jeg har altid drømt om at bo på Hotel Strandlyst på Samsø, så vi har benyttet lejligheden og har booket en overnatning i en suite med havudsigt! Fars fede ferie, ja, sgu!
Jeg tror nu egentlig, at det, faren glæder sig mest til ved turen, er de pommes frittes, de har i kabyssen på færgen til øen. Men de kan dæleme også noget, når de serveres med remoulade! 🙂

Følg i øvrigt gerne med på Instagram for flere billeder, end dem der er her på bloggen: @mmleilange 🌠

Vind fire af fru Langes fine forårs-favoritter

Sommeren er på vej, solen skinner, og jeg synes, det er på tide med endnu en konkurrence her på bloggen!
I er så skide-søde til at bakke mig op, følge med og komme med kommentarer, og så var det satme også jeres skyld, at Jon efter påske bliver verdens lykkeligste ejer af en Samsung Galaxy S5. Jeg skulle hilse. 🙂

Derfor har jeg samlet en lille stak af nogle af mine personlige favoritter, som jeg udlodder på bloggen. Ma kan tilmelde sig fra i dag og 14 dage frem, og vinderen får heeeele baduljen!
Der er både sommersandaler fra Opening Ceremony, chokolade fra Tom’s og Anton Berg, smykker af det pureste guld og makeup fra verdens sejeste makeup-brand MAC.

Vinderen bliver fundet via lodtrækning d. 30. april 2014.

Klik her for at se, hvad du kan vinde og hvordan, du deltager.